{"id":4617,"date":"2010-02-13T09:43:13","date_gmt":"2010-02-13T08:43:13","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=4617"},"modified":"2010-02-13T09:43:13","modified_gmt":"2010-02-13T08:43:13","slug":"man-har-et-standpunkt","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2010\/02\/13\/man-har-et-standpunkt\/","title":{"rendered":"Man har et standpunkt"},"content":{"rendered":"
\"Niels
Niels Davidsen-Nielsens sprogdebat- og -erindringsbog "Moders stemme - fars hammer" udkom p\u00e5 danskl\u00e6rerforeningens forlag i forbindelse med hans afgang i 2009 efter seks \u00e5r som formand for Dansk Sprrogn\u00e6vn<\/figcaption><\/figure>\n

Da jeg i 1991 blev valgt ind i Dansk Sprogn\u00e6vn<\/a>, var begrundelsen at jeg foruden at v\u00e6re \u2019velindsat\u2019 i dansk sprog var ekspert i moderne engelsk. Allerede dengang stod det nemlig klart at dansk blev p\u00e5virket af engelsk, og at n\u00e6vnet derfor nok burde forholde sig til denne udvikling. Det l\u00e5 nu i luften at jeg med min engelskfaglige baggrund kunne vurdere om der var behov for et udspil fra Sprogn\u00e6vnet.<\/p>\n

Blandt sprogfolk var den fremherskende holdning p\u00e5 det tidspunkt at det fornuftigste man kunne g\u00f8re, var at lade sproget passe sig selv, og alts\u00e5 ikke foretage sig noget. S\u00e5dan s\u00e5 jeg ogs\u00e5 n\u00e6rmest selv p\u00e5 det, for selvom importen af ord fra engelsk var stor, var den dog betydelig mindre, mente jeg, end den ordeksport der tidligere havde fundet sted fra dansk til engelsk.<\/p>\n

Det var jo heller ikke forkert. I en klassisk, formidlende og prisbel\u00f8nnet bog fra 1906 \u2013<\/span> Growth and Structure of the English Language<\/em><\/a> \u2013 havde den navnkundige engelskprofessor Otto Jespersen<\/a> p\u00e5vist at det engelske sprogs udvikling er kendetegnet ved at der oven p\u00e5 det angelsaksiske fundament blev bygget tre \u2019superstrukturer\u2019: en skandinavisk (i vikingetiden), en fransk (efter den normanniske invasion i 1066) og en latinsk (i ren\u00e6ssancen). Da vikingerne huserede i England, var oldnordisk og oldengelsk n\u00e6rt besl\u00e6gtede, og det var en v\u00e6sentlig grund til at s\u00e5 mange skandinaviske ord kunne glide ubesv\u00e6ret ind i engelsk. Blandt dem kan n\u00e6vnes stedordene they, them, their<\/em> samt en masse andre helt almindelige hverdagsord, herunder navneord som husband, sky, skin, wing, root <\/em>og udsagnsord som die, take, call, scrape <\/em>og guess.<\/em> P\u00e5 grund af dets tre superstrukturer er engelsk i ordforr\u00e5det i dag et blandingssprog, og det er da ogs\u00e5 blevet betegnet som et \u2019bastardm\u00e5l\u2019. Men som dets udbredelse i dag viser, har det jo p\u00e5 ingen m\u00e5de sv\u00e6kket dets stilling.<\/p>\n

Da Sprogn\u00e6vnet i 1992 havde sprogpolitik som tema for sit \u00e5rsm\u00f8de, og en sprogforsker fra RUC havde holdt foredrag om at dansk taber terr\u00e6n til engelsk, reagerede jeg i diskussionen med at udtrykke undren over skildringen af dansk som et d\u00f8ende sprog. Og her var jeg p\u00e5 linje med fremtr\u00e6dende medlemmer af Sprogn\u00e6vnet som J\u00f8rn Lund og formanden, Erik Hansen. Ogs\u00e5 ved et nordisk sprogm\u00f8de i Finland samme \u00e5r forholdt jeg mig skeptisk til et foredrag om at norsk var under pres fra engelsk. Men det jeg overs\u00e5, var at et sprog kan tabe terr\u00e6n til et andet p\u00e5 en r\u00e6kke funktionsomr\u00e5der (dom\u00e6netab<\/a>) til trods for at det i ordforr\u00e5det er mindre p\u00e5virket af dette sprog end omvendt.<\/span><\/p>\n

Sk\u00e6llene begyndte at falde fra mine \u00f8jne da jeg l\u00e6ste den artikel som foredragsholderen fra RUC (Carol Henriksen) havde udleveret ved \u00e5rsm\u00f8det: \u2019<\/a><\/span>Tak for mad!<\/a> Om sprog\u00e6deri med dansk om livret\u2019<\/a>. Den havde hun skrevet sammen med tre kolleger fra RUC, og heri rejstes sp\u00f8rgsm\u00e5let om dansk er ved at blive \u00e6dt op en bid ad gangen<\/span> fordi vi begynder at bruge engelsk til at udf\u00f8re nogle af de funktioner vi tidligere har brugt dansk til. Selvom artiklen ikke fremlagde dokumentation for i hvilket omfang dansk havde tabt terr\u00e6n til engelsk, kunne jeg ikke undg\u00e5 at bem\u00e6rke at engelsk blev brugt mere og mere i Danmark.<\/p>\n

Efterh\u00e5nden blev det min opfattelse at det danske sprogs position som kultursprog \u2013 dvs. som et sprog der er tilpasset til at behandle alle kendte omr\u00e5der af menneskelivet og verden \u2013 med rette kunne siges at v\u00e6re under pres. Jeg inds\u00e5 ogs\u00e5 at problemet ved engelskp\u00e5virkningen ikke s\u00e5 meget var de mange l\u00e5neord (engelsk i dansk) som de dom\u00e6netab der fandt sted (engelsk i stedet for dansk). Hvis vi p\u00e5 flere og flere samfundsomr\u00e5der g\u00e5r over til at bruge engelsk, kan vi ikke undg\u00e5 at sv\u00e6kke det danske sprog.<\/p>\n

I den sprogpolitiske debat mente nogle at jeg overdrev i min beskrivelse af det engelske sprogs fremmarch. Men jeg s\u00e5 ikke sp\u00f8gelser. Engelsk vandt frem og blev ved med at g\u00f8re det, is\u00e6r i erhvervslivet og p\u00e5 universiteterne. I 2007<\/a> var en fjerdedel af alle universitetsuddannelser i Danmark p\u00e5 engelsk, og en unders\u00f8gelse af nyere dato<\/a> viser at blandt 27 europ\u00e6iske lande ligger Danmark som nummer 2 hvad ang\u00e5r omfanget af engelsksprogede uddannelser.<\/span><\/p>\n

Den bedste m\u00e5de at styrke et sprog p\u00e5 er at bruge det, og det er derfor jeg ud fra devisen \u2019use it or lose it\u2019 i mange \u00e5r har arbejdet for at styrke og fastholde dansk. Allerede i 2001 fik jeg gennemf\u00f8rt at det danske sprogs stilling i samfundet skulle inddrages i Sprogn\u00e6vnets arbejde. Resultatet var at den ene af n\u00e6vnets tre hovedopgaver \u2013 at f\u00f8lge med i det danske sprogs udvikling \u2013 derfor ikke l\u00e6ngere begr\u00e6nsede sig til at kortl\u00e6gge udviklingen i ordforr\u00e5det, men at arbejde med dom\u00e6netab til engelsk blev en del af Sprogn\u00e6vnets ansvarsomr\u00e5de.<\/p>\n

Da jeg i 2001 var formand for Nordisk Ministerr\u00e5ds sprogpolitiske referencegruppe, blev <\/span>der iv\u00e6rksat en nordisk dom\u00e6netabsunders\u00f8gelse. Den resulterede i at der blev skrevet ti rapporter (om det billede der tegnede sig for de forskellige nordiske sprog og sprogvarianter), og i 2002 udkom en sammenfattende bog der tog udgangspunkt i disse rapporter: Engelska spr\u00e5ket som hot och tillg\u00e5ng i Norden<\/em><\/a> (Stockholm). P\u00e5 et centralt felt var beslutningsgrundlaget for at f\u00f8re sprogpolitik dermed tilvejebragt. Konklusionen var at Nordens sprog endnu er livskraftige, men at de p\u00e5 en r\u00e6kke samfundsomr\u00e5der er ved at blive erstattet af engelsk.<\/p>\n

Som professor i engelsk kan jeg naturligvis ikke v\u00e6re modstander af at danskerne bliver gode til engelsk. Tv\u00e6rtimod! Og i mit sprogpolitiske arbejde har det utvivlsomt v\u00e6ret en styrke for mig at ingen kan mist\u00e6nke mig for ikke at ville engelsk det godt eller at v\u00e6re godt inde i hvad der skal til for at danskerne bliver gode til engelsk. Efter min mening skal vi blive bedre til engelsk, og det er en st\u00f8rre man\u00f8vre end de fleste g\u00f8r sig begreb om.<\/p>\n

Min holdning er derfor i dag at det vil v\u00e6re uklogt at l\u00e6ne sig tilbage og lade sproget passe sig selv. Det indeb\u00e6rer nemlig at vi overlader dets udvikling til markedskr\u00e6fterne, og hvis det bliver tilf\u00e6ldet, g\u00e5r dansk som kultursprog en usikker fremtid i m\u00f8de. Den sproglige udvikling er vanskelig at styre, men den er ikke bestemt af sk\u00e6bnen.<\/p>\n

Niels Davidsen-Nielsen<\/strong>, professor emeritus i engelsk
\nFormand for Dansk Sprogn\u00e6vn 2003-2009<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Da jeg i 1991 blev valgt ind i Dansk Sprogn\u00e6vn, var begrundelsen at jeg foruden at v\u00e6re \u2019velindsat\u2019 i dansk sprog var ekspert i moderne engelsk. Allerede dengang stod det nemlig klart at dansk blev p\u00e5virket af engelsk, og at n\u00e6vnet derfor nok burde forholde sig til denne udvikling. Det l\u00e5 nu i luften at… L\u00e6s mere Man har et standpunkt<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":72,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[41],"tags":[151,292,355,453,537,542,653,655,747,748,761,763,936,969,1081,1408,1643,1680,1693,1850,2084,2088,2097,2103,2160,2162,2186,2196,2197,2202,2231,2458,2511,2687,2651,2840,2808,2810,2927,2996,3257,3261,3327],"class_list":["post-4617","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-sprogpolitik","tag-angelsaksisk","tag-bastardmal","tag-blandingssprog","tag-carol-henriksen","tag-dansk","tag-dansk-sprognvn","tag-domne","tag-domnetab","tag-engelsk","tag-engelska-spraket-som-hot-och-tillgang-i-norden","tag-erhvervslivet","tag-erik-hansen","tag-fransk","tag-funktionsomrader","tag-growth-and-structure-of-the-english-language","tag-jrn-lund","tag-kultursprog","tag-laneord","tag-latinsk","tag-markedskrfter","tag-norden","tag-nordisk-ministerrad","tag-normannisk-invasion","tag-norsk","tag-oldengelsk","tag-oldnordisk","tag-ord","tag-ordeksport","tag-ordforrad","tag-ordimport","tag-otto-jespersen","tag-renssancen","tag-ruc","tag-skbnen","tag-skandinavisk","tag-sprogderi","tag-sprogpolitik","tag-sprogpolitisk-referencegruppe","tag-superstrukturer","tag-tak-for-mad","tag-universiteterne","tag-universitetsuddannelser","tag-vikingetiden","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4617","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/72"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4617"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4617\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4617"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4617"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4617"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}