{"id":4883,"date":"2010-02-24T19:40:59","date_gmt":"2010-02-24T18:40:59","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=4883"},"modified":"2010-02-24T19:40:59","modified_gmt":"2010-02-24T18:40:59","slug":"amikejo-esperanto-landet-der-naesten-var-til","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2010\/02\/24\/amikejo-esperanto-landet-der-naesten-var-til\/","title":{"rendered":"Amikejo: Esperanto-landet der n\u00e6sten var til"},"content":{"rendered":"

<\/a><\/em><\/p>\n

[Traduko en Esperanton \u0109i tie<\/a>]<\/em><\/p>\n

Baggrund: Napoleonskrigene<\/h3>\n
\"Nordfrankrig
Nordfrankrig 1812, p\u00e5 h\u00f8jden af Napoleons magt. Konged\u00f8mmet omkring Berlin er Pr\u00f8jsen. (Kortudsnit fra Wikipedia)<\/figcaption><\/figure>\n

Det er nok ikke alle der er klar over at Danmark og Frankrig en overgang har haft f\u00e6lles gr\u00e6nse. Under Napoleon<\/a> strakte Frankrig sig helt til L\u00fcbeck, mens Holsten var et hertugd\u00f8mme under den danske krone. Alle ved til geng\u00e6ld at Napoleon m\u00f8dte sit waterloo<\/a> ved Waterloo<\/a> i 1815, efter at han havde lavet verdenshistoriens mest sensationelle politiske comeback fra sit fangenskab p\u00e5 \u00f8en Elba.<\/p>\n

Begivenheden jog virkelig en skr\u00e6k i livet p\u00e5 alle de europ\u00e6iske fyrster, som var samlet p\u00e5 kongressen i Wien<\/a> for at indd\u00e6mme Frankrig og tegne kontinentets landegr\u00e6nser om. Danmark havde v\u00e6ret allieret med Frankrig, s\u00e5 Norge blev overf\u00f8rt fra Danmark til Sverige. Pr\u00f8jsen havde derimod v\u00e6ret i krig med Napoleon og fik tildelt store dele af det nuv\u00e6rende vestlige Tyskland som bel\u00f8nning.<\/p>\n

Napoleon havde opl\u00f8st det s\u00e5kaldte Hellige Romerske Rige af Tysk Nation<\/a> (som if\u00f8lge Voltaire<\/a> hverken var helligt, romersk eller et rige) og i stedet dannet Rhinforbundet<\/a> som en klientstat. Til erstatning herfor dannede Wienerkongressen Det tyske Forbund<\/a>, en l\u00f8s konf\u00f8deration med to dominerende medlemmer, Pr\u00f8jsen og \u00d8strig. Man blev ogs\u00e5 enig om at oprette Det forenede kongerige Nederlandene<\/a> som en bufferstat mellem Frankrig og Pr\u00f8jsen. Luxembourg blev indrettet som et hertugd\u00f8mme under Det tyske Forbund i personalunion<\/a> med Nederlandene, dvs. med den nederlandske konge som hertug (lige som Holsten med den danske konge).<\/p>\n

En mikrostat skabes<\/h3>\n

Personalunionerne var ikke det eneste eksempel p\u00e5 at den moderne opfattelse af demokrati<\/a> og nationalisme<\/a> ikke var sl\u00e5et igennem endnu. Da gr\u00e6nsen skulle tr\u00e6kkes mellem Nederlandene og Pr\u00f8jsen, faldt det ingen ind at holde folkeafstemning om det; linjen blev dikteret af Wienerkongressens slutdokument. Men \u00e9t sted, nord for landevejen mellem Aachen og Li\u00e8ge, var der en fortolkningstvist. Netop her l\u00e5 der en v\u00e6rdifuld zinkmine, som begge lande gjorde krav p\u00e5. De nedsatte en f\u00e6lles kommission, der m\u00f8dtes 50 gange uden at komme til enighed. Da begge parter omsider var k\u00f8rt tr\u00e6tte, aftalte man at s\u00e6tte gr\u00e6nsep\u00e6le<\/a> p\u00e5 begge sider af minens territorium, og administrere de resulterende 344 hektar neutralt omr\u00e5de i f\u00e6llesskab. Forhandlerne m\u00e5 have v\u00e6ret virkelig udk\u00f8rte, for mindst \u00e9t sted blev gr\u00e6nsen trukket tv\u00e6rs igennem et hus!<\/p>\n

Den lille enklave<\/a> ligger i en egn hvor talesproget glider over fra tysk til nederlandsk dialekt, men fransk tales umiddelbart vestp\u00e5, s\u00e5 mange stednavne har forskellig form p\u00e5 tysk, nederlandsk og fransk. Zinkminen kendtes s\u00e5ledes b\u00e5de som Altenberg<\/em> p\u00e5 tysk og Vieille Montagne<\/em> p\u00e5 fransk. Landsbyen hvor minearbejderne boede, hedder henholdsvis Kelmis<\/em> og La Calamine<\/em>, opkaldt efter den lokale betegnelse for zinkmalm. Minen l\u00e5 mellem den lille by Moresnet mod vest og den endnu mindre landsby Neu-Moresnet mod \u00f8st, s\u00e5 enklaven blev derfor kendt som Moresnet neutre<\/em> p\u00e5 fransk, Neutraal Moresnet<\/em> p\u00e5 hollandsk og Neutral-Moresnet<\/em> p\u00e5 tysk. \u201cMoresnet\u201d staves, som det ses, ens p\u00e5 alle de tre sprog, men selv om det tydeligvis er et fransk navn, er der stor variation i hvorvidt t\u2019et og s\u2019et udtales eller ej!<\/p>\n

En \u00f8 af stabilitet<\/h3>\n
\"Kort
Kort over Moresnet. 1. Nederlandene \u2192 Limburg \u2192 Holland 2. Nederlandene \u2192 Belgien 3. Neutral-Moresnet 4. Pr\u00f8jsen \u2192 Tyskland a. Gr\u00e6nse Holland\/Belgien fra 1839 b. Landevejen Aachen-Li\u00e8ge c. Gr\u00e6nse Belgien\/Tyskland fra 1920<\/figcaption><\/figure>\n

Moresnets neutralitet skulle kun have v\u00e6ret en forel\u00f8big ordning, men den bestod i mere end et \u00e5rhundrede. Derimod m\u00e5tte De forenede Nederlande snart opgive at kalde sig forenede. Kender man lidt til den berygtede belgiske sprogstrid<\/a>, kan man let bilde sig ind at de nederlandsktalende flaml\u00e6ndere er protestanter og de fransktalende walloner katolikker, men faktisk har hele Belgien et solidt katolsk flertal (som i \u00f8vrigt r\u00e6kker et p\u00e6nt stykke op i Holland). Fra reformationen til Napoleonskrigene havde de nordlige Nederlande v\u00e6ret selvst\u00e6ndige, mens de sydlige var underlagt Spanien og siden \u00d8strig. Regeringen i Amsterdam pr\u00f8vede at knytte flaml\u00e6nderne til sig ved at g\u00f8re nederlandsk til det officielle sprog og skolesprog i de flamsktalende omr\u00e5der, men flaml\u00e6nderne bed ikke p\u00e5; det var f\u00f8rst i det 20. \u00e5rhundrede at sprogstriden kom op i omdrejninger. I 1830 gjorde de katolske, flamske b\u00f8nder f\u00e6lles sag med den liberale, fransktalende elite og gennemf\u00f8rte den belgiske revolution<\/a>.<\/p>\n

Hold p\u00e5 hat og briller, og st\u00f8t dig til oversigtskortet, for nu bliver det indviklet! Ved revolutionen blev Belgien udskilt fra Nederlandene, som derefter ofte bliver kaldt Holland<\/a>, selv om Nord- og Sydholland egentlig kun er to af landets nuv\u00e6rende 12 provinser. Luxembourg<\/a> blev delt i en vestlig fransktalende del, der gik til Belgien, og en \u00f8stlig tysksproget del, der forblev i personalunion med Holland indtil 1890 og i toldunion med Tyskland indtil 1. verdenskrig. Den syd\u00f8stligste hollandske provins Limburg<\/a> blev delt, s\u00e5dan at den vestlige del tilfaldt Belgien. Den \u00f8stlige del blev, som kompensation for tabet af det vestlige Luxembourg, et hertugd\u00f8mme under Det tyske Forbund i personalunion med Holland. Limburg blev dog en del af det hollandske kongerige i 1867.<\/p>\n

Alt det hurlumhej (og den tysk-franske krig 1870-72) lod vor lille enklave ganske uber\u00f8rt, bortset fra at den nederlandske administration af Neutral-Moresnet gik over til Belgien. Som en kuriositet opstod der et firelandspunkt<\/a> der hvor gr\u00e6nserne mellem Holland, Belgien, Tyskland og Neutral-Moresnet m\u00f8dtes. Dette punkt (Vaalserberg<\/a>) er samtidig er det h\u00f8jeste punkt i Holland med 322,7 meter over havet \u2013 en hel del h\u00f8jere end de tre bakker sydvest for Skanderborg p\u00e5 godt 170 meter, der konkurrerer om at v\u00e6re Danmarks h\u00f8jeste. Firelandspunktet ligger p\u00e5 samme sted den dag i dag, blot reduceret til et trelandspunkt. Det er stadig en turistmagnet, is\u00e6r for holl\u00e6ndere, der her<\/a> bydes velkommen med en video p\u00e5 den lokale dialekt.<\/p>\n

Livet i Kelmis<\/h3>\n

At bo i et neutralt omr\u00e5de havde visse fordele. Mineselskabet (Soci\u00e9t\u00e9 des Mines et Fonderies de zinc de la Vieille Montagne<\/a><\/em> i Li\u00e8ge) var en altdominerende, men socialt ansvarlig arbejdsgiver, der ogs\u00e5 drev en bank, et hospital, boligudlejning og nogle butikker. Import var toldfri, skatter og priser var lavere og l\u00f8nnen h\u00f8jere end i nabolandene. Befolkningen tidobledes fra 256 i 1816 til 2.572 i 1858. Heraf var 695 f\u00f8dt i det neutrale omr\u00e5de, mens 852 var belgiere (nok mestendels fransksprogede), 807 pr\u00f8jsere, 204 holl\u00e6ndere og 14 kom andre steder fra.<\/p>\n

\"Et
Et af de mange postkort der blev udgivet om Moresnet og firelandspunktet<\/figcaption><\/figure>\n

Ulemperne var mindre h\u00e5ndgribelige og l\u00e5 is\u00e6r i ikke at have indflydelse p\u00e5 udviklingen. Det neutrale omr\u00e5de blev bestyret af en borgmester, som blev udn\u00e6vnt af to kommiss\u00e6rer, en pr\u00f8jsisk i Aachen og en belgisk i Verviers. N\u00e5r f\u00f8rst borgmesteren var udn\u00e6vnt, var han i praksis enev\u00e6ldig. Fra 1859 udn\u00e6vnte han 10 medlemmer af en r\u00e5dgivende forsamling, men indbyggerne fik aldrig stemmeret eller ret til at st\u00e5 i fagforening. Oprindelig var der heller ingen v\u00e6rnepligt, da der ikke m\u00e5tte forefindes milit\u00e6r p\u00e5 omr\u00e5det, men fra 1854 blev de belgiske indbyggere indkaldt til den nationale h\u00e6r, og fra 1874 skete de samme for de tyske.<\/p>\n

Der var ingen domstol i Kelmis, s\u00e5 retstvister blev afgjort ved belgiske eller tyske domstole; her kunne man selv v\u00e6lge! Domme blev afsagt i henhold til Code Napol\u00e9on<\/a>,<\/em> eftersom det var den der gjaldt da gr\u00e6nsen blev trukket. Denne lovsamling var et forbillede i 1800-tallets lovgivning, men ingen lovgivnings\u00admagt havde kompetence til at \u00e6ndre den, og den indeholdt nogle meget drabelige straffebestemmelser; f.eks. kunne tyveri af en tom s\u00e6k give et \u00e5rs tugthus! H\u00e5ndh\u00e6velsen af loven var dog hullet som en si, og smugkroer og spillebuler havde kronede dage. Der foregik et livligt smugleri af afgiftsbelagte varer, is\u00e6r hjemmebr\u00e6ndt spiritus (gerne i flasker etiketteret med \u201cAltenberger Mineralwasser\u201d), men ogs\u00e5 kaffe, k\u00f8d, ja s\u00e5gar salt.<\/p>\n

Dette diminutive ikke-land, cirka halvt s\u00e5 stort som Mand\u00f8 ved h\u00f8jvande, udviklede efterh\u00e5nden sin helt egen identitet. Allerede i 1848 blev der pr\u00e6get nogle lokale m\u00f8nter<\/a>, selv om det eneste legale betalingsmiddel var franske franc (men selvf\u00f8lgelig brugte man rask v\u00e6k b\u00e5de belgiske franc og tyske mark). I 1883 fandt man p\u00e5 at lave sit eget flag<\/a>, en vandret trikolore i sort, hvidt og bl\u00e5t. I 1885 var zinkminen udt\u00f8mt, s\u00e5 beboerne begyndte at t\u00e6nke p\u00e5 hvordan de \u00f8konomisk kunne bef\u00e6ste deres s\u00e6rstatus. I 1903 fors\u00f8gte man at lovligg\u00f8re et kasino, men det fik den pr\u00f8jsiske konge til at true med at for\u00e6re hele omr\u00e5det til Belgien, s\u00e5 det blev opgivet igen. Men \u201cde neutrale\u201d, som mange lokale endnu i dag er stolte over at kalde sig, var optimister og gav ikke op s\u00e5 let.<\/p>\n

Wilhelm Molly og esperanto<\/h3>\n
\"Dr.
Dr. Wilhelm Molly (1838-1919)<\/figcaption><\/figure>\n

Den mest bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige personlighed i Neutral-Moresnets historie er dr. Wilhelm Molly. Han kom til egnen i 1863 som praktiserende l\u00e6ge fra Wetzlar i Hessen og blev snart vellidt for sine rimelige priser. P\u00e5 et tidspunkt afv\u00e6rgede han en koleraepidemi, og fra da af kendte hans popularitet ingen gr\u00e6nser. Belgien og Pr\u00f8jsen overdyngede ham med ordner, zinkminen ansatte ham som bedriftsl\u00e6ge, og borgmesteren udn\u00e6vnte ham til viceborgmester.<\/p>\n

Wilhelm Molly havde mange interesser, bl.a. var han ivrig filatelist<\/a>. Han fik den id\u00e9 at Moresnet skulle have sin egen posttjeneste, s\u00e5 han dannede foreningen \u201cKelmiser Verkehrs-Anstalt zu Neutral Moresnet\u201d, der i 1886 udstedte sine egne frim\u00e6rker i stil med de private postselskaber man kendte i visse byer i Pr\u00f8jsen. Imidlertid er postv\u00e6sen et statsmonopol if\u00f8lge Code Napol\u00e9on, s\u00e5 det fik kommiss\u00e6rerne hurtigt sat en stopper for.<\/p>\n

Postinitiativet blegner imidlertid ved siden af hans fors\u00f8g p\u00e5 at g\u00f8re Neutral-Moresnet til en esperanto<\/a>-stat! Ideen fik han fra Gustave Roy, som var en fransk sprogl\u00e6rer, der havde boet nogen tid i Aachen. Da Roy vendte tilbage til St. Giron i Sydfrankrig, h\u00f8rte han om esperanto, der havde sin f\u00f8rste verdenskongres i 1905<\/a>. Han var ikke sen til at l\u00e6gge to og to sammen: Det neutrale, internationale sprog esperanto m\u00e5tte v\u00e6re det helt rigtige for den lille enklave ved Aachen, klemt inde mellem tre lande og tre sprog. I sommeren 1906 tog han tilbage til Moresnet og ops\u00f8gte Wilhelm Molly. Det har utvivlsomt hjulpet p\u00e5 kontakten at begge m\u00e6nd samlede p\u00e5 frim\u00e6rker og var frimurere<\/a>.<\/p>\n

\"Billede
Billede fra Amikejos grundl\u00e6ggelse, 1908. I forgrunden som nr. 2 til venstre for bilen ses Wilhelm Molly.<\/figcaption><\/figure>\n

Den nye stat skulle hedde \u201cAmikejo\u201d, esperanto for \u201cvenners m\u00f8dested\u201d. Som f\u00f8rste skridt organiserer de to m\u00e6nd et folkem\u00f8de i skytteforeningens hal, der fungerer som minearbejdernes forsamlingshus. Det finder sted i sommeren eller efter\u00e5ret 1907; den n\u00f8jagtige dato synes at v\u00e6re blevet glemt, men det blev startskuddet til en sand esperanto-begejstring i Kelmis og omegn. I en brochure fra begyndelsen af 1908 med titlen \u201cEt projekt for oprettelsen af en uafh\u00e6ngig esperantist-stat p\u00e5 seks m\u00e5neder\u201d skitserer Gustave Roy sine visioner for et nyt, verdensomsp\u00e6ndende hanseforbund<\/a> med centrum i Amikejo. Feberfantasier? Han skriver selv: \u201cJeg ved at der ikke er \u00e9n af tusind, der vil tro p\u00e5 virkeligg\u00f8relsen af dette projekt. Men for bare ti \u00e5r siden var der ikke \u00e9n blandt en million der ville tro p\u00e5 virkeligg\u00f8relsen af tr\u00e5dl\u00f8s telegrafi.\u201d Verdenspressen bombarderes med information om planen.<\/p>\n

Optur og nedtur<\/h3>\n

Alligevel, er alt det her nu til at tage alvorligt eller ej? Den n\u00e6rmest liggende belgiske esperantoforening i Verviers mente nej. Den 21. juni 1908 advarede den i et brev til bladet \u201cLa Belga Sonorilo\u201d (\u201cDen belgiske klokke\u201d) om at dette projekt ville g\u00f8re esperanto ubehj\u00e6lpeligt til grin hvis det fik fiasko, hvad det uden tvivl ville. Det fik Karl Schriewer, en bare 19-\u00e5rig esperantist fra Kelmis, til at love Gustave Roy at undervise befolkningen i esperanto fire gange om ugen, to gange for b\u00f8rn, to for voksne. Fra starten meldte 139 sig til. Projektet havde f\u00e5et en tr\u00e6khest, og med financiel st\u00f8tte fra Molly og andre velyndere blev esperantoforeningens moral holdt ved lige.<\/p>\n

Den 13. august 1908 skal esperantostaten Amikejo s\u00e5 udr\u00e5bes p\u00e5 en stor fest. Sm\u00e5 100 udenlandske esperantister er kommet til byen for at l\u00f8fte stemningen yderligere. Der holdes taler om den nye stat, og i pauserne spiller minearbejdernes messingorkester. Amikejos fane og v\u00e5benskjold b\u00e6res h\u00f8jtideligt frem. Og til slut afsynges \u201cO Altenberg!\u201d, et digt skrevet til lejligheden p\u00e5 den kendte melodi \u201cO Tannenbaum<\/a>\u201d.<\/p>\n

\"Gustave
Gustave Roys rapport til esperantokongressen: "Hvorledes Neutral-Moresnet blev til Amikejo"<\/figcaption><\/figure>\n

Men igen, hvor bogstaveligt skal det tages? Karl Schriewer mener det mest skal forst\u00e5s symbolsk, men Molly og Roy synes virkelig at se det som en egentlig l\u00f8srivelse fra Belgien og Tyskland. Allerede tre dage senere tager Roy til Dresden for at gennemf\u00f8re sit n\u00e6ste kup. Her foreg\u00e5r nemlig esperantos fjerde verdenskongres, hvor verdensforeningen UEA (dvs. Universala Esperanto-Asocio<\/a>) skal grundl\u00e6gges. Meningen er at hovedkontoret skal ligge i Gen\u00e8ve, men hvorfor ikke l\u00e6gge det i det lige s\u00e5 centrale og neutrale Amikejo?<\/p>\n

I Dresden m\u00f8dtes 1500 esperantister fra 40 lande. Den 21. august kom Roys projekt p\u00e5 dagsordenen, og det m\u00f8dte b\u00e5de begejstring og kritik. Nogle mente ikke det var n\u00f8dvendigt at danne en uafh\u00e6ngig esperanto-stat, og mange var nerv\u00f8se for alt der kunne fortolkes som politisk eller religi\u00f8st. \u00c9n anf\u00f8rte at det ville \u00f8del\u00e6gge esperanto hvis almindelige mennesker talte det til daglig, men det s\u00e5 de fleste vist ikke noget problem i. Det kommer til en afstemning, og den anbefaler Roys forslag.<\/p>\n

Tilbage i Kelmis bliver Karl Schriewer udn\u00e6vnt til lokal \u201ckonsul\u201d for UEA, og han begynder straks at indrette verdensforeningens kontor. Nu venter man blot p\u00e5 de delegerede fra Gen\u00e8ve, der har annonceret deres ankomst i slutningen af \u00e5ret. Man kom til at vente forg\u00e6ves, men stemningen var simpelthen for h\u00f8j til at lade sig sl\u00e5 ud af skuffelsen. Som planlagt afholdes en storsl\u00e5et fest i Amikejo den 27. december 1908. Der deltager 150 esperantister fra forskellige lande, der opf\u00f8res teaterstykker og digtopl\u00e6sninger p\u00e5 esperanto, og man synger Amikejos nationalsang, der g\u00e5r p\u00e5 samme melodi som \u201cLa Espero<\/a>\u201d, esperantos hymne. Sangen er udtrykkeligt viet den utr\u00e6ttelige konsul Karl Schriewer.<\/p>\n

Men i 1909 skulle Schriewer springe soldat, og det var som om hele sj\u00e6len i foretagendet forsvandt. Foreningen \u201cAmikejo\u201d fortsatte sine aktiviteter, men mere og mere som en helt almindelig vesteurop\u00e6isk s\u00f8vnig, lokal esperantoforening \u2013 ikke flere teateropf\u00f8relser, ikke mere undervisning af b\u00f8rn. I hele Europa l\u00f8jede esperanto-optimismen noget af, og det skyldtes ikke mindst det s\u00e5kaldte ido<\/a>-skisma, der slog s\u00e6rlig h\u00e5rdt i Belgien og Luxembourg.<\/p>\n

Reformrummel og stabilisering<\/h3>\n

Ido er en reform af esperanto som blev foresl\u00e5et anonymt til en reelt selvbestaltet \u201cDelegation til antagelse af et internationalt hj\u00e6lpesprog<\/a>\u201d i 1907. For mange af de vesteurop\u00e6iske esperantister, is\u00e6r de veluddannede, var esperanto en del af en fremskridststro, der godt kan virke noget naiv i dag. Ikke mindst den ber\u00f8mte danske sprogforsker Otto Jespersen<\/a> var overbevist om at der fandtes \u201cfremskridt i sproget<\/a>\u201d. Det skulle b\u00e5de forst\u00e5s s\u00e5dan at nyere sprogstrukturer gennemg\u00e5ende er bedre formidlere af tanken end \u00e6ldre, og at bevidst planl\u00e6gning af sprog<\/a> kunne andet og mere end at udj\u00e6vne dialektforskelle. Jespersen var temmelig alene blandt sine kolleger med det synspunkt, og det er aldrig blevet bakket op videnskabeligt. Men det er indlysende at det kunne have en appel til visse esperantister, is\u00e6r p\u00e5 en tid hvor det ikke var politisk ukorrekt at skelne mellem mere og mindre udviklede sprog og kulturer.<\/p>\n

Det er tankev\u00e6kkende at der kun var ganske f\u00e5 \u201cfodtusser\u201d i esperantoh\u00e6ren der \u201cdeserterede\u201d til fordel for ido, mens der var en del \u201cgeneraler\u201d \u2013 og at mytteriet ikke fandt sted p\u00e5 et tidspunkt hvor esperanto var presset, tv\u00e6rtimod blomstrede det som ingensinde f\u00f8r. Det gik ido som man kunne have forudsagt: Fors\u00f8get p\u00e5 l\u00f8bende at perfektionere sproget gennem dekreter f\u00f8rte ikke til fremskridt, men kun til ustabilitet. Imidlertid var Otto Jespersen blevet gidsel for sin egen ideologi, og havde ikke andet valg end at desertere for anden gang i 1928 med sit eget projekt \u201cNovial<\/a>\u201d, der d\u00f8de med ham selv i 1943.<\/p>\n

Den mest fremtr\u00e6dende esperantist i Belgien var den ber\u00f8mte opdagelsesrejsende Charles Lemaire<\/a>, der bl.a. udgav \u201cLa Belga Sonorilo\u201d. I dette blad agiterede han i l\u00f8bet af 1908 s\u00e5 meget for sprogreformer at det belgiske esperantoforbund endte med at undsige ham. Lemaire trak mange med sig over til ido, men blev siden fuldst\u00e6ndig desillusioneret. Esperantogruppen i Luxembourg var den eneste der som helhed gik over til ido, og betegnende nok blev Luksemburga Esperanto-Asocio<\/a> f\u00f8rst gendannet i 1971, selv om der ogs\u00e5 var esperanto-aktiviteter i landet i mellemtiden, og ido da for l\u00e6ngst var glemt. Der findes stadig et lille internationalt ido-forbund<\/a>, men det har ingen repr\u00e6sentanter i Luxembourg, Belgien eller Danmark.<\/p>\n

Skismaet var en alvorlig rystelse for esperantosamfundet, men i det lange l\u00f8b var det en fordel at f\u00e5 reformisterne skallet af. Det er ikke noget urealistisk sk\u00f8n at de andre plansprog<\/a> tilsammen samler mindre end \u00e9n procent af esperantisternes antal. Det virkeligt tankev\u00e6kkende i denne forbindelse er at der n\u00e6ppe er nogen sprogteori der kan samle et lige s\u00e5 stort flertal af sprogforskere; is\u00e6r g\u00e5r der en vigtig skillelinje mellem dem der direkte eller indirekte bygger p\u00e5 Ferdinand de Saussure<\/a>, og dem der orienterer sig mod Noam Chomsky<\/a>. Med andre ord: Der er s\u00e5 godt som ingen tvivl om at esperanto er det internationale sprog, derimod er det temmelig usikkert hvad sprog i det hele taget er for noget. Set fra den vinkel har esperanto betydeligt mere prestige end lingvistik har.<\/p>\n

\"Apropos
Apropos sidespor, s\u00e5 gik der \u00e9t fra Belgisk-Moresnet til zinkminen. Sporet blev siden forl\u00e6nget til Aachen langs landevejen og brugt til sporvognstrafik. Linjen er nu nedlagt.<\/figcaption><\/figure>\n

Verdenskrigene og efterkrigstiden<\/h3>\n
\"Omslaget
Omslaget til nodearket med Huppermanns fredsmarch<\/figcaption><\/figure>\n

Men det var et sidespor. Tilbage i Amikejo fik reform-bacillen aldrig fat, men det gjorde 1. verdenskrig. Den var ekstra grusom for de blandede belgisk-tyske(-hollandsk-neutrale) familier i Kelmis. En af de unge m\u00e6nd der blev kaldt til slagmarken af den belgiske h\u00e6r, mens hans svoger m\u00e5tte k\u00e6mpe p\u00e5 tysk side, var musikeren Willy Huppermann. Ved fronten komponerede han en fredsmarch han kaldte \u201cAmikayo\u201d til minde om sit tabte f\u00e6dreland (fragmenter af den kan h\u00f8res her<\/a> og her<\/a>). Mange \u00e5r senere lavede Dany Huppermans \u2013 formodentlig en sl\u00e6gtning til Willy \u2013 en ode til Kelmis<\/a> p\u00e5 den lokale dialekt<\/p>\n

Tyskland tabte som bekendt krigen, og i 1919 tildelte Versailles-traktaten forel\u00f8big Neutral-Moresnet til Belgien, sammen med de tyske kommuner Eupen, Skt. Vith og Malm\u00e9dy<\/a>. I 1920 blev der holdt folkeafstemning, men p\u00e5 grund af et voldsomt fransk pres var den hverken fri, lige eller hemmelig, s\u00e5 Belgien blev n\u00e6rmest p\u00e5tvunget de nye landomr\u00e5der. Bare seks \u00e5r senere pr\u00f8vede Belgien i hemmelighed at s\u00e6lge dem tilbage til Tyskland, men den franske regering fik nys om det og forhindrede det. Tiden var nu ogs\u00e5 ved at l\u00f8be fra den form for indirekte slavehandel, hvor stater solgte mennesker sammen med land, s\u00e5dan som det skete med De dansk-vestindiske \u00d8er<\/a> i 1917.<\/p>\n

Fra starten var Belgien officielt fransksproget, dog med undervisning p\u00e5 nederlandsk i underskolen hvor det var b\u00f8rnenes modersm\u00e5l. Dette blev betragtet som \u201csproglig frihed\u201d, idet borgerskabet forventede at enhver givet chancen naturligt ville foretr\u00e6kke at droppe sin flamske patois<\/em><\/a> til fordel for standardfransk. Med tiden blev flaml\u00e6ndere imidlertid mere og mere bevidste om deres ligev\u00e6rd og sproglige rettigheder, og nederlandsk udvidede langsomt, men sikkert sit dom\u00e6ne. Under 1. verdenskrig pr\u00f8vede man at g\u00f8re nederlandsk til undervisningssproget p\u00e5 universitetet i Gent<\/a>, og i 1930 lykkedes det. Samme \u00e5r dannedes Flandra Esperanto-Ligo<\/a>, og siden da har esperanto-initiativet i Belgien is\u00e6r ligget p\u00e5 den flamske side.<\/p>\n

Under begge verdenskrige havde tyskerne et vist held med at spille p\u00e5 mods\u00e6tningen mellem flamsk og fransk, og i de urolige 1930\u2019ere begyndte visse flaml\u00e6ndere at agitere for et selvst\u00e6ndigt Flandern. Omvendt blev de fleste tysktalende belgiere efterh\u00e5nden forsonet med at v\u00e6re belgiere, is\u00e6r da Hitler kom til magten, og efter 2. verdenskrig skulle Vesttyskland ikke have noget klinket med gr\u00e6nserne til NATO-partnerne. For at g\u00f8re en lang historie<\/a> kort, s\u00e5 er der i dag defineret et tysktalende belgisk sprogf\u00e6llesskab<\/a> p\u00e5 linje med det fransk- og nederlandsktalende. Den kommunale hjemmeside kelmis.be<\/a> er derfor som en helt naturlig ting p\u00e5 tysk, selv om kommunen er en del af den fransktalende provins Li\u00e8ge (der hedder Luik<\/em> p\u00e5 nederlandsk og L\u00fcttich<\/em> p\u00e5 tysk). De tysktalende udg\u00f8r 0,73% af Belgiens befolkning.<\/p>\n

Glemsel og genopdagelse<\/h3>\n

Efter 1. verdenskrig var det som om alle helst ville glemme historien om Neutral-Moresnet. Omr\u00e5det var jo meget lille, s\u00e5 det er m\u00e5ske ikke s\u00e5 m\u00e6rkeligt at det er sv\u00e6rt at finde kilder fra den tid uden for Belgien. Men historien er heller ikke n\u00e6vnt med et ord i de to store opslagsv\u00e6rker p\u00e5 esperanto, Enciklopedio de Esperanto<\/a> fra 1935 og Esperanto en perspektivo<\/a> fra 1973, selv om esperanto blev ved med \u201cat ligge i luften\u201d i Kelmis. Derfor st\u00f8der man p\u00e5 en del misforst\u00e5elser og un\u00f8jagtigheder n\u00e5r man unders\u00f8ger emnet p\u00e5 nettet. Den mest h\u00e5rrejsende p\u00e5stand jeg er st\u00f8dt p\u00e5, er at Neutral-Moresnet aldrig har eksisteret \u2013 andet end som en korttegners bevidste fejl, for at beskytte sin copyright!<\/p>\n

Den 13. september 1998 opretter holl\u00e6nderen Cees Damen imidlertid hjemmesiden www.moresnet.nl<\/a>, og snart er det som om interessen eksploderer. Han er muligvis inspireret af\u00a0 \u201cden ultimative dokumentar\u201d om \u201cdet glemte land Moresnet\u201d som hollandsk fjernsyn en gang sendte. Nogen har for nylig lagt den ud p\u00e5 Youtube i fem dele, som kan ses her:<\/p>\n

<\/embed><\/object><\/p>\n

I september 2003 sender den tyske regionalradio S\u00fcdwestrundfunk<\/a> en feature hvor Alfred Bertha og andre Kelmis-boere fort\u00e6ller historien om Amikejo. I december 2004 f\u00f8lges det op p\u00e5 den landsd\u00e6kkende Deutschlandradio<\/a>, der bruger historikeren Herbert Ruland til at s\u00e6tte Berthas fort\u00e6lling ind i en st\u00f8rre sammenh\u00e6ng. I december 2006 graver en artikel i Die Zeit<\/a> nye aspekter frem, og i september 2007 f\u00e5r Mathieu Schrymecker, den nuv\u00e6rende lokale UEA-konsul, lov til at anbefale Kelmis i Spiegel-tv<\/a>s rejsetips-serie km42. I maj 2008 er Deutschlandradio<\/a> igen p\u00e5 banen med en s\u00e6rdeles grundig feature, hvor Herbert Mayer og Detlev Blanke f\u00e5r lejlighed til at uddybe esperanto-vinklen. Holl\u00e6nderen Peter Bouhuijs har lavet en fin lille 12-minutters google-video<\/a> med undertekster p\u00e5 esperanto. Arika Okrent<\/a> har Moresnet-historien med i sin nye bog, og … nogen har selvf\u00f8lgelig oprettet en facebook-gruppe<\/a> med navnet \u201cWe want the return of the ministate of Moresnet !!!\u201d. Moresnet er ogs\u00e5 et skoleeksempel p\u00e5 et emne som et almindeligt konversationsleksikon ville udelade, men som det er oplagt at lave en artikel om i Wikipedia<\/a>.<\/p>\n

Neutral-Moresnet blev i sin samtid ofte sammenlignet med Chicago p\u00e5 grund af den lovl\u00f8shed der r\u00e5dede, men i betragtning af beboernes fredsommelighed og afslappede livsstil er det nok mere rammende at sammenligne den med fristaden Christiania. P\u00e5 den hollandske mildt satiriske blog Ministeriet for afgjorte sager<\/a> er det da ogs\u00e5 foresl\u00e5et at oprette Ny-Neutral-Moresnet som pilotprojekt, bl.a. for legalisering af cannabis. Men det ville jo nok strande p\u00e5 at Neutral-Moresnets juridiske stilling var endnu mere prek\u00e6r end Christianias er i dag.<\/p>\n

Esperanto i det offentlige rum<\/h3>\n

Vore dages esperantister er godt klar over at de m\u00e5 arbejde med betydeligt l\u00e6ngere tidshorisonter end et halvt \u00e5r, hvis deres anstrengelser skal give mening. En verdenskongres eller et af de andre store esperantom\u00f8der kan kun s\u00e6tte sit pr\u00e6g p\u00e5 en by s\u00e5 l\u00e6nge det varer, men sine steder er esperanto ved at erobre en permanent plads i det offentlige rum. Det er oplagt i den polske by Bia\u0142ystok<\/a>, hvor L.L. Zamenhof, ophavsmanden til esperanto, blev f\u00f8dt i 1859. Men lige s\u00e5 bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig er Herzberg am Harz<\/a>, en by med 14.000 indbyggere der ligger lige midt i Tyskland, 90 km syd for Hannover.<\/p>\n

\"Et
Et af de f\u00f8rste tosprogede skilte i Herzberg<\/figcaption><\/figure>\n

Den 11. juli 2006 vedtog byr\u00e5det i Herzberg enstemmigt at give bynavnet den officielle tilf\u00f8jelse \u201cdie Esperanto-Stadt<\/a>\u201d. Det var et resultat af at byens stationsforstander Joachim Gie\u00dfner (1913-2003) havde v\u00e6ret meget aktiv formand for b\u00e5de det tyske og det internationale esperantoforbund for jernbanearbejdere<\/a>. DSB og andre jernbaneselskaber har tidligere haft tegnforklaringer p\u00e5 esperanto i deres k\u00f8replaner, men det er mindre relevant i dag, hvor k\u00f8replaner mere og mere l\u00e6ses p\u00e5 nettet. Herzberg indeholder bl.a. et esperanto-uddannelsescentrum, en m\u00e6ngde tosprogede skilte p\u00e5 tysk og esperanto, esperanto-undervisning i folkeskolen og et udbygget esperanto-baseret samarbejde med den polske venskabsby G\u00f3ra. Men den historie m\u00e5 I have til gode til en anden gang.<\/p>\n

Jens Stengaard Larsen<\/strong><\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

[Traduko en Esperanton \u0109i tie] Baggrund: Napoleonskrigene Det er nok ikke alle der er klar over at Danmark og Frankrig en overgang har haft f\u00e6lles gr\u00e6nse. Under Napoleon strakte Frankrig sig helt til L\u00fcbeck, mens Holsten var et hertugd\u00f8mme under den danske krone. Alle ved til geng\u00e6ld at Napoleon m\u00f8dte sit waterloo ved Waterloo i… L\u00e6s mere Amikejo: Esperanto-landet der n\u00e6sten var til<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":75,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[30],"tags":[133,299,527,766,933,1200,1202,1672,1675,1762,1913,1926,2003,2004,2041,2095,2323,2393,2590,2867,3197,3370,3374],"class_list":["post-4883","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-plansprog","tag-amikejo","tag-belgien","tag-danmark","tag-esperanto","tag-frankrig","tag-holland","tag-holsten","tag-l-l-zamenhof","tag-land","tag-lubeck","tag-mikrostat","tag-ministat","tag-napoleon","tag-napoleonskrigene","tag-nederlandene","tag-norge","tag-plansprog","tag-prjsen","tag-selvstndig","tag-stat","tag-tyskland","tag-waterloo","tag-wienerkongressen","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4883","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/75"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4883"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4883\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4883"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4883"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4883"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}