Det er en kendt sag, at ordforr\u00e5det i et sprog hele tiden \u00e6ndrer sig. Ikke hvert minut selvf\u00f8lgelig, men i et samfund som det danske med nye skandaler, modep\u00e5fund, kriser, ulykker, og opfindelser kommer der nu hvert \u00e5r rundt regnet 200-300 nye ord til. (Jarvad 1999. Og s\u00e5 er der kun taget hensyn til etablerede ord, der kendes af mindst 5% af den voksne akademiske befolkning). Dansk har f\u00e5et tilf\u00f8rt i st\u00f8rrelsesordenen 15.000 ord de sidste 100 \u00e5r. N\u00e5r jeg fx udtager 100 tilf\u00e6ldige ord af Nudansk Ordbog 2005\u2019s ca. 60.000 etablerede ord (opslagsord eller ord samlet under et s\u00e5dant), finder jeg 25, der er opst\u00e5et i dansk efter 1905. Alts\u00e5 en hel fjerdedel. Det er en broget skare der bl.a. omfatter<\/p>\n
<\/strong><\/p>\n bingo!, bintjekartoffel, binyrebarkhormon, e-handel, Eire, fingersnild, f\u00f8lgegruppe, k\u00f8repr\u00f8ve, k\u00f8resyg, lufttrafik, ransagningskendelse, trafiksikkerhed.<\/em><\/strong><\/p>\n En stikpr\u00f8ve i Retskrivningsordbogen 2001\u2019s ca. 64.000 ord viser samme st\u00f8rrelsesorden, nemlig 22% = ca. 14.000 ord indkommet efter 1905, fx<\/p>\n <\/em><\/strong><\/p>\n clearingmord, firmabil, informat\u00f8r, infralyd, kz-fange,<\/em><\/strong> platte <\/em><\/strong>vb, selvfinansiere, styresystem, udenoms\u00e6gteskabelig<\/em><\/strong>.<\/strong><\/p>\n Til geng\u00e6ld er der af vikingernes olddansk (800-1100) kun ca. 4.800 (8%) tilbage i Nudansk og ca. 3.700 (5,8%) i Retskrivningsordbogen. Det er ord som<\/p>\n <\/em><\/p>\n firme<\/em><\/strong> <\/em>(\u2019konfirmere katolsk\u2019,<\/em> vist fra 1000-tallet, opr. ferme<\/em>), f\u00f8lge<\/em><\/strong> <\/em>itk., f\u00f8lge<\/em><\/strong> vb., gram <\/em><\/strong>adj., indbyrdes<\/em><\/strong>, ransage, snild, snip<\/strong><\/em> sb.(usikkert), styrke<\/em><\/strong> <\/em>sb., \u00e6h<\/em><\/strong>(!).<\/em><\/p>\n Og tager man for sig Lunds \u00bbDet \u00e6ldste danske skriftsprogs ordforr\u00e5d\u00ab 1877, der fortegner<\/span> ordforr\u00e5det i danske h\u00e5ndskrifter ca. 1250-1300, vil man se, at n\u00e6sten halvdelen af ordene er forsvundet fra nutidens dansk \u2013 og at en del af de bevarede endda g\u00e5r p\u00e5 krykker:<\/p>\n <\/em><\/p>\n kag<\/em><\/strong> <\/em>(\u2019p\u00e6l, lovbrydere blev bundet til og pisket\u2019), k\u00e5lg\u00e5rd<\/em><\/strong> \u2019urtehave\u2019, nemme <\/em><\/strong>vb. <\/em>(hvad man i ungdommen nemmer…<\/em>), n\u00f8d<\/em><\/strong> <\/em>(\u2019okse\u2019, kan vel findes i dialekter, is\u00e6r i n\u00f8ds < n\u00f8dhus <\/em>\u2019kostald\u2019), sj\u00e6llandsfar<\/em><\/strong> <\/em>(\u2019sj\u00e6ll\u00e6nder\u2019; de f\u00e5, der kender det, henf\u00f8rer spontant 2. led til fa(de)r, <\/em>sk\u00f8nt det oprindeligt var -fare <\/em>\u2019rejsende\u2019 s\u00e5 egentlig er det ikke l\u00e6ngere samme ord). <\/em><\/p>\n Det er alts\u00e5 klart, at ordforr\u00e5det p\u00e5 1000 \u00e5r sk\u00e6res ned til langt under det halve \u2013 og samtidig fyldes op igen. Fornyelsen sker f\u00f8rst og fremmest ved nydannelser, <\/em>dvs. nye ord dannet af i forvejen eksisterende bestanddele (fx genindkalde<\/em>), men ogs\u00e5 ved direkte l\u00e5n fra andre sprog (fx arbejde < <\/em>tysk) og ved overs\u00e6ttelsesl\u00e5n (fx kn\u00e6kbr\u00f8d < <\/em>svensk kn\u00e4ckebr\u00f6d<\/em>), betydningsl\u00e5n (computer-betydningen i format <\/em>er < engelsk, men selve ordet er gammelkendt) samt paralleldannelser (fx bvadr < <\/em>eng. bleagh<\/em>). De l\u00e5nte ord kan naturligvis ogs\u00e5 indg\u00e5 i nydannelser: Kommune <\/em>og bibliotek <\/em>har vi selv sat sammen til kommunebibliotek<\/em>.<\/span><\/p>\n Ganske anderledes ligger det med morfemerne i et sprog. Ja, hvad \u00e9r et morfem? Morfemerne er de sm\u00e5 sprogbestanddele, der udg\u00f8r et udtryk med indhold, men som ikke selv best\u00e5r af andre udtryk med indhold. Indholdsatomer s\u00e5 at sige. Ordet <\/span>jernbaneoversk\u00e6ringe<\/span>rne <\/em>har ikke mindre end 7 morfemer: jern|bane|over|sk\u00e6r|ing|er|ne<\/em>; de har alle en ret klar betydning. Ganske vist t\u00e6nker man ikke meget over, at der er jern i en jernbane, men lavbevidst er det med i oplevelsen hos voksne. I mods\u00e6tning til fx pelargonie, <\/em>der ikke har to betydningsb\u00e6rende udtryk, fx pelar + gonie. Sk\u00e6ring <\/em>indeholder klart nok morfemet sk\u00e6r- <\/em>som i sk\u00e6re <\/em>og det velkendte suffiks –ing, <\/em>ligesom ingen kan g\u00e5 fejl af, at vort eksempelord er sat i flertal bestemt ved hj\u00e6lp af –er + -ne. <\/em>Morfemerne etableres alts\u00e5 af sprogbrugernes umiddelbare, men eventuelt lavbevidste, identifikation, og denne grunder sig p\u00e5 b\u00e5de lyden og betydningen. Der kan sagtens v\u00e6re lydlige og betydningsm\u00e6ssige sm\u00e5forskelle mellem varianter af samme morfem: Maskinarbejder <\/em>rummer naturligvis morfemet maskine, <\/em>selvom et –e <\/em>er forsvundet, og brohoved <\/em>er selvf\u00f8lgelig bro + hoved, <\/em>selvom ingen af delene har s\u00e5 meget med \u2019bro\u2019 <\/em>og \u2019hoved\u2019 at g\u00f8re.<\/p>\n Morfemerne er ganske anderledes konstante end ordene. Lad os se p\u00e5 en tilf\u00e6ldig dansk tekst og sammenligne morfemerne med de tilsvarende ur-germanske (ca. \u00e5r 1):<\/span><\/p>\n Jeg e|n g\u00e5rd mig bygg|e vil! <\/em><\/p>\n Samtlige <\/em>44 morfemer fandtes i urgermansk! Ganske mange har f\u00e5et mindre betydningsskift: g\u00e5rd<\/em><\/strong> <\/em>(< *gar\u00f0<\/em>-) bet\u00f8d \u2019g\u00e6rde\u2019; der<\/em><\/strong> <\/em>(< *\u00fear<\/em>) bet\u00f8d \u2019d\u00e9r\u2019; have<\/em><\/strong> <\/em>(< *hagan-<\/em>) <\/em>bet\u00f8d \u2019indhegning\u2019; til<\/em><\/strong> <\/em>var et substantiv, der bet\u00f8d \u2019endem\u00e5l\u2019, mark<\/em><\/strong> <\/em>bet\u00f8d \u2019gr\u00e6nse\u2019 og \u2019gr\u00e6nseskov\u2019. Men de var der allesammen for 2000 \u00e5r siden. Er d\u00e9t nu, fordi jeg har valgt en \u00bblandbrugstekst\u00ab uden et eneste l\u00e5neord? Nej, vi kunne ogs\u00e5 have taget en \u00bbstorstadstekst\u00ab, blot vi forel\u00f8big holder l\u00e5neordene ude af betragtning:<\/p>\n Jeg ha|r l\u00e6ng|te|s mod skib|s|katastrof|er Samtlige 17 ikke-l\u00e5nte morfemer eksisterede, da Jesus l\u00e5 i krybben. Og de l\u00e5nte morfemer var der sikkert ogs\u00e5! Blot ikke hos nordboerne. Katastroph\u0113\u00b4<\/em><\/strong> <\/em>var et gedigent oldgr\u00e6sk ord, der bet\u00f8d \u2019vendepunkt\u2019, og pludse-<\/em><\/strong> <\/em>er l\u00e5nt fra middelnedertysk (1200-1500) plutzlik, <\/em>hvor det blev dannet af lydordet plotz <\/em>\u2019plask!\u2019, der sagtens kan g\u00e5 tilbage til urgermansk. I dansk er der klart nok tale om nye morfemer (omend de mindst har 300 hhv. 500 \u00e5r p\u00e5 bagen), men set fra planeten Mars er de jo ikke nye. Og hvis sprogene aldrig skaber <\/em>nye morfemer, men blot l\u00e5ner vildt fra hinanden, ser det jo ud til, at alle morfemer er p\u00e5 alder med Babelst\u00e5rnet. Men kan det v\u00e6re rigtigt, at der aldrig skabes <\/em>nye morfemer?<\/span><\/p>\n I sprogvidenskaben har det l\u00e6nge v\u00e6ret kendt, at nye morfemer yderst sj\u00e6ldent skabes. Det eneste omr\u00e5de, p\u00e5 hvilket man har ment, at der skabes nye morfemer i n\u00e6vnev\u00e6rdigt omfang, er lydordenes omr\u00e5de. Et lydord er et ord, der demonstrerer en lyd: <\/span>bang!, atju!, bzz<\/span>!, dyt!, klir!, umba! <\/em>Gennemg\u00e5r man lydordene i moderne dansk (Brink 1998), ser de stort set halvunge ud sammenlignet med de andre ordklasser, men de er sv\u00e6re at spore tilbage i tiden. Der er imidlertid enkelte, som jeg med garanti kan h\u00e6vde opst\u00e5et i min egen levetid; de fandtes ikke i de gyldne 1950\u2019ere: gadagung<\/em><\/strong> <\/em>(galoplyd) og perw<\/em><\/strong> <\/em>(fuldt nasaleret, <\/em>\u2019lyd fra rikochetterende kugle\u2019). Disse 2 beviser, at der i ny og n\u00e6 \u2013 ogs\u00e5 i nutiden \u2013 skabes <\/em>nye morfemer. Noget andet er, at der hver dag improviseres <\/em>lydord. Visse mennesker ynder at ledsage deres historier med spontant dannede lydord. Fx:<\/p>\n N\u00e5, s\u00e5 kommer der en helikopter flyvende lige over mig, <\/strong>[ <\/em><\/strong><\/span><\/span>\u0283:<\/span><\/span><\/em><\/strong> <\/em> \u0339\u02d1\u02d1\u00a0 \u031c\u02d1\u02d1\u00a0 \u0339\u02d1\u02d1 :<\/em><\/strong> <\/em>] <\/strong>(et laaangt \u0283<\/strong>, <\/em>der skiftevis l\u00e6bespredes og -rundes). Politiet f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 mig og starter sirenen: [‘w\u0129<\/em>:’\u0169:<\/em>‘\u0129:<\/em>‘\u0169:<\/em>]<\/strong>.<\/span><\/span><\/p><\/blockquote>\n At den slags sker dagligt, kan jeg bevidne, men disse lydord tilh\u00f8rer slet ikke sproget, men blot talen \u2013 ganske som diverse improviserede morfemforbindelser, s\u00e5som egetr\u00e6sbesk\u00e6ring. <\/em>De hentes ikke fra sproglageret, og de huskes ikke et sekund efter, at de er udtalt, hverken af afsender eller modtager. De forbliver uetablerede.<\/em><\/p>\n Nogle f\u00e5 promille af vore danske morfemer, nemlig visse etablerede lydord, \u00e9r alts\u00e5 nyskabte. Og dog. Helt nyskabte er de jo ikke, n\u00e5r de efterligner en lyd, der var der i forvejen. Vi kan, imponerede, sammenligne det med kunstnerens tegning efter model, eller vi kan uimponerede kalde det imitation. Men helt selvst\u00e6ndig er denne skabelsesakt ikke.<\/span><\/p>\n Er der flere? Nogle vil m\u00e5ske pege p\u00e5 forkortelser. Akronymer fx. D\u00e9 brugtes ikke f\u00f8r 1900-tallet. Men n\u00e5r man danner fx \u00d8K < \u00d8stasiatisk Kompagni, <\/em>s\u00e5 danner man jo et nyt ord af bogstavnavne, og bogstavnavne er selvf\u00f8lgelig morfemer som alle andre navne. Kun<\/span> hvis akronymet udtales, som det skrives, men uden brug af bogstavnavne, kan man tale om et nyskabt morfem: Sabena, SAS, Nato, BASF. <\/em>En vis bevidsthed om, hvad forkortelsen st\u00e5r for, vil normalt v\u00e6re til stede, men de kan ikke ses som forkortelses-afledninger af fuldnavnet, fordi der ingen synderlig lydlig lighed er mellem dem. Den lydlige og skriftlige lighed mellem fx Nato <\/em>og The North Atlantic Treaty Organisation <\/em>er jo minimal. Der \u00e9r en svag lighed, jo, men det er der ogs\u00e5 mellem cykle <\/em>og sutteflaske<\/em> (de begynder og slutter med de samme lyde!) \u2013 Lighed mellem kort- og fuldform er der derimod ved de s\u00e5kaldte ak\u00fc-ord<\/em>. Dette ord er selv et ak\u00fc-ord < Abk\u00fcrzungswort<\/em>. Tilsvarende har vi tysk Vopo < Volkspolizist, <\/em>dansk demo, deo, intro, loko-f\u00f8rer, gymna <\/em>(skolejargon), old <\/em>(do.), deller <\/em>(mad). Ord-ellipser kaldes de ogs\u00e5. Der er her tale om afledninger til ord (demonstration <\/em>osv.), der foreligger for bevidstheden, men i stedet for som ellers at tilf\u00f8je <\/em>noget, nemlig et pr\u00e6- eller suffiks, forkorter man. Deo <\/em>bliver dermed en forkortelses-afledning til deodorant \u2013 <\/em>indtil den dag, hvor den fulde form glider ud. Hvad der fx n\u00e6sten er sket med bus<\/em>: Dengang det kun kunne hedde omnibus, <\/em>var bus <\/em>ikke noget morfem, liges\u00e5 lidt som –la <\/em>i lilla <\/em>var det, og i dag erkendes bus <\/em>ikke umiddelbart som en forkortelse. Et nyt morfem er skabt, men jo absolut ikke ved nogen kreativ akt, men udelukkende ved, at omnibus<\/em> gled i baggrunden.<\/p>\n Et sommerhus kan hedde Vipusla <\/em>opkaldt efter b\u00f8rnene Viggo, Pusser <\/em>og Lasse. For familien er der tale om en forkortelsesafledning, men for postbudet foreligger der et nyt morfem. Hvis for\u00e6ldrene ikke beg\u00e5r incest eller finder en oliekilde under huset, vil Vipusla <\/em>forblive meget privat sprog. Og noget tilsvarende g\u00e6lder andre hjemmelavede navne\u00a0 \u2013 ogs\u00e5 selvom de er skabt helt ud i det bl\u00e5 uden brug af eksisterende morfemer. Et prominent af slagsen er Tarzan <\/em>fra 1914. Vel er det kreativt, men i den samlede sprog\u00f8konomi har de minimal betydning.<\/span><\/p>\n S\u00e5 er der b\u00f8rnene<\/span>. Det er ganske almindeligt, at b\u00f8rn, der er ved at l\u00e6re at tale, dvs. i 1\u20133-\u00e5rs-alderen, selv skaber et morfem eller to. Ikke alle b\u00f8rn, men en meget stor del. D\u00e9t har talrige for\u00e6ldre rapporteret. En 2-\u00e5rig kaldte i 1900-tallets begyndelse en kam for gui. <\/em>Otto Jespersens s\u00f8n kaldte en uformelig figur af klodser for [‘lin:d\u03b1m<\/em>], og han vi<\/span>dste, hvad han gjorde, for han elskede at give ting i sine lege bevidst \u00bbmeningsl\u00f8se\u00ab betegnelser. En pige p\u00e5 2 \u00e5r sagde a-fo-me-me <\/em>om alt, hvad der var morsomt og s\u00f8dt, fx sin mors pelskrave. (Jespersen 1923 p. 150-151). Min h\u00f8jstegne s\u00f8n dannede som 2-\u00e5rig ogs\u00e5 3-4 ord, fx [‘u<\/em>‘u<\/em>‘u(…)<\/em>] ledsaget <\/span>af h\u00e5ndbev\u00e6gelse op og ned = \u2019Sl\u00e5 bolden i gulvet og dribl med den!\u2019.<\/p>\n Men b\u00f8rn kan v\u00e6re meget mere kreative. Litteraturen viser flere eksempler p\u00e5 b\u00f8rn, der har bygget et helt sprog op. (Jespersen 1941 p. 155-160). Den menneskelige sprogevne er s\u00e5 st\u00e6rk, at en s\u00f8skendeflok, der helt eller delvis overlades til sig selv, kan skabe et rimeligt fungerende sprog. Det kan i enkelte tilf\u00e6lde ogs\u00e5 dreje sig om b\u00f8rn, der af st\u00e6dighed n\u00e6gter at tale for\u00e6ldrenes sprog, eller som m\u00e5ske er blevet frustrerede i fors\u00f8get herp\u00e5. Her kan ogs\u00e5 n\u00e6vnes Jordens talrige d\u00f8vesprog, der f\u00f8r d\u00f8veskolernes tid alle opstod spontant i familier med d\u00f8ve b\u00f8rn. Og d\u00e9t kan ogs\u00e5 sammenlignes med h\u00f8rende, der i l\u00e6ngere tid m\u00e5 kommunikere sprogl\u00f8st med fremmede. Vi, der har pr\u00f8vet det,\u00a0 gribes af forundring over, hvor meget man dog kan f\u00e5 sagt med tegn, hvor hurtigt man bliver enig om samme tegn, og hvor godt man husker dem. Tegn er generelt motiverede <\/em>af betydningen, dvs. \u00e5rsagsforholdet mellem tegn og betydning er letgennemskueligt. D\u00e9t g\u00f8r dem lette at huske. Men som sagt, ogs\u00e5 verbalsprog kan bygges op af b\u00f8rn \u2013 p\u00e5 f\u00e5 \u00e5r!<\/span><\/p>\n Man kunne endelig sp\u00f8rge sig, om ikke voksne viser stor morfem-kreativitet, n\u00e5r de bevidst s\u00e6tter sig for at opfinde <\/em>en betegnelse for et nyt f\u00e6nomen.<\/span><\/p>\n I 1902 arrangerede en dansk, fremskridtsforhippet avis en konkurrence om det bedste nye ord for det tunge automobil.<\/em> Avisen endte med at <\/em>pr\u00e6miere bil. <\/em>Min mormors \u00e6ldre bror, en stiv latiner, der som sin n\u00e6rv\u00e6rende sl\u00e6gtning var liges\u00e5 udviklings-skeptisk, som avisen var entusiastisk, blev rasende. Han vrissede, at bil <\/em>var liges\u00e5 t\u00e5beligt, som skekone <\/em>i stedet for vaskekone<\/em> ville v\u00e6re. Og d\u00e9t havde han, set med Ciceros \u00f8jne, ret i. For latineren er mobil-<\/em> morfematisk mob|il- <\/em>\u2019flyt|bar\u2019. Ordet bil <\/em>snupper det sidste af 1. morfem af og f\u00f8jer det til hele sidste morfem. Ligesom i skekone<\/em>. Faktisk v\u00e1r orddannelsen provokerende for kyndige, for selvom mekanikken med at sk\u00e6re enden af et ord af, uafh\u00e6ngigt af morfemer, var udbredt (jf. ovenfor), s\u00e5 gjaldt denne mekanik kun folkedybets spontane dannelser, ikke kloge enkeltpersoners deciderede ord-opfindelser. Slut-afsk\u00e6ring er tv\u00e6rtimod karakteristisk for b\u00f8rn: tofler, dater, mater, lade, deller, Jette < Henrijette < Henriette. <\/em>Men det kan jo ikke n\u00e6gtes: Bil <\/em>blev en k\u00e6mpesucces, vor st\u00f8rste ordeksportvare nogensinde, udbredt til ca. 20 mio. mennesker i Norden. Otto Jespersen ber\u00f8mmede dannelsen, ikke blot, fordi den er kort (det er auto<\/em> ogs\u00e5), men fordi ordets lydform passer godt til den lille hurtige tingest. Specielt var han glad for den fikse afledningsmulighed: bile. <\/em>Men d\u00e9n blev aldrig nogen succes. N\u00e5r man kan cykle, skulle man tro, at man liges\u00e5 bekvemt kunne bile. Resultat: Bil <\/em>var oprindelig intet nyt morfem, det var en forkortelses-afledning af automobil<\/em>, <\/em>og det fik kun ikke-afledt status, fordi Morfemer<\/span><\/h3>\n
\nDer skal v\u00e6r|e have til,
\nstor|e mark|er, gr\u00f8nn|e eng|e
\nog med lam e|t lille v\u00e6nge;
\nhest|e, gris|e, k\u00f8|\u2019r og f\u00e5r
\nh\u00f8r|er til mi|n bonde|g\u00e5rd.<\/p><\/blockquote>\n
\nog mod h\u00e6r|v\u00e6rk og pludse|lig d\u00f8d.<\/p><\/blockquote>\nLydord<\/span><\/h3>\n
Forkortelser<\/span><\/h3>\n
B\u00f8rn<\/span><\/h3>\n
Bil<\/em> og f\u00f8dselar<\/em>
\n<\/span><\/h3>\n