{"id":5098,"date":"2010-03-08T02:17:47","date_gmt":"2010-03-08T00:17:47","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=5098"},"modified":"2010-03-08T02:17:47","modified_gmt":"2010-03-08T00:17:47","slug":"balkarerne","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2010\/03\/08\/balkarerne\/","title":{"rendered":"Balkarerne – Deportationsdag 8. marts"},"content":{"rendered":"

<\/strong>Deportation, tilbagekomst og rehabilitering<\/strong><\/h3>\n
\"Elbrus\"<\/a>
Europas h\u00f8jeste bjerg, Elbrus, 5.642 m, ligger i Balkarien og er med sine to toppe et nationalt symbol<\/figcaption><\/figure>\n

Den 8. og 9. marts 1944 blev den samlede befolkning af balkarer \u2013 mere end 38.000 personer \u2013 deporteret fra deres hjemegn p\u00e5 nordsiden af Kaukasus-bjergk\u00e6den og sendt i eksil i Centralasien mange tusind kilometer v\u00e6k. Ligesom tilf\u00e6ldet var med en r\u00e6kke andre folkeslag fra omr\u00e5det \u2013 tjetjenerne, ingusjerne, kalmykkerne og karatjaierne \u2013 blev de beskyldt for at have samarbejdet med Nazi-Tyskland under deres delvise bes\u00e6ttelse af omr\u00e5det i 1942-43.<\/p>\n

Beviser blev der ikke fremlagt \u2013 det var tilstr\u00e6kkeligt mist\u00e6nkeligt at de havde v\u00e6ret besat og potentielt i kontakt med fjenden. Stalin havde behov for at skr\u00e6mme andre folkeslag i Sovjetunionen (mht at statuere et eksempel, s\u00e5 var befolkningen i to balkarske landsbyer i Tjerek-dalen allerede blevet fuldst\u00e6ndig udslettet i 1942 under p\u00e5skud om at de skjulte desert\u00f8rer) \u2013 og is\u00e6r i Kaukasus-regionen, som det russiske imperium med stort besv\u00e6r havde koloniseret i l\u00f8bet af 1800-tallet og som besad et potentiale for samarbejde med andre magter via lokaliseringen nord for Tyrkiet og Iran og yderligere afgr\u00e6nset af to internationale have: Sortehavet og det Kaspiske Hav.<\/p>\n

Arkivstudier har vist at det formodentlig var en tilf\u00e6ldighed at balkarerne blev inkluderet i deportationsprogrammet. Lederen af det russiske efterretningsv\u00e6sen, NKVD, forg\u00e6ngeren for KGB, Laurentji Berija var ansvarlig for gennemf\u00f8relsen af en lang r\u00e6kke af de stalinske udrensninger. Han var i Nordkaukasus for personligt at lede deportationen af tjetjenere og ingusjere og spurgte i et brev Stalin om han ikke ogs\u00e5 skulle inkludere balkarerne, n\u00e5r han nu alligevel var i omr\u00e5det og havde f\u00e5et styr p\u00e5 den logistiske udfordring, som en masse-deportation udgjorde, fort\u00e6ller Amy Knight i sin bog Beria<\/a>. Mange andre folkeslag end balkarerne blev deporteret, i alt blev 678.000 deporteret fra Nordkaukasus-regionen og til det form\u00e5l m\u00e5tte myndighederne l\u00e5ne et stort antal lastbiler af den amerikanske h\u00e6r til at transportere de titusindvis af folk til toget.<\/p>\n

F\u00f8rst efter Stalins d\u00f8d og en formel rehabilitering i 1956 kunne de i 1957 returnere til Kaukasus, hvor st\u00f8rstedelen af deres huse og landsbyer var plyndrede og \u00f8delagte. Mange gamle historiske karakteristiske kaukasiske landsbyer placeret pittoresk i terrasser p\u00e5 bjergsiderne <\/span> fik balkarerne forbud mod at genopbygge \u2013 eksempelvis samlede man befolkningen fra 18 landsbyer i Tjerek-dalen til en landsby i lavlandet langs floden: Verkhnyj Balkaria.<\/p>\n

Ud over de 38.000 der blev deporteret, blev ogs\u00e5 tusindvis af balkarske soldater i sovjetisk tjeneste som soldater efterf\u00f8lgende deporteret. Omkring en tredjedel af de deporterede balkarer omkom under transporten og opholdet under kummerlige forhold i Centralasien.<\/p>\n

\"Ruinlandsbyen<\/a>
Ruinlandsbyen K\u00fcnn\u00fcm uden for landsbyen Verkhnyj Balkaria med uofficielt mindesm\u00e6rke opsat af landsbybeboerne<\/figcaption><\/figure>\n

I Sovjettiden var der lagt l\u00e5g p\u00e5 historien om deportationerne, som ogs\u00e5 kun i begr\u00e6nset omfang var kendt i Vesten.<\/p>\n

Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991, hvor balkarerne p\u00e5 linje med mange andre folkeslag nu organiserede sig i nationale bev\u00e6gelser, blev den 8. marts erkl\u00e6ret for f\u00e6lles balkarsk mindedag, hvilket for f\u00f8rste gang kunne afholdes offentligt og med deltagelse af officielle politiske repr\u00e6sentanter. I 2007 blev dagen fjernet fra den officielle statskalender og erstattet af en \u2019national revivaldag\u2019, som is\u00e6r handler om at dyrke \u2019alanerne\u2019 som forf\u00e6dre for balkarerne.<\/p>\n

Trods uenighed blandt balkarerne, markerer dette et symbolsk skift, hvor dyrkelsen af offerrollen nu blev fors\u00f8gt skubbet ned p\u00e5 andenpladsen i den moderne folkelige version af den nationale mytologi anno 2010. Organisationen \u2019Alan\u2019 var bannerf\u00f8rer for \u00e6ndringen, mens \u2019R\u00e5det af balkarske \u00e6ldste\u2019 var imod. Tilsammen udg\u00f8r de to den nationale bev\u00e6gelse blandt balkarerne i dag, hvor Alan er t\u00e6t knyttet til regeringen i republikken, er \u00c6ldrer\u00e5det <\/span> som regel mere radikal og i opposition. Balkarene markerer hermed en tilslutning til den dyrkelse af historisk-territoriel tilknytning, som har v\u00e6ret p\u00e5 dagsordenen blandt en stor del af de andre folkeslag i det post-sovjetiske rum. Den 8. marts markeres dog stadig af balkarerne.<\/p>\n

\"Museum<\/a>
Museum og mindesm\u00e6rke for deportationen af balkarerne, i hovedstaden Naltjik. Teksten er p\u00e5 russisk, ikke balkarsk. Bem\u00e6rk at det fjerde bogstav, et O, er ved at falde af. (Foto: Lars Funch Hansen)<\/figcaption><\/figure>\n

Hvem er balkarerne – historisk?<\/strong><\/h3>\n

Det balkarske sprog er et tyrkisk sprog og er n\u00e6rt besl\u00e6gtet med broderfolket mod vest, karatjaierne. Karatjaierne udg\u00f8r, ligesom balkarerne i den f\u00f8derale russiske republik Kabardien-Balkarien, titel-nationalitet i republikken Karatjai-Tjerkessien. Deres egenbetegnelse er \u2019malqarli<\/span>\u2019 eller \u2019taulula\u2019, som betyder \u2019bjergfolk\u2019. Selvom mange balkarer, deres medier og nationale bev\u00e6gelser de seneste ti \u00e5r er blevet enige om at k\u00e5re alanerne som deres forf\u00e6dre, er der langt fra enighed om dette blandt faghistorikere.<\/p>\n

Kaukasus-bjergk\u00e6den har v\u00e6ret genstand for mange migrationer gennem de seneste par tusind \u00e5r \u2013 is\u00e6r fra Centralasien. Nogle har s\u00f8gt ly i bjergene og andre har erobret bjergdalene og sl\u00e5et sig ned indtil det blev deres tur til at blive besejret eller udslettet. Alt dette har medf\u00f8rt en lang r\u00e6kke af sproglommer i Kaukasusbjergene, hvor det den dag i dag stadig er muligt fra bjergdal til bjergdal at finde et nyt sprog og et nyt folkeslag. Dette har medf\u00f8rt at Kaukasus i gamle arabiske kilder kaldtes for \u2019sprogenes bjerge\u2019.<\/p>\n

\"Etnisk<\/a>
Etnisk-sprogligt kort over Kaukasusregionen. Balkarerne er omtrent midt i kortet, klokken 10, to sm\u00e5 omr\u00e5der med nr 23, markeret med r\u00f8dlilla. Deres tyrkisktalende f\u00e6ller karatjajerne mod vest er nr 24, m\u00f8rklilla. Der er en anden gruppe tyrkisktalende folkeslag i det \u00f8stlige Nordkaukasus, langs det Kaspiske Havs kyst: nr 25 kumykkerne (gr\u00f8nbl\u00e5) og nr 26 nogaierne (lyslilla). Azeri (nr 22, duebl\u00e5), der tales af over 8 mio i det meste af Aserbajdjan og i det nordvestlige Iran, er ogs\u00e5 et tyrkisk sprog.<\/figcaption><\/figure>\n

If\u00f8lge en udbredt teori er balkarerne et produkt af en blanding af de persisk-sprogede alanere (i Kaukasus-omr\u00e5det fra 1. \u00e5rhundrede) med tyrkisk-talende folkeslag som bulgarerne (fra 2. til 5. \u00e5rhundrede) og kiptjakkerne (i middelalderen). For ikke at n\u00e6vne mulig indflydelse fra hunner, khazarer, mongoler og andre kaukasiske folk.<\/p>\n

Balkarernes naboer mod \u00f8st, osseterne, som taler et sprog som tilh\u00f8rer en nordiransk sproggruppe, regnes for efterkommere af alanerne. De har da ogs\u00e5 i 1990\u2019erne omd\u00f8bt deres republik til Nordossetien-Alanien \u2013 bl.a. baseret p\u00e5 gamle kilder, hvor de kaukasiske alanere betegnes som \u2019os\u2019. Walter Richmond mener<\/a> at teorien om den alanske oprindelse er plausibel. Wikipedia<\/span> n\u00e6vner f.eks. \u2013 endnu \u2013 ikke balkarerne og karatjaierne som potentielle efterkommere af alanerne. P\u00e5 nativewiki.org<\/span><\/a> n\u00e6vnes det dog i forbindelse med karatjaierne.<\/p>\n

Balkarer i dag argumenterer med at \u2019en alan\u2019 p\u00e5 balkarsk og karatjaisk betyder et medlem af deres eget folk eller stamme. Yderligere er \u2019alani\u2019 det ord som mingrelerne p\u00e5 den anden side af Kaukasus-bjergk\u00e6den gennem mange \u00e5rhundreder har brugt for karatjaierne. Ligesom der skulle findes byzantiske kilder som betegner karatjaiernes land som \u2019Alania\u2019. Der findes stadig gamle kristne klostre i Karatjai-Tjerkessien, som ogs\u00e5 indg\u00e5r i argumentationen.<\/p>\n

Siden 1300-tallet har balkarerne har v\u00e6ret kendt som et kaukasisk folk, men blev s\u00e5 sent som i 1800-tallet stadig betegnet som bjerg-tatarer eller bjerg-kabardinere. Bl.a. stod balkarerne noteret som bjerg-tatarer p\u00e5 det kort over Kaukasus-regionen, som Lenin i 1920\u2019erne havde h\u00e6ngende p\u00e5 sit kontor. Oprindelsen af ordet \u2019balkarer\u2019 er ikke helt klarlagt, men if\u00f8lge den tjerkessiske 1800-tals-historiker Shora Nogma<\/span> betegnede den balkarske stamme i Tjerek-dalen sig som efterkommere af bulgarerne, hvilket over tid kan have blevet til balkarerne.<\/p>\n

I 1700-tallet antog balkarene islam og i 1827 blev omr\u00e5det formelt indlemmet i det russiske imperium, men p\u00e5 grund af lokaliseringen i bjergene blev de i mange \u00e5rtier overladt til sig selv. Balkarerne k\u00e6mpede sammen med bl.a. kabarderne mod russisk kolonisering i 1700-tallet, men efter Kabardiens indlemmelse i Rusland i 1774 l\u00e5 det i kortene at det kun ville v\u00e6re et sp\u00f8rgsm\u00e5l om tid inden ogs\u00e5 Balkarien blev indlemmet. I f\u00f8rste omgang blev de stort set ikke inkluderet i russificeringsprogrammerne, og kosakkerne var ikke interesseret i at kolonisere de h\u00f8jtliggende bjergomr\u00e5der. I \u00f8vrigt havde tyrkisk udgjort et f\u00e6llessprog i regionen gennem mange \u00e5rhundreder, hvilket den russiske kolonisering langsomt lavede om p\u00e5.<\/p>\n

\"De<\/a>
De syv officielle nordkaukasiske republikker. Den \u00e5relange guerillakrig mod de russiske bes\u00e6ttelsesmyndigheder og deres lokale allierede fik i februar 2010 Ruslands pr\u00e6sident Medvedev til at udstede en forordning der lagde de seks \u00f8stligste republikker (Dagestan, Tjetjenien, Ingusjien, Nordossetien-Alania, Kabardien-Balkarien og Karatjaj-Tjerkessien) ind under Stavropol-provinsen for at drukne kommende folkeafstemninger i de besatte omr\u00e5der. Den vestligste republik, Adygea, forbliver en del af Krasnodar-provinsen. Her h\u00e5ber Kreml med streger p\u00e5 landkortet at kunne holde problemfrie olympiske vinterlege p\u00e5 besat jord i 2014.<\/figcaption><\/figure>\n

Sovjetisk nationalitetspolitik gav p\u00e5 den ene side balkarerne lov til at dyrke eget sprog og kultur i et vist omfang, men p\u00e5 klassisk del-og-hersk maner s\u00f8rgede man samtidig for at s\u00e6tte dem sammen med kabarderne i en f\u00e6lles republik. Dette har medf\u00f8rt at mange konflikter f\u00f8rte til splid mellem disse to befolkningsgrupper. Man undlod bevidst at s\u00e6tte balkarerne sammen med karatjaierne – deres tilgr\u00e6nsende broderfolk, som s\u00e5 blev placeret sammen med kabardernes nabo- og broderfolk, tjerkesserne.<\/p>\n

I Nordkaukasus er tjerkesserne splittet op i tre republikker (foruden Kabarda-Balkarien og\u00a0 Karatjai-Tjerkessien er det Adygea), hvor den ene gruppe p\u00e5 forvirrende vis kaldes for tjerkessere, selvom dette samtidig er f\u00e6llesbetegnelsen p\u00e5 dansk. Opsplittelsen af balkarer og karatjaier i to republikker skyldes formentlig langt hen ad vejen et \u00f8nske om at sv\u00e6kke et eventuelt modstandspotentiale blandt tjerkesserne ved at sprede disse i tre enheder. Herved fik man ved etnisk ingeni\u00f8rkunst skabt tre forskellige etniske grupper, hvor der ellers h\u00f8jst ville have v\u00e6ret tale om to.<\/p>\n

Tjerkesserne k\u00e6mpede i hundrede \u00e5r mod russisk kolonisering, som f\u00f8rst i 1864 endte med at Tjekessien blev slettet fra landkortet og 90% af befolkningen tvunget i eksil. Den million-store tjerkessiske diaspora har gennem de senere \u00e5r styrket deres organisering og deres samarbejde p\u00e5 tv\u00e6rs af gr\u00e6nser. Bl.a. protesterer de kraftigt i mod afholdelsen af Vinter OL i Sotji i 2014 \u2013 p\u00e5 det sted hvor deres parlament var lokaliseret og hvor de led det endelige milit\u00e6re nederlag i 1864.<\/p>\n

Sammens\u00e6tningen af ikke-besl\u00e6gtede folkeslag i dobbeltrepublikker var dels et fors\u00f8g p\u00e5 at sv\u00e6kke deres modstandspotentiale og eventuelle lyst til selvst\u00e6ndighed. Og dels havde det samtidig den fordel for de centrale myndigheder i Moskva at de kunne spilles ud mod hinanden og dermed sikre centralmagtens indflydelse.<\/p>\n

Dobbeltrepublikkerne gik i arv til den Russiske F\u00f8deration efter 1991, bl.a. fordi de nu var blevet en vel-institutionaliseret del af den territorielle administrative struktur. S\u00e5 forslag fra de nationale bev\u00e6gelser om etableringen af hhv. en balkarsk og en kabardinsk republik er blevet m\u00f8dt med modstand fra mange sider, bl.a. fordi centrale akt\u00f8rer ikke \u00f8nskede at miste deres magtfulde placeringer i magtapparatet. En af konsekvenserne af dobbeltrepublik-strukturen var at russisk sprog fik en hovedrolle som republikkens officielle administrative sprog, samt at en del russisktalende flyttede til republikken med det gode klima. Da balkarsk for f\u00f8rste gang skulle udvikles som et skriftssprog i 1920\u2019erne fik man i de f\u00f8rste par \u00e5rtier\u00a0 man lov til at anvende det latinske alfabet, men<\/span> fra slutningen af 1930\u2019erne blev de som de andre folk i Nordkaukasus tvunget til at skifte til det kyrilliske alfabet.<\/p>\n

\"Balkarske<\/a>
Balkarske landsbyboere ca 1900. Postkort.<\/figcaption><\/figure>\n

Balkarerne i dag <\/strong><\/h3>\n

Der bor i dag omkring 80.000 balkarer i KBR, Den Kabardisk-Balkariske Republik, hvor de udg\u00f8r 10% af befolkningen. Kabarderne udg\u00f8r 55% og resten udg\u00f8res af russere m.fl. Tidligere boede balkarene i den sydlige halvdel og kabarderne i den nordlige halvdel af republikken, men alene gennem de seneste femten \u00e5r er n\u00e6sten halvdelen af befolkningen udvandret fra landsbyerne \u2013 is\u00e6r til republikhovedstaden Naltjik for at s\u00f8ge arbejde. Dette skyldes is\u00e6r nedl\u00e6ggelsen af kollektiv- og statslandbrug samt ungdommens \u00f8nske om uddannelse og moderne livsstil.<\/p>\n

Som mange andre kaukasiere er tusindvis af balkarer ogs\u00e5 rejst til Moskva og andre steder i Rusland for at s\u00f8ge arbejde.<\/p>\n

Urbaniseringen s\u00e6tter ogs\u00e5 det balkarske sprog under yderligere pres, da russisk er det prim\u00e6re sprog i adminstrationen og serviceerhvervene i storbyen. Der er dog stadig n\u00e6sten rent balkarske bydele i den nordlige del af Naltjik, som ogs\u00e5 er hjemsted for mange sanatorier og smukke parkomr\u00e5der. Generelt er det balkarske sprog svagt stillet som det tredjest\u00f8rste sprog i republikken og som s\u00e5dan mere udsat i forhold til almene globaliseringstendenser, hvor russisk pga. internettet og TV har f\u00e5et en ren\u00e6ssance i republikken. Hvor b\u00f8rnene i landsbyerne tidligere kun talte balkarsk n\u00e5r de begyndte i skole, s\u00e5 har de i de senere \u00e5r l\u00e6rt russisk via prim\u00e6rt TV.<\/p>\n

\"Balkarske<\/a>
Balkarske aviser fra 1990erne<\/figcaption><\/figure>\n

Is\u00e6r siden Sovjetunionens sammenbrud er der udgivet en del publikationer p\u00e5 balkarsk \u2013 is\u00e6r i den f\u00f8rste periode i 1990\u2019erne \u2013 men russisk er stadig det prim\u00e6re sprog for balkarske publikationer. P\u00e5 det seneste har den folkelige opbakning til den alanske herkomst medf\u00f8rt nye forslag om overgang til latinsk alfabet, bl.a. for bedre at kunne studere gamle latinske kilder.<\/p>\n

Befolkningsudviklingen siden 1991 har medf\u00f8rt at kabarderne er g\u00e5et fra at udg\u00f8re 48% til nu 55%, dels fordi en del etniske russere er fraflyttet republikken og dels fordi de har en h\u00f8jere f\u00f8dselsrate og lever l\u00e6ngere end russerne. Dette har forrykket magtbalancen en del, hvor alle ledende poster nu ikke l\u00e6ngere deles mellem tre ligestillede parter: kabardinere, balkarer og russere. I en del ministerier er ministeren typisk kabarder og viceministeren balkarer, mens russeren er blevet mere marginaliseret, men dog stadig har en formel post.<\/p>\n

Den kabardiske dominans har p\u00e5 det seneste medf\u00f8rt at en kabardisk opposition, f.eks. udtrykt ved redakt\u00f8ren af et af de to st\u00f8rste dagblade i republikken, Gazeta Juga, som man regner med \u00f8nsker at k\u00f8re sig i stilling som modkandidat til pr\u00e6sident Kanokov, er begyndt at udfordre republikledelsen ved at indtage pro-balkarske synspunkter. Alt efter hum\u00f8r kan dette tolkes som en ny mulighed for indflydelse for balkarerne eller udtryk for en rolle som manipulerbar befolkningsgruppe i en magtspil, som de kan have sv\u00e6rt ved at f\u00e5 reel indflydelse p\u00e5.<\/p>\n

Nutidens problematikker for de balkarske bev\u00e6gelser<\/strong><\/h3>\n

Den balkarske nationale bev\u00e6gelse tog sin begyndelse efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 og blev bl.a. skubbet i gang af kabarderne og de \u00f8vrige tjerkessiske folks tilsvarende nationale bev\u00e6gelser. Et hovedm\u00e5l for den balkarske nationale bev\u00e6gelse var en fuld rehabilitering efter deportationen, incl. flytning af territorielle gr\u00e6nser mellem lokale balkarske og kabardinske lokalmyndigheder, hvilket bl.a. f\u00f8rte til gentagne krav om etableringen af Republikken Balkarien inden for den russiske f\u00f8deration. Efter en lang stille periode blev den balkarske nationale bev\u00e6gelse genoplivet i anden halvdel af 00\u2019erne, hvor is\u00e6r sagen om ejerskab over jord og territoriel afgr\u00e6nsning af lokale myndigheder igen kom p\u00e5 dagsordenen. Dette var bl.a. motiveret af at delvise privatiseringsprogrammer f\u00f8rte til at velhavende kabardere og russere opk\u00f8bte rettigheder til at bygge hoteller og pensionater i de balkarske turistomr\u00e5der, hvor der b\u00e5de forefindes vinter- og sommer-turisme. Balkarske organisationer klager handler ofte om forskelsbehandling<\/p>\n

I oktober 2009 overraskede parlamentet i Kabardien-Balkarien ved at godkende en lov, som flyttede store gr\u00e6sningsarealer i det kabardiske lavland og lagde dem ind under de lokale myndigheder i fem forskellige balkarske bjerglandsbyer. Kabardiske organisationer havde afvist dette forslag som en provokation, og den generelle holdning var at det ikke havde en chance for at blive gennemf\u00f8rt i et parlament med kabardisk flertal. Vedtagelsen f\u00f8rte til protestdemonstrationer, som samlede alle kabardiske inklusiv dem som hidtil havde v\u00e6ret regeringsvenlige og afholdt sig fra formelle protester.<\/p>\n

P\u00e5 et kort over den etniske fordeling udg\u00f8r flytningen af disse arealer en signifikant udvidelse af den balkarske andel af republikken. De fleste balkarer finder flytningen af de nye gr\u00e6sningsomr\u00e5der rimelig, bl.a. fordi de mistede et balkarsk distrikt, som ikke blev leveret tilbage efter hjemkomsten fra deportationen og fordi to balkarske landsbyer nord for hovedstaden Naltjik for nylig er blevet indlemmet i hovedstadens kommunale administation. Der har v\u00e6ret spekuleret i om disse gr\u00e6sningsarealer skal udg\u00f8re en form for plaster p\u00e5 s\u00e5ret i forhold til de mistede arealer i bjergene i forbindelse med privatiseringerne. S\u00e5 det balkarerne potentielt har mistet i turistsektoren s\u00e5ledes er genvundet i landbrugssektoren \u2013 stadig de to vigtigste sektorer mht. balkarsk besk\u00e6ftigelse. En anden \u00e5rsag kan v\u00e6re de fornyede krav fra tjerkessiske organisationer i efter\u00e5ret 2009 om etablering af en f\u00e6lles tjerkessisk republik, som skulle samle de tjerkessiske omr\u00e5der i de tre republikker Kabardien-Balkarien, Karatjai-Tjerkessien og Adygea.<\/p>\n

\"Landkort<\/a>
Landkort over 'historisk Alania' ikl\u00e6dt balkarsk flag. Bem\u00e6rk Elbrus' to toppe i den midterste hvide stribe<\/figcaption><\/figure>\n

Internettet spiller en stadig stigende rolle i den nationale revival, hvor is\u00e6r en del unge nu bruger internet-platforme til at pr\u00e6sentere balkarsk materiale, hvilket ofte medf\u00f8rer efterf\u00f8lgende diskussioner, som kan inkludere mange balkarer (oftest b\u00e5de balkarsk og karatjaisk). Internettet har ogs\u00e5 medf\u00f8rt en ny platform for konkurrence mellem balkarer og kabarder, hvor man ofte ser repr\u00e6sentationer af historiske landkort, hvor hele omr\u00e5det tilh\u00f8rer f.eks. hhv tjerkessere\/Tjerkessien eller Alania.<\/p>\n

\"Bladet<\/a>
Bladet Alani \/ The Alans, 2007. Udgivet i Naltjik p\u00e5 russisk og engelsk, men ikke p\u00e5 balkarsk.<\/figcaption><\/figure>\n

Der har p\u00e5 det n\u00e6rmeste v\u00e6ret tale om en kampagne for teorierne om det alanske sl\u00e6gtskab blandt balkarerne i republikken, hvilket en del kabardere har opfattet som et fors\u00f8g p\u00e5 at omskrive historien og g\u00f8re den liges\u00e5 kaukasisk som den kabardiske. Kampagnen kulminerer i disse \u00e5r, hvor internettet supplere lokale medier og publikationer, som det bl.a. kan ses p\u00e5 hjemmesiden elbrusoid.org<\/a>, b<\/span>ladet \u2019Alani\u2019 plus en r\u00e6kke karatjaiske hjemmesider. Allerede for ti \u00e5r siden blev \u2019Alan\u2019 valgt som navn p\u00e5 den nye regeringsvenlige organisation, som de blev n\u00f8dt til at danne da myndighederne tvang dem til at nedl\u00e6gge den hidtidige organisation.<\/p>\n

Nogle kalder balkar-alan teorien for et udtryk for den form for \u2019etnisk pseudo- eller para-historieskrivning\u2019, som trives som et folkeligt f\u00e6nomen mange steder i det forhenv\u00e6rende Sovjetunionen \u2013 ofte i modstrid med faghistorisk forskning. Hvor f.eks. en teori af mange udv\u00e6lges og bl\u00e6ses op til en sandhed. En slags b\u00f8rnesygdom i disse samfund, hvor \u00e5ben og fri historieskrivning kun delvis er ved at vinde indpas. <\/span><\/p>\n

<\/span><\/p>\n

\"'Balkaria'<\/a>
'Balkaria' - grafitti skrevet p\u00e5 base camp p\u00e5 Elbrus, hvor man overnatter og akklimatiserer inden bestigning af Elbrus i containere malet i det russiske flags farver.(Foto:Lars Funch Hansen)<\/figcaption><\/figure>\n

Trods konkurrencen omkring investeringerne i turistsektoren, har revitaliseringen af turismen, is\u00e6r i Elbrus<\/span>-omr\u00e5det, givet nye muligheder for balkarsk synlighed. \u2019Balkarien\u2019 er der blevet skrevet med stor h\u00e5ndskrift p\u00e5 Elbrus base-camp (som bruges til overnatning og akklimatisering p\u00e5 bjerget) og p\u00e5 forskellige souvenir-varer. Elbrus ligger i Balkarien og er Europas h\u00f8jeste med 5.642 meter, men er i h\u00f8j grad ogs\u00e5 et symbol for kabarderne og for republikken.<\/p>\n

\n

\"xxxx\"<\/a>
Den f\u00f8rste mand p\u00e5 Elbrus var kabarder, som deltog p\u00e5 en russisk milit\u00e6r og videnskabelig ekspedition i 1829, mens den f\u00f8rste mand p\u00e5 den h\u00f8jeste af de to tinder i 1880\u2019erne var balkarer. S\u00e5 i den etniske balances \u00e5nd har man opf\u00f8rt en guldstatue af dem hver. Man har ogs\u00e5 kombineret de to folk i \u00e9n statue, K\u00e6mpebjergboeren, til minde om 1. og 2. verdenskrig. (Foto: Lars Funch Hansen)<\/figcaption><\/figure>\n
\"Salikhanov<\/a>
Salikhanov har besteget Elbrus 209 gange, sidste gang som 101-\u00e5rig. <\/figcaption><\/figure>\n

\n

\n

Forventningerne til turistsektoren er store og en langsigtet investeringsplan \u2013 i samspil med de nye private investeringer i hoteller og restauranter – er i gang med at blive udm\u00f8ntet i form af forbedringer af infrastrukturen. <\/span> <\/span><\/span><\/p>\n

En ny forening med prim\u00e6rt balkarske forretningsm\u00e6nd med interesser turist\u00f8konomien i Elbrus-dalen er opstartet med det form\u00e5l at st\u00f8tte omskoling af lokalbefolkningen, s\u00e5 de bliver i stand til at varetage de nye jobfunktioner. <\/span><\/p>\n

<\/span><\/span>Pr\u00e6sident Kanokov udtrykte i 2008 h\u00e5b om at nye investeringer i turist-sektoren allerede i 2010 skulle kunne resultere i et bidrag til den republikanske \u00f8konomi p\u00e5 25%, efter p\u00e5 et tidspunkt at have v\u00e6ret nede p\u00e5 kun 1%.<\/span><\/p>\n

\n

\"sss\"<\/a>
Turistboder med balkarske strikvarer, produceret af lokal uld og ofte fremstillet gennem vinteren \u2013 alt for mange til at de kan leve af det. I baggrunden et maleri af Elbrus' to toppe. (Foto: Lars Funch Hansen)<\/figcaption><\/figure>\n

\n

\n

I 1990\u2019erne havde balkarerne en vis forventning til pan-tyrkisk samarbejde, men det forblev p\u00e5 det symbolske plan med m\u00f8der og konferencer. Der har v\u00e6ret spekulationer om hvorvidt den nuv\u00e6rende tyrkiske ledelse skulle v\u00e6ret interesseret i at tage nye initiativer til pan-tyrkisk samarbejde og tilsvarende mht. internettets potentiale til opdyrkning af pan-tyrkisk f\u00e6llesskab, men hvilken betydning dette vil kunne f\u00e5 for balkarerne er umuligt at sige.<\/p>\n

Nedenst\u00e5ende video pr\u00e6senterer kravet om et forenet Karatjaj-Balkarien p\u00e5 en tidstypisk, nationalistisk fa\u00e7on.<\/p>\n

<\/embed><\/object><\/p>\n

Lars Funch Hansen<\/strong>
\nInstitut for Tv\u00e6rkulturelle og regionale studier, Kbh Univ.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Deportation, tilbagekomst og rehabilitering Den 8. og 9. marts 1944 blev den samlede befolkning af balkarer \u2013 mere end 38.000 personer \u2013 deporteret fra deres hjemegn p\u00e5 nordsiden af Kaukasus-bjergk\u00e6den og sendt i eksil i Centralasien mange tusind kilometer v\u00e6k. Ligesom tilf\u00e6ldet var med en r\u00e6kke andre folkeslag fra omr\u00e5det \u2013 tjetjenerne, ingusjerne, kalmykkerne og… L\u00e6s mere Balkarerne – Deportationsdag 8. marts<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":78,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[9],"tags":[70,93,98,99,100,101,110,112,135,207,269,271,310,437,416,463,568,580,585,590,645,718,728,729,1004,1217,1300,1319,1327,1330,1335,1412,1423,1434,1442,1443,1464,1465,1470,1480,1482,1491,1647,1663,1677,1694,1698,1918,1919,1924,1954,1966,2002,2012,2021,2034,2076,2091,2092,2226,2447,2472,2524,2525,2533,2613,2697,2736,2739,2787,2853,3026,3103,3104,3107,3171,3176,3189,3190,3191,3193,3304,3322,3368],"class_list":["post-5098","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-deportationer","tag-adygea","tag-aktuelle-sprog","tag-alan","tag-alanerne","tag-alani","tag-alania","tag-alfabeter","tag-alfabetskift","tag-amy-knight","tag-arsdag","tag-balkarer","tag-balkarsk","tag-beria","tag-brn","tag-bulgarer","tag-centralasien","tag-del-og-hersk","tag-den-russiske-fderation","tag-deportation","tag-det-kaspiske-hav","tag-dobbeltrepublik","tag-eksil","tag-elbrus","tag-elbrusoid-org","tag-gazeta-juga","tag-hunner","tag-ingusjer","tag-internet","tag-iran","tag-iranske-sprog","tag-islam","tag-kabardisk","tag-kalmykker","tag-kanokov","tag-karatjai-tjerkessien","tag-karatjaier","tag-kaukasiske-sprog","tag-kaukasus","tag-kbr","tag-kgb","tag-khazarer","tag-kiptjakker","tag-kunnum","tag-kyrillisk-alfabet","tag-landbrug","tag-latinsk-alfabet","tag-laurentji-berija","tag-mindedag","tag-mindesmrke","tag-mingreler","tag-mongoler","tag-moskva","tag-naltjik","tag-nationalisme","tag-nativewiki-org","tag-nazi-tyskland","tag-nkvd","tag-nordkaukasus","tag-nordossetien-alanien","tag-osseter","tag-rehabilitering","tag-revival","tag-russisk","tag-russiske-imperium","tag-salikhanov","tag-shora-nogma","tag-slaviske-sprog","tag-sortehavet","tag-sovjetisk-nationalitetspolitik","tag-sprogkort","tag-stalin","tag-tatarer","tag-tjerek","tag-tjerkessere","tag-tjetjenere","tag-turisme","tag-tv","tag-tyrkere","tag-tyrkiet","tag-tyrkisk","tag-tyrkiske-sprog","tag-verkhnyj-balkaria","tag-videoer","tag-walter-richmond","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5098","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/78"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5098"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5098\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5098"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5098"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5098"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}