{"id":553,"date":"2009-05-11T10:41:56","date_gmt":"2009-05-11T08:41:56","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=553"},"modified":"2009-05-11T10:41:56","modified_gmt":"2009-05-11T08:41:56","slug":"det-evige-tyrkiske-paradoks-kurderne-og-kurdisk","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2009\/05\/11\/det-evige-tyrkiske-paradoks-kurderne-og-kurdisk\/","title":{"rendered":"Det evige tyrkiske paradoks \u2013 kurderne og kurdisk"},"content":{"rendered":"

\u201dN\u00e5r vi bruger tre bogstaver, som ikke er en del af det tyrkiske sprog, f\u00e5r vi problemer. Den kommende generation vil grine af denne situation.\u201d S\u00e5dan udtalte Diyarbakir<\/a>s borgmester Osman Baydemir<\/a> sig til Berlingske Tidende sidste \u00e5r. Videre forklarede han, at f\u00f8r 2002 m\u00e5tte b\u00f8rn heller ikke f\u00e5 kurdiske navne. \u201dDet problem har vi heldigvis ikke l\u00e6ngere. Men mellem 2004-07 er situationen n\u00e6rmest stagneret. Der er opst\u00e5et alvorlige problemer med at bruge det kurdiske sprog,\u201d.<\/p>\n

Osman Baydemir var sidste \u00e5r selv indblandet i ti sager, hvor han anklages for at bruge det kurdiske sprog. Blandt andet havde han dristet sig til at sende nyt\u00e5rskort til officielle repr\u00e6sentanter, hvor bogstavet \u00bbW\u00ab fra det kurdiske alfabet<\/a> optr\u00e5dte. Men da det ikke er en del af det tyrkiske alfabet, fik det regeringen og hele det officielle Tyrkiet til at se r\u00f8dt. Alle med undtagelse af chefanklageren i Diyarbakir returnerede kortet. Det viste sig senere at anklageren brugte det som bevismateriale imod ham.<\/p>\n

Baydemirs\u00a0 historie er ikke unik, men meget sigende for de tragikomiske, antidemokratiske og umenneskelige omst\u00e6ndigheder, som kurderne og det kurdiske sprog uds\u00e6ttes for i dagens Tyrkiet.<\/p>\n

Hans og mange millioner andre kurders \u00f8nske er, med Baydemirs egne ord, at det kurdiske folk m\u00e5 leve i Tyrkiet med fuld identitet og rettigheder som alle andre. Men der er langt igen.<\/p>\n

Staten m\u00e5, men ikke kurderne<\/h3>\n

Mens kurdisk p\u00e5 alle mulige m\u00e5der kan danne grundlag for retsforf\u00f8lgelse og f\u00e6ngsel, hvis man som kurder bruger sproget, er der intet problem i at staten taler sproget og bruger de forbudte bogstaver. Senest har den tyrkiske stat efter mange \u00e5rs forn\u00e6gtelse af det kurdiske folks eksistens lanceret tv-kanalen TRT-6<\/a> p\u00e5 kurdisk, som af mange iagttagere ses som et positivt skridt i den rigtige retning. Dog er der ogs\u00e5 indikationer p\u00e5 at det blot er et spil for galleriet. For da formanden for det prokurdiske parti, Ahmet T\u00fcrk<\/a>, i marts m\u00e5ned valgte at tale kurdisk p\u00e5 sit parti<\/a>s gruppem\u00f8de, afbr\u00f8d TRT-6 den direkte udsendelse med argumentet om at der blev brugt et ikke-eksisterende sprog. Denne h\u00e6ndelse viste samtidig ogs\u00e5 at statens kurdiske TV kanal ingen reelle og \u00e6rlige intentioner havde og bekr\u00e6ftede mange millioner kurderes mist\u00e6nksomhed overfor staten. Selvom Ahmet T\u00fcrk ikke er blevet retsforfulgt endnu, som Leyla Zana<\/a>, \u00e6ndrer dette ikke ved statens tilgang til kurdisk.<\/p>\n

Kurdisk er en trussel for enheden<\/h3>\n

Kurdisk<\/a> og kurderne er en trussel for det Tyrkiet, som general Atat\u00fcrk oprettede i 1923, der beroede p\u00e5 id\u00e9en om ‘et land, et flag, et sprog, et folk’, tyrkerne. Der var ikke plads til etniske minoriteter. Kurdisk sprog, musik, andre kulturelle udtryk og selv kurdernes eksistens ben\u00e6gtes.<\/p>\n

Milit\u00e6rdiktaturet brugte f\u00f8lgende argument mod kurdernes eksistens: Alle kurdere var ‘bjergtyrkere’, der blot havde f\u00e5et deres navn, fordi deres st\u00f8vler i sneen frembragte en lyd i retning af ‘kart, kur’.<\/p>\n

Siden republikkens dannelse har regimet (grundlaget blev allerede lagt under ottomanernes sidste \u00e5r af ungtyrkerne) et form\u00e5l; at tyrkificere hele Anatolien med dets forskellige etniske grupper og sprog. Dette lykkedes til en vis grad. I dag er mange mindre etniske grupper n\u00e6rmest assimilerede og ikke-eksisterende. Men kurderne, som den st\u00f8rste gruppe, var ikke ligetil.<\/p>\n

I slutningen af 20’erne, tog Mustafa Kemal initiativ til at stifte de to forskningscentre, ved navn “Forskningsinstitut for Tyrkernes Sprog” og “Forskningsinstitut for Tyrkernes Historie”, med det form\u00e5l at belyse tyrkens historie og sprog videnskabeligt. Disse forskningsinstitutioner formulerede to teser der skulle danne basis for den tyrkiske nationalisme. Den ene er “Tesen om Solsproget”, den anden er “Tesen om Tyrkernes Historie”.<\/p>\n

If\u00f8lge solsprogsteorien<\/a> stammer de fleste sprog oprindeligt fra det tyrkiske sprog.<\/p>\n

Professor Afet Inan<\/a> som var en af arkitekterne bag denne teori, skriver f\u00f8lgende: “I virkeligheden, har den sprogfamilie der bliver kaldt ‘arisk` tyrkiske r\u00f8dder. Selve ordet ‘ari’ er rent tyrkisk.” og “I belysningen af Mustafa Kemals principper sigtede vi p\u00e5 at bringe sandheden for en dag, og sandheden er at de indoeurop\u00e6iske og semitiske sprogfamilier har tyrkiske r\u00f8dder”.<\/p>\n

Senere blev denne teori udviklet og forskerne kom til det resultat, at ikke kun semitiske og indoeurop\u00e6iske sprog, men alle sprog i verden, stammer fra tyrkisk.<\/p>\n

Regimets tyrkificeringspolitik er en kr\u00e6nkelse mod menneskeheden. Konsekvensen har v\u00e6ret meget omkostningsfuld. Siden 1923 har flere kurdiske opr\u00f8r mod undertrykkelsen f\u00f8rt til tusinder af d\u00f8de. Det paradoksale er nok at denne historieforvanskning forsat gennemsyrer Tyrkiet, b\u00e5de institutionelt og politisk og er en st\u00e6rk del af tyrkernes selvopfattelse.<\/p>\n

Husk blot p\u00e5 den verdenskendte Leyla Zana, der i 1991 var den f\u00f8rste kurdiske kvinde der blev valgt til Tyrkiets nationalforsamling, hvor hun blev arresteret for at tale kurdisk i parlamentet. I 1994 blev hun id\u00f8mt 15 \u00e5rs f\u00e6ngsel for medlemskab af Kurdistans Arbejderparti PKK<\/a>.<\/p>\n

Leyla Zana sagde i sin forsvarstale i forbindelse med retssagen bl.a.:<\/p>\n

“Jeg og syv andre medlemmer af det tyrkiske parlament risikerer i dag at blive id\u00f8mt d\u00f8dsstraf. Hvilke forbrydelser har vi beg\u00e5et som kan retf\u00e6rdigg\u00f8re en s\u00e5 h\u00e5rd straf fra en retsinstans som blev etableret af milit\u00e6rdiktaturet i 1980? \u00c9n eneste forbrydelse har vi beg\u00e5et: Vi har vidnet om det kurdiske folks tragiske historie i Tyrkiet. Gennem 70 \u00e5r har kurdernes eksistens v\u00e6ret truet, deres sprog, identitet og kultur forbudt.\u201d<\/p><\/blockquote>\n

Pippi Langstr\u00f8mpe forbudt<\/h3>\n

Selvom forbuddet mod kurdisk reelt blev oph\u00e6vet i 1991 af Tyrkiets dav\u00e6rende pr\u00e6sident Turgut \u00d6zal er der forsat langt vej.\u00a0 S\u00e5 sent som i august 2006 blev Pippi Langstr\u00f8mpe og Alfons \u00c5berg stoppet i Tyrkiet, fordi de var oversat til kurdisk (Ritzau, 25.08.2006).<\/p>\n

Selv statens seneste positive tiltag TRT-6 illustrerede med sin start, at den ikke g\u00f8r op med den tyrkiske nationalisme, som er hoved\u00e5rsagen til den kurdiske konflikt. TRT-6 startede med den tyrkiske nationalhymne og billeder af republikkens stifter Atat\u00fcrk som intro. Diktatoren bag forbudet mod det kurdiske sprog.<\/p>\n

Uanset hvad, s\u00e5 er alene initiativet bag TRT-6 et opg\u00f8r med fortiden og eksistensen af et statslig tv, der sender p\u00e5 kurdisk markerer, at landet er ved at g\u00f8re op med sine tabuer.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u201dN\u00e5r vi bruger tre bogstaver, som ikke er en del af det tyrkiske sprog, f\u00e5r vi problemer. Den kommende generation vil grine af denne situation.\u201d S\u00e5dan udtalte Diyarbakirs borgmester Osman Baydemir sig til Berlingske Tidende sidste \u00e5r. Videre forklarede han, at f\u00f8r 2002 m\u00e5tte b\u00f8rn heller ikke f\u00e5 kurdiske navne. \u201dDet problem har vi heldigvis… L\u00e6s mere Det evige tyrkiske paradoks \u2013 kurderne og kurdisk<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":21,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[41],"tags":[93,1330,1654,2781,2808,3190,3191,3193],"class_list":["post-553","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-sprogpolitik","tag-aktuelle-sprog","tag-iranske-sprog","tag-kurdisk","tag-sproggeografi","tag-sprogpolitik","tag-tyrkiet","tag-tyrkisk","tag-tyrkiske-sprog","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/553","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/21"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=553"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/553\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=553"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=553"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=553"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}