{"id":472,"date":"2009-05-07T10:07:36","date_gmt":"2009-05-07T08:07:36","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=472"},"modified":"2009-05-07T10:07:36","modified_gmt":"2009-05-07T08:07:36","slug":"10000-danske-fuglenavne","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2009\/05\/07\/10000-danske-fuglenavne\/","title":{"rendered":"10.000 danske fuglenavne"},"content":{"rendered":"
\"Gulspurv
Gulspurv er ikke en spurv men derimod en v\u00e6rling og burde retteligen hedde Gulv\u00e6rling. \u00a9 Svend R\u00f8nnest<\/figcaption><\/figure>\n
\"Boml\u00e6rke
Boml\u00e6rke er ikke en l\u00e6rke, men er i n\u00e6r familie med v\u00e6rlinger. Har da ogs\u00e5 tidligere heddet Kornv\u00e6rling. Der er stadig stor diskussion om artens rette navn. \u00a9 Svend R\u00f8nnest<\/figcaption><\/figure>\n

Der har v\u00e6ret en betydelig uorden i danske fuglenavne. Det g\u00e6lder b\u00e5de navnene p\u00e5 hjemlige og navnene p\u00e5 mere fremmede og fjerne arter.<\/p>\n

Nogle arter kaldes flere forskellige ting. Fuglenavne der optr\u00e6der i udenlandske medier overs\u00e6ttes forskelligt, og nogle fuglegrupper er ret usystematiske i navngivningen. Der er f.eks et v\u00e6rre rod i gruppen af sm\u00e5finker: de hedder p\u00e5 tv\u00e6rs af de forskellige familier sisken eller irisk; v\u00e6rlinger kaldes spurve osv. Nogle navne er overfl\u00f8digt lange. Skal den danske R\u00f8rh\u00f8ne n\u00f8dvendigvis ogs\u00e5 kaldes Gr\u00f8nbenet, n\u00e5r den nu er den eneste r\u00f8rh\u00f8neart vi har?<\/p>\n

For at l\u00f8se den slags problemer har repr\u00e6sentanter for foreninger og institutioner med interesse for fuglenavne i en \u00e5rr\u00e6kke arbejdet p\u00e5 at standardisere de danske navne p\u00e5 verdens knap 10.000 fuglearter.<\/p>\n

Dette er sket i samarbejde med lignende bestr\u00e6belser i andre lande og med tilsvarende fors\u00f8g p\u00e5 at fastl\u00e6gge en udt\u00f8mmende navngivning af andre dyregrupper, som fx insekter og pattedyr.<\/p>\n

Indledning<\/h3>\n

Navnegruppen (NAG)<\/strong> blev stiftet den 20. januar 1996, efter et st\u00f8rre forarbejde af nu afd\u00f8de Lasse Kreutzfeld<\/em> samt nuv\u00e6rende medlem af NAG, J\u00f8rgen M\u00f8ller Hansen.<\/em> Dette vigtige forarbejde bestod bl.a. i at samle et arbejdskatalog af dels \u00e6ldre forslag fra b\u00f8ger og tidsskrifter, samt af helt nye forslag. Efter et utr\u00e6tteligt, st\u00e6digt og meget prisv\u00e6rdigt forarbejde \u2013 der begyndte allerede i 1991 \u2013 var endelig en ny gruppe i gang i januar 1996. En gruppe best\u00e5ende af repr\u00e6sentanter fra fire foreninger\/institutioner med en f\u00e6lles interesse og ber\u00f8ringsflade for fuglenavne og navngivning, nemlig Dansk Ornitologisk Forening<\/a> (DOF), Landsorganisationen Danske Fugleforeninger<\/a> (LDF), Zoologisk Museum<\/a> (ZM)<\/strong> og de danske Zoologiske Haver<\/strong><\/a>.<\/p>\n

NAG kan betragtes som Danmarks uofficielle organ for vedtagelse af danske fuglenavne, idet gruppen er godkendt af DOF\u00b4s og LDF\u00b4s hovedbestyrelser med mandat til at etablere moderne, meningsfulde og udtalevenlige danske navne for alle verdens fuglearter. Navnegruppen best\u00e5r af 9 medlemmer, der alle har interesse for navngivning, og som har haft brug for at forholde sig til dette i forskellige sammenh\u00e6nge. Det g\u00e6lder i forhold til Danske Fugleforeningers medlemmer, Zoologiske Haver, Zoologisk Museum og i Dansk Ornitologisk Forening. Dertil kommer enkeltpersoner, som har leveret v\u00e6rdifulde kommentarer til gruppens arbejde.<\/p>\n

NAG er en del af en trend i at navngive danske dyr. Projekt Danske Dyrenavne<\/strong><\/a> under S\u00f8ren Breiting<\/em> er g\u00e5et i gang med at navngive de ca 20.000 insekter og leddyr og andre sm\u00e5dyr, der lever eller forekommer i Danmark. If\u00f8lge S\u00f8ren Breiting er der er mange gode grunde til at v\u00e6lge danske navne p\u00e5 unavngivne dyregrupper, ikke mindst af p\u00e6dagogiske \u00e5rsager. Vi skal have navne p\u00e5 s\u00e5 mange ting som muligt i vores indbyrdes kommunikation.<\/p>\n

Selve motivationen til at g\u00e5 i gang med et s\u00e5 omfattende arbejde, skulle nok findes i en st\u00f8rre forvirring omkring navngivning af arter uden for den Vestpal\u00e6arktiske region. Dette har i mange tilf\u00e6lde v\u00e6ret s\u00e6rligt tydeligt i naturudsendelser i fjernsynet, n\u00e5r lange engelske fuglenavne skulle fordanskes. Eller at se en Tv-udsendelse med Stormfugle, og se en Mollymawk<\/em> (en gruppe af sm\u00e5 Albatrosser fra de sydlige verdenshave (I dag hedder hele gruppen Albatros, og Mollymawk er et \u00e6ldre engelsk ord)) blive oversat med Mallemuk<\/em> (vor egen lokale stormfugl), har v\u00e6ret en god grund til at tage aff\u00e6re. Derudover har det v\u00e6ret et problem n\u00e5r foreninger\/institutioner med f\u00e6lles interesse og ber\u00f8ringsflade for fuglenavne anvendte forskellige navne.<\/p>\n

Gruppens medlemmer<\/h3>\n

Gruppens medlemmer har i siden stiftelsen i 1996 best\u00e5et af Lars N\u00f8rgaard Andersen, Jon Fjelds\u00e5, Ole Geertz-Hansen, Ivan Olsen, Svend R\u00f8nnest, Mogens Behnke-Pedersen<\/em> (lidt inde i forl\u00f8bet), alle repr\u00e6sentanter for Dansk Ornitologisk Forening og samtidig er Jon Fjelds\u00e5<\/em> ogs\u00e5 repr\u00e6sentant for Zoologisk Museum. J\u00f8rgen M\u00f8ller Hansen, Flemming Nielsen, Henning Pust<\/em> er repr\u00e6sentanter for Landsorganisationen Danske Fugleforeninger og samtidig er Flemming Nielsen<\/em> ogs\u00e5 repr\u00e6sentant for de danske Zoologiske Haver. I det f\u00f8rste \u00e5r af navnegruppens virke var Lasse Kreutzfeld<\/em> (indtil sin d\u00f8d) medlem af arbejdsgruppen og i en \u00e5rr\u00e6kke ogs\u00e5 Lars Gissing-Hansen,<\/em> begge repr\u00e6sentanter for DOF. Som ekstern konsulent virkede Finn Frandsen<\/em> i de f\u00f8rste \u00e5r.<\/p>\n

Gruppens medlemmer har samlet set rejst i alle verdensdele og tilsammen set over halvdelen af verdens fuglearter! Dette har givet et godt grundlag for et seri\u00f8st arbejde. Samtidig har alle i gruppen tilgang til enten eget omfattende bibliotek eller DOF\u2019s endnu mere omfattende bibliotek, s\u00e5ledes at god tekstbeskrivelse samt billedmateriale har dannet grundlag for navnevedtagelserne.<\/p>\n

Navngivningens udgangspunkt<\/h3>\n

I arbejdet med taksonomien har Navnegruppen fra starten anvendt Monroe og Sibleys A World Checklist of Birds<\/a><\/em> (1993) som grundlag og udgangspunkt for navngivningsarbejdet. Denne checkliste er baseret p\u00e5 samme forfatteres Distibution and Taxonomy of Birds of the World<\/a><\/em> (1990) samt et Supplement<\/em> til dette (1993). Disse v\u00e6rker er meget roste, men der har ogs\u00e5 v\u00e6ret skarp kritik af en r\u00e6kke aspekter i deres arbejde. Uanset sidstn\u00e6vnte kritik, var der dog bred enighed i gruppen om, at denne checkliste kunne regnes for den hidtil bedste ved NAGs etableringstidspunkt i januar 1996. NAGs ekspert p\u00e5 det taksonomiske omr\u00e5de, Jon Fjelds\u00e5, argumenterede fra starten ret pr\u00e6cis for perspektiverne og det hensigtsm\u00e6ssige i at bruge netop denne checkliste til NAGs arbejde.<\/p>\n

Monroe & Sibleys checkliste indeholder 9.702 listede arter, hvoraf de 68 regnes for udd\u00f8de. Hertil kommer et stort antal \u201dunderarter\/delarter\u201d (component species),<\/em> dvs. potentielle arter, som for nuv\u00e6rende har formel status som underarter under bredt accepterede arter.<\/p>\n

Siden Monroe & Sibleys checkliste i 1993, har verden set en h\u00e5ndfuld nye lister over verdens fugle, bl.a. World Bird Species Checklist \u2013 with alternative english and scientific names<\/a><\/em> (M.G. Wells 1998) og Birds of the World \u2013 A Checklist<\/a><\/em> (James F.Clements 2000). Desuden har det store, til skyerne roste, v\u00e6rk, Handbook of the Birds of the World<\/em><\/a> (del Hoyo, J., Elliott, A. & Sargatal, J. \u2013 eds.) v\u00e6ret i gang siden 1992, med tolv f\u00e6rdige bind ved \u00e5rsskiftet 2007\/2008.<\/p>\n

Disse lister og v\u00e6rker er i kraft af deres udgivelsestidspunkter i stand til at fremvise alle nybeskrevne arter siden Monroe og Sibley, samt ikke mindst samle op og g\u00f8re status i forhold til mange af de potentielle arter, der listes i Monroe og Sibley som \u201ddel-arter\u201d. Mange af disse er allerede bredt accepterede, gode arter, men der er ogs\u00e5 i de nye v\u00e6rker bredt accepterede arter med, som end ikke optr\u00e6der som \u201ddel-arter\u201d i Monroe og Sibley \u2013 hovedsageligt \u201dnye arter\u201d, hvor DNA-materiale har spillet en v\u00e6sentlig rolle for deres status.<\/p>\n

NAG har valgt at f\u00f8lge Monroe og Sibleys checkliste til vejs ende, men har allerede, som en naturlig ting, inddraget de nybeskrevne arter i vores navneliste\/navngivning. Desuden har vi medtaget bredt accepterede arter, som enten ikke er n\u00e6vnt eller st\u00e5r som \u201ddel-art\u201d i Monroe og Sibley. Verdenslisten, der f\u00f8lger systematikken i Monroe og Sibley, er siden blevet fulgt op af et l\u00e6ngerevarende arbejde af en gruppe under Frank Gill og Minturn Wright (Birds of the World \u2013 Recommended English Names<\/a>)<\/em> som NAG ogs\u00e5 har arbejdet ud fra. Der har i den engelsksprogede verden l\u00e6nge v\u00e6ret uoverensstemmelser mellem forskellige navne (Hawk i Amerika og Buzzard i England for Musv\u00e5ger). Dette v\u00e6rk et fors\u00f8g p\u00e5 at standardisere navnene. I det hele taget har de engelske ord v\u00e6ret stor inspirationskilde for mange af vore navne, lige som det videnskabelige navn ogs\u00e5 har.<\/p>\n

Flere andre lande er ogs\u00e5 i gang med eller allerede f\u00e6rdige med at give nationale navne til alverdens fugle. B\u00e5de Norge og Sverige er f\u00e6rdige, Tyskland er langt, Spanien liges\u00e5 og hovedparten af de europ\u00e6iske lande har navngivet de vestpal\u00e6arktiske fugle.<\/p>\n

Hvorfor \u00f8nsker man at standardisere fuglenavnene? Hvorfor kan de ikke bare hedde forskelligt? <\/em><\/p>\n

Det g\u00f8r selvf\u00f8lgelig ikke noget at forskellige personer kalder forskellige ting noget forskelligt. Bare de husker at kalde tingene det samme fra gang til gang. Det g\u00f8r imidlertid al samtale noget lettere, hvis man kan bruge et f\u00e6lles ordforr\u00e5d. Af rent p\u00e6dagogiske grunde er det praktisk hvis navnene ogs\u00e5 har et dansk tilsnit. Det kan give associationer til noget kendt og bliver ikke afskr\u00e6kkende og fremmedgjort.<\/p>\n

Principper for navngivning<\/h3>\n

Gruppens udgangspunkter i navngivningsarbejdet er baseret p\u00e5 2 forskellige grundprincipper:
\nVore egne Principper for Navngivning<\/strong>:<\/p>\n

    \n
  1. De b\u00f8r v\u00e6re h\u00e5ndterlige, alts\u00e5 s\u00e5 korte som muligt, lette at udtale og sprogligt gode, uden for \tmange led.<\/li>\n
  2. Navnene b\u00f8r v\u00e6re i overensstemmelse med moderne taksonomi, hvilket f.eks. betyder, at \tFluesnapperne skal opdeles i Amerikanske Fluesnappere (Tyranidae)<\/em> Tyraner, Afroasiatiske Fluesnappere \t(Monarchidae)<\/em> Monarkfluesnappere og Eurasiske Fluesnappere (Muscicapidae)<\/em> Fluesnappere. Der skal \tsamtidig tilstr\u00e6bes en vis systematisk logik i navngivningen.<\/li>\n
  3. Navnet b\u00f8r v\u00e6re selvforklarende og indlysende. Det skal s\u00e5 vidt muligt referere til artens \tudbredelse (is\u00e6r for arter som er endemiske for et mindre omr\u00e5de, f.eks \u00f8er), dragtkarakterer eller andre karakteristika ved fuglen, tilholdssted eller habitatvalg, dens lyd eller specielle adf\u00e6rdstr\u00e6k. Navnet skal ogs\u00e5 v\u00e6re logisk set i forhold til artens samlede udbredelsesomr\u00e5de. De b\u00f8r v\u00e6re karakteriserende for fuglene. Der kan her forekomme geografiske navne, som i \talmindelighed vil v\u00e6re ukendt p\u00e5 dansk, f.eks Punaibis (Puna er gr\u00e6slandet i Andesbjergene i f.eks \tBolivia og Peru). Geografiske navne kan forandres efter skiftende regeringer: Formosa til Taiwan, \tCelebes til Sulawesi eller Abessinien til Etiopien. Det b\u00f8r ikke f\u00e5 indflydelse p\u00e5 et allerede givet navn. Sammens\u00e6tningen af et mindre kendt geografisk stednavn og et mindre kendt familienavn kan skabe \tproblemer med genkendelse og udtale. I de tilf\u00e6lde er navnet delt af en bindestreg.<\/li>\n
  4. De b\u00f8r ikke indeholde personnavne. Nogle navne er dog allerede s\u00e5 indarbejdede, at det i \tpraksis ikke er muligt, og vel egentlig ogs\u00e5 anst\u00f8deligt, at \u00e6ndre dem. (Stellersand, Bonapartesm\u00e5ge, \tTemmincksryle)<\/li>\n
  5. Der vil v\u00e6re direkte overtagelse af fremmedsprogede navne, som allerede er indarbejdede i det \tornitologiske sprog. Til eksempel Trogon, Mannakin, Bulbul.<\/li>\n
  6. Navnene b\u00f8r ikke v\u00e6re direkte misvisende; F.eks. at kalde visse amerikanske “Redstarts” \t(Skovsangere) uden r\u00f8dt i halen for R\u00f8dstjert, eller f.eks. at anvende betegnelsen \t\u201dAlmindelig\u201d.<\/li>\n
  7. Hvor det er muligt og givtigt, b\u00f8r navnene findes blandt allerede eksisterende forslag. (H\u00e6vdprincippet)<\/li>\n
  8. Navnelisten skal ikke tages til indt\u00e6gt for en taksonomisk opfattelse.<\/li>\n
  9. Navnene skal ske p\u00e5 grundlag af officiel dansk retstavning (med 2 undtagelser: Stillits og Ederfugl)
    \nBindestreg anvendes for at lette l\u00e6sevenligheden. Der, hvor der optr\u00e6der us\u00e6dvanlige ord i b\u00e5de for- \tog efternavn, inds\u00e6ttes bindestreg.<\/li>\n<\/ol>\n

    Finn Frandsen<\/em> har udarbejdet 10 “Tommelfinger-regler”<\/strong>. Af disse har udvalget arbejdet efter f\u00f8lgende 7 (let omskrevne):<\/p>\n

    \"Ordet
    Ordet Skade henviser ikke til at fuglene g\u00f8r skade p\u00e5 noget eller nogen. Derimod er det et gammelt dansk ord for sort-hvid. Her Strandskade ... \u00a9 Svend R\u00f8nnest<\/figcaption><\/figure>\n
    \"...
    ... og Husskade. \u00a9 Svend R\u00f8nnest<\/figcaption><\/figure>\n
    \"Skovskaden
    Skovskaden skal s\u00e5 leve med at blive kaldt en skade p\u00e5 trods af, at den ikke er sort\/hvid og heller \t ikke er skadevoldende. Sidstn\u00e6vnte ord er i\u00f8vrigt sv\u00e6rt at forholde sig til som \u00f8kolog. \u00a9 Svend R\u00f8nnest<\/figcaption><\/figure>\n