{"id":5496,"date":"2010-04-21T16:13:35","date_gmt":"2010-04-21T15:13:35","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=5496"},"modified":"2010-04-21T16:13:35","modified_gmt":"2010-04-21T15:13:35","slug":"den-danske-ordbog-pa-nettet","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2010\/04\/21\/den-danske-ordbog-pa-nettet\/","title":{"rendered":"Den Danske Ordbog p\u00e5 nettet"},"content":{"rendered":"
\"x\"<\/a>
ordnet.dk\/ddo <\/figcaption><\/figure>\n

Siden november 2009 har Den Danske Ordbog v\u00e6ret tilg\u00e6ngelig p\u00e5 nettet. Redaktionen af Sprogmuseet har i den anledning bedt mig give en omtale af ordbogen, dens omfang og anl\u00e6g generelt og mere specifikt beskrive hvordan den fungerer i netversionen.<\/p>\n

Den Danske Ordbog indskriver sig i traditionen af danske modersm\u00e5lsordb\u00f8ger, dvs. ordb\u00f8ger der registrerer og forklarer danske ord ved hj\u00e6lp af andre danske ord. Den prim\u00e6re brugergruppe er derfor naturligt nok personer med dansk som modersm\u00e5l, men ogs\u00e5 udl\u00e6ndinge der l\u00e6rer dansk p\u00e5 h\u00f8jere niveau, vil have gl\u00e6de af ordbogen. Ordbogen beskriver det almindelige ordforr\u00e5d i moderne dansk fra ca. 1955 til i dag, med hovedv\u00e6gten p\u00e5 en kerneperiode 1983-1992. Den giver besked om ordenes stavning<\/strong>, b\u00f8jning<\/strong>, udtale<\/strong>, oprindelse<\/strong>, betydning <\/strong>og brug<\/strong>. Og den viser hvordan ordene forbindes med andre ord i grammatiske konstruktioner, faste udtryk og orddannelser.<\/p>\n

Baggrund og omfang<\/strong><\/h3>\n

Den Danske Ordbog udkom som papirordbog i seks bind 2003-2005. I alt registrerer den trykte ordbog 100.000 ord, hvoraf de 62.000 behandles som hovedopslagsord med egen artikel, mens de resterende ca. 38.000 ord indg\u00e5r i hovedartiklerne som eksempelmateriale til at vise almindelige afledninger, sammens\u00e6tninger, synonymer, antonymer m.v.<\/p>\n

Papir og sk\u00e6rm er forskellige publiceringsmedier, og netudgaven adskiller sig derfor p\u00e5 v\u00e6sentlige punkter fra den trykte ordbog, ogs\u00e5 indholdsm\u00e6ssigt. En vigtig forskel er at plads\u00f8konomi spiller en vigtig rolle n\u00e5r man redigerer trykte ordb\u00f8ger, men n\u00e6sten ingen ved publicering p\u00e5 nettet. Omfangsm\u00e6ssigt betyder det at netudgaven indeholder b\u00e5de flere og f\u00e6rre opslagsord end papirudgaven.<\/p>\n

Der er f\u00e6rre opslagsord i netudgaven fordi en masse artikler har kunnet nedl\u00e6gges, nemlig alle dem der i den trykte ordbog udelukkende tjener til at oplyse om at ordet skal findes et andet sted end d\u00e9r hvor man har sl\u00e5et op. Ellers kunne brugeren m\u00e5ske tro at det p\u00e5g\u00e6ldende ord slet ikke fandtes i ordbogen. Hvis man eksempelvis sl\u00e5r op i den trykte udgave under acryl<\/em>, f\u00e5r man at vide at denne stavem\u00e5de ikke er officielt godkendt, og henvises derfor til den officielle form akryl<\/em>. I netudgaven kan man godt sl\u00e5 de to led sammen til \u00e9t s\u00e5 brugeren ledes til det rette opslagsord straks efter indtastningen. Ved simple sl\u00e5fejl eller almindelige stavefejl f\u00e5r man i netudgaven hj\u00e6lp af funktionen \u201cMente du: … \u201d lige under s\u00f8gefeltet, der kommer med alternative forslag til opslagsord der minder om det indtastede.<\/p>\n

Til geng\u00e6ld er der flere opslagsord med fordi alle de mange eksempelord som i den trykte ordbog kun optr\u00e6der i artikler om andre opslagsord, har f\u00e5et deres egen artikel i netudgaven. P\u00e5 den m\u00e5de kan man hurtigt finde ud af om et ord er taget med i ordbogen, og som n\u00e6vnt betyder den ekstra plads ikke l\u00e6ngere noget. De fleste af den slags artikler har indtil videre kun oplysning om opslagsform, ordklasse og b\u00f8jning, men mangler betydningsdefinitioner, citater og de andre oplysninger der normalt optr\u00e6der i en ordbogsartikel.<\/p>\n

Endelig er der redigeret helt nye artikler siden den trykte ordbog udkom, og der kommer hele tiden flere til. Modsat den trykte ordbog \u00e6ndrer netudgaven sig alts\u00e5 l\u00f8bende, og pr\u00e6cise oplysninger om omfanget bliver derfor hurtigt for\u00e6ldet. I marts 2010 var der ca. 95.000 opslagsord i ordbogen.<\/p>\n

En korpusbaseret ordbog<\/strong><\/h3>\n

Den Danske Ordbog er en korpusbaseret <\/em>ordbog, faktisk den f\u00f8rste danske almenordbog der bygger p\u00e5 et elektronisk tekstkorpus. <\/em>Den Danske Ordbogs korpus udg\u00f8res af en stor samling digitale tekster indsamlet i perioden 1983-1992 og sammensat s\u00e5 de s\u00e5 vidt muligt afspejler dansk sprog i dets mange afskygninger. Der indg\u00e5r aviser og romaner, fagb\u00f8ger og tidsskrifter, tekster produceret b\u00e5de af professionelle og amat\u00f8rer, p\u00e5 skrift s\u00e5vel som i tale. Der er med vilje ikke gjort fors\u00f8g p\u00e5 at indfange det s\u00e6rlig \u201ckorrekte\u201d, \u201csmukke\u201d eller p\u00e5 andre m\u00e5der eksemplariske sprog. Meningen er at registrere sproget netop som det tales og skrives af et bredt udsnit af danske sprogbrugere. Ordbogens korpus indeholder derfor ogs\u00e5 en del andre tekster end dem man almindeligvis st\u00f8der p\u00e5 fx ved s\u00f8gninger p\u00e5 internettet, ligesom forholdet imellem dem er et andet.<\/p>\n

Det sprog der p\u00e5 den m\u00e5de fremkommer, afspejler p\u00e5 godt og ondt moderne dansk i slutningen af 1900-tallet. Her findes journalisters og andre fagfolks professionelle tekster og ordkunstneres smukke og poetiske sprog side om side med skoleelevers og folkepensionisters sprog, talesprog fra radio og tv-udsendelser, foruden hverdagens anonyme og up\u00e5faldende tekster fra pjecer og tilbudsaviser, ja endda h\u00f8jttalerannonceringer fra S-togs-stationer er der blevet plads til. Endelig er der lagt v\u00e6gt p\u00e5 ogs\u00e5 at f\u00e5 fat i helt almindelige menneskers tekstproduktion fra private breve og dagbogsoptegnelser. Det er sproget i alle disse tekster der er analyseret og beskrevet i ordbogen; i alt indeholder ordbogens korpus n\u00e6sten 40 mio. l\u00f8bende ord.<\/p>\n

Den Danske Ordbogs citater har plads til b\u00e5de h\u00f8jt og lavt sprog. Her er et par eksempler: artiklerne sm\u00f8ge<\/a><\/em> og spor<\/a><\/em>.<\/p>\n

\"Fra
Fra artiklen 'sm\u00f8ge'<\/figcaption><\/figure>\n
\"Fra
Fra artiklen 'spor'<\/figcaption><\/figure>\n

Ordenes hyppighed i korpus har haft betydning for udv\u00e6lgelsen af opslagsord til ordbogen, og beskrivelsen af deres brug er blevet til ved at analysere de eksempler der findes i korpusteksterne. De betydninger der er taget med, har redakt\u00f8rerne fundet eksempler p\u00e5 i korpusset, ligesom de citater der er udvalgt til illustration af betydningerne, i alt n\u00e6sten 100.000, alle er hentet fra autentisk sprogbrug. Ogs\u00e5 oplysninger om en bestemt sprogbrug (is\u00e6r yngre<\/em> eller \u00e6ldre<\/em>, is\u00e6r Jylland<\/em>, sj\u00e6ldent<\/em> osv.), grammatiske m\u00f8nstre og ordforbindelser stammer fra unders\u00f8gelser af sproget i de mange korpustekster.<\/p>\n

\"x\"
ordnet.dk\/korpusdk<\/figcaption><\/figure>\n

Fordi der er s\u00e5 t\u00e6t en sammenh\u00e6ng mellem ordbog og korpus, vil vi i netudgaven gerne knytte dem n\u00e6rmere sammen. En del af Den Danske Ordbogs korpus indg\u00e5r i KorpusDK, som findes p\u00e5 samme sted som ordbogen, nemlig som en del af ordnet.dk<\/a>, og mellem disse to resurser er der skabt forskellige forbindelser.<\/p>\n

\"x\"
Relaterede s\u00f8gninger i korpusDK og Ordbog over det Danske Sprog<\/figcaption><\/figure>\n

Tydeligst ser man det i venstrespalten, hvor der vises eksempler p\u00e5 forskellige \u201cRelaterede s\u00f8gninger\u201d. N\u00e5r man befinder sig i en ordbogsartikel, kan man klikke p\u00e5 Teksteksempler<\/em> og se forekomster af opslagsordet i korpus.<\/p>\n

Ogs\u00e5 inde i artiklen om opslagsordet kan man sl\u00e5 op i korpus: De korte eksempler p\u00e5 typisk sprogbrug der gives f\u00f8r citaterne, er hentet fra korpusunders\u00f8gelser, og hvis man gerne vil se eksempler p\u00e5 sprogbrugen, skal man klikke p\u00e5 det lille “k”-ikon der st\u00e5r efter eksemplet. S\u00e5 foretages der en s\u00f8gning efter den p\u00e5g\u00e6ldende ordforbindelse (eller kollokation<\/em><\/a> med en faglig betegnelse) i korpus. I artiklen spor<\/em> finder man p\u00e5 den m\u00e5de: p\u00e5 rette spor, afg\u00f8rende spor, slette alle spor, dybe spor, synlige spor, s\u00e6tte sine spor, skifte spor, tilbage p\u00e5 sporet.<\/em><\/p>\n


\n<\/em><\/p>\n

\"Konkordans
Konkordans fra korpusDK<\/figcaption><\/figure>\n

Klikker man p\u00e5 \u201cNaboord\u201d i venstrespalten, f\u00e5r man vist en samlet oversigt over de ord der typisk st\u00e5r ved siden af opslagsordet i korpusteksterne, henholdsvis til venstre og h\u00f8jre for ordet.<\/p>\n

\"venstre-
Liste over naboord til 'spor' efter hyppighed<\/figcaption><\/figure>\n

Et opslag i ordbogen kan p\u00e5 den m\u00e5de lede videre til en s\u00f8gning i korpus efter flere eksempler med et bestemt ord eller udtryk. Omvendt kan den der befinder sig p\u00e5 en korpusside, sl\u00e5 ordet op i ordbogen, og s\u00e5dan kan man bev\u00e6ge sig frem og tilbage mellem de to resurser.<\/p>\n

I det f\u00f8lgende ser vi p\u00e5 hvordan DDO p\u00e5 nettet fungerer, med v\u00e6gt p\u00e5 de dele der adskiller sig fra det trykte v\u00e6rk.<\/p>\n

S\u00f8gning<\/strong><\/h3>\n
\"S\u00f8geresultat\"
S\u00f8geresultat for 'spor'<\/figcaption><\/figure>\n

De fleste s\u00f8gninger der foretages i DDO, er simple s\u00f8gninger hvor der indtastes et bestemt opslagsord og trykkes \u201cRetur\u201d. Hvis der kun er \u00e9t opslagsord der matcher det indtastede, vises den tilh\u00f8rende ordbogsartikel i sidens midterfelt, og skulle der v\u00e6re flere opslagsord der matcher, vises den f\u00f8rste af disse i midterfeltet, mens de \u00f8vrige muligheder vises i fanebladet \u201cS\u00f8geresultat\u201d til h\u00f8jre p\u00e5 sk\u00e6rmen.<\/p>\n

Som noget nyt kan man derudover \u2013 ogs\u00e5 i h\u00f8jre side af sk\u00e6rmen, under s\u00f8geresultatet \u2013\u00a0 se en liste over de flerordsforbindelser, faste udtryk, det indtastede ord indg\u00e5r i. For overblikkets skyld er listen som udgangspunkt lukket, men den kan nemt \u00e5bnes med et klik p\u00e5 det lille plustegn, og man har derfra mulighed for at klikke sig direkte frem til et udtryk frem for at skulle lede gennem en l\u00e6ngere artikel. Man beh\u00f8ver heller ikke l\u00e6ngere spekulere over om et udtryk som g\u00e5 gennem marv og ben<\/em> skal findes under g\u00e5<\/strong>, marv<\/strong> eller ben<\/strong>. I netudgaven findes udtrykket b\u00e5de selvst\u00e6ndigt, hvis man indtaster hele udtrykket \u2013 eller bare nogle af ordene \u2013 i s\u00f8gefeltet, og under hvert af de indg\u00e5ende ord i udtrykket. Det betyder heller ikke noget om man indtaster en b\u00f8jet form af ordet, det bliver fundet alligevel. Det er gjort s\u00e5 brugeren ogs\u00e5 f\u00e5r et match ved s\u00f8gning p\u00e5 de mange udtryk der kan b\u00f8jes (kulden gik <\/em>gennem marv og ben, de var store <\/em>i slaget) eller varierer i form (komme i tanke\/tanker<\/em> om, sk\u00e6re ansigt<\/em>\/ansigter<\/em>, i fuld<\/em>\/fuldt<\/em> alvor).<\/p>\n

I det hele taget er der gjort en del ud af at lette s\u00f8gning og navigering p\u00e5 siden. Det n\u00e6vnte plustegn hhv. minustegn kan bruges til at at \u00e5bne og lukke for en artikels hovedafsnit. Hvis man kun er interesseret i \u00e9n bestemt type oplysning, giver det bedre overblik hvis de \u00f8vrige oplysningstyper er skjulte. Hvis der er tale om lange artikler med mange betydninger og faste udtryk, kan det v\u00e6re en id\u00e9 at finde den \u00f8nskede betydning ved hj\u00e6lp af indholdsfortegnelsen, der foldes ud med et klik p\u00e5 bj\u00e6lken \u201cVis overblik\u201d \u00f8verst i artiklen. P\u00e5 samme m\u00e5de kan man f\u00e5 et hurtigt overblik over alle de faste udtryk der er registreret for et opslagsord.<\/p>\n

N\u00e5r man skal l\u00e6se en artikel, kan man v\u00e6lge mellem to forskellige pr\u00e6sentationer af den: \u201cLang visning\u201d og \u201cKort visning\u201d. Man v\u00e6lger sin foretrukne visning ved skift mellem de to faneblade \u00f8verst i artiklen. I den lange visning ser man alle de oplysninger der er registreret for opslagsordet, mens den korte visning skaber et bedre overblik ved at skjule nogle af de oplysninger som mange godt kan undv\u00e6re. I den korte visning ser man derfor ikke oplysninger om udtale, etymologi, besl\u00e6gtede ord, grammatiske oplysninger, korte eksempler (kollokationer), og der vises h\u00f8jst \u00e9t citat for hver betydning.<\/p>\n

Ogs\u00e5 andre steder i artiklen er der gjort fors\u00f8g p\u00e5 at lette forst\u00e5elsen af den traditionelle ordbogs komprimerede stil. De fleste forkortelser er s\u00e5ledes i netudgaven skrevet ud, og visse sv\u00e6re ord er forsynet med en stiplet understregning. Den viser at man kan f\u00e5 en boks med yderligere forklaring frem ved at holde cursoren hen over ordet, en s\u00e5kaldt mouse-over. P\u00e5 samme m\u00e5de kan man f\u00e5 udfoldet hvad kilden til et citat er. I den trykte ordbog er kildeangivelser altid forkortede og noget kodepr\u00e6gede af hensyn til plads\u00f8konomien, men i netudgaven kan man f\u00e5 vist den fuldt udfoldede kilde som mouse-over. Man beh\u00f8ver alts\u00e5 ikke l\u00e6ngere spekulere over hvad LokAFredHumKarl92<\/em> mon betyder, for i det lille vindue st\u00e5r \u201cLokalavisen for Fredensborg-Humleb\u00e6k og Karlebo kommuner, 1992\u201d.<\/p>\n

Det samme virkemiddel er taget i brug i orddannelses-delen, hvor vi har forenklet listen med sammens\u00e6tninger. I den trykte ordbog er sammens\u00e6tningerne ordnet i grupper efter den betydning de l\u00e6gger sig til, men i netudgaven har vi for overblikkets skyld kun \u00e9n alfabetisk ordnet liste med sammens\u00e6tninger. Til geng\u00e6ld kan man med mouse-over-funktionen f\u00e5 vist hvilken betydning en bestemt sammens\u00e6tning eventuelt er dannet til.<\/p>\n

Besl\u00e6gtede ord<\/strong><\/h3>\n

En ny oplysningstype i netordbogen er \u201cBesl\u00e6gtede ord\u201d. Her kan man se hvilke andre ord der minder om opslagsordet i forskellige henseender. Oplysningerne i \u201cBesl\u00e6gtede ord\u201d stammer fra projektet DanNet<\/a>, der g\u00e5r ud p\u00e5 at opbygge et hierarkisk system hvor begreberne er ordnet efter over- og underbegreb, idet der samtidig gives andre semantiske oplysninger om fx genstandes dele, deres form\u00e5l og typiske anvendelse, personers besk\u00e6ftigelse m.m. Oplysningerne i DanNet er blevet til p\u00e5 grundlag af Den Danske Ordbogs opslagsord og betydningsbeskrivelser, og derfor er det oplagt at de nu \u2013 i videreforarbejdet form \u2013 vender tilbage til ordbogen med ekstra oplysninger om ordenes betydningsm\u00e6ssige relationer til andre ord.<\/p>\n

Der opereres med tre forskellige betydningsrelationer: overbegreber (mere generelt), underbegreber (mere specifikt) og s\u00f8sterbegreber (ord med samme overbegreb). Eksempel: Sl\u00e5r man ordet kringle<\/em> op, f\u00e5r man under \u201cBesl\u00e6gtede ord\u201d at vide at overbegrebet er kage<\/em>, og at kringle<\/em> har underbegreber som galopkringle<\/em> og f\u00f8dselsdagskringle.<\/em> Blandt s\u00f8stertermerne, alts\u00e5 andre kager, finder man et st\u00f8rre bagersortiment med bl.a. berlinerpfannkuchen<\/em>, julekage<\/em>, sm\u00f8rkage<\/em> og brioche<\/em>. S\u00f8sterkagen<\/em> er ikke lige til at finde, men den viser sig at v\u00e6re datter af formkagen<\/em> sammen med fx gulerodskage<\/em> og sandkage<\/em>. Som det fremg\u00e5r, kan \u201ckagen sk\u00e6res\u201d p\u00e5 forskellig m\u00e5de, og g\u00e5r vi fx til naturvidenskabelige og tekniske omr\u00e5der, er det sandsynligt at fagfolkene ikke vil inddele verden p\u00e5 samme m\u00e5de som leksikograferne. Men det er netop en pointe ved den m\u00e5de DanNet er skruet sammen p\u00e5, at inddelingen s\u00e5 langt det er muligt, f\u00f8lger almensproget og ikke fagsproget.<\/p>\n

Indtil videre er \u201cBesl\u00e6gtede ord\u201d stadig lidt af et eksperiment, og den er derfor blevet forsynet med et lille m\u00e6rke \u201cbeta\u201d mens der fortsat eksperimenteres med visningen af de forskellige relationer. Endelig er der et link til en ekstern resurse, andreord.dk<\/a> hvor man kan se en grafisk pr\u00e6sentation af den p\u00e5g\u00e6ldende betydning og dets relationer til andre ord.<\/p>\n

\"kaffekande\"
Visuel fremstilling af 'kaffekande's relationer til andre ord<\/figcaption><\/figure>\n

I eksemplet fra andreord.dk kan man se at kaffekande<\/em> har overbegrebet kande<\/em>, mens det har s\u00f8lvkaffekande<\/em> som underbegreb. Man kan se at det bruges til kaffe<\/em>, kan v\u00e6re lavet af glas <\/em>eller keramik<\/em>, kan have en tud <\/em>og en hank<\/em> og bruges til at h\u00e6lde <\/em>og indeholde <\/em>noget i. Hvis man vil se andre ord med kande<\/em> som overbegreb, alts\u00e5 sidebegreber som termokande<\/em>, m\u00e6lkekande<\/em> og tinkande<\/em>, m\u00e5 man f\u00f8rst klikke p\u00e5 overbegrebet kande<\/em>, s\u00e5 det positionerer sig i midten. S\u00f8sterbegreberne vil da v\u00e6re alle de underbegreber der er til kande.<\/em> I nogle tilf\u00e6lde findes der rigtig mange besl\u00e6gtede ord, navnlig underbegreber og s\u00f8sterbegreber, og i det tilf\u00e6lde udregnes der derfor en score for lighed som bruges til at rangordne ordene med.<\/p>\n

Beskrivelse og normering<\/strong><\/h3>\n

Som en korpusbaseret ordbog indg\u00e5r Den Danske Ordbog i traditionen for deskriptive ordb\u00f8ger. Det betyder at opslagsordene er udvalgt og beskrevet p\u00e5 grundlag af det materiale som viser sig i korpus. Men deraf f\u00f8lger ikke at alt hvad der st\u00e5r i ordbogen, er den objektive sandhed om sproget. Til ordbogsarbejdet h\u00f8rer ogs\u00e5 at foretage sk\u00f8n og tr\u00e6ffe beslutninger, ja faktisk giver det ikke mening at betegne en ordbog som rent deskriptiv, for der er adskillige oplysninger i en ordbog som falder uden for deskriptionen. Antal opslagsord, opdelingen i betydninger og underbetydninger, oplysninger om synonymer og antonymer eller sprogbrugsoplysninger som neds\u00e6ttende<\/em>, gammeldags<\/em>, uformelt<\/em> eller dialektpr\u00e6get <\/em>er ikke beskrivelser af iagttagelige og objektive f\u00e6nomener. Kommentarerne er ofte mere vurderende end rent deskriptive; de kan v\u00e6re mere eller mindre velanbragte, karakterisere en tendens mere eller mindre overbevisende, men de er n\u00e6sten aldrig udelukkende sande eller falske. N\u00e5r man laver ordb\u00f8ger, kan man alts\u00e5 ikke altid v\u00e6re rent beskrivende. Leksikografen er vurderende, kommer med \u2013 direkte eller indirekte \u2013 advarsler og anbefalinger og er normerende n\u00e5r det analyserede materiale skal pr\u00e6senteres med tanke p\u00e5 brugeren. Ordbogsarbejdet rummer derfor b\u00e5de deskriptive og normative aspekter.<\/p>\n

De opslagsord der er taget med i Den Danske Ordbog, er opf\u00f8rt i den form de har i Retskrivningsordbogen fra Dansk Sprogn\u00e6vn (3. udgave, 2001). Man kan alts\u00e5 godt bruge Den Danske Ordbog som retskrivningsordbog. Dog skal man v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 nogle s\u00e6rlige forhold:<\/p>\n

Der findes ord i Den Danske Ordbog som ikke st\u00e5r i Retskrivningsordbogen. Her har redaktionen selv fastlagt en opslagsform, som regel den form der er mest udbredt i sproget. Hvis det har v\u00e6ret muligt, tr\u00e6ffes valget p\u00e5 grundlag af de ord som Dansk Sprogn\u00e6vn har taget stilling til: N\u00e5r Retskrivningsordbogen har formerne linje<\/em>, linjefag<\/em>, linjef\u00f8ring<\/em> osv., st\u00e5r der i Den Danske Ordbog linjeafstand<\/em>, linjedommer<\/em>, linjeforl\u00f8b<\/em> osv. selvom de sidstn\u00e6vnte ord ikke er taget med i Retskrivningsordbogen. I andre tilf\u00e6lde hvor der kan v\u00e6re st\u00f8rre tvivl, har redaktionen r\u00e5df\u00f8rt sig med Dansk Sprogn\u00e6vn inden opslagsformen blev fastlagt.<\/p>\n

Der findes stavem\u00e5der som er etablerede inden for et bestemt fagligt omr\u00e5de, men som er opf\u00f8rt i Retskrivningsordbogen i andre former. Her v\u00e6lger Den Danske Ordbog at opf\u00f8re ordene s\u00e5dan som de st\u00e5r i Retskrivningsordbogen, men anf\u00f8rer ogs\u00e5 den fagligt etablerede, men alts\u00e5 uofficielle form. Uofficielle former st\u00e5r med en svagere gr\u00e5 farve i en r\u00f8d stiplet kasse og har en kommentar der forklarer formen, som fx artiklen \u00e6tylen<\/strong>: uofficiel stavem\u00e5de, almindelig blandt kemikere<\/em>: ethylen og <\/em>ethen.<\/p>\n

Der findes variantformer der ikke st\u00e5r i Retskrivningsordbogen, men som alligevel m\u00e5 regnes for acceptable dannelser if\u00f8lge de sproglige regler for dansk. Fx er formen halmpresse<\/em> n\u00e6sten lige s\u00e5 udbredt i sproget som halmpresser<\/em> selvom kun den sidstn\u00e6vnte form er taget med i Retskrivningsordbogen. Halmpresse<\/em> er sammensat helt i overensstemmelse med reglerne for orddannelse (Retskrivningsordbogen har fx optaget dobbeltformen ballepresse<\/em> eller ballepresser<\/em>), og derfor har Den Danske Ordbog valgt at tage denne form med som en variant af halmpresser<\/em>. Men i mods\u00e6tning til de officielle dobbeltformer, som blot anf\u00f8res med et eller<\/em> imellem, kan man se at variantformen ikke er en officiel dobbeltform: Varianten st\u00e5r med mindre skrift og er forsynet med en kommentar: ogs\u00e5 i formen<\/em>: halmpresse.<\/p>\n

<\/strong><\/p>\n

Brugerrespons<\/strong><\/h3>\n

Som s\u00e5 mange andre hjemmesider er Den Danske Ordbog interesseret i feedback fra sine brugere. Vi vil gerne forbedre sitet d\u00e9r hvor der er brug for det, og har naturligvis selv nogle id\u00e9er til hvordan det kan g\u00f8res. Men det er vigtigt for os at vide om brugerne nu ogs\u00e5 finder det de har brug for, og hvordan de i det hele taget anvender ordbogen. Analyser af logfiler kan hj\u00e6lpe ved at vise s\u00f8gem\u00f8nstre og ord der ofte s\u00f8ges efter, og det kan vi fx bruge n\u00e5r vi skal udv\u00e6lge nye opslagsord. En liste med de hyppigst s\u00f8gte opslagsord findes p\u00e5 ordbogens forside. Desuden kan man som bruger selv indsende forslag til nye opslagsord ved hj\u00e6lp af funktionen \u201cSend et ord\u201d i venstre spalte. Forslagene registreres i en database som Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har oprettet og driver i f\u00e6llesskab med Dansk Sprogn\u00e6vn. Nogle af de indsendte forslag til nye ord kan ses p\u00e5 ordbogens forside. Og ellers er der mulighed for at kontakte redaktionen med ris og ros, fejl, kommentarer og forslag p\u00e5 redaktionens e-adresser: ddo@dsl.dk<\/a> eller ordnet@dsl.dk<\/a>. Det vil jeg afslutningsvis ogs\u00e5 opfordre denne artikels l\u00e6sere til at benytte sig af.<\/p>\n

Lars Trap-Jensen<\/strong>, Ledende redakt\u00f8r
\nDet Danske Sprog- og Litteraturselskab<\/a><\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Siden november 2009 har Den Danske Ordbog v\u00e6ret tilg\u00e6ngelig p\u00e5 nettet. Redaktionen af Sprogmuseet har i den anledning bedt mig give en omtale af ordbogen, dens omfang og anl\u00e6g generelt og mere specifikt beskrive hvordan den fungerer i netversionen. Den Danske Ordbog indskriver sig i traditionen af danske modersm\u00e5lsordb\u00f8ger, dvs. ordb\u00f8ger der registrerer og forklarer… L\u00e6s mere Den Danske Ordbog p\u00e5 nettet<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":82,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[27],"tags":[75,147,172,173,317,323,326,430,405,534,537,560,573,587,643,779,817,859,1074,1230,1526,1552,1578,1579,1580,1870,1942,1948,1995,2098,2136,2181,2183,2186,2192,2194,2195,2205,2233,2467,2543,2979,2989,2879,2961,2962,3214,3236],"class_list":["post-5496","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-ord","tag-afledninger","tag-andreord-dk","tag-antonym","tag-antonymer","tag-beslgtede-ord","tag-betydning","tag-betydningsrelationer","tag-bjning","tag-brug","tag-dannet","tag-dansk","tag-ddo","tag-den-danske-ordbog","tag-deskriptiv","tag-dobbeltformer","tag-etymologi","tag-faste-udtryk","tag-flerordsforbindelser","tag-grammatiske-konstruktioner","tag-hyppighed","tag-kollokation","tag-konkordans","tag-korpus","tag-korpusbaseret","tag-korpusdk","tag-medier","tag-moderne-dansk","tag-modersmalsordbger","tag-naboord","tag-normativ","tag-objektiv","tag-oprindelse","tag-opslagsord","tag-ord","tag-ordbog-over-det-danske-sprog","tag-ordbger","tag-orddannelse","tag-ordnet-dk","tag-overbegreb","tag-retskrivningsordbogen","tag-sammenstninger","tag-sgning","tag-ssterbegreb","tag-stavning","tag-synonym","tag-synonymer","tag-udtale","tag-underbegreb","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5496","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/82"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5496"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5496\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5496"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5496"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5496"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}