{"id":5801,"date":"2010-05-06T07:35:16","date_gmt":"2010-05-06T06:35:16","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=5801"},"modified":"2010-05-06T07:35:16","modified_gmt":"2010-05-06T06:35:16","slug":"den-danske-skriftnorms-grundlaegger","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2010\/05\/06\/den-danske-skriftnorms-grundlaegger\/","title":{"rendered":"Den danske skriftnorms grundl\u00e6gger"},"content":{"rendered":"

<\/em><\/p>\n

Forfatteren, overs\u00e6tteren og bogtrykkeren Christiern Pedersen reddede Saxos middelalderlige storv\u00e6rk fra undergang, talte for modersm\u00e5lets ret inden for kirke og skole og satte med sin lange r\u00e6kke af skrifter et afg\u00f8rende pr\u00e6g p\u00e5 det danske sprogs udvikling.<\/em><\/p>\n

\"Initial
J\u00e6rtegnspostillen. Christiern Pedersens pr\u00e6dikensamling "Epistler og Evangelier som l\u00e6ses alle s\u00f8ndage om Aared", udgivet i Paris 1515. Her l\u00e6gges grundlaget for den danske skriftnorm.<\/figcaption><\/figure>\n

Christiern Pedersen (ca. 1480\u20131554) blev f\u00f8dt i Helsing\u00f8r i et borgerligt milj\u00f8. Som atten\u00e5rig fik han en baccalaurgrad ved universitetet i Greifswald, og i 1505 tr\u00e6ffer vi ham i det gamle l\u00e6rdomss\u00e6de Lund som kannik ved domkirken. Derefter studerede han ved universitetet i Paris, s\u00e5dan som fornemme og fremmelige danske \u2013 Absalon og Anders Sunesen ikke mindst \u2013 havde gjort det middelalderen igennem f\u00f8r ham. Han tog sin eksamen og blev magister i \u201cde frie kunster\u201d (artes liberales<\/em>). Det var ligeledes under dette ophold, at han udgav sine f\u00f8rste skrifter, heriblandt Saxos latinske danmarkskr\u00f8nike (1514) og pr\u00e6dikensamlingen J\u00e6rtegnspostil<\/em> (1515).<\/p>\n

<\/strong><\/p>\n

Bibelovers\u00e6ttelser og folkeb\u00f8ger<\/strong><\/h3>\n

Hjemvendt fra Paris l\u00e6rte han Christian II<\/a> at kende og knyttede sin sk\u00e6bne t\u00e6t til kongen, hvis personlighed og visioner om et Danmark for borgere og b\u00f8nder har betaget ham. I \u00e5rene 1526\u201331 opholdt han sig ved eksilhoffet i Lier ved Antwerpen, hvor han tilsluttede sig Reformationen og udsendte en r\u00e6kke af Luthers skrifter i dansk bearbejdning. I 1529 kom Det Nye Testamente<\/em> \u201cudsat p\u00e5 ret danske\u201d, dvs. holdt i et j\u00e6vnt og mundret sprog, s\u00e5 v\u00e6rket kunne erstatte den sprogligt uheldige overs\u00e6ttelse, der nogle \u00e5r forinden var udg\u00e5et fra kongens kreds. F\u00e5 \u00e5r efter fulgte Davids Salmer<\/em>.<\/p>\n

Efter Christian II\u2019s tilfangetagelse og f\u00e6ngsling p\u00e5 S\u00f8nderborg Slot nedsatte Christiern Pedersen sig som bogtrykker i Malm\u00f8. I de kommende \u00e5r udgik nu en r\u00e6kke protestantiske og popul\u00e6re skrifter fra hans trykkeri, bl.a. en l\u00e6gebog, en revideret version af Claus Mortensen T\u00f8ndebinder<\/a>s salmebog, en ny udgave af Den Danske Rimkr\u00f8nike<\/em>, samt folkeb\u00f8gerne Kejser Karl Magnus\u2019 Kr\u00f8nike<\/em> og Holger Danskes Kr\u00f8nike<\/em> \u2013 de tre sidstn\u00e6vnte skrifter alle i 1534!<\/p>\n

Efter Grevens Fejde<\/a> (1534\u201336), hvor han p\u00e5 ny havde givet sin st\u00f8tte til Christian II \u00e5bent til kende, solgte han trykkeriet. Hans betydning for Christian III\u2019s Bibel <\/em>(1550), den f\u00f8rste fuldst\u00e6ndige danske bibelovers\u00e6ttelse, som man har ment skulle v\u00e6re udarbejdet p\u00e5 grundlag af et forl\u00e6g fra hans h\u00e5nd, er omstridt. De sidste ti \u00e5r af sit liv tilbragte han \u00e5ndeligt sv\u00e6kket hos en af sine sl\u00e6gtninge, pr\u00e6sten i Helsinge.<\/p>\n

Saxos danmarkskr\u00f8nike<\/strong><\/h3>\n
\"Forsiden
Forsiden af Christiern Pedersens luksusudgave af Saxos danmarkskr\u00f8nike p\u00e5 originalsproget latin, udgivet i Paris 1514. (Kgl Bibliotek)<\/figcaption><\/figure>\n

Christiern Pedersens absolutte hovedbedrift er hans udgave af Saxos latinske kr\u00f8nike<\/a>, et storv\u00e6rk om danernes bedrifter fra 1200-tallets begyndelse, der dengang kun var bevaret i nogle f\u00e5, sj\u00e6ldne h\u00e5ndskrifter. Her var der et v\u00e6rk, der om noget var egnet til at g\u00f8re Danmark og dansk litteratur kendt og v\u00e6rdsat ude i Europa. Takket v\u00e6re trofast bistand fra bl.a. \u00e6rkebisp Birger Gunnersen i Lund lykkedes det efter m\u00f8jsommelig s\u00f8gen at opst\u00f8ve et fuldst\u00e6ndigt h\u00e5ndskrift, som Christiern Pedersen 1514 lod trykke i pragtudstyr i Paris. V\u00e6rket blev kendt over hele den l\u00e6rde verden og vakte stor opsigt. Selveste Erasmus af Rotterdam, ren\u00e6ssancehumanismens f\u00f8rende skikkelse, udtalte sig i rosende vendinger om Saxos stil og sprogbeherskelse.<\/p>\n

I dag er samtlige Saxoh\u00e5ndskrifter med undtagelse af nogle brudstykker forsvundet, s\u00e5 vi har Christiern Pedersen at takke for, at dette v\u00e6rk med dets rige fylde af nordiske sagn og traditioner ikke gik uigenkaldeligt tabt. Derimod gik en dansk overs\u00e6ttelse, han udarbejdede, men aldrig fik trykt, op i flammer ved K\u00f8benhavns brand 1728. Det skulle ikke blive hans<\/em> overs\u00e6ttelse, men Anders S\u00f8rensen Vedels (1575), der blev de kommende \u00e5rhundreders \u201cdanske Saxo\u201d.<\/p>\n

Modersm\u00e5lets fork\u00e6mper<\/strong><\/h3>\n

I det meste af Nordeuropa gjaldt det umiddelbart, at Reformationens sejr ogs\u00e5 blev folkesprogets. Sk\u00f8nt Christiern Pedersen tidligt tilsluttede sig den lutherske bev\u00e6gelse, havde han allerede l\u00e6nge forinden formuleret sit principielle syn p\u00e5 kirke- og folkesprog, nemlig i J\u00e6rtegnspostil<\/em> fra 1515. Dette skrift indeholder alle de til gudstjenesten knyttede evangelier og epistler i dansk overs\u00e6ttelse med forklarende pr\u00e6dikener og j\u00e6rtegn (dvs. eksempler fra dagliglivet og legendelitteraturen). I fortalen siger han:<\/p>\n

Vor Herre bad selv sine v\u00e6rdige apostle gange om verden og pr\u00e6dike og l\u00e6re alle mennesker de hellige evangelier. Han sagde til dem: \u2018Hvilken som tror og bliver d\u00f8bt, han skal blive salig, hvilken som ikke tror, han skal ford\u00f8mmes evindelig\u2019. Ingen kan tro de hellige evangelier, uden han dem vel forstander. Forstander han dem ikke, da bliver han ford\u00f8mt. Thi (: derfor) er det nytteligt og vel tilb\u00f8rligt, at de uds\u00e6ttes (: overs\u00e6ttes) p\u00e5 ret danske for enfoldige l\u00e6gfolks skyld, som ikke forst\u00e5 latine og sagte (: velsagtens) ej heller fange (: f\u00e5r) tit pr\u00e6diken. Hvad nytte eller gavn kunne simpel almue fange af dem, om de aleneste l\u00e6stes for dem p\u00e5 latine, uden de og siden sagdes for dem p\u00e5 deres eget m\u00e5l.<\/p><\/blockquote>\n

Dern\u00e6st omtales det, at Bibelen blev affattet p\u00e5 hebraisk og gr\u00e6sk, just for at den tids mennesker skulle kunne forst\u00e5 den, og han udbryder h\u00f8jstemt:<\/p>\n

Havde nogen af dem (: apostlene) skrevet evangelier til Danmarks Rige, da havde han dem visselig skrevet p\u00e5 ret danske, s\u00e5 alle det forstandet havde, thi hvert menneske b\u00f8r at kunne dem p\u00e5 sit eget m\u00e5l. Ingen skal tro, at de ere helligere p\u00e5 et tungem\u00e5l end p\u00e5 et andet. De ere s\u00e5 gode p\u00e5 danske og tyske, som de ere p\u00e5 latine, n\u00e5r de ellers ret udtydes.<\/p><\/blockquote>\n

Med rette er dette citat, der udtrykker kernen i Christiern Pedersens syn p\u00e5 sprogene, gengivet p\u00e5 hans mindemur i Helsinge.<\/p>\n

Christian II\u2019s fremsynede planer om en dansksproget skolegang for hele folket, beskrevet i kongens Skoleordinans fra 1522, har han kendt og billiget og m\u00e5ske ogs\u00e5 bidraget til udformningen af.<\/p>\n

\n

\"Christiern
Christiern Pedersens sprogpolitiske 'programerkl\u00e6ring' fra hans mindemur i Helsinge, hvor han tilbragte sine sidste \u00e5r. (Foto: Arild Hald Kierkegaard)<\/figcaption><\/figure>\n

Den moderne danske skriftnorms grundl\u00e6gger<\/strong><\/h3>\n

Med sin store og alsidige bogproduktion<\/a> kom Christiern Pedersen til at pr\u00e6ge sproget varigt. Peter Skautrup har i Det danske Sprogs Historie<\/em> karakteriseret ham p\u00e5 f\u00f8lgende m\u00e5de: \u201cden klare, sagtmodige, lidt snusfornuftige humanist Christiern Pedersen med det brede, noget langsommeligt forl\u00f8bende foredrag [\u2026] hans sprog flyder let, er gennemskueligt og klart, uden antikviteter og bevidst holdt fri af tysken\u201d. Nogen stor original sprogkunstner var Christiern Pedersen ikke.<\/p>\n

Alt i alt skrev, oversatte eller bearbejdede han 26 b\u00f8ger, og af disse var kun tre p\u00e5 latin. Han og de andre reformatorer indvarsler \u2013 med Christian III\u2019s Bibel<\/em> fra 1550 som kronen p\u00e5 v\u00e6rket \u2013 intet mindre end et nyt sprogligt tidehverv, nemlig overgangen fra middelalderens gammeldansk<\/em> (ca. 1100\u20131525) til \u00e6ldre nydansk<\/em> (ca. 1525\u20131750). Pedersens sproglige betydning ligger ikke mindst p\u00e5 det ortografiske omr\u00e5de, hvor han var med til at grundl\u00e6gge og udbrede den skriftnorm, vi med en r\u00e6kke \u00e6ndringer endnu benytter os af.<\/p>\n

\u201cHan er blevet kaldt den danske litteraturs grundl\u00e6gger, men med mere ret kunde man kalde ham den danske skriftnorms grundl\u00e6gger\u201d (Skautrup).<\/p><\/blockquote>\n

Der var is\u00e6r i tidens h\u00e5ndskriftsprog en slem vane med at boltre sig i overfl\u00f8dige konsonantfordoblinger og ortografiske konsonantvarianter (f.eks. manndtt<\/em> mand, szelluff <\/em>selv); her greb Christiern Pedersen ordnende ind med sin enkle og forholdsvis konsekvente stavning. Af de reformer, han gennemf\u00f8rte, kan n\u00e6vnes d<\/em> for \u00e6ldre th<\/em> (i du<\/em>, dig<\/em>, den <\/em>osv.) eller dh<\/em> (i lade<\/em>, r\u00f8d <\/em>osv.). Fordelingen af nn :<\/em> nd<\/em> og ll : ld<\/em> regulerede han ud fra etymologiske principper \u2013 urigtigt i ord som br\u00e6nde<\/em> og finde<\/em> (oldn. brenna<\/em>, finna<\/em>). Dobbeltskrivning af lang vokal i lukket stavelse fik han stort set afskaffet.<\/p>\n

Med N.F.S. Grundtvigs ord skar Christiern Pedersen pennen, dvs. skabte det skriftsprog, hvormed kommende sl\u00e6gtled kunne udtrykke sig p\u00e5 modersm\u00e5let.<\/p>\n

Nogle forslag til videre l\u00e6sning:<\/strong><\/h3>\n

Jens Anker J\u00f8rgensen: Humanisten Christiern Pedersen. En pr\u00e6sentation<\/em>. 2007.<\/p>\n

C. J. Brandt: Om Lunde-Kanniken Christiern Pedersen og hans Skrifter<\/em>. 1882.<\/p>\n

Peter Skautrup: Det danske Sprogs Historie<\/em> II. 1947.<\/p>\n

Allan Karker: \u201cOmkring Christiern Pedersens Bibel\u201d. I: Flemming Lundgreen-Nielsen m.fl. (red.): Ord, Sprog oc artige Dict. Festskrift til Poul Lindeg\u00e5rd Hjorth<\/em>. 1997. S. 115\u201325.<\/p>\n

.<\/span><\/p>\n

Et kort uddrag af Karl Magnus\u2019 kr\u00f8nike <\/em><\/strong>i tre versioner<\/strong><\/h3>\n\n\n\n\n
B\u00f8rglum-h\u00e5ndskriftet<\/strong>
\n1480<\/td>\n		Ghemens udgave<\/strong>
\nca. 1509<\/td>\n		Christiern Pedersens udgave<\/a><\/strong>
\n1534<\/td>\n<\/tr>\n
Reymer her<\/em>tugh [\u2026] sende the<\/em>m till k wittelin the<\/em>m f\u00f8rde droffgant som all tidh war kongh wittelins sendebwdh ok kam<\/em> till k. ock sade rolandh \u00e6r ower<\/em>wun<\/em>nen wij sloge xvc<\/sup> aff hans folk ok f\u00f8rde alle theris<\/em> howe<\/em>t hiid ok roland rymde siellff i ryn kongh wittelin war so gladh ath n\u00e6ppeleghe feck gl\u00e6dhe<\/em>n rom i hans br\u00f8sth, ok sade till drotningen<\/em> nw \u00e6re<\/em> frankes men<\/em> owe<\/em>r wun<\/em>nen<\/em> ok frankerige \u00e6r wun<\/em>nen till myn<\/em> hand hon swaret<\/em> tr<\/em>o thet<\/em> som troligt \u00e6r ok gl\u00e6dis<\/em> madelege oft\u00e6 syge<\/em>r bwdhet<\/em> mer \u00e6n skedh \u00e6r i hwat te syge doch \u00e6r ick\u00e6 roland d\u00f8dh kongen worth vredh ok slogh hen<\/em>ne weth \u00f8get<\/em> Ok n\u00e6sen bl\u00f8ddh\u00e6<\/td>\nReymer hertug [\u2026] sendhe them til koning wittelin the<\/em>m f\u00f8rede dorgan<\/em>t som alt tijd wor koning wittelins sendebudh han kom<\/em> tijl koningen<\/em> oc sagde rolan<\/em>d \u00e6r offuerwun<\/em>nen wij sloge xv. hun<\/em>drede aff han<\/em>s folck oc f\u00f8rde alle theris hoffuede hydh oc roland rymdhe sielff i effwene ryn Koning wittelin gledes saa at n\u00e6ppelige fik gl\u00e6den rom i hans bryst oc sagde til drotninghen nw \u00e6re franckeriges m\u00e6n skemde oc frankerige \u00e6r wunnet til myn hand Hun<\/em> swaredhe madhelighe offthe sighe budhe<\/em>n mere en skeet \u00e6r ee hwat the sighe tha \u00e6r rolan<\/em>d icke d\u00f8t koninghen wordh wredh oc slo henne with \u00f8ghet at n\u00e6sen bl\u00f8ddhe<\/td>\nReymer hertug [\u2026] sende dem till Kong Vitelin, met Dorgant som altid waar Kong Vitelins sendebud Dorgant kom till kongen oc sagde, Roland er offuer wunden Vi sloge xv hun<\/em>drede aff han<\/em>s folck, oc f\u00f8rde alle deris hoffued hid oc Rolan<\/em>d rymde sielff i elffuen<\/em> som<\/em> kallis Rin kong Vittelin gleddis saa offuer maade at hans glede fick neppelige rum i hans bryst och sagde til drotningen Nw ere Franckeriges mend slagne oc Franckerige er wundet til myn hand hun swarede mandelige, offte sige bud mere en sket er, i hwad de sige, da er Roland icke d\u00f8d Kongen bleff wred oc slog hende wed \u00f8get ath nesen bl\u00f8dde<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Efter Poul Lindeg\u00e5rd Hjorth (udg.): Karl Magnus\u2019 kr\u00f8nike<\/em>. Kbh. 1960.<\/p>\n

Arild Hald Kierkegaard<\/strong><\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Forfatteren, overs\u00e6tteren og bogtrykkeren Christiern Pedersen reddede Saxos middelalderlige storv\u00e6rk fra undergang, talte for modersm\u00e5lets ret inden for kirke og skole og satte med sin lange r\u00e6kke af skrifter et afg\u00f8rende pr\u00e6g p\u00e5 det danske sprogs udvikling. Christiern Pedersen (ca. 1480\u20131554) blev f\u00f8dt i Helsing\u00f8r i et borgerligt milj\u00f8. Som atten\u00e5rig fik han en baccalaurgrad… L\u00e6s mere Den danske skriftnorms grundl\u00e6gger<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":84,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[45],"tags":[],"class_list":["post-5801","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-stavning","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5801","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/84"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5801"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5801\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5801"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5801"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5801"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}