{"id":5388,"date":"2010-03-25T02:59:25","date_gmt":"2010-03-25T01:59:25","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=5388"},"modified":"2010-03-25T02:59:25","modified_gmt":"2010-03-25T01:59:25","slug":"standupresearch-med-lyd-og-billeder","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2010\/03\/25\/standupresearch-med-lyd-og-billeder\/","title":{"rendered":"StandUpResearch – med lyd og billeder"},"content":{"rendered":"

“Er nogle sprog k\u00f8nnere end andre?
\nOg hvad er dit yndlingssprog?\u201d<\/em><\/p><\/blockquote>\n

S\u00e5dan l\u00f8d et af sp\u00f8rgsm\u00e5lene da vi den 4. marts igen afholdt StandUpResearch<\/a> med emnet (n\u00e6sten) alt om sprog. Sp\u00f8rgsm\u00e5let var lige trukket op af hatten og der udspandt sig en livlig diskussion hvorunder man bl.a. ikke var enige om hvorvidt der overhovedet kunne gives nogen form for videnskabelige bel\u00e6g for at svare p\u00e5 s\u00e5dan et sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n

\"Panelet\"<\/a>
Ogs\u00e5 til denne dag havde vi samlet et st\u00e6rkt hold. Siddende fra venstre: Steffen Krogh, tysk, (Sprog, Litteratur og Kultur); Alexandra Kratschmer, italiensk, (Sprog, Litteratur og Kultur); Peter Bakker, lingvistik, (Antropologi, Ark\u00e6ologi og Lingvistik); Ocke Bohn, engelsk, (Sprog, Litteratur og Kultur); Sten Vikner, engelsk, (Sprog, Litteratur og Kultur), Ole Togeby, Nordisk; og st\u00e5ende helt ude til venstre, holdleder Henning N\u00f8lke, fransk, (Sprog, Litteratur og Kultur).<\/figcaption><\/figure>\n

<\/p>\n

Indhold<\/h3>\n
\"x\"<\/a>
Hvert sp\u00f8rgsm\u00e5l er en selvst\u00e6ndig enhed, med varighed angivet<\/figcaption><\/figure>\n

Indledning<\/h3>\n

\"\"Det hele begyndte med at jeg pr\u00e6senterede konceptet hvis motto er:<\/p>\n

\n

\"x\"<\/a><\/p>\n

og holdet blev pr\u00e6senteret:<\/p>\n

<\/embed><\/object><\/p>\n

_____________________________________________________________________<\/span><\/p>\n

Nasaler og sn\u00f8ft<\/span><\/h2>\n

Herefter var hatten klar til at g\u00e5 rundt, og f\u00f8rste sp\u00f8rgsm\u00e5l blev trukket:<\/p>\n

\"ppt1\"<\/a><\/p>\n

<\/embed><\/object><\/p>\n

_____________________________________________________________________<\/span><\/p>\n

K\u00f8nne sprog?<\/span><\/h2>\n

N\u00e6ste sp\u00f8rgsm\u00e5l vakte en mere f\u00f8lelsesladet debat:<\/p>\n

\"ppt2\"<\/a><\/p>\n

\n

<\/embed><\/object><\/p>\n

_____________________________________________________________________<\/span><\/p>\n

Jyder og sj\u00e6ll\u00e6nderes udtale<\/span><\/h2>\n

N\u00e6ste sp\u00f8rgsm\u00e5l kunne skille vandene:<\/p>\n

\"ppt3\"<\/a>
\n<\/embed><\/object><\/p>\n

_____________________________________________________________________<\/span><\/p>\n

N\u00e6gtelsens placering<\/span><\/h2>\n

S\u00e5 f\u00e5r vi lidt at vide om hvordan n\u00e6gtelserne fungerer p\u00e5 forskellige sprog:<\/p>\n

\"ppt4\"<\/a>
\n<\/embed><\/object><\/p>\n

_____________________________________________________________________<\/span><\/p>\n

T\u00f8vemark\u00f8rer<\/span><\/h2>\n

Hvordan t\u00f8ver man egentlig bedst? Det ser ud til at variere meget fra person til person og s\u00e5gar fra sprog til sprog:<\/p>\n

\"ppt5\"<\/a><\/p>\n

<\/embed><\/object><\/p>\n

_____________________________________________________________________<\/span><\/p>\n

Sprog og k\u00f8n<\/span><\/h2>\n

Det ser ud til at man skal v\u00e6re meget varsom med hvordan man stiller sp\u00f8rgsm\u00e5l. Man kommer let til at v\u00e6re uh\u00f8flig eller direkte uforskammet:<\/p>\n

\"ppt6\"<\/a><\/p>\n

<\/embed><\/object><\/p>\n

_____________________________________________________________________<\/span><\/p>\n

Da Hans han kom<\/span><\/h2>\n

Taler vi virkelig s\u00e5dan? Og hvordan kan det v\u00e6re?<\/p>\n

\"ppt7\"<\/a><\/p>\n

<\/embed><\/object><\/p>\n

____________________________________________________________________<\/span><\/p>\n

\u00c9t verdenssprog?<\/span><\/h2>\n

Hvad om vi alle sammen talte samme sprog?<\/p>\n

\"ppt8\"<\/a>
\n<\/embed><\/object><\/p>\n

_____________________________________________________________________<\/span><\/p>\n

Det tr\u00e6kker op\u2026<\/span><\/h2>\n

S\u00e5 tr\u00e6kker det op til\u2026. Ja, hvad kan det egentlig tr\u00e6kke op til? Og hvorfor tr\u00e6kker det lige (op)? N\u00e6ste sp\u00f8rgsm\u00e5lsstiller \u00f8nsker et seri\u00f8st svar (!)<\/p>\n

\"ppt9\"<\/a><\/p>\n

<\/embed><\/object><\/p>\n

_____________________________________________________________________<\/span><\/p>\n

‘A’<\/h2>\n

Hvorfor udtales \u2019a\u2019 s\u00e5 forskelligt?<\/p>\n

\"ppt10\"<\/a>
\n<\/embed><\/object><\/p>\n

<\/embed><\/object><\/p>\n

_____________________________________________________________________<\/span><\/p>\n

Komplekse sprog<\/span><\/h2>\n

Ja, vi ved jo alle sammen at fransk er sv\u00e6rt og dansk er let, eller hvordan er det nu?<\/p>\n

\"ppt11\"<\/a>
\n<\/embed><\/object><\/p>\n

_____________________________________________________________________<\/span><\/p>\n

Annonce<\/span><\/h2>\n

Og s\u00e5 skal vi have et lille reklameindslag: en s\u00e6rlig l\u00e6kker parfume, ser det ud til, specielt designet til lingvister:<\/p>\n

\"\u00a9<\/a>
af Julie Hansen<\/figcaption><\/figure>\n

\n

<\/embed><\/object><\/p>\n

_____________________________________________________________________<\/span><\/p>\n

Bev\u00e6gelsesverber<\/span><\/h2>\n

Nu var tiden g\u00e5et, men tilskuerne ville have et DaCaponummer. Vi sluttede s\u00e5 af med et sp\u00f8rgsm\u00e5l om nogle forskelle p\u00e5 de romanske og de germanske sprog. Sp\u00f8rgsm\u00e5lsstilleren havde illustreret sit sp\u00f8rgsm\u00e5l med en masse eksempler, der desv\u00e6rre blev s\u00e5 sm\u00e5 p\u00e5 sliden at de var vanskelige at l\u00e6se. M\u00e5ske var det derfor et par deltagere kom til at vr\u00f8vle lidt. De kom dog alle p\u00e5 rette spor igen.<\/p>\n

\"ppt13\"<\/a><\/p>\n

<\/embed><\/object>\n<\/p>\n

Alexandra hilser og siger, at hun i farten kom til at kludre i det. Det romanske sprog, n\u00e5r de ikke bruger helt tomme verber som andare\/aller<\/em>, har (i kontekster, hvor der skal udtrykkes b\u00e5de bev\u00e6gelsesretning og -m\u00e5de) en tendens til at beskrive bev\u00e6gelsesretning indenfor verbet: salire\/monter<\/em> og m\u00e5den uden for verbet: di corsa\/en courant<\/em>, mens de germanske sprog har en tendens til at beskrive bev\u00e6gelsesm\u00e5den inden for verbet: run\/l\u00f8be<\/em> og retning uden for: down\/ned. <\/em>Men for kontekster, hvor retning er u-udtrykt, st\u00e5r der bev\u00e6gelsesm\u00e5des-verber til r\u00e5dighed ogs\u00e5 p\u00e5 romansk: correre\/courir<\/em>. Og s\u00e5 findes der ogs\u00e5 romanske verber, der kan det hele p\u00e5 \u00e9n gang: ital. arrampicarsi<\/em> = “at klatre op”.<\/span><\/p>\n

_____________________________________________________________________<\/span><\/p>\n

Afslutning<\/span><\/span><\/span><\/h2>\n

S\u00e5 var det tid til at slutte af:<\/p>\n

<\/embed><\/object><\/p>\n

Vi havde en dejlig dag og om et \u00e5r pr\u00f8ver vi igen. Man bliver aldrig tr\u00e6t af at tale om sprog. Og man bliver nok heller aldrig enige. Alle bruger det hele tiden. De fleste har meninger om det, og mange undrer sig over det. At arbejde med sprog er<\/strong> sjovt!<\/p>\n

Henning N\u00f8lke<\/strong>, professor<\/em>
\n Afdelingen for fransk, Aarhus Universitet<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

“Er nogle sprog k\u00f8nnere end andre? Og hvad er dit yndlingssprog?\u201d S\u00e5dan l\u00f8d et af sp\u00f8rgsm\u00e5lene da vi den 4. marts igen afholdt StandUpResearch med emnet (n\u00e6sten) alt om sprog. Sp\u00f8rgsm\u00e5let var lige trukket op af hatten og der udspandt sig en livlig diskussion hvorunder man bl.a. ikke var enige om hvorvidt der overhovedet kunne… L\u00e6s mere StandUpResearch – med lyd og billeder<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":73,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[15],"tags":[62,109,163,182,331,609,881,907,936,970,1026,1232,1400,1541,1669,1853,1891,2130,2006,2142,2165,2268,2300,2499,2580,2643,2711,2860,2883,2890,2938,3202,3214,3303,3390],"class_list":["post-5388","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-formidling","tag-a","tag-alexandra-kratschmer","tag-annonce","tag-apposition","tag-bevgelsesverber","tag-dialekter","tag-fonetik","tag-formidling","tag-fransk","tag-funktionsord","tag-germanske-sprog","tag-hflighed","tag-jysk","tag-komplekse-sprog","tag-kn","tag-markrer","tag-metaforer","tag-ngtelser","tag-nasaler","tag-ocke-bohn","tag-ole-togeby","tag-parfume","tag-peter-bakker","tag-romanske-sprog","tag-schwa","tag-sjllandsk","tag-snft","tag-standupresearch","tag-steffen-krogh","tag-sten-vikner","tag-svre-sprog","tag-tven","tag-udtale","tag-verdenssprog","tag-x-faktor","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5388","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/73"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5388"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5388\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5388"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5388"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5388"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}