{"id":5744,"date":"2010-05-02T08:38:41","date_gmt":"2010-05-02T07:38:41","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=5744"},"modified":"2010-05-02T08:38:41","modified_gmt":"2010-05-02T07:38:41","slug":"ordmaleren-tolkien","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2010\/05\/02\/ordmaleren-tolkien\/","title":{"rendered":"Ordmaleren Tolkien"},"content":{"rendered":"\n\n\n
Man kenuva f\u00e1na kirya
\nm\u00e9tima hrestallo k\u00edra
\ni fairi n\u00e9ke
\nringa s\u00famaryasse
\nve maiwi yaimi\u00eb?<\/em><\/td>\n		Hvem skal se et hvidt skib
\nforlade den sidste strand,
\nde blege \u00e5nder
\ni dets kolde bryst
\nsom m\u00e5ger skrige?<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

(Fra quenya-digtet Oilima Markirya<\/em><\/a> \u201dDen sidste ark\u201d).<\/p>\n

\"Ringen\"
Inskriptionen p\u00e5 Ringen er skrevet med elviske tengwar-bogstaver, men sproget er Saurons (Den m\u00f8rke fyrstes) \u201dsorte sprog\u201d. (Fra filmen "Eventyret om Ringen")<\/figcaption><\/figure>\n

Den engelske forfatter Marjorie Boulton<\/a> blev engang spurgt hvorfor i al verden hun skrev digte p\u00e5 esperanto? Hun svarede med et modsp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvorfor i al verden f\u00e5r p\u00e6retr\u00e6et p\u00e6rer?<\/p>\n

Boulton mente alts\u00e5 at det er sproget selv der er \u201dskyld\u201d i litteraturen. Litter\u00e6rt anlagte mennesker skriver som de g\u00f8r fordi de t\u00e6nker<\/em> p\u00e5 et bestemt sprog, som aff\u00f8der billeder i sindet. Den sanselige virkelighed er en meget kompleks st\u00f8rrelse, og sproget er med til at v\u00e6lge hvilke af de uendeligt mange aspekter digteren fokuserer p\u00e5. (Bare t\u00e6nk p\u00e5 dansk der har et eget ord for \u201dd\u00f8gn\u201d. En del andre sprog m\u00e5 klare sig med \u201dnat og dag\u201d, og g\u00f8r det mindre oplagt at tale om \u201dd\u00f8gnkiosker\u201d). Dette \u201dtankesprog\u201d kan v\u00e6re ens modersm\u00e5l, men det kan ogs\u00e5 v\u00e6re et fremmedsprog som man behersker p\u00e5 h\u00f8jt niveau (s\u00e5som Boultons esperanto eller det engelsk som Piet Hein brugte i nogle af sine gruk [grooks<\/em><\/a>]). Derfor er den litter\u00e6re verden i s\u00e6rligt stor grad tjent med at den sproglige mangfoldighed bevares og dyrkes. De litteraturer der udspringer af sprog X og Y kan smage lige s\u00e5 forskelligt som \u00e6bler og p\u00e6rer \u2013 eller i det mindste som Gr\u00e5sten og R\u00f8d Aroma.<\/p>\n

I Danmark har vi Benny Andersen, som skrev en hel bog ud fra udtrykket \u201dat g\u00e5 fra sn\u00f8vsen\u201d. For hvem var Sn\u00f8vsen<\/a> for \u00e9n? Det ved vi nu, takket v\u00e6re Andersen. (Og vi ville slet ikke have f\u00e5et lige d\u00e9n historie, hvis han havde skrevet p\u00e5 et andet sprog end dansk).<\/p>\n

Ingen forfatter overg\u00e5r Boultons landsmand J.R.R. Tolkien<\/a> (1892\u20131971) i sproglig frugts\u00e6tning. Manden bag de verdenskendte fantasyb\u00f8ger\u00a0 Ringenes Herre<\/em>, Hobbitten<\/em> og Silmarillion<\/em> sagde i et interview engang at grunden til at han havde brugt store dele af sit liv til at beskrive en fantasiverden, var at han ville have et sted hvis beboere kunne hilse hinanden med ordene<\/p>\n

Elen s\u00edla l\u00famenn\u2019 omentielvo <\/em>(En stjerne skinner p\u00e5 timen for vores m\u00f8de)<\/p>\n

Den betuttede journalist fik hurtigt kolde f\u00f8dder!<\/p>\n

Men det var ingen practical joke<\/em> fra Tolkiens side. Elen s\u00edla l\u00famenna omentielvo<\/em> er en virkelig s\u00e6tning p\u00e5 et sprog (quenya) som Tolkien selv havde udviklet. Og det var ikke det eneste kunstsprog der udsprang fra hans lingvistiske fantasi.\u00a0 Tolkien var b\u00e5de forsker og kunstner; han forskede i litteratur og skrev sine egne fort\u00e6llinger, og p\u00e5 samme m\u00e5de forskede han i sprog og <\/em>skabte sine egne tungem\u00e5l. Men ordene kom altid f\u00f8rst, s\u00e5 fulgte fort\u00e6llingerne.<\/p>\n

\"J.
J. R. R. Tolkien, 1916 (Foto: Wikimedia)<\/figcaption><\/figure>\n

<\/strong>J.R.R. Tolkien<\/strong><\/h3>\n

John Ronald Reuel Tolkien<\/a> blev f\u00f8dt af engelske indvandrerfor\u00e6ldre i den sydafrikanske by Bloemfontein (i indlandet godt 100 kilometer vest for landet Lesotho) i 1892. I 1894 kom han for f\u00f8rste gang til England, da moren tog ham og hans nyf\u00f8dte lillebror med sig til Birmingham. Tolkiens far blev i Sydafrika, hvor han d\u00f8de af gigtfeber et \u00e5r senere.<\/p>\n

Det var ikke nemt at v\u00e6re enke med to sm\u00e5 b\u00f8rn, og Tolkiens mor fandt snart tr\u00f8st i katolicismen. Hendes og b\u00f8rnenes konvertering havde imidlertid den uheldige konsekvens at resten af den anglikanske sl\u00e6gt i stor grad vendte den lille familie ryggen. I 1904 d\u00f8de Tolkiens mor af sukkersyge. I Tolkiens bevidsthed blev hun st\u00e5ende som noget af en martyr, og resten af sit liv var han gl\u00f8dende katolik.<\/p>\n

I 1908 m\u00f8dte Tolkien Edith Bratt<\/a>, der ogs\u00e5 var for\u00e6ldrel\u00f8s. De blev k\u00e6rester, men da hans v\u00e6rge (der var katolsk pr\u00e6st) opdagede forholdet, fik Tolkien forbud mod at m\u00f8de Edith. Han m\u00e5tte vente i tre \u00e5r til han blev myndig og kunne gifte sig med hende.<\/p>\n

Tolkiens efterf\u00f8lgende oplevelser i skyttegravene i Nordfrankrig under 1. verdenskrig (hvor to af hans n\u00e6reste venner blev dr\u00e6bt), hans akademiske karriere som Oxford-professor i (old)engelsk, og ikke mindst hans forfatterskab, kan man l\u00e6se om mange andre steder. (Humphrey Carpenters biografi<\/a> kan varmt anbefales). Her skal vi blot l\u00e6gge m\u00e6rke til f\u00f8lgende lille uddrag fra et brev, som han skrev til Edith i 1916:<\/p>\n

\n

I have done some touches on my nonsense fairy language \u2013 to its improvement. I often long to work at it and don\u2019t let myself \u2019cause though I love it so it does seem such a mad hobby!
\n(The Letters of J.R.R. Tolkien<\/em><\/a> side 8.)<\/p>\n<\/blockquote>\n

De af l\u00e6serne der mildt hovedrystende og sm\u00e5smilende er kommet hertil, kan alts\u00e5 se at Tolkien selv havde sv\u00e6rt ved at fatte det: Hvordan kan en voksen og veluddannet mand sidde time efter time og opfinde ord til et \u201dnonsens-fesprog\u201d?<\/p>\n

Tolkien havde ingen praktiske eller idealistiske m\u00e5l med sit projekt; til forskel fra Zamenhof<\/a>, esperantos udvikler, ville han p\u00e5 ingen m\u00e5de designe et globalt hj\u00e6lpesprog; og han var heller ikke ude p\u00e5 at udforske det menneskelige sind ved hj\u00e6lp af et \u201dfilosofisk sprog\u201d (som for eksempel det minimalistiske sprog toki pona<\/a><\/a>). Med andre ord skabte Tolkien ikke plansprog<\/em>, men kunstsprog<\/em> i ordets rette forstand. Ordstammer og suffikser var hans \u201dfarver\u201d og \u201dtoner\u201d; man kan sige at hans elversprog tjener det samme \u201dform\u00e5l\u201d som M\u00e5neskinssonaten<\/em> eller Mona Lisa<\/em>. (Jeg indr\u00f8mmer gerne at kunstsprogskunsten er sv\u00e6rere tilg\u00e6ngelig end musik og billedkunst).<\/p>\n

For at sk\u00e6re det ud i pap:<\/p>\n

De fleste sm\u00e5 b\u00f8rn kan lide at tegne. N\u00e5r b\u00f8rnene bliver st\u00f8rre, bliver flertallet af dem kritiske til deres egne f\u00e6rdigheder, og l\u00e6gger tusserne fra sig. Enkelte tegner dog ufortr\u00f8dent videre, og nogle af dem bliver billedkunstnere eller arkitekter.<\/p>\n

De fleste sm\u00e5 b\u00f8rn leger ligeledes med lyde og betydninger. (Se ogs\u00e5 Lars Brinks blogindl\u00e6g om morfemer<\/a>). Som Tolkien selv bem\u00e6rkede (se The Letters of J.R.R. Tolkien<\/em> side 143), tager nogle af disse b\u00f8rn det n\u00e6ste skridt og pr\u00f8ver at konstruere deres egne \u201dhemmelige sprog\u201d. Det gjorde Tolkien ogs\u00e5; han holdt bare aldrig op, og efterh\u00e5nden som han i sit professionelle og private liv studerede blandt andet latin, gr\u00e6sk, oldengelsk, gotisk, oldnordisk, spansk, walisisk og finsk, blev hans egne sprog mere og mere avancerede og virkelighedsagtige. P\u00e5 baggrund af en kolossal viden om sproghistorie, var Tolkien i stand til at efterligne eller simulere sproglige udviklingsprocesser. Elversprogsfraserne og (langt de fleste af) navnene p\u00e5 personer og steder i Ringenes Herre<\/em> er ikke<\/em> grebet ud af den bl\u00e5 luft eller l\u00f8seligt opfundet i farten (a la syldavisk<\/a> i Herg\u00e9s tegneserier om Tintin) \u2013 de betyder<\/em> noget i et st\u00f8rre sprogsystem, og de er belastet med en (hypotetisk) naturlig sprogudviklings ulogiske krumspring. Jeg vil mene at dette sproglige kludet\u00e6ppe er en v\u00e6sentlig del af grunden til at Tolkiens b\u00f8ger i s\u00e6rligt stor grad giver l\u00e6seren en oplevelse af at tr\u00e6de ind i en alternativ virkelighed.<\/p>\n

\"x\"<\/strong>
Eksempeltekst p\u00e5 sindarin: inskriptionen p\u00e5 Morias port. P\u00e5 dansk betyder det: \u201dMorias konge Durins d\u00f8re. Tal, ven, og g\u00e5 ind. Jeg, Narvi, lavede dem. Celebrimbor fra Eregion ristede (\/skrev\/tegnede) disse tegn.\u201d<\/figcaption><\/figure>\n

Elversprogene<\/strong><\/h3>\n

Tolkien havde mange pligter (og ikke mindst en kone og fire b\u00f8rn at se til), s\u00e5 han fik ikke tid til at udvikle sine sprog s\u00e5 meget som han dr\u00f8mte om. En god del af sprogene befinder sig s\u00e5ledes kun p\u00e5 skitsestadiet: Tolkien har m\u00e5ske forfattet en ordliste, og haft nogle l\u00f8se ideer om den grammatiske struktur. Blandt disse skitseprojekter finder vi dv\u00e6rgenes sprog (khuzdul<\/em><\/a>), enternes sprog, og orkernes \u201dsorte sprog\u201d (p\u00e5 engelsk kaldet Black Speech<\/em><\/a>), som Ringenes Herre<\/em>-Ringens inskription er skrevet p\u00e5.<\/p>\n

Der er dog to sprog som Tolkien udviklede s\u00e5 meget at han kunne skrive digte p\u00e5 dem. (Men heller ikke s\u00e5 meget mere \u2013 Tolkien blev aldrig \u201df\u00e6rdig\u201d med sine sprog, og den grammatik og det ordforr\u00e5d som man kan stykke sammen fra de publicerede ord og s\u00e6tninger, er fuld af huller). Disse to sprog kan h\u00f8res i Peter Jacksons filmatisering af Ringenes Herre<\/em>, og bliver flittigt studeret af Tolkien-fans over hele verden, der dr\u00f8mmer om at kunne \u201drestaurere\u201d dem og en sk\u00f8nne dag tage dem i brug i tale og skrift: quenya<\/a> og sindarin<\/a>.<\/p>\n

Centralt i Tolkiens mytologi st\u00e5r elverfolket<\/em>, som var her f\u00f8r menneskene. De er skabende kunstnere; de opfatter ting som er uden for vores sanser, og de er t\u00e6ttere knyttet til naturen. Og ikke mindst: De er ud\u00f8delige \u2013 i den forstand at de er d\u00f8mt til at v\u00e6re her p\u00e5 jorden til den engang g\u00e5r under. (Hvis sygdom eller v\u00e5ben tager livet af en elver, vil han eller hun snart blive genf\u00f8dt). For katolikken Tolkien har de vel ogs\u00e5 i en vis forstand symboliseret det \u201doprindelige menneske\u201d, f\u00f8r Syndefaldet kom og gjorde os misundelige og gr\u00e5dige.<\/p>\n

S\u00e5dan et engleagtigt\/jordisk folkef\u00e6rd som elverne m\u00e5tte naturligvis tale nogle gudesmukke sprog med mere klang og dybde end det godhjertede kauderv\u00e6lsk som de fleste af os d\u00f8delige m\u00e5 klare os med. (Tolkien-lingvisten Fauskanger kalder<\/a> quenya for \u201d\u2026 the ultimate experiment in euphony and phonaesthetics\u201d). Hvis tid og rum ellers ville tillade det, tror jeg at Tolkien og Paul Frommer, skaberen af na\u2019vi<\/a>-folkets sprog i filmen Avatar<\/em>, kunne have en rigtig hyggelig snak sammen!<\/p>\n

Af de sprog Tolkien kendte, var der is\u00e6r to der gav ham \u00e6stetisk velbehag: walisisk og finsk. Om sit f\u00f8rste m\u00f8de med en finsk grammatik skrev han:<\/p>\n

\u201dIt was like discovering a complete wine-cellar filled with bottles of an amazing wine of a kind and flavour never tasted before. It quite intoxicated me [\u2026]\u201d (The Letters of J.R.R. Tolkien <\/em>side 214).<\/p><\/blockquote>\n

S\u00e5 \u201dberuset\u201d blev han at han straks gav sig til at g\u00f8re det kunstsprog som han nu og da arbejdede p\u00e5, mere finskagtigt. Det blev ad \u00e5re til quenya, det klangfulde sprog i hilsnen Elen s\u00edla l\u00famenn(a) omentielvo<\/em>. Hans andet store sprogprojekt, sindarin, var inspireret af walisisk.<\/p>\n

<\/strong>Tolkiens metode<\/strong><\/h3>\n

Walisisk er et keltisk<\/a> sprog der tilh\u00f8rer den indoeurop\u00e6iske sprogfamilie \u2013 og langt ude er besl\u00e6gtet med dansk \u2013 mens vores nordiske genbosprog finsk tilh\u00f8rer den finsk-ugrisk<\/a>e sprogfamilie. I den virkelige verden er walisisk og finsk alts\u00e5 ikke<\/em> i sl\u00e6gt med hinanden, og ligger langt fra hinanden rent strukturelt (fx er walisisk et VSO-sprog med pr\u00e6positioner, mens finsk er et SVO-sprog med postpositioner\/kasusendelser). En af Tolkiens udfordringer var at regne ud hvordan et walisiskagtigt sprog kunne udspringe fra det samme ursprog som et sprog med \u201dfinsk\u201d smag. (Det skal dog siges at sindarin ligger t\u00e6ttere p\u00e5 walisisk end quenya p\u00e5 finsk. Quenya har ogs\u00e5 elementer der leder tankerne hen p\u00e5 latin og gr\u00e6sk).<\/p>\n

Som enhver der har v\u00e6ret det mindste besk\u00e6ftiget med sprogvidenskab, ved, er ethvert sprogtegn arbitr\u00e6rt. Sten<\/em>, piedra<\/em> og harri<\/em> refererer til det samme objekt i den fysiske verden p\u00e5 henholdsvis dansk, spansk og baskisk, men der er ingen grund til at det lige netop er de ord der skal betegne genstanden \u201dsten\u201d. Og dog er den p\u00e5stand en sandhed med modifikationer. Wolfgang K\u00f6hler udf\u00f8rte i 1920\u2019erne et eksperiment<\/a> hvor han viste en gruppe fors\u00f8gspersoner en tegning af en figur med spidse vinkler, og en tegning af en figur med runde kurver. Han bad dem om at v\u00e6lge hvilken figur de syntes skulle hedde \u201dtakete\u201d, og hvilken de syntes passede bedst til navnet \u201dmaluma\u201d. Et flertal syntes at figuren uden skarpe kanter skulle hedde \u201dmaluma\u201d (Mikael Parkvall: The Limits of Language<\/a> <\/em>side 141). N\u00e5r Tolkien fandt ud af at \u201dhimmel\u201d p\u00e5 quenya skulle hedde menel<\/em>, og at \u201dsommerfugl\u201d skulle hedde wilwarin<\/em>, at \u201dblomst\u201d skulle hedde l\u00f3t\u00eb<\/em> og \u201dhest\u201d rocco<\/em>, s\u00e5 var det lige netop fordi han syntes at ordenes klang passede godt til deres betydninger.<\/p>\n

Ordet for \u201dsten\u201d er et godt eksempel p\u00e5 Tolkiens fremgangsm\u00e5de. En gang i sin barndom havde han l\u00e6st at et af de f\u00e5 overleverede ord fra Storbritanniens f\u00f8rindoeurop\u00e6iske sprog skulle v\u00e6re ond\/<\/em>\u00e5n-d\/, som vistnok bet\u00f8d \u201dsten\u201d. Tolkien syntes at stavelsen ond<\/em> passede perfekt til en h\u00e5rd sten, og han \u201dadopterede\u201d det i sine elversprog. (Deraf Gondor<\/em> eller \u201dStenlandet\u201d i Ringens Herre<\/em>). Senere fandt han ud af at ordet m\u00e5tte v\u00e6re kommet fra den urelviske stamme GOND(O), og at det p\u00e5 sindarin fik formen gond<\/em> og p\u00e5 quenya ondo<\/em>. Noget forenklet l\u00f8ber vejen fra GOND(O) til gond<\/em> og ondo<\/em> s\u00e5ledes:<\/p>\n

1. P\u00e5 et tidspunkt har urelverne sagt noget i retning af gondo<\/em>.<\/p>\n

2. P\u00e5 et tidspunkt er endevokalerne forsvundet p\u00e5 sindarin (apokope, hedder d\u00e9t f\u00e6nomen, som vi ogs\u00e5 har p\u00e5 dansk, fx n\u00e5r ikke<\/em> bliver til ik\u2019<\/em>). Dermed er gondo<\/em> blevet til gond<\/em>.<\/p>\n

3. P\u00e5 et tidspunkt er initialt (foranst\u00e5ende) g-,<\/em> p\u00e5 grund af en anden lydudvikling, forsvundet fra quenya. Dermed er gondo<\/em> blevet til ondo<\/em>, og quenya- og sindarintalende stenhuggere har pludseligt f\u00e5et sv\u00e6rere ved at afholde f\u00e6lles arbejsm\u00f8der. (Eksemplet er yderst h\u00e5ndgribeligt, da <\/em>lige netop dette ord ikke har \u00e6ndret betydning <\/em>undervejs. En af de store udfordringer i den sproghistoriske forskning i den \u201dprim\u00e6re verden\u201d (som Tolkien-entusiaster ynder at kalde verden uden for b\u00f8gerne!) er tit at der sker en betydningsudvikling der er lige s\u00e5 drastisk som lydudviklingen, fx stammer det danske ord hane <\/em>og det spanske ord cantar<\/em> \u201dat synge\u201d fra den samme indoeurop\u00e6iske stamme KAN (\u201dsang\u201d, \u201dat synge\u201d).<\/p>\n

Sprogene i Midg\u00e5rd<\/strong><\/h3>\n
\"Aragorn
Aragorn og Arwen taler sindarin med hinanden. (Fra filmen: "De To T\u00e5rne")<\/figcaption><\/figure>\n

I f\u00f8lge Silmarillion<\/em><\/a> v\u00e5gnede de f\u00f8rste elvere til live ved s\u00f8en Cuivi\u00e9nen i Midg\u00e5rds indland. Der opstod ogs\u00e5 det urelvisk<\/a>e sprog (angiveligt startede det med at nogle elvere blev s\u00e5 inspireret af at se stjernerne at de spontant r\u00e5bte el!<\/em> \u201dSe!\u201d). En dag kom guden Orom\u00eb forbi; han ville h\u00f8re om elverfolket havde lyst til at f\u00f8lge med ham til gudernes land Aman i vest. Og da elveres ligesom menneskers lyster er forskellige, f\u00f8rte dette tilbud til den f\u00f8rste elviske splittelse og efterf\u00f8lgende folkevandring: Nogle blev ved s\u00f8en, nogle rejste vestp\u00e5, nogle gik i st\u00e5 undervejs, nogle sejlede over havet og kom til Aman.<\/p>\n

En af de stammer der kom helt til Aman, kaldte sig selv \u00d1oldor <\/em>(udtales \u201dngoldor\u201d) \u2013 de vise eller vidende. Deres sprog (som ogs\u00e5 blev talt af stammen Vanyar<\/em> eller \u201dde smukke\u201d) havde ikke forandret sig bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt fra urelvisk, og blev kaldt quenya (som ret og slet kan overs\u00e6ttes med \u201dtale\u201d). P\u00e5 grund af begivenheder der skildres i Silmarillion<\/em> (titlen er en forkortelse af Quenta Silmarillion <\/em>\u201dFort\u00e6llingen om Silmarillerne\u201d \u2013 Silmarillerne (i silmarilli<\/em>) var tre \u00e6delstene, som spiller en hovedrolle i Silmarillion<\/em>), forlod de fleste af stammens medlemmer senere Aman og emigrerede tilbage til Midg\u00e5rd, n\u00e6rmere bestemt til den vestlige \u201dverdensdel\u201d Beleriand. Der m\u00f8dte de de s\u00e5kaldte gr\u00e5elvere, efterkommere af de elvere der af forskellige grunde ikke var rejst over havet til Aman. De fleste af gr\u00e5elverne talte sindarin (quenya for \u201d\u2019gr\u00e5sk\u2019, de gr\u00e5s [sindar<\/em>] tale\u201d), et sprog som havde udviklet sig meget mere i forhold til urelvisk end quenya selv. Efterh\u00e5nden gik de fleste af de tilbagevendte elvere over til at snakke sindarin, som ogs\u00e5 blev l\u00e6rt af mange af medlemmerne af de nye d\u00f8delige v\u00e6sner der begyndte at tr\u00e6nge ind i Beleriand: menneskene.<\/p>\n

Det elversprog man m\u00f8der i Ringenes Herre<\/em> \u2013 b\u00e5de i b\u00f8gerne og filmene \u2013 er alts\u00e5 i f\u00f8rste r\u00e6kke sindarin. Quenya er mere eller mindre udd\u00f8dt som talesprog, og har f\u00e5et en kultisk rolle der kan p\u00e5minde om den som latin havde i middelalderens Europa. Fremtr\u00e6dende eksempler p\u00e5 quenya er Galadriels klagesang i b\u00f8gernes L\u00f3rien-passage (Ai! Lauri\u00eb lantar lassi s\u00farinen\u2026<\/em>), samt den besv\u00e6rgelse som Saruman udr\u00e5ber fra toppen af Orthanc-t\u00e5rnet i den f\u00f8rste af Peter Jacksons film.<\/p>\n

Sindarin og quenya<\/strong><\/h3>\n
\"Tengwar\"
B\u00e5de sindarin og quenya blev skrevet med en s\u00e6rlig elverskrift, der p\u00e5 quenya hedder tengwar (\u201dskrifttegn\u201d). Med alle sine snirkler og sm\u00e5 diakritika (hj\u00e6lpetegn, s\u00e5som stregen over e\u2019et i id\u00e9) kan den v\u00e6kke mindelser b\u00e5de om arabisk og devanagari (indisk skrift), og er meget velegnet til kalligrafi. L\u00e6r tengwar p\u00e5 www.omniglot.com\/writing\/tengwar.htm<\/figcaption><\/figure>\n

Selvom quenya var Tolkiens hjertesprog (se Tolkiens essay A secret vice<\/a> <\/em>i The Monsters and the Critics<\/em>, specielt <\/em>side 212\u20133), som han arbejdede p\u00e5 hele sit voksne liv og aldrig blev f\u00e6rdig med, er det som sagt sindarin der fylder mest i b\u00f8gerne.<\/p>\n

Dette er ikke stedet til at komme med en st\u00f8rre udredning af Tolkiens to store sprog. Dels ville det ligge uden for denne blogartikels rammer (en kort introduktion til Tolkien og hans sprog), dels er det efterh\u00e5nden l\u00e6nge siden at jeg var s\u00e5 opslugt af hans b\u00f8ger at elversprogene var en del af min hverdag. \ud83d\ude42<\/p>\n

I korte tr\u00e6k er f\u00f8lgende v\u00e6rd at vide om quenya og sindarin:<\/p>\n

\u2022 Hverken quenya eller sindarin har k\u00f8n eller ubestemt artikel, men begge har en bestemt artikel (ligesom esperanto og walisisk): aran<\/em> betyder \u201den konge\u201d p\u00e5 begge sprog, mens i aran<\/em> betyder \u201dkongen\u201d.<\/p>\n

\u2022 Quenya tillader ingen konsonantklynger (fx skr-<\/em>) i starten af et ord, og et ord m\u00e5 kun ende p\u00e5 vokal eller –n<\/em>, –l<\/em>, –r<\/em>, –t<\/em> eller –s<\/em>. Sindarin har ikke de samme begr\u00e6nsninger, og ligger her t\u00e6ttere p\u00e5 dansk (skrift<\/em> osv.).<\/p>\n

\u2022 B\u00e5de quenya og sindarin bruger de fem \u201dinternationale\u201d vokaler a<\/em>, e<\/em>, i<\/em>, o<\/em>, u<\/em> (som p\u00e5 spansk, swahili og esperanto), men de kan v\u00e6re b\u00e5de korte og lange (i hvilket fald Tolkien skriver dem med accenttegn: \u00e1<\/em> osv.), og indg\u00e5 i diftonger (tvelyde, fx ai<\/em> og eu<\/em>). Sindarin har desuden lyden y<\/em> som i lys<\/em>. (Tegnet \u00eb<\/em> som man tit ser i Tolkiens b\u00f8ger, er blot en p\u00e6dagogisk gimmick s\u00e5 engelske l\u00e6sere ikke skal droppe e\u2019et i ord som mor\u00eb <\/em>\u201dsort\u201d \u2013 jf s\u00f8strene Bront\u00eb)<\/em>.<\/p>\n

\u2022 B\u00e5de quenya og sindarin skelner mellem korte og lange konsonanter. Mange biografg\u00e6ngere har i den f\u00f8rste Peter Jackson-film h\u00f8rt Ian McKellens Gandalf \u2013 foran porten til Moria \u2013 udtale sindarin-ordet mellon<\/em> \u2019ven\u2019 med et langt og tydeligt l<\/em>: me-l:on.<\/em><\/p>\n

\u2022 B\u00e5de quenya og sindarin har tryk p\u00e5 trediesidste stavelse hvis n\u00e6stsidste stavelse er kort (dvs. kort vokal + max \u00e9n efterf\u00f8lgende konsonant), ellers er der tryk p\u00e5 n\u00e6stsidste stavelse: A-ra-gorn, LE-go-las, is-ILD-ur, me-nel-TARM-a. Denne fordeling er der ogs\u00e5 p\u00e5 latin.<\/p>\n

\u2022 Sindarin udtrykket grammatiske relationer ved hj\u00e6lp af pr\u00e6positioner og ordstilling; genitiv udtrykkes ligesom p\u00e5 walisisk (llyfr Si\u00f4n<\/em> \u201dJohns bog\u201d), nemlig ved at det ejede s\u00e6ttes foran ejeren: Narn i Ch\u00een H\u00farin <\/em>\u201dH\u00farins b\u00f8rns fort\u00e6lling (narn<\/em>)\u201d, dvs. \u201dFort\u00e6llingen om H\u00farins b\u00f8rn\u201d.<\/p>\n

\n

\"wales\"
Wales\u2019 flag, Y Ddraig Goch \u201dDen r\u00f8de drage\u201d<\/figcaption><\/figure>\n

\u2022 P\u00e5 sindarin forandres startkonsonanten i en r\u00e6kke ord\u00a0 (fortrinsvis navneord) n\u00e5r de havner i bestemte omgivelser. Dette f\u00e6nomen kaldes mutation<\/em> og er ogs\u00e5 et af de vigtigste kendetegn ved walisisk (fx kaldes v\u00e6snet p\u00e5 Wales\u2019 flag Y Ddraig<\/em> Goch<\/em> \u201dDen r\u00f8de drage\u201d, men hvis man sl\u00e5r op i en ordbog, er ordene for \u201ddrage\u201d og \u201dr\u00f8d\u201d henholdsvis draig <\/em>og coch<\/em>). Reglerne for hvilke lyde der bliver til hvad hvorn\u00e5r, er omfattende. Eksempelvis hedder \u201db\u00f8rn\u201d h\u00een<\/em>, men bliver p\u00e5 grund af artiklen i <\/em>til ch\u00een \u2013 <\/em>med tysk ach<\/em>-lyd \u2013 i titlen Narn i Ch\u00een H\u00farin.<\/em><\/p>\n

\u2022 Quenya har b\u00e5de pr\u00e6positioner og en r\u00e6kke kasus, jf Aragorns kongetale i Kongen vender tilbage<\/em>: \u201dEt \u00ebarello Endorenna ut\u00falien\u2026\u201d \u2013 \u201dUd fra det store hav (\u00ebar<\/em>) til Midg\u00e5rd (Endor<\/em>) er jeg kommet\u201d. Eller den ber\u00f8mte elverhilsen: Elen<\/em> \u201den stjerne\u201d s\u00edla<\/em> \u201dskinner\u201d l\u00fame-nna <\/em>\u201dp\u00e5-timen\u201d omentielvo<\/em> \u201dvores-m\u00f8des (genitiv af omentielva <\/em>\u201dvores m\u00f8de\u201d)\u201d.<\/p>\n

\u2022 Sindarin bruger fritst\u00e5ende pronominer ligesom dansk, mens quenya i h\u00f8jere grad bruger pronominer der f\u00f8jes til verberne som endelser \u2013 jf. ut\u00falien<\/em> i det foreg\u00e5ende eksempel: \u201dJeg er kommet\u201d (endelsen -n<\/em> viser at det er f\u00f8rste person ental). Man kan ovenik\u00f8bet h\u00e6fte flere pronomenendelser p\u00e5 \u00e9t verbum: hiruvalyes<\/em> (hir-uva-lye-s<\/em>) \u201dfinde-skal-du-det\u201d (fremtid).<\/p>\n

\u2022 P\u00e5 quenya h\u00e6nger ejendomspronominerne (min, din, hendes, hans) som regel fast til de ord der betegner det ejede: mastanya <\/em>\u201dmit br\u00f8d\u201d (masta-<\/em> + -nya<\/em>), coarya<\/em> \u201dhendes hus\u201d (coa- + -rya<\/em>).<\/p>\n

\u2022 P\u00e5 quenya b\u00f8jes navneord i ental, total og to slags flertal (interesserede kan se under \u201dVidere l\u00e6sning\u201d). P\u00e5 sindarin er totalsb\u00f8jningen forsvundet. P\u00e5 quenya er det nemt at b\u00f8je ord i (almindeligt) flertal: Ender ordet p\u00e5 en konsonant, tilf\u00f8jes et –i<\/em>, ender det p\u00e5 et -e<\/em>, erstattes dette ligeledes med et -i<\/em>, og ved de fleste andre endelsesvokaler tilf\u00f8jes et -r<\/em>. Flertallet af elen<\/em> \u201dstjerne\u201d bliver s\u00e5ledes eleni<\/em>, mens rocco<\/em> \u201dhest\u201d bliver til roccor <\/em>\u201dheste\u201d. P\u00e5 sindarin, derimod, dannes hovedparten af navneordenes flertalsformer ved hj\u00e6lp af i-omlyd. Det vil sige at vokalerne i stammen \u00e6ndres og g\u00f8res \u201dlysere\u201d p\u00e5 grund af en oprindelig flertalsendelse med et i<\/em> der er faldet bort: adan<\/em> \u201dmenneske\u201d > edain<\/em>, amon<\/em> \u201dbakke\u201d > emyn<\/em>. (Vi har et tilsvarende f\u00e6nomen p\u00e5 dansk, n\u00e5r mand<\/em> bliver til m\u00e6nd<\/em> og fod<\/em> bliver til f\u00f8dder<\/em>).<\/p>\n

Ai! lauri\u00eb lantar lassi s\u00farinen …
\n<\/em><\/h3>\n

<\/em>Jeg vil afslutte med Galadriels smukke quenya-elegi, som hun synger for Frodo i L\u00f3rien. Det sker meget ofte at Tolkien krydrer sine fort\u00e6llinger med uoversatte brokker. Han mente nemlig at det var en stor nydelse at l\u00e6se eller h\u00f8re smukke ord som man ikke forstod! N\u00e5r man ikke aner hvad noget betyder, er man helt prisgivet lydbilledet. Overs\u00e6ttelsen finder du i Ringenes Herre <\/em>(eller her<\/a>), som jeg h\u00e5ber du nu befrir for st\u00f8v og tager frem i for\u00e5rslyset igen. God rejse til Middle-earth<\/em>, og nam\u00e1ri\u00eb!<\/p>\n

<\/em>\"Elveren<\/em>
Elveren Galadriel fra filmen "Eventyret om Ringen". Denne dame kan sit quenya.<\/figcaption><\/figure>\n


\nAi! lauri\u00eb lantar lassi s\u00farinen,
\ny\u00e9ni \u00fan\u00f3tim\u00eb ve r\u00e1mar aldaron!
\nY\u00e9ni ve lint\u00eb yuldar av\u00e1nier
\nmi oromardi liss\u00eb-miruv\u00f3reva
\nAnd\u00fan\u00eb pella, Vardo tellumar
\nnu luini yassen tintilar i eleni
\n\u00f3maryo airet\u00e1ri-l\u00edrinen.
\nS\u00ed man i yulma nin enquantuva?
\nAn s\u00ed Tintall\u00eb Varda Oioloss\u00ebo
\nve fanyar m\u00e1ryat Elent\u00e1ri ortan\u00eb
\nar ily\u00eb tier undul\u00e1v\u00eb lumbul\u00eb
\nar sindan\u00f3riello caita morni\u00eb
\ni falmalinnar imb\u00eb met,
\nar h\u00edsi\u00eb unt\u00fapa Calaciryo m\u00edri oial\u00eb.
\nS\u00ed vanwa n\u00e1, R\u00f3mello vanwa, Valimar!
\nNam\u00e1ri\u00eb! Nai hiruvaly\u00eb Valimar!
\nNai ely\u00eb hiruva! Nam\u00e1ri\u00eb! <\/em><\/p>\n


\n<\/em><\/p>\n

<\/embed><\/object><\/p>\n

Videre l\u00e6sning<\/strong><\/h3>\n

<\/strong><\/p>\n