{"id":5316,"date":"2010-03-19T13:10:58","date_gmt":"2010-03-19T11:10:58","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=5316"},"modified":"2010-03-19T13:10:58","modified_gmt":"2010-03-19T11:10:58","slug":"en-e-bog-er-en-ny-slags-bog","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2010\/03\/19\/en-e-bog-er-en-ny-slags-bog\/","title":{"rendered":"En e-bog er en ny slags bog!"},"content":{"rendered":"
\"Apples<\/a>
Apples chef, Steve Jobs, viser firmaets e-l\u00e6ser, iPad, frem. (Foto: Wikimedia)<\/figcaption><\/figure>\n

Bogen som medie g\u00e5r tilbage til skriftrullen og andre medier, som kan rumme en st\u00f8rre m\u00e6ngde tekst. Det vi i dag forst\u00e5r ved en bog, nemlig en tekst som er trykt p\u00e5 begge sider af papiret og som er samlet i ryggen, s\u00e5 man kan bladre i den, var et fremskridt p\u00e5 to omr\u00e5der i forhold til skriftrullen: dels brugte man begge sider af papiret (eller hvad man nu skrev p\u00e5), og dels var det lettere at finde et bestemt sted i teksten. Denne form for bog kaldes codex p\u00e5 latin.<\/p>\n

En e-bog er ikke nogen codex. Det er en st\u00f8rre tekst, som eksisterer som en elektronisk fil, som kan l\u00e6ses p\u00e5 en sk\u00e6rm. Den er ikke samlet i ryggen, og man har d\u00e9t som kaldes random access til teksten. Man kan s\u00f8ge i den og finde alle de steder, hvor ens s\u00f8gestreng findes i teksten. I d\u00e9n henseende er e-bogen en revolution af bogen.<\/p>\n

E-b\u00f8ger er i deres form helt afh\u00e6ngige af det programmel, de findes i. Mange af de tidlige e-b\u00f8ger ligger i Adobes pdf-format. N\u00e5r man skifter side bladrer man ikke. Den nye side kommer nedefra, s\u00e5 teksten ligner en skriftrulle, hvor teksten \u2013 i mods\u00e6tning til oldtidens ruller \u2013 i virkeligheden st\u00e5r i en lang klumme kun afbrudt af side- og kapitelskift. Men teksten kan lige s\u00e5 godt komme fra venstre, s\u00e5 e-bogen ligner en romersk papyrus-rulle. Men den kan endelig ogs\u00e5 komme i et bladre-format, hvor softwaren illuderer, at man f\u00e5r en ny side op, \u2019som ligger under den forrrige\u2019. I det Kongelige Biblioteks nye digitaliserede udgave af professor David Simonsens hebraiske og jiddishe h\u00e5ndskrifter kan man l\u00e6se dem rigtigt<\/em>, dvs. bladre fra h\u00f8jre til venstre. Man kan pr\u00f8ve det af her<\/a>:<\/p>\n

De fleste e-b\u00f8ger ser grafisk ud som deres trykte tvillinger. Samme typografi, samme paginering, samme illustrationer. Men det er ikke nogen selvf\u00f8lge, men snarere noget som h\u00e6nger sammen med udviklingen p\u00e5 markedet. Man kan sagtens t\u00e6nke sig e-b\u00f8ger i en meget enklere typografi. S\u00e5dan er det fx i mange databaser med artikler, at man kan v\u00e6lge mellem en (stor) pdf-fil eller en (lille) html-fil. Den sidste gengiver det tekstlige indhold, men ikke brugen af typografien som en formattering af teksten og ikke illustrationerne. Den er hurtigere at uploade og hurtigere at s\u00f8ge i. Fordelen ved den store pdf-fil er, at paginering i fil og trykt udgave stemmer overens, at typografien er l\u00e6servenlig og at illustrationerne er med. Faktisk kan filerne ogs\u00e5 v\u00e6re i rent tekstformat uden de muligheder, som html giver. Tekstformat begr\u00e6nser fx mulighederne til de 128 ascii-karakterer, mens html giver mulighed for at bruge alle karakterer som er i unicode-systemet, hvilket n\u00e6sten vil sige alle kendte skriftsystemer.<\/p>\n

Digitalisering af b\u00f8ger er n\u00e6sten lige s\u00e5 gammel som internettet selv. Se fx Projekt Gutenberg<\/a>, Digital Book Index<\/a>, Ebook Archive<\/a>, Projekt Runeberg<\/a> og Det kgl. Bibliotek<\/a>.<\/p>\n

Mange af de \u00e6ldre ligger som serier af billeder, mens andre ligger i pdf-format. Man har i mange \u00e5r diskuteret, hvorfor e-b\u00f8gerne ikke slog kommercielt an, og man slog sig til t\u00e5ls med tanken, at folk ikke ville l\u00e6se b\u00f8ger p\u00e5 computersk\u00e6rmen med dens h\u00e5rde forskel mellem sort og hvidt eller simpelthen med, at folk ville have en materiel bog i h\u00e5nden n\u00e5r de l\u00e6ste. Sony lancerede i 2004 er s\u00e6rlig e-bogsl\u00e6ser, Libri\u00e9, som vejede det samme som en gennemsnitlig bog, og hvor kontrasten p\u00e5 sk\u00e6rmen var knapt s\u00e5 tr\u00e6ttende for \u00f8jnene. Men den blev ikke den revolution af bogmarkedet, som nogen havde forudsagt. Sony fortsatte imidlertid med at forbedre l\u00e6seren, ligesom andre l\u00e6sere kom p\u00e5 markedet. Man begyndte at arbejde med en teknologi, som hedder elektronisk papir, som kunne g\u00f8re sk\u00e6rmen tyndere og som gav et tekstbillede, som var stabilt og som i kontrast kunne ligne en trykt bog.<\/p>\n

\"Kindle,<\/a>
E-l\u00e6seren Kindle fra internetboghandlen Amazon (Foto: Wikimedia)<\/figcaption><\/figure>\n

I 2007 lancerede internetboghandlen Amazon deres l\u00e6ser, Kindle, samtidig med at de \u00e5bnede en velassorteret e-boghandel. Det s\u00e6rlige ved Kindlen er, at den er i tr\u00e5dl\u00f8s forbindelse med Amazon, s\u00e5 man altid kan k\u00f8be e-b\u00f8ger on-line. Men forbindelsen g\u00e6lder ogs\u00e5 den anden vej, s\u00e5 Amazon kan g\u00e5 ind og slette filer p\u00e5 ens kindle. Firmaet havde solgt mange Kindler med en bestemt e-bog p\u00e5, som firmaet ikke havde copyright til, og derfor slettede Amazon bogen p\u00e5 alle de solgte Kindler. Om denne forbindelse ogs\u00e5 indeb\u00e6rer, at Amazon kan se, hvad der er p\u00e5 hver enkelt l\u00e6ser, er uklart.<\/p>\n

I april 2010 annoncerede Apple deres iPad med en teknologi, som ligner p\u00e5 iPod og iPhone. Den er en h\u00e5ndholdt computer med touch-screen, og den skal fungere sammen med en iBook-store, ligesom iPoden fungerer sammen med programmet iTunes og Apples iTunes-store.<\/p>\n

Wikipedia har lavet en skematisk sammenligning af l\u00e6serne her<\/a>.<\/p>\n

Det store problem med e-b\u00f8ger er fuldst\u00e6ndig det samme, som vi har set med video-formater og e-musikformater, nemlig at forskellige firmaer pr\u00f8ver at monopolisere sig til en st\u00f8rre bid af kagen. I sin tid med video-formaterne var der en hel r\u00e6kke formater p\u00e5 markedet, men det blev efter en blodig kamp VHS-formatet der vandt, ikke fordi det var det bedste, men fordi den amerikanske pornoindustri havde valgt dette format, og de andre producenter m\u00e5tte f\u00f8lge efter, hvis de ville med i distribution osv. At brugerne stod tilbage med ubrugeligt aspilningsudstyr spillede ingen rolle. Vi ser det samme i \u00f8jeblikket med formaterne for e-musik. Her har Apple sat standarden med sit mp3 format. Det har de bl.a. kunnet g\u00f8re ved at lancere den mest attraktive mp3 afspiller nemlig iPoden. P\u00e5 e-bogsomr\u00e5det er det Amazon, som startede med sit Kindle-format og fik en meget stor luns af markedet, da det begyndte at flytte sig med e-bogsmarkedet for et par \u00e5r siden.<\/p>\n

Wikipedia har ogs\u00e5 lavet en skematisk sammenligning af e-bogsformater her<\/a>.<\/a><\/p>\n

Amazon er alene med sit e-bogformat, og fremtiden vil vise om vi skal igennem en ny VHS-krig. I \u00f8jeblikket pr\u00f8ver bl.a. udbydere af gratis e-b\u00f8ger at l\u00e6gge dem ud i forskellige formater, men efterh\u00e5nden som formaterne yngler, bliver det mere og mere uoverskueligt, ligesom programm\u00f8rerne g\u00f8r det umuligt at reformattere mange af formaterne til det, som ens computer eller e-bogsl\u00e6ser kan l\u00e6se.<\/p>\n

En af parametrene i den igangv\u00e6rende e-bogskrig er udbuddet af e-b\u00f8ger, og det er her Amazon har godt fat. Da Amazon i forvejen havde et sikkert distributionsnet p\u00e5 nettet som folk kendte, fik butikken hurtigt sit e-bogssalg boosted. Apple har annonceret, at en iBookstore vil \u00e5bne den 3. april, hvor ogs\u00e5 salget af iPads vil starte. Men store e-boghandlere som Penguin, Simon & Schuster og HarperCollins vil ogs\u00e5 producere iBooks. G\u00e5r man ind p\u00e5 fx Barnes & Nobles hjemmeside for e-b\u00f8ger<\/a><\/a>, vil man se et relativt stort udbud allerede, men slet ikke noget som ligner udbuddet af trykte b\u00f8ger. Og pr\u00f8ver man danske e-boghandler, st\u00e5r det ret skralt til. Men der er ikke tvivl om, at det vil \u00e6ndre sig meget i l\u00f8bet af de kommende \u00e5r. Netboghandel har i det hele taget vist sig at gavne ogs\u00e5 marginale titler, fordi nettet gennem s\u00f8gninger kommer i kontakt med marginale k\u00f8bere. N\u00e5r det drejer sig om e-b\u00f8ger vil denne tendens formentlig blive styrket, da e-b\u00f8ger ikke kr\u00e6ver nogen lagerplads, men kun volumen p\u00e5 servere og s\u00f8gesystemer. Vi vil formentlig se, at ikke alene vil b\u00f8ger udkomme som b\u00e5de e-bog og trykt bog, men at mange marginale og \u00e6ldre titler vil blive pr\u00f8vet af p\u00e5 markedet i elektronisk form.<\/p>\n

Ogs\u00e5 for brugerne vil det komme til at spille en rolle, at e-b\u00f8ger ikke fylder p\u00e5 hylderne. P\u00e5 bibliotekerne har man l\u00e6nge pr\u00f8vet dette af indenfor tidsskriftomr\u00e5det, hvor man har kasseret i hundredvis af hyldekilometer trykte tidsskrifter, fordi man havde elektronisk adgang til teksterne via forskellige databaser. Hvis bibliotekerne f\u00e5r et ordentlig e-bogsudl\u00e5n op at st\u00e5, vil vi sikkert se m\u00e6ngden af hylder skrumpe ogs\u00e5 i bogomr\u00e5det.<\/p>\n

For studenter vil det fx v\u00e6re tillokkende at k\u00f8be en elektronisk pakke af e-b\u00f8ger designet til et s\u00e6rligt studieforl\u00f8b til den b\u00e6rbare, til e-bogsl\u00e6seren eller s\u00e5gar til sin smartphone. B\u00f8gerne kr\u00e6ver ingen boghylde, og de er altid med, hvor l\u00e6seren er stillet op og altid lige til at s\u00f8ge i. Mange tegn peger ogs\u00e5 p\u00e5, at den barriere som den materielle bog var tidligere for inkarnerede bogl\u00e6sere, nu er overskredet. Ikke forst\u00e5et p\u00e5 den m\u00e5de, som det tidligere blev formuleret, at den papirbaserede bog var d\u00f8d. Snarere som to forskellige m\u00e5der at have b\u00f8ger p\u00e5. B\u00f8ger og bogreoler vil formentlig en rum tid endnu v\u00e6re vigtige dele af mange menneskers hjem, men e-b\u00f8ger vil opfylde s\u00e6rlige funktioner. Vi vil sikkert se e-bogen udfylde mange specialiserede fagbogsnicher, ligesom den sikkert vil im\u00f8dekomme et stort behov hos folk som l\u00e6ser rigtig mange b\u00f8ger, men kun l\u00e6ser dem en gang, fx krimil\u00e6sere. Ogs\u00e5 som ferielekture vil e-b\u00f8ger have en oplagt chance. Herfra vil omr\u00e5det sikkert ekspandere, ligesom vi har set med med e-musik i forhold til at have LPer eller CDer p\u00e5 hylden. Men inden det kommer s\u00e5 vidt skal giganterne sl\u00e5s p\u00e5 e-bogsmarkedet og e-bogsl\u00e6sermarkedet.<\/p>\n

Morten Thing<\/strong><\/span>, dr. phil.
\nForskningsbibliotekar, Roskilde Universitetsbibliotek<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Bogen som medie g\u00e5r tilbage til skriftrullen og andre medier, som kan rumme en st\u00f8rre m\u00e6ngde tekst. Det vi i dag forst\u00e5r ved en bog, nemlig en tekst som er trykt p\u00e5 begge sider af papiret og som er samlet i ryggen, s\u00e5 man kan bladre i den, var et fremskridt p\u00e5 to omr\u00e5der i… L\u00e6s mere En e-bog er en ny slags bog!<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":49,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[47],"tags":[67,129,181,216,361,429,366,495,557,591,592,618,620,691,697,733,905,1127,1141,1211,1246,1265,1319,1323,1324,1325,1345,1367,1440,1489,1570,1807,1724,1849,1870,3418,2252,2262,2281,2381,2382,2425,2688,2673,2675,2732,2830,2892,3040,3187,3254,3377],"class_list":["post-5316","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-teknologi","tag-adobe","tag-amazon","tag-apple","tag-ascii","tag-bog","tag-bger","tag-bogmarkedet","tag-codex","tag-david-simonsen","tag-det-kgl-bibliotek","tag-det-kongelige-bibliotek","tag-digital-book-index","tag-digitalisering","tag-e-bog","tag-ebook-archive","tag-elektronisk-papir","tag-formattering","tag-handskrift","tag-hebraisk","tag-html","tag-ibook","tag-illustrationer","tag-internet","tag-ipad","tag-iphone","tag-ipod","tag-itunes","tag-jiddish","tag-karakterer","tag-kindle","tag-kontrast","tag-lsning","tag-librie","tag-markedet","tag-medier","tag-jnene","tag-paginering","tag-papir","tag-pdf","tag-projekt-gutenberg","tag-projekt-runeberg","tag-random-access","tag-skrm","tag-skriftrulle","tag-skriftsystemer","tag-sony","tag-sprogteknologi","tag-steve-jobs","tag-tekst","tag-typografi","tag-unicode","tag-wikipedia","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5316","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/49"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5316"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5316\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5316"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5316"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5316"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}