{"id":5486,"date":"2010-04-25T05:45:27","date_gmt":"2010-04-25T04:45:27","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=5486"},"modified":"2010-04-25T05:45:27","modified_gmt":"2010-04-25T04:45:27","slug":"sprograpport-fra-dansk-vestindien","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2010\/04\/25\/sprograpport-fra-dansk-vestindien\/","title":{"rendered":"Sprograpport fra Dansk Vestindien"},"content":{"rendered":"<figure id=\"attachment_5668\" aria-describedby=\"caption-attachment-5668\" style=\"width: 275px\" class=\"wp-caption alignright\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"size-medium wp-image-5668\" title=\"dronningensgade\" src=\"http:\/\/sprogmuseet.dk\/wp-content\/uploads\/dronningensgade-300x225.jpg\" alt=\"Dansk gadeskilt i Char Lotte Amalie. Som man ser, er s\u00e6rskrivning af sammensatte ord ikke nogen ny opfindelse\" width=\"275\" height=\"206\" \/><figcaption id=\"caption-attachment-5668\" class=\"wp-caption-text\">(Kopi af) et gammelt gadeskilt p\u00e5 dansk i US Virgin Islands&#39; hovedstad, Charlotte Amalie. Som det ses, er s\u00e6rskrivning af sammensatte ord ikke nogen ny opfindelse. (Foto: Wikimedia)<\/figcaption><\/figure>\n<p>Da jeg i februar i en mail til Ole Stig Andersen n\u00e6vnte, at jeg var i det tidligere <a href=\"http:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/De_dansk-vestindiske_%C3%B8er\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Dansk Vestindien<\/a>, svarede han s\u00e5ledes:<\/p>\n<blockquote><p><em>Vi gl\u00e6der os p\u00e5 Sprogmuseet til at h\u00f8re vor korrespondents beretning fra de k\u00e6re gamle danske kolonier. Med fotos af gadeskilte hvor der st\u00e5r Kongensgade, og afrikanere der kan sige noget p\u00e5 dansk, og s\u00e5dan noget. Ikke?<\/em><\/p><\/blockquote>\n<p>Mon ikke den Gamle Redacteur lider af et nationalromantisk <a href=\"http:\/\/sprogmuseet.dk\/ord\/ord-med-ford%C3%B8mmelsespotentiale\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">sprogsyn<\/a>? Men det er der ingen n\u00e6ring at hente til i nutidens US Virgin Islands.<\/p>\n<p>Ganske vist er der i hovedstaden Charlotte Amalies hovedgade hist og her h\u00e6ngt nogle nye gadeskilte op, der har gadenavne p\u00e5 engelsk og dansk, King Street\/Kongensgade o.s.v., men dem er der ingen bortset fra turister, der tager notits af. Gaden hedder i virkeligheden Main Street.<\/p>\n<p><!--more--><\/p>\n<figure id=\"attachment_5671\" aria-describedby=\"caption-attachment-5671\" style=\"width: 300px\" class=\"wp-caption alignleft\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"size-medium wp-image-5671\" title=\"Charlotte_Amalie\" src=\"http:\/\/sprogmuseet.dk\/wp-content\/uploads\/Charlotte_Amalie-300x225.jpg\" alt=\"Downton\" width=\"300\" height=\"225\" \/><figcaption id=\"caption-attachment-5671\" class=\"wp-caption-text\">Udsigt over Downtown med to krydstogtskibe i havnen (Foto: Wikimedia)<\/figcaption><\/figure>\n<p>Liges\u00e5 er det med byens navn. Jeg har ikke h\u00f8rt en eneste af de lokale omtale byen som Charlotte Amalie. Den hedder Downtown. Selv p\u00e5 nabo\u00f8en Sankt Jan kalder man den Downtown. N\u00e5r man skal g\u00e5 om bord p\u00e5 f\u00e6rgen fra Sankt Jan til Charlotte Amalie, bliver der r\u00e5bt \u201cFerry to Downtown\u201d. Da jeg spurgte den danske rejseleder, der har boet p\u00e5 Sankt Thomas i 30 \u00e5r, hvordan Amalie udtales af de lokale, fik jeg ikke noget overbevisende svar. Han bruger \u00e5benbart kun ordet, n\u00e5r han taler dansk med turisterne.<\/p>\n<figure id=\"attachment_5672\" aria-describedby=\"caption-attachment-5672\" style=\"width: 185px\" class=\"wp-caption alignright\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"size-medium wp-image-5672\" title=\"Knud_Han\" src=\"http:\/\/sprogmuseet.dk\/wp-content\/uploads\/Knud_Han-249x300.jpg\" alt=\"Knud Knud-Hansen\" width=\"185\" height=\"223\" \/><figcaption id=\"caption-attachment-5672\" class=\"wp-caption-text\">Knud Knud-Hansen (1874-1951)<\/figcaption><\/figure>\n<p>Den danske l\u00e6ge <a href=\"http:\/\/www.stx.k12.vi\/Profiles\/knudhan.htm\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Knud Knud-Hansen<\/a>, der var en af de f\u00e5 danskere, der blev p\u00e5 Sankt Thomas, da alle andre pakkede sammen og rejste hjem i 1917, fort\u00e6ller i sin meget interessante erindringsbog \u201cFrom Denmark to the Virgin Islands\u201d, 1947 <a href=\"http:\/\/www.flipkart.com\/book\/denmark-virgin-islands-knud-hansen\/1150772425\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">(genudgivet<\/a> 2009), at den f\u00f8rste amerikanske guvern\u00f8r over \u00f8erne, en fl\u00e5deofficer, dekreterede at navnet Charlotte Amalie skulle afskaffes og byen blot skulle hedde Sankt Thomas. Som nybagt guvern\u00f8r over et US Territory har han nok overvurderet sin magt. Nu har folket alts\u00e5 bestemt at byen hedder Downtown og det kan der nok ikke rokkes ved. Knud-Hansen var i \u00f8vrigt s\u00e5 vred p\u00e5 sit f\u00e6dreland for salget af \u00f8erne, at han besluttede, at hans s\u00f8nner ikke skulle l\u00e6re et ord dansk. Han fik en glimrende karriere og hospitalet i Charlotte Amalie b\u00e6rer hans navn.<\/p>\n<p>Med hensyn til afrikanere, der kan sige noget p\u00e5 dansk, s\u00e5 st\u00e5r det sl\u00f8jt til. Det g\u00f8r det blandt andet fordi dansk i den danske kolonitid kun blev talt af embedsm\u00e6ndene, milit\u00e6ret og\u00a0 de f\u00e5 af plantageejerne, der var danske. Det store flertal, inklusive slaverne og slavepiskerne, talte engelsk eller noget der lignede. Da den tredje Galatheaekspedition anl\u00f8b Dansk Vestindien, trak den vod i folkedybet og fandt p\u00e5 Skt. Jan en gammel mand, der var f\u00f8dt som dansk statsborger f\u00f8r vi solgte \u00f8erne. Han fik en side i bogen <em>P\u00e5 jordomrejse med Galathea 3, <\/em>bd.2 (Jyllandspostens Forlag, 2007). Hvis han havde kunnet sige noget p\u00e5 dansk, s\u00e5 ville det nok have v\u00e6ret n\u00e6vnt.<\/p>\n<figure id=\"attachment_5673\" aria-describedby=\"caption-attachment-5673\" style=\"width: 171px\" class=\"wp-caption alignleft\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"size-full wp-image-5673\" title=\"Galathea_Mielche\" src=\"http:\/\/sprogmuseet.dk\/wp-content\/uploads\/Galathea_Mielche.jpg\" alt=\"Hakon Mielche: &quot;Galathea vender hjem&quot;, 1952\" width=\"171\" height=\"251\" \/><figcaption id=\"caption-attachment-5673\" class=\"wp-caption-text\">Hakon Mielche: &quot;Galathea vender hjem&quot;, Hasselbalch 1952<\/figcaption><\/figure>\n<p>N\u00e6vnte bog t\u00e5ler i \u00f8vrigt ingen sammenligning med Hakon Mielches tilsvarende bog om den anden Galatheaekspedition. Da denne ekspedition anl\u00f8b Sankt Thomas havde den knap nok penge til at betale den olie, der skulle bruges til drive skibet hjem til Danmark, s\u00e5 opholdet blev meget kort. Det blev til en side i <em>Galathea vender hjem<\/em><em>, <\/em>hvor Mielche fort\u00e6ller om \u201cen syndflod af danske kunstindustriprodukter, der er ved at dominere turistbutikkernes udstillinger\u201d og at \u201cGamle negre hilste os med \u201cGoddag, landsmand\u201d p\u00e5 alle gadehj\u00f8rner.\u201d H\u00f8jdepunktet var, at en af Mielches gamle bekendte fra tidligere bes\u00f8g for\u00e6rede ham en \u201cspr\u00e6llevende havskildpadde til otte personer\u201d, som blev forvandlet til skildpaddesuppe af \u00f8ens bedste kok. \u201cDet blev et symbolsk m\u00e5ltid, for det blev vort farvel til troperne\u201d.<\/p>\n<p>I dag er der n\u00e6sten d\u00f8dsstraf for at fange en havskildpadde, og de gamle negre, der kunne hilse p\u00e5 dansk, er for l\u00e6ngst d\u00f8de. Det er de danske kunstindustriprodukter ogs\u00e5. Nu st\u00e5r der libanesiske og indiske ejere bag diskene i turistbutikkerne, der alle handler med guldsmykker og diamanter. Hver tirsdag kommer der 26000 krydstogtpassagerer til Charlotte Amalie. P\u00e5 andre dage lidt f\u00e6rre.<\/p>\n<p>Hvis man gerne vil vide, hvordan man taler p\u00e5 \u00f8erne nu, s\u00e5 skal man s\u00f8ge i Facebook. Der kan man finde Virgin Islanders, der skriver, som de taler:<\/p>\n<p><em> <\/em><\/p>\n<blockquote><p><em>I a real thomian my boi. I rep the rock all day. Tha my home town. You know you a real thomian if you nevah been to st croix because you fraid to fly and cyant swim.<\/em><\/p>\n<p><em> <\/em><\/p><\/blockquote>\n<p>Det er ikke sikkert at engelsk kan holde skansen p\u00e5 Sankt Thomas i det lange l\u00f8b. Der er en stor indvandring fra <a href=\"http:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Puerto_Rico\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Puerto Rico<\/a>, og man h\u00f8rer meget spansk i gaderne.<\/p>\n<p style=\"text-align: right;\"><em><strong>Hans Degn<\/strong>, cand. scient<\/em><\/p>\n<p><em> <\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Da jeg i februar i en mail til Ole Stig Andersen n\u00e6vnte, at jeg var i det tidligere Dansk Vestindien, svarede han s\u00e5ledes: Vi gl\u00e6der os p\u00e5 Sprogmuseet til at h\u00f8re vor korrespondents beretning fra de k\u00e6re gamle danske kolonier. Med fotos af gadeskilte hvor der st\u00e5r Kongensgade, og afrikanere der kan sige noget p\u00e5&hellip; <a class=\"more-link\" href=\"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2010\/04\/25\/sprograpport-fra-dansk-vestindien\/\">L\u00e6s mere <span class=\"screen-reader-text\">Sprograpport fra Dansk Vestindien<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":60,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[41],"tags":[469,537,561,664,747,990,991,1120,1379,1515,1599,1600,2018,2046,2047,2248,2398,2972,2541,2556,2557,2743,2829,3311,3336],"class_list":["post-5486","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-sprogpolitik","tag-charlotte-amalie","tag-dansk","tag-de-dansk-vestindiske-er","tag-downtown","tag-engelsk","tag-galathea","tag-galathea-vender-hjem","tag-hakon-mielche","tag-jomfruerne","tag-knud-knud-hansen","tag-kreol","tag-kreolsprog","tag-nationalromantisk","tag-neger","tag-negerslaver","tag-pa-jordomrejse-med-galathea","tag-puerto-rico","tag-srskrivning","tag-sammensatte-ord","tag-sankt-jan","tag-sankt-thomas","tag-spansk","tag-sprogsyn","tag-vestindien","tag-virgin-islands","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5486","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/60"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5486"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5486\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5486"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5486"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5486"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}