{"id":4621,"date":"2010-02-19T10:38:25","date_gmt":"2010-02-19T09:38:25","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=4621"},"modified":"2010-02-19T10:38:25","modified_gmt":"2010-02-19T09:38:25","slug":"standupresearch","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2010\/02\/19\/standupresearch\/","title":{"rendered":"StandUpResearch"},"content":{"rendered":"

Tema: (N\u00e6sten<\/em>) alt om sprog<\/em><\/h3>\n

\u2013 Kommer Peter til festen i morgen?
\n\u2013 Det er ikke godt at vide<\/em>.<\/p>\n

Hvorfor er det ikke godt at vide n\u00e5r afsender formentlig synes det kunne v\u00e6re rigtig godt at vide om Peter kommer til festen i morgen?<\/p><\/blockquote>\n

\"Opslag
Opslag p\u00e5 Aarhus Universitet for n\u00e6ste Stand-Up Research, tors 4 marts, 13-15 i Nobelsalen<\/figcaption><\/figure>\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5let er lige blevet trukket op af hatten der er g\u00e5et rundt blandt publikum og nu toner det frem p\u00e5 den store sk\u00e6rm. Fem sprogforskere, der ikke kendte sp\u00f8rgsm\u00e5let p\u00e5 forh\u00e5nd, skal nu for \u00e5ben sk\u00e6rm diskutere hvordan man kan n\u00e6rme sig et svar. De er p\u00e5 slap line, er ikke enige og diskuterer livligt. Publikum har ogs\u00e5 deres mening som de gerne giver til kende. S\u00e5dan bliver de ved i flere timer. Fem ivrige sprogforskere med hver sin mening og et hundredtalligt videbeg\u00e6rligt og vidende publikum der intenst f\u00f8lger med. M\u00e5ske n\u00e5r de et svar, m\u00e5ske ikke \u2013 det er ikke godt at vide; men sp\u00f8rgsm\u00e5let bliver belyst fra alle mulige (og umulige) vinkler. For s\u00e5dan er forskning.<\/p>\n

1.\u00a0\u00a0 Begyndelsen<\/h3>\n

Det hele begyndte for snart 20 \u00e5r siden. Jeg var dengang p\u00e5 Handelsh\u00f8jskolen i \u00c5rhus (der siden er omd\u00f8bt til ASB og er blevet en del af Aarhus Universitet). En dag gik jeg ned ad trappen sammen med nogle af mine 2. dels-studerende efter nogle undervisningstimer i grammatik. Snakken faldt p\u00e5 sprogforskning, og det kom tydeligvis som en stor overraskelse for de studerende at vi l\u00e6rere faktisk ogs\u00e5 var forskere, og de spekulerede vist ogs\u00e5 lidt over hvad sprogforskning egentlig kunne v\u00e6re for noget. Hvordan kunne jeg forske i fransk grammatik n\u00e5r jeg ikke var franskmand? Det var en tankev\u00e6kkende oplevelse.<\/p>\n

Samme aften s\u00e5 jeg udsendelsen Hatten<\/em> rundt<\/em><\/a> i fjernsynet og det slog mig at her var konceptet der kunne vise de studerende hvad sprogforskning er. Jeg t\u00e6nkte videre over ideen. Kunne man f\u00e5 sprogforskerne til at improvisere forskning for \u00e5ben sk\u00e6rm, til at t\u00e6nke h\u00f8jt foran et publikum og m\u00e5ske ogs\u00e5 af og til dumme sig? I begyndelsen var det ikke mange der turde og andre var skeptiske over for ideen; men det lykkedes mig at f\u00e5 samlet et lille hold der godt ville v\u00e6re med. Grunden til en succes var lagt, og i dag sp\u00f8rger kolleger lige frem om de m\u00e5 have lov at v\u00e6re med engang.<\/p>\n

2.\u00a0\u00a0 Formen<\/h3>\n

Egentlig kan ideen bruges til et hvilket som helst forskningsemne; men netop sprog er et fantastisk velegnet tema. Vi bruger det hele tiden og vi stopper vel alle op sommetider og undrer os over det. Ja, sproget er, som Hans Arndt siger i titlen til sin bog: Hverdagens mirakel<\/em><\/a>. Vi har alle en mening om det, og det har da ogs\u00e5 vist sig at det ikke er vanskeligt at samle sp\u00f8rgsm\u00e5l. Jeg opfordrer kolleger, studerende og venner til at sende mig sp\u00f8rgsm\u00e5l om sprog som de m\u00e5tte v\u00e6re st\u00f8dt p\u00e5 og m\u00e5ske har g\u00e5et og t\u00e6nkt over. Sp\u00f8rgsm\u00e5lene samler jeg s\u00e5 sammen, luger dem fra som man vil kunne finde svar p\u00e5 ved at sl\u00e5 op i en ordbog, og nummererer resten. Sp\u00f8rgsm\u00e5lene kommer p\u00e5 overheads (nu p\u00e5 PowerPoint) og numrene ned i en hat. P\u00e5 selve dagen byder jeg s\u00e5 velkommen og skriver arrangementets motto p\u00e5 tavlen:<\/p>\n

EJ BLOT TIL ALVOR<\/span><\/p>\n

Jeg forklarer hvordan det kommer til at foreg\u00e5 og pr\u00e6senterer holdet. S\u00e5 er vi i gang. Hatten g\u00e5r rundt og publikum tr\u00e6kker det f\u00f8rste sp\u00f8rgsm\u00e5l. Sp\u00f8rgsm\u00e5let kommer op p\u00e5 sk\u00e6rmen, og holdet, der jo ikke kendte det p\u00e5 forh\u00e5nd, begynder at diskutere. Det begynder oftest med at jeg siger til den ene: \u201dDet m\u00e5 vist v\u00e6re noget for dig\u201d. Derefter fors\u00f8ger jeg at f\u00e5 de andre inddraget s\u00e5 meget som muligt, gerne med divergerende opfattelser. En god lille ophedet uenighed fremmer sagen. Ogs\u00e5 publikum aktiveres. Der er altid nogle der ved, eller mener at vide, noget om de stillede sp\u00f8rgsm\u00e5l, og ofte kan debatten blive ganske livlig. \u201dKan man virkelig sige s\u00e5dan?\u201d h\u00f8rer man tit. Tjah\u2026 Hvorfor? \u2013 Og hvorfor ikke? Men sp\u00f8rgsm\u00e5lene kan ogs\u00e5 stilles ex auditorio<\/em> fra salen. Den improvisatoriske form er netop hele det b\u00e6rende fundament.<\/p>\n

2.1.\u00a0\u00a0 Grundideen<\/h4>\n

Den grundl\u00e6ggende id\u00e9 bag arrangementet er at fremprovokere en generel undren over for vores m\u00e5de at bruge sproget p\u00e5 \u2013 at f\u00e5 folk til at t\u00e6nke mere p\u00e5 sprog. Det overordnede form\u00e5l er s\u00e5ledes at sk\u00e6rpe opm\u00e6rksomheden over for sproget i det hele taget. Samtidig giver det de studerende og andre en fornemmelse af hvor sp\u00e6ndende forskning \u2013 og ikke mindst sprogforskning \u2013 kan v\u00e6re ved at give et indblik i hvordan en forsker arbejder med et nyt problem. Ideen er at blotl\u00e6gge tankegangen hos forskerne, at vise hvordan de r\u00e6sonnerer \u2013 og derved m\u00e5ske \u00f8ge interessen for forskningsprocessen.<\/p>\n

\"x\"
.<\/figcaption><\/figure>\n

Jeg har altid troet p\u00e5 at man l\u00e6rer og forsker bedst n\u00e5r man ogs\u00e5 synes det er sjovt. Mit eget motto er:<\/p>\n

GRAMMATIK ER SJOVT<\/span><\/p>\n

Som det er mejslet ind p\u00e5 denne sten jeg fik af en litter\u00e6r kollega, Claudio Bogantes, der syntes det da var et sjovt motto!<\/span><\/p>\n

P\u00e5 den anden side set er det vigtigt at understrege at det heller ikke kun er for sjov. Udgangspunktet er selvf\u00f8lgelig alvoren; men det skal ogs\u00e5 v\u00e6re sjovt. Det er ej blot til alvor<\/em>, men det er til alvor<\/em>. Der skal v\u00e6re substans i diskussionen og deltagerne skal v\u00e6re dygtige; men de skal samtidig have en vis sans for performans.<\/p>\n

2.2.\u00a0\u00a0 Sp\u00f8rgsm\u00e5lene<\/h4>\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5lene sp\u00e6nder vidt. Nogle er n\u00e6rmest filosofiske (\u201dHvad er forholdet mellem sprog og tanke?\u201d), andre vedr\u00f8rer helt dagligdags f\u00e6nomener (\u201dHvorfor hedder de sm\u00e5 poser p\u00e5 dametoilettet Madame-poser<\/em>?\u201d). Nogle er klassiske sp\u00f8rgsm\u00e5l, som fx hvordan man definerer et ord, og andre vedr\u00f8rer hverdagens sprogbrug. Nogle handler om eksotiske sprog, andre om mere kendte. Men langt de fleste kredser om udtryk og vendinger p\u00e5 dansk, s\u00e6tninger og ord der har undret og sat tanker i gang. Hvorfor er det ikke<\/em> godt at vide om Peter kommer til festen? Heldigvis mangler fantasien ikke noget hos sp\u00f8rgsm\u00e5lsstillerne. De undrer sig, og det er godt, for sp\u00f8rgsm\u00e5lenes kvalitet er afg\u00f8rende for arrangementets succes. Det er de gode \u2013 og ofte de \u201ddumme\u201d \u2013 sp\u00f8rgsm\u00e5l der s\u00e6tter den kreative tankeproces i gang hos sprogforskeren.<\/p>\n

2.3.\u00a0\u00a0 Holdets sammens\u00e6tning<\/h4>\n

Men gode sp\u00f8rgsm\u00e5l er ikke nok. Det er ogs\u00e5 vigtigt at holdet er sat rigtigt sammen. Derfor fors\u00f8ger jeg at finde kolleger der d\u00e6kker et bredt spektrum af sprog og som kommer fra forskellige teoretiske retninger. Det er ogs\u00e5 en fordel hvis der b\u00e5de er kvinder og m\u00e6nd og hvis der b\u00e5de er yngre og \u00e6ldre. Det sidste har tit vist sig afg\u00f8rende, for ofte vedr\u00f8rer sp\u00f8rgsm\u00e5lene ny, ung sprogbrug, som de \u00e6ldre m\u00e5ske slet ikke kender.<\/p>\n

Men f\u00f8rst og fremmest g\u00e6lder det om at finde kolleger der t\u00f8r sige noget p\u00e5 slap line og som har en vis sans for at optr\u00e6de. Det er m\u00e5ske ikke altid det man forbinder med en professor med langt sk\u00e6g, dybe betragtninger og indviklede talem\u00e5der; men det har faktisk vist sig at mange kolleger har elsket at f\u00e5 dette \u201dfrirum\u201d hvor de kan lege lidt med det de elsker at arbejde med, nemlig deres udforskning af sproget; og det endda samtidig med at de f\u00e5r sig en god diskussion med kolleger og (endelig?) har et lydh\u00f8rt publikum.<\/p>\n

\n
\"x\"
.<\/figcaption><\/figure>\n

2.4.\u00a0\u00a0 Publikum<\/h4>\n

Tilh\u00f8rernes engagement er ogs\u00e5 meget vigtigt. De ytrer sig gerne om hvorvidt de er tilfredse med svarene, og der opst\u00e5r ofte en livlig debat mellem forskellige synspunkter p\u00e5 sprog. Nogle g\u00e5r meget op i sproglig korrekthed, mens andre mener at alt hvad man h\u00f8rer da m\u00e5 v\u00e6re ok. Her kan alderen tit betyde noget, men langt fra altid.<\/p>\n

Publikum har is\u00e6r best\u00e5et af studerende; men ogs\u00e5 kolleger, andre medarbejdere og folk udefra er m\u00f8dt op. Alle interesserer sig jo for sprog og et godt, seri\u00f8st show. For det er det ogs\u00e5. Det er b\u00e5de show og sjov(t). Publikum bidrager som regel aktivt til \u201dforestillingen\u201d. Engang kunne vi s\u00e5ledes faktisk gennemf\u00f8re en lille empirisk unders\u00f8gelse midt i det hele. Et sp\u00f8rgsm\u00e5l drejede sig om en bestemt vending p\u00e5 dansk. Hvor kom den fra og hvad bet\u00f8d den egentlig? Det viste sig at kun \u00e9n p\u00e5 holdet \u2013 den yngste \u2013 kendte udtrykket; men han brugte det ikke selv. Jeg spurgte s\u00e5 hvem der kendte det, og det viste sig at gr\u00e6nsen gik ved ca. 29 \u00e5r. Alle under 29 brugte det, de \u00e6ldre ikke. Men heldigvis kunne vi gamle s\u00e5 l\u00e6re udtrykket, for de unge forklarede os hvad det bet\u00f8d, og derfra kunne man jo begynde at gisne om hvorfra det kom.<\/p>\n

3.\u00a0\u00a0 Hvordan er det g\u00e5et?<\/h3>\n

Jeg tror man kan tillade sig at sige at StandUpResearch har v\u00e6ret en succes. Jeg er tit blevet opfordret til at arrangere det oftere; men jeg er bange for at det gamle ordsprog \u201den god ting kan ikke g\u00f8res for tit\u201d ikke g\u00e6lder her. Der skal v\u00e6re tid mellem seancerne til at publikum bliver \u201dsultne\u201d igen og til at sp\u00f8rgsm\u00e5lene presser sig p\u00e5. Der skal v\u00e6re tid til at gl\u00e6de sig til dette lille seri\u00f8se frirum i dagligdagen, hvor vi sammen morer os samtidig med at vi l\u00e6rer en masse om sprog. Og endelig er der selvf\u00f8lgelig s\u00e5 meget andet der ogs\u00e5 skal n\u00e5s. M\u00e5ske er en gang om \u00e5ret passende \u2013 h\u00f8jst, tror jeg. S\u00e5 er der ogs\u00e5 kommet nye studerende til med ny appetit p\u00e5 det sp\u00e6ndende universitetsliv.<\/p>\n

Undertiden er jeg blevet bedt om at arrangere StandUpResearch ved s\u00e6rlige lejligheder og det har ofte givet nyt blod til arrangementet. S\u00e5ledes var der for nogle \u00e5r siden StandUpResearch ved et stort \u00c5bne-D\u00f8re arrangement p\u00e5 he<\/span>le universitetet. Folk gik og kom; men uden for vores lokale var der hele tiden en k\u00f8 der ventede p\u00e5 at komme ind. Jeg fik bagefter at vide at rektor havde ventet forg\u00e6ves i fem minutter. Ved den lejlighed talte jeg efter \u201dforestillingen\u201d med flere for\u00e6ldre til studerende og med andre der var kommet ude fra byen. De havde syntes at det havde v\u00e6ret sp\u00e6ndende, om end undertiden vanskeligt at f\u00f8lge med i diskussionerne; men de mente det havde givet dem et godt indblik i hvad der sker p\u00e5 universitetet.<\/p>\n

\"x\"
.<\/figcaption><\/figure>\n

3.1.\u00a0\u00a0 Et par eksempler p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l<\/h4>\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5lene er mangeartede. Det er egentlig i sig selv en fantastisk oplevelse at se hvor mange forskellige aspekter af den sproglige hverdag folk kan g\u00e5 og fundere over. Et af de mere sp\u00f8jse sp\u00f8rgsm\u00e5l som virkelig bragte sindene i kog var hvorvidt \u00f8h<\/em>, der angiveligt er det mest brugte ord i dansk fjernsyns historie, i det hele taget er et ord. Talesprogsforskeren var ikke i tvivl: \u201dDet er ikke bare et fyldord, men et ord med helt faste funktioner i talesproget hvor det bruges til at reservere retten til at tale, eller meddele at nu ved jeg ikke rigtig lige hvad jeg vil sige, s\u00e5 du m\u00e5 gerne hj\u00e6lpe mig.\u201d Han forts\u00e6tter: \u201dN\u00e5r lingvistikken ikke har behandlet \u00f8h<\/em> som et ord, er det fordi den i mange tilf\u00e6lde beklageligvis er kommet til at s\u00e6tte lighedstegn mellem sprog og skriftsprog.\u201d Holdet er ikke enige. \u201dEt ord er et tegn der b\u00e5de har en udtryks- og en indholdsside som er solidariske. \u00d8h<\/em> har ikke det betydningsindhold som ethvert ord skal have\u201d, indvender en anden. \u201dMen t\u00f8vemekanismen, som det hedder i forskerjargon, har lyd p\u00e5 alle sprog\u201d, oplyser en tredje, \u201ddog ikke nygr\u00e6sk. Her tier man stille, og n\u00e5r man ved hvad man vil sige fyrer man det af med en maskingev\u00e6rsalve.\u201d S\u00e5dan forts\u00e6tter diskussionen og publikum deltager ivrigt. Vi finder ikke nogen \u201dl\u00f8sning\u201d; men vi l\u00e6rer en masse om \u00f8h<\/em>, og s\u00e5 kan vi jo selv t\u00e6nke videre.<\/p>\n

Det kan ske at en sp\u00f8rgsm\u00e5lsstiller bliver sat venligt, men bestemt p\u00e5 plads. Et sp\u00f8rgsm\u00e5l l\u00f8d engang: \u201dHvordan kan man vide det n\u00e5r man m\u00f8der et romansk sprog?\u201d. \u201dMan kan ikke m\u00f8de<\/em> et romansk sprog<\/em>, man kan m\u00f8de en romansk tekst<\/em>.\u201d S\u00e5 blev vi s\u00e5 kloge. Men den skelnen er faktisk vigtig at forst\u00e5. For sprogforskeren er sproget et system, en abstrakt st\u00f8rrelse, der kun kan iagttages gennem dets anvendelser. Vi ved jo godt at det samme sprog kan anvendes p\u00e5 mange m\u00e5der; men det er kun igennem disse m\u00e5der, \u2013 igennem de tekster der opst\u00e5r \u2013 at vi kan studere sproget. Vi kan m\u00f8de en romansk tekst, som vi kan genkende som romansk fordi forskerne gennem studier af utallige tekster har opstillet en r\u00e6kke tr\u00e6k der kendetegner romanske sprog og som derfor genfindes i romanske sprogs anvendelser i tekster.<\/p>\n

Det lille ord ikke<\/em> (og dets modsvarigheder p\u00e5 andre sprog) har ofte v\u00e6ret genstand for sp\u00f8rgsm\u00e5l. Som vi s\u00e5 ovenfor, betyder ikke<\/em> ikke altid \u2019ikke\u2019. Hvordan kan det nu v\u00e6re? \u201dForkert\u201d brug af ikke<\/em> bliver ofte p\u00e5peget og genstand for drillerier i rubrikker som \u201dOh, Danmark!\u201d p\u00e5 bagsiden af Politiken. I \u201dOh, Danmark!\u201d finder man citater fra aviser hvor forfatteren er kommet uheldigt af sted. Et eksempel er s\u00e6tningen: \u201dVi skal forebygge at s\u00e5dan en fejl ikke kan ske igen\u201d. Ser man n\u00e6rmere efter, m\u00e5 s\u00e6tningen jo betyde at vi skal arbejde for at fejlen rent faktisk sker igen; men det kan forfatteren jo ikke have ment, og s\u00e5dan forst\u00e5r vi jo heller ikke s\u00e6tningen, med mindre vi da g\u00e5r p\u00e5 jagt efter den slags \u201dfejl\u201d. Jamen, er det s\u00e5 overhovedet en fejl? Sp\u00f8rgsm\u00e5let bringer os vidt omkring. Der er n\u00e6ppe tvivl om at \u201ddet er en generel psykologisk mekanisme at konstruere efter mening snarere end det man aktuelt siger\u201d, som en holddeltager lidt kryptisk udtrykker det; men hvordan kan det v\u00e6re at det lille ikke<\/em> s\u00e5 let slipper med?<\/p>\n

3.2.\u00a0\u00a0 \u201dRoyal StandUpResearch\u201d<\/h4>\n

En s\u00e6rlig sjov oplevelse havde vi i forbindelse med Aarhus Universitets 80-\u00e5rs jubil\u00e6um. Jeg blev bedt om at arrangere StandUpResearch i aulaen efter den officielle h\u00f8jtidelighed, s\u00e5 g\u00e6sterne kunne cirkulere rundt og f\u00e5 et par ideer om hvad der (ogs\u00e5) foreg\u00e5r p\u00e5 universitetet. G\u00e6sterne var s\u00e6rligt indbudte erhvervsledere og andre samfundsspidser og allerforrest under ceremonien sad dronning Margrethe og kronprins Frederik. Nerv\u00f8st h\u00e5bede vi p\u00e5 at de ogs\u00e5 ville kigge forbi aulaen bagefter og v\u00e6re lidt med. Derfor kaldte vi det internt for \u201dRoyal StandUp\u201d. De kongelige kom desv\u00e6rre ikke; men vi fik alligevel et stort publikum. Stemningen blev en anden end normalt, men bestemt ikke mindre animeret. Det var faktisk en slags bevis p\u00e5 at alle har en mening om sprog.<\/p>\n

\"Standup-researcher
Standup-researcher Sten Vikner flytter et verbum<\/figcaption><\/figure>\n

P\u00e5 et sp\u00f8rgsm\u00e5l svarede talesprogsforskeren fra ovenfor: \u201dMig og Henning er vist enige her\u201d. Straks r\u00f8g nogle h\u00e6nder i vejret. Ikke for at kommentere det sp\u00f8rgsm\u00e5l vi var i gang med at behandle, men for at sp\u00f8rge om man virkelig kunne sige \u201dmig og Henning\u201d, skulle det ikke v\u00e6re \u201dHenning og jeg\u201d? Det gav anledning til en sp\u00e6ndende diskussion om normativ og deskriptiv sprogbeskrivelse. Talesprogsforskeren argumenterede for at det folk rent faktisk siger m\u00e5 afspejle hvordan sproget er; og i dansk, sagde han, bruger man kun jeg<\/em> n\u00e5r det st\u00e5r alene som grundled. I alle andre tilf\u00e6lde bruges den s\u00e5kaldt oblikke form mig<\/em>. Publikum opponerede og fremf\u00f8rte at der m\u00e5 v\u00e6re en grammatik man skal f\u00f8lge, og n\u00e5r jeg<\/em>(\/mig<\/em>) er grundled skal vi selvf\u00f8lgelig bruge grundledsformen (nominativ) jeg<\/em>. Alt andet er sprogligt sl\u00f8seri der skal bek\u00e6mpes. Her blev to radikale synspunkter p\u00e5 sprog konfronteret. Den slags er br\u00e6ndstof til StandUpResearch og der blev udvekslet mange meninger. Det hele endte med at en direkt\u00f8r for et meget stort firma satte trumf p\u00e5 ved at sige \u201dHvis en ans\u00f8ger taler s\u00e5dan under en ans\u00e6ttelsessamtale hos os kan han v\u00e6re sikker p\u00e5 ikke at f\u00e5 stillingen\u201d. Ja, \u00e9t er sproget som det (m\u00e5ske) er, et andet hvordan man kan eller m\u00e5 bruge det.<\/p>\n

3.3.\u00a0\u00a0 Fjernsyn p\u00e5?<\/h4>\n

En deltager foreslog engang at konceptet m\u00e5tte v\u00e6re oplagt til at blive brugt i fjernsynet. Jeg skrev derfor til TV2 og foreslog det; men jeg fik et meget venligt afslag tilbage. Programredakt\u00f8ren mente at \u201dder er tale om vidensformidling p\u00e5 et lidt for h\u00f8jt niveau til den brede befolknings-sammens\u00e6tning, som er en foruds\u00e6tning for at et TV2-program kan opn\u00e5 den n\u00f8dvendige succes. Da det samtidig er sm\u00e5t med de billedm\u00e6ssige muligheder, siger jeg nej, tak til forslaget\u201d. Er niveauet virkelig for h\u00f8jt? S\u00e5 har vi v\u00e6ret heldige altid at have et uds\u00f8gt publikum, ogs\u00e5 da vi modtog folk fra byen og erhvervsledere m.m. M\u00e5ske skulle man pr\u00f8ve igen?<\/p>\n

En anden mulighed kunne v\u00e6re interaktiv video(?) Tjah\u2026 Hvis blot det ikke \u00f8del\u00e6gger stemningen i salen. Lokaliteten er nemlig en overordentlig vigtig ingrediens. Allerbedst har det v\u00e6ret de gange vi var i et lokale til 60-70 personer og over 100 havde klemt sig ind. Folk sad p\u00e5 gulvet og i vindueskarmene. Det gav stemning! Men vi vil da meget gerne have det ud til et endnu bredere publikum. At arbejde med sprog er sjovt!<\/p>\n

4.\u00a0\u00a0 N\u00e6ste gang<\/h3>\n

N\u00e6ste gang vi holder StandUpResearch er:<\/p>\n

Torsdag den 4. marts kl. 13-15 i Nobelsalen<\/span>
\n(Jens Chr. Skous Vej 5, \u00c5rhus, bygning 1451 i stuen)<\/p>\n

Holdet vil den 4. marts best\u00e5 af:<\/p>\n