{"id":5682,"date":"2010-04-28T01:01:32","date_gmt":"2010-04-28T00:01:32","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=5682"},"modified":"2010-04-28T01:01:32","modified_gmt":"2010-04-28T00:01:32","slug":"negerhollands","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2010\/04\/28\/negerhollands\/","title":{"rendered":"Negerhollands"},"content":{"rendered":"
\"Schmidt\"
Alfred Schmidts tegning i det satiriske ugeblad Klods-Hans 1917 (Frederiksborg Museum)<\/figcaption><\/figure>\n

For sm\u00e5 100 \u00e5r siden overdrog Danmark sin sidste tropekoloni til USA. Prisen for de tre vestindiske Jomfru\u00f8er, Skt Thomas, Skt Croix og Skt Jan, var 25 mio $. Der fulgte 40.000 danske borgere med i handelen. Til sammen er \u00f8erne p\u00e5 st\u00f8rrelse med det halve Bornholm. Danmark havde besiddet kolonien i 250 \u00e5r og \u00e9n dag.<\/p>\n

Salget blev besluttet ved en folkeafstemning i 1916, men kun\u00a0 i Norddanmark. Befolkningen p\u00e5 \u00f8erne blev ikke spurgt. De var ellers danske borgere, og principielt frie og det hele.<\/p>\n

Slaveriet var jo blevet afskaffet i revolutions\u00e5ret 1848, \u00e5ret f\u00f8r Danmark fik sin f\u00f8rste demokratiske grundlov der gav stemmeret til ca 3 % af befolkningen, nemlig voksne \u2013 meget voksne \u2013 formuende m\u00e6nd med uplettet rygte.<\/p>\n

Folkeafstemningen i 1916 var f\u00f8rste gang danske kvinder havde stemmeret. Men dem salget direkte angik, havde alts\u00e5 ikke.<\/p>\n

De europ\u00e6iske sprog<\/h3>\n

Der var ikke n\u00f8dvendigvis nogen sammenh\u00e6ng mellem hvilken europ\u00e6isk kolonimagt der h\u00e6vdede overh\u00f8jheden p\u00e5 en given \u00f8 i Vestindien og hvilken nation \u00f8ens europ\u00e6iske\u00a0 befolkning kom fra. P\u00e5 Danmarks \u00f8er var ‘de blanke’ f\u00f8rst og fremmest holl\u00e6ndere og engl\u00e6ndere, danskerne udgjorde et mindretal. P\u00e5 Skt Croix var plantageejerne engl\u00e6ndere, selv om \u00f8en var blevet k\u00f8bt af Frankrig, deraf dens m\u00e6rkelige navn der bliver endnu m\u00e6rkeligere af at blive udtalt p\u00e5 dansk, kr\u00f8jts.<\/em><\/p>\n

Den hollandske indflydelse p\u00e5 \u00f8erne fremg\u00e5r ogs\u00e5 af at en af dem p\u00e5 dansk hedder Skt Jan, som er en hollandsk udgave af navnet Johannes. Det er nu skiftet ud med den engelske udgave af samme navn, og \u00f8en hedder i dag St John.<\/p>\n

Danmarks vestindiske kolonitid begyndte i 1666 hvor Skt Thomas, hvis oprindelige indianske befolkning forl\u00e6ngst var forsvundet, blev erkl\u00e6ret dansk. Ikke fordi der allerede boede danske kolonister der, nej, det var bare hvad der var tilbage da Danmark noget sent kom med i det karibiske kolonikapl\u00f8b efter at Spanien, Portugal, Frankrig, England og Holland havde fordelt de fleste af \u00f8erne imellem sig, indimellem ved hj\u00e6lp af krig.<\/p>\n

I de f\u00f8lgende 130 \u00e5r, fra 1673-1803, sejlede danskerne omkring 85.000 vestafrikanere over Atlanten til slaveri i sukkerplantagerne. Mange af dem d\u00f8de undervejs af de ubeskriveligt fornedrende og umenneskelige forhold de blev stuvet sammen i skibene under.<\/p>\n

Slaverne kom fra en r\u00e6kke forskellige folkeslag, is\u00e6r p\u00e5 Guldkysten i det nuv\u00e6rende Ghana og Togo. Man indfangede normalt ikke slaver selv, men k\u00f8bte dem af slavehandlere eller direkte af lokale stammeh\u00f8vdinge der leverede deres egne unders\u00e5tter eller krigsfangne nabofolk som betaling for de varer de \u00f8nskede fra europ\u00e6erne. Dertil kom den indbyrdes handel med slaver mellem \u00f8erne i Karibien.<\/p>\n

Kreolsprogene<\/h3>\n

Det har v\u00e6ret h\u00e6vdet at man is\u00e6r i de franske kolonier fors\u00f8gte at s\u00e6tte slaverne sammen s\u00e5 de ikke havde noget f\u00e6lles sprog, og derfor n\u00f8dvendigvis m\u00e5tte l\u00e6re fransk. Men forsyningen af slaver p\u00e5 markedet var ikke s\u00e5 stor at man p\u00e5 den m\u00e5de kunne v\u00e6lge og vrage efter slavernes sprogkundskaber. Man m\u00e5tte tage hvad man kunne f\u00e5.<\/p>\n

Det er menneskets lod at m\u00e5tte samtale. Har man ikke noget f\u00e6lles sprog, m\u00e5 man lave en blanding af dem man har, hver for sig. Den slags sprog kaldes blandingssprog, kontaktsprog eller pidginsprog. <\/em>De har et begr\u00e6nset ordforr\u00e5d, en forenklet grammatik og udtale, et sn\u00e6vert anvendelsesomr\u00e5de og en ret kort levetid. Pidginsprog opst\u00e5r igen og igen. Alene fra Europas kolonisering af verden kendes der flere hundrede. Pidginsprog er normalt ikke nogens modersm\u00e5l, men det h\u00e6nder at de bliver det. S\u00e5 m\u00e5 de til at udvide deres anvendelighed til flere af livets omr\u00e5der, de m\u00e5 for\u00f8ge ordforr\u00e5det og f\u00e5 en mere righoldig grammatik.<\/p>\n

Pidginsprog der har udviklet sig til ‘rigtige’ sprog, kaldes kreolsprog.<\/em> Dem kendes der ogs\u00e5 en del af. Netop s\u00e5dan et sprog var sproget p\u00e5 de danske Jomfru\u00f8er i Vestindien. Hollandsk kreol <\/em>kaldes det, eller negerhollands<\/em>, og det ord udtales med hollandsk ‘harke’-g.<\/p>\n

Kreolsprog anses ofte for at v\u00e6re en forenkling af kildesproget, en forsimpling eller ligefrem en radbr\u00e6kning af b\u00e5de ordforr\u00e5d, grammatik og udtale.\u00a0 Derfor bliver kreolsprog ogs\u00e5 ofte anset for en slags mindrev\u00e6rdig, tilbagest\u00e5ende, primitiv udgave af m\u00e5lsproget, ganske som de afrikanske slaver selv blev betragtet.<\/p>\n

Kreolsprogenes ordforr\u00e5d er i de fleste tilf\u00e6lde af europ\u00e6isk oprindelse, men grammatikken er meget anderledes<\/a>. I negerhollands’ ordforr\u00e5d er der kun en halv snes ord af dansk oprindelse, mens der er flere tusinde ord fra hollandsk, mere specifikt fra zeeuws-dialekten. Men grammatikken er ikke hollandsk.<\/p>\n

Der er tr\u00e6k ved kreolsprogene som ikke hidr\u00f8rer fra nogen af de oprindelige kontaktsprog, hverken de europ\u00e6iske eller de afrikanske. Derfor kan man ikke blot anskue kreolsprog som mangelfulde varianter af kildesprogene. Det gjorde den danske sprogforsker Rasmus Rask<\/a> allerede opm\u00e6rksom p\u00e5 i begyndelsen af 1800-tallet.<\/p>\n

Kreolsprog indtager en s\u00e6rstilling blandt verdens sprog, fordi man ved hvorn\u00e5r de er opst\u00e5et, nemlig ved kontakten. Man kan ikke tilsvarende s\u00e6tte \u00e5rstal p\u00e5 dansks opst\u00e5en. Kreolsprogene giver derfor enest\u00e5ende muligheder for at studere f\u00e6nomenet sprogf\u00f8dsel.<\/p>\n

Dermed kan studiet af kreolsprog, kreolistikken<\/a>, bidrage til vores viden om hvordan menneskesindet er indrettet. Hvor f\u00e5r kreolsprogene deres grammatiske nydannelser fra? Hvad er der brug for af grammatik, for at et sprog skal kunne fungere tilfredsstillende?<\/p>\n

\"(Kort:
Der tales kreolsprog p\u00e5 alle \u00f8erne i de Sm\u00e5 Antiller i \u00d8stkaribien. Dansk Vestindien ligger i kortets \u00f8verste venstre hj\u00f8rne og hedder nu US Virgin Islands. Bortset fra Trinidad er \u00f8erne p\u00e5 kortet ikke meget st\u00f8rre end Bornholm (588 km\u00b2), de fleste mindre, men otte af disse mikronationer er alligevel selvst\u00e6ndige lande, medlemmer af FN og det hele. De er alle otte tidligere britiske kolonier. Fra nord: St Kitts og Nevis (261 km\u00b2), Antigua og Barbuda (442 km\u00b2), Dominica (754 km\u00b2), St Lucia (620 km\u00b2), Barbados (431 km\u00b2), St Vincent og Grenadinerne (307 km\u00b2), Grenada (344 km\u00b2) og Trinidad og Tobago (5.121 km\u00b2). Kreolsprogene p\u00e5 \u00f8erne i Karibien er baseret p\u00e5 de europ\u00e6iske kolonimagters sprog engelsk (CE), fransk (CF) og spansk (*), fordelt som angivet. (Bem\u00e6rk at Guadeloupe fejlagtigt er placeret to steder p\u00e5 kortet, den nordligste skal slettes.) Kun p\u00e5 de danske \u00f8er var det lokale kreolsprog baseret p\u00e5 hollandsk. Alice Stevens, den sidste der kunne det, d\u00f8de i 1987, men sproget var allerede blevet afl\u00f8st af engelsk (kreol) i 1800-tallet. (Kort: Ethnologue.com)<\/figcaption><\/figure>\n
\"taal\"
Cefas van Rossem og Hein van der Voort udgav i 1996 "Die Creol Taal" som indeholder et par hundrede sider med udvalgte tekster p\u00e5 negerhollands, oversat til engelsk og kommenteret og analyseret.<\/figcaption><\/figure>\n

Et helt s\u00e6rligt ‘dansk’ sprog<\/h3>\n

Negerhollands var det f\u00f8rste sprog betegnelsen ‘kreol’ blev brugt om. Det var ogs\u00e5 det f\u00f8rste kreolsprog der fik sin grammatik beskrevet. Det var danskvestinderen Joachim Melchior Magens’ “Grammatica over det creolske sprog som bruges paa de trende danske Eilande, St Croix, St Thomas og St Jans i Amerika”<\/em> som udkom i K\u00f8benhavn i 1770.<\/p>\n

Magens oversatte ogs\u00e5 Det Ny Testamente til kreol. Derudover er der en us\u00e6dvanlig stor samling litteratur p\u00e5 kreolsk, hovedsagelig religi\u00f8se tekster, men ogs\u00e5 en r\u00e6kke breve og optegnelser fra forskellige iagttageres h\u00e5nd.<\/p>\n

Negerhollands er i helt s\u00e6rlig forstand et sprog der h\u00f8rer Danmark til, en enest\u00e5ende del af dansk kulturarv. Det blev til i det danske rige, og her tilbragte det hele sit 250-\u00e5rige liv. Negerhollands blev ikke talt p\u00e5 nogen af de andre karibiske \u00f8er, kreolsprogene i de hollandske besiddelser var baseret p\u00e5 engelsk og spansk. Hollandsk kreol er (var) et indf\u00f8dt dansk sprog, f\u00f8dt i det danske rige, som det ogs\u00e5 var begr\u00e6nset til i hele sin eksistens.<\/p>\n

En overgang var hovedstaden Charlotte Amalie i Vestindien en af Danmarks st\u00f8rste byer med 11.000 indbyggere i 1830erne. Det var den gang romantikerne byggede danskhedens selvbilleder op. Dansk Vestindien indgik ikke i deres forestillinger. I Danmarks n\u00e6stst\u00f8rste by talte indbyggerne heller ikke meget dansk. De talte hollandsk kreol og engelsk. Negerhollands var jo ogs\u00e5 danske kolonisters modersm\u00e5l. De blev ammet, passet og opvartet i begge ender af afrikanske kvinder.<\/p>\n

Sproget d\u00f8de i 1987. Alice Stevens var den sidste der kunne det, og allerede l\u00e6nge f\u00f8r hun blev f\u00f8dt, var negerhollands stort set skiftet ud med engelsk. Miss Stevens var knap 20 da salget af \u00f8erne blev vedtaget.<\/p>\n

<\/em><\/p>\n

Mission\u00e6rerne<\/h3>\n
\"Kristen
Liget af folk der havde beg\u00e5et selvmord i fortvivlelse over slaveriets lidelser, blev sk\u00e6ndet og h\u00e6ngt op til offentlig r\u00e5dning til skr\u00e6k og advarsel.<\/figcaption><\/figure>\n

I 1733 begyndte herrnhuterne<\/a> at missionere blandt slaverne p\u00e5 Skt Thomas, og 20 \u00e5r senere fulgte en lutheransk mission. 1733 var ogs\u00e5 \u00e5ret hvor der udbr\u00f8d en voldsom slaveopstand p\u00e5 Skt Croix. Anf\u00f8rerne blev leml\u00e6stet offentligt og derefter br\u00e6ndt levende.<\/p>\n

Missionen m\u00f8dte en del modstand i begyndelsen. De kristne slaveejere frygtede at slaverne skulle misforst\u00e5 budskabet om menneskenes lighed for Gud. Desuden tog l\u00e6seskriveundervisning og bibelstudier tid fra arbejdet.<\/p>\n

Det fremg\u00e5r mellem linjerne i en af de allerf\u00f8rste tekster p\u00e5 kreol. Det er et brev de omvendte slaver sendte til kong Christian d. 6. Samtidig sendte kvinderne et tilsvarende, men ikke enslydende b\u00f8nskrift til dronningen! De bad om majest\u00e6ternes tilladelse til at slaverne l\u00e6rte at l\u00e6se og skrive s\u00e5 de kunne annamme Guds ord.<\/p>\n

Men missionen, der ogs\u00e5 selv havde plantage og slaver, havde ogs\u00e5 blik for de mere pacificerende sider af det kristne budskab, som det fremg\u00e5r af det afskedsbrev herrnhuternes leder, grev Zinzendorf<\/a>, sendte slavemenigheden efter et bes\u00f8g i 1739. Denne tekst er den \u00e6ldste p\u00e5 negerhollands. Brevet indeholder forskellige opbyggelige betragtninger, som fx:<\/p>\n

… want yoe moet weeten, dat Christus stell elk een van syn Kind, selvst in het Werk, want de Heere a mak alles zelf, Koning, Heer, Knecht en Slaav. En yder moet blyv, zoo lang ons lev in de Wereld, in de Plek da God ha zett em in, en wees met Gods wyze Raad te-Vreden …
\n<\/em><\/p>\n

… I skal vide at Kristus har anbragt hvert af sine B\u00f8rn efter sin plan, for Herren har skabt Alting selv, Konge, Herre, Tjener og Slave. Og enhver m\u00e5 forblive, s\u00e5 l\u00e6nge vi lever i denne Verden, p\u00e5 den Plads hvor Gud har sat ham, og stille sig til-Freds med Guds vise R\u00e5d …<\/p><\/blockquote>\n

Mission\u00e6rerne ville bestemt ikke befri afrikanerne. De holdt jo selv slaver og kunne godt n\u00f8jes med at frelse deres sj\u00e6l. D\u00e9t m\u00e5tte n\u00f8dvendigvis ske p\u00e5 et sprog de kunne forst\u00e5. Foruden det Ny Testamente og dele af det Gamle blev salmeb\u00f8ger, b\u00f8nneb\u00f8ger og den Lille Katekismus<\/a> oversat til kreolsk. Der blev b\u00e5de fremstillet ABCer og l\u00e6seb\u00f8ger, ordb\u00f8ger og grammatikker.<\/p>\n

Ogs\u00e5 i dag \u2013 hvor over halvdelen af verdens sprog er i fuld gang med at g\u00e5 hinsides, ingen b\u00f8rn l\u00e6rer dem \u2013 f\u00f8rer mission\u00e6rer an i et lignende arbejde. Det er is\u00e6r amerikanske evangelister<\/a> der bruger \u00e5r p\u00e5 at s\u00e6tte sig seri\u00f8st ind i et eller andet lille sprog og skabe et skriftsprog til det, s\u00e5 de kan forurene folks kultur med kristentro p\u00e5 deres modersm\u00e5l inden det d\u00f8r.<\/p>\n

Snesevis af sprog verden over er just nu i f\u00e6rd med at f\u00e5 et skriftsprog p\u00e5 den m\u00e5de. De fleste af dem sammen med den sidste olie.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

For sm\u00e5 100 \u00e5r siden overdrog Danmark sin sidste tropekoloni til USA. Prisen for de tre vestindiske Jomfru\u00f8er, Skt Thomas, Skt Croix og Skt Jan, var 25 mio $. Der fulgte 40.000 danske borgere med i handelen. Til sammen er \u00f8erne p\u00e5 st\u00f8rrelse med det halve Bornholm. Danmark havde besiddet kolonien i 250 \u00e5r og… L\u00e6s mere Negerhollands<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[18],"tags":[81,333,527,537,545,747,1171,1201,1599,1600,1612,1687,1911,1935,1936,2008,2042,2112,2311,2357,2454,2695,2743,2768,2787,3311],"class_list":["post-5682","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-kreolsprog","tag-afrikanere","tag-biblen","tag-danmark","tag-dansk","tag-dansk-vestindien","tag-engelsk","tag-herrnhuterne","tag-hollandsk","tag-kreol","tag-kreolsprog","tag-kristendom","tag-last-speakers","tag-mikronationer","tag-mission","tag-missionr","tag-national-identitet","tag-nederlandsk","tag-ny-testamente","tag-pidginsprog","tag-portugisisk","tag-religion","tag-slaver","tag-spansk","tag-sprogdd","tag-sprogkort","tag-vestindien","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5682","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5682"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5682\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5682"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5682"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5682"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}