{"id":522,"date":"2009-05-09T07:42:35","date_gmt":"2009-05-09T05:42:35","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=522"},"modified":"2009-05-09T07:42:35","modified_gmt":"2009-05-09T05:42:35","slug":"er-dansk-et-truet-sprog-en-eftermiddag-blandt-konservative-studenter","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2009\/05\/09\/er-dansk-et-truet-sprog-en-eftermiddag-blandt-konservative-studenter\/","title":{"rendered":"Er dansk et truet sprog? En eftermiddag blandt konservative studenter"},"content":{"rendered":"

De Konservative Studenter organiserer j\u00e6vnligt forel\u00e6sninger. Den 4. maj var forel\u00e6seren Christian N. Eversbusch<\/em> fra Modersm\u00e5lskredsen<\/em><\/a> p\u00e5 bes\u00f8g p\u00e5 Aarhus Universitet, inviteret af studenterforbundet. Han er retoriker, og jeg tror at han har sin egen kursusvirksomhed, Rhetor<\/em><\/a>. Modersm\u00e5lskredsen publicerer deres tidsskrift Budstikken<\/em><\/a> (\u201dNyt om dansk-nordisk sprog og sprogr\u00f8gt\u201d) fire gange om \u00e5ret, og mange kendte skriver i det. Det koster 100 kroner at abonnere.<\/p>\n

Der var tre tydeligt adskilte grupper i publikum. En flok venner, som tydeligvis var de konservative studenter selv. De uddelte gratis drikkevarer, og alle havde en \u00f8l, p\u00e5 n\u00e6r \u00e9n. S\u00e5 var der en gruppe \u00e6ldre pensionister, alle sammen vist bekymrede for deres sprog. Og s\u00e5 et antal interesserede studerende, mest fra sprogfagene. Jeg h\u00f8rte ikke til nogen af disse tre grupper, jeg var s\u00e5 at sige min egen gruppe: jeg tror jeg var den eneste universitetsansatte blandt publikum. Og universitetsundervisere, fik publikum at vide, er ofte venstreorienterede, og de er bare ikke villige til at stoppe denne nedadg\u00e5ende udvikling af det danske sprog.<\/p>\n

Eversbusch begyndte forel\u00e6sningen med nogle eksempler p\u00e5\u00a0 morsomme fejl i engelsk beg\u00e5et af kendte danskere: \u201dbut I have one great bu(t)\u201d, \u201dthe prick over the i\u201d, \u201dwelcome to this mess\u201d og \u201dI am in the beginning of my period\u201d (og hun mente embedsperiode). De er vel ikke eksempler p\u00e5 dansk som et truet sprog, men snarere eksempler p\u00e5 danske trusler mod det engelske sprog \u2026<\/p>\n

Efter hans mening taler de fleste yngre \u201danglodansk\u201d. Men i hvert fald ikke de studerende der var der, de eneste engelske ord de brugte var for at illustrere deres synspunkter. Der var en der forklarede hvad en browser er, og han brugte \u201dhyper-tekst-opmarkerings-sprog\u201d for at forklare HTML. Meget flot!<\/p>\n

Eversbusch har selvf\u00f8lgelig ret i at det er underligt at flere og flere danskere bruger engelske kilder til deres oplysninger, og s\u00e5 ved de ikke at der ogs\u00e5 er danske ord for det. New South Wales<\/em> hedder p\u00e5 dansk egentlig Ny Syd Wales. Saint James<\/em> p\u00e5 et maleri hedder selvf\u00f8lgeligt egentlig Sankt Jakob. Nej, jeg er ikke s\u00e6lger, jeg er sales coordinator<\/em>.<\/p>\n

Han var ogs\u00e5 bevidst om at mange \u00e6ldre l\u00e5n erstattes af nye l\u00e5n: pr\u00e6sentere (personer) er blevet til introducere<\/em>, compagnon til partner<\/em>, cabriolet til convertible<\/em>, reservere til booke<\/em>, osv. Om disse engelske ord i fremtiden m\u00e5ske erstattes af kinesiske, spanske eller \u2013 for min skyld gerne \u2013 albanske ord n\u00e5r magtforholdene \u00e6ndrer sig, er der ikke nogen der kan forudsige. Men det er 100 % sikkert at de forsvinder igen.<\/p>\n

Nogle siger, fortalte foredragsholderen, at l\u00e5neord er sprogets vitaminer. Men hvorfor skulle 800 ud af 1000 l\u00e5neord komme fra engelsk? (Her er der i \u00f8vrigt ikke tale om nye ord, da kun 10 % af de nye ord p\u00e5 dansk \u2013 hvis jeg husker det rigtigt \u2013 faktisk er l\u00e5neord, langt de fleste er danske ord og sammens\u00e6tninger med nye betydninger).<\/p>\n

N\u00e5r man p\u00e5 universiteterne har en dansk underviser der underviser danskere p\u00e5 engelsk, s\u00e5 har man (hvem?) beregnet at omkring 40 % af informationen g\u00e5r tabt.<\/p>\n

Folk siger nogle gange at engelsk er et rigt sprog, og nogle gange har det engelske sprog ord som udtrykker noget der ikke lige kan siges med de samme nuancer med danske ord. Men dansk er ogs\u00e5 et rigt sprog: Ordbog over det Danske Sprog er p\u00e5 26 bind, fortalte retorikeren.<\/p>\n

Det meste af det Christian Eversbusch sagde, var i mine \u00f8jne fornuftigt nok. Han vidste at der er mere end 6000 sprog, og at dansk er blandt de 100 st\u00f8rste, og desuden er det et skrevet sprog og derfor ikke truet. Han var ogs\u00e5 realistisk nok til at indse at det er nyttesl\u00f8st at pr\u00f8ve at udrydde eller stoppe alle engelske ord. En del engelske ord er allerede erstattet af danske: en mouse pad<\/em> hedder nu musem\u00e5tte. Heldigvis er der ogs\u00e5 folk, is\u00e6r nordjyder (?), der ikke er s\u00e5 fancy, og som ikke siger Facebook<\/em>, men Fj\u00e6sbog, med en fantastisk form for dansk ironi.<\/p>\n

I diskussionen viste det sig at langt de fleste tilh\u00f8rere delte hans bekymringer. En dame syntes at det var synd at alle unge kun synger p\u00e5 engelsk, og nu de kender de ikke de danske sange mere. En lingvistikstuderende var ikke s\u00e5 bekymret for engelske ord, mere for dom\u00e6netab. Og efter en livlig diskussion var tiden g\u00e5et. Og jeg havde ikke f\u00e5et stillet mine sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n

Her er de sp\u00f8rgsm\u00e5l jeg ikke stillede, og forh\u00e5bentlig kan Christian Eversbusch eller andre svare p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5lene her.<\/p>\n

\u201dI din forel\u00e6sning har du citeret folk der har skrevet eller udtalt sig p\u00e5 fremmedsprogene tysk, engelsk, fransk og gr\u00e6sk. For tre af sprogenes vedkommende har du kun videregivet deres udtalelser p\u00e5 dansk, men de engelske citater har du kun gengivet p\u00e5 engelsk, uden at overs\u00e6tte dem til dansk for dem i publikum som m\u00e5ske ikke er s\u00e5 gode til engelsk. Har du s\u00e5 ikke gjort det samme som dem du har kritiseret? N\u00e5r du bruger engelsk uden overs\u00e6ttelse, forst\u00e6rker du s\u00e5 ikke det indtryk at det ikke er noget v\u00e6rd at tale fransk, tysk og gr\u00e6sk? Ved at antage at alle forst\u00e5r engelsk, forst\u00e6rker du det engelske sprog og dets status her, og det er vel ikke din mening?\u201d<\/p><\/blockquote>\n

\u201dDu siger at det er uhyre vigtigt at folk l\u00e6rer deres modersm\u00e5l, dansk, fordi det er forbundet med t\u00e6nkningen. Du sagde: \u2019sprog er t\u00e6nkning, man kan ikke tale om sprog OG t\u00e6nkning.\u2019 Vil det sige at du kun st\u00f8tter dansk som modersm\u00e5l her i landet, eller vil du g\u00e5 imod den siddende regerings politik og tilbyde modersm\u00e5lsundervisning til b\u00f8rn med et andet modersm\u00e5l end dansk i dette land? For dem er det vel lige s\u00e5 vigtigt at f\u00e5 fuldt udbytte af deres modersm\u00e5l?\u201d<\/p><\/blockquote>\n

\u201dDu kritiserer folk p\u00e5 universiteterne for den holdning at de ikke vil v\u00e6re med til at stoppe den udvikling at folk bruger flere og flere l\u00e5neord fra engelsk. Jeg er vel en af disse mist\u00e6nkelige universitetsansatte som deler denne holdning. Ikke fordi at jeg er s\u00e5 glad for overfl\u00f8dige engelske ord i det danske sprog, men bare fordi jeg er realistisk. Vi kan nemlig se i sproghistorien, b\u00e5de her i landet og i resten af verden, at det ikke hj\u00e6lper at pr\u00f8ve at \u00e6ndre det. Folk g\u00f8r hvad de selv vil, og de har visse sociale grunde til at g\u00f8re det, og det hj\u00e6lper ikke at professorer siger at de skal holde op med noget. De selvsamme personer ville i \u00f8vrigt heller ikke lytte hvis universitetsfolk sagde at de skulle bruge flere engelske gloser. M\u00e5ske tv\u00e6rtimod. Eller har du det indtryk at jeres budskab har en effekt p\u00e5 de yngres sprogbrug?\u201d<\/p><\/blockquote>\n

\u201dHvad er din mening om de ca. 1000 skandinaviske, ofte jyske, l\u00e5neord som findes i standardengelsk? Der er endnu flere af dem i visse engelske dialekter. Har de ikke beriget det engelske sprog, den gang vikingerne var m\u00e6gtigere end de engelsktalende?\u201d<\/p><\/blockquote>\n

\u201dHvor mange ord i det danske sprog tror du er l\u00e5neord fra de tidligere magtsprog i Denmark? Man kan selv tjekke det med at v\u00e6lge ti vilk\u00e5rlige sider i en dansk etymologisk ordbog, og t\u00e6lle hvor ordene kommer fra. Det er faktisk op til 80 % af ordforr\u00e5det som oprindelig er fremmedord. Langt de fleste kommer fra plattysk og tysk, og en mindre del fra fransk, engelsk og de klassiske sprog. For fremmedord i andre sprog ligger tallene n\u00e6sten lige s\u00e5 h\u00f8jt, men for engelsk ligger antallet endnu h\u00f8jere. Engelsk har s\u00e5 stort et ordforr\u00e5d fordi engl\u00e6ndere har accepteret ord fra hele verden i deres sprog. Hvis du er imod engelske ord nu, ville det s\u00e5 ikke v\u00e6re oplagt ogs\u00e5 at pr\u00f8ve at fjerne fremmedord fra tidligere b\u00f8lger af l\u00e5neord i det danske sprog?\u201d<\/p><\/blockquote>\n

\u201dHvis man kigger p\u00e5 vores nabolande, s\u00e5 ser man at de ikke bruger det engelske ord for computer<\/em>, men noget andet. Tyskere bruger ordet Rechner,<\/em> ordret en regner eller regnemaskine, selvom de f\u00e6rreste nuomdage bruger en computer til regnestykker. Tyskere har brugt et eksisterende ord, og udvidet dets betydning. Svenskere bruger dator<\/em>, som er et nyt ord, tror jeg, som de har dannet p\u00e5 basis af ordet data. Nu har vi tre strategier: en ny betydning for et gammelt ord, et nyt ord, og et l\u00e5neord fra engelsk. Synes du virkeligt at s\u00e5dan et valg g\u00f8r en forskel for hvordan folk t\u00e6nker? Og hvis det var s\u00e5dan, hvorfor ville det v\u00e6re et problem, og for hvem?\u201d<\/p><\/blockquote>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

De Konservative Studenter organiserer j\u00e6vnligt forel\u00e6sninger. Den 4. maj var forel\u00e6seren Christian N. Eversbusch fra Modersm\u00e5lskredsen p\u00e5 bes\u00f8g p\u00e5 Aarhus Universitet, inviteret af studenterforbundet. Han er retoriker, og jeg tror at han har sin egen kursusvirksomhed, Rhetor. Modersm\u00e5lskredsen publicerer deres tidsskrift Budstikken (\u201dNyt om dansk-nordisk sprog og sprogr\u00f8gt\u201d) fire gange om \u00e5ret, og mange kendte… L\u00e6s mere Er dansk et truet sprog? En eftermiddag blandt konservative studenter<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":7,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[41],"tags":[152,158,415,655,747,949,1680,1947,2198,2464,2808],"class_list":["post-522","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-sprogpolitik","tag-anglicismer","tag-anmeldelser","tag-budstikken","tag-domnetab","tag-engelsk","tag-fremmedord","tag-laneord","tag-modersmalskredsen","tag-ordforrrad","tag-retorik","tag-sprogpolitik","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/522","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/7"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=522"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/522\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=522"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=522"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=522"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}