{"id":5974,"date":"2010-05-18T22:56:07","date_gmt":"2010-05-18T20:56:07","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=5974"},"modified":"2010-05-18T22:56:07","modified_gmt":"2010-05-18T20:56:07","slug":"krimsk","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2010\/05\/18\/krimsk\/","title":{"rendered":"Krimsk"},"content":{"rendered":"
\"Den
Den procentvise andel af krimtatarer i Krims provinser i f\u00f8lge Sovjetunionens folket\u00e6lling i 1939.<\/figcaption><\/figure>\n

Kara G\u00fcn,<\/em> Den Sorte Dag<\/h3>\n

I dag, den 18 maj for 66 \u00e5r siden blev hele den samlede krimtatariske befolkning, m\u00e6nd og kvinder, b\u00f8rn og gamle, syge og raske, soldater og civile deporteret til Gulag \u00d8havet i Sibirien og Centralasien. Det skete blot f\u00e5 uger efter at den R\u00f8de H\u00e6r havde erobret Krim tilbage fra tyskerne.<\/p>\n

Midt under Anden Verdenskrigs kampe s\u00e5 Sovjetunionens milit\u00e6re ledelse sig i stand til at afse enorme resurser, materiel og mandskab, nok til at tvangsdeportere flere millioner mennesker fra en lang r\u00e6kke forskellige nationale grupper, deriblandt Krims tyrkisktalende befolkning som blev anklaget for kollektivt at have samarbejdet med tyskerne under bes\u00e6ttelsen. Hele nationer blev beskyldt for kollaboration med fjenden og straffet kollektivt uden lov og dom.<\/p>\n

I f\u00f8lge officielle opgivelser blev 199.626 personer deporteret fra Krim og krimske soldater og officerer fra den k\u00e6mpende sovjeth\u00e6r. Selv Ahmet Khan Sultan, som to gange var dekoreret som Sovjetunionens Helt, blev deporteret. Selv dem der havde organiseret partisankampen mod tyskerne, blev deporteret.<\/p>\n

Deportationen af de 200.000 krimtatarer var en utroligt effektiv og velplanlagt operation, gennemf\u00f8rt p\u00e5 bare tre dage under ledelse af chefen for det politiske politi, oberstl\u00f8jtnant Ivan Serov.<\/p>\n

To m\u00e5neder efter deportationen opdagede myndighederne at en h\u00e5ndfuld afsidesliggende krimtatariske fiskerlandsbyer var blevet overset. Den 20 juli ankom politiet og f\u00f8rte alle indbyggere ombord p\u00e5 en b\u00e5d som derefter blev s\u00e6nket under maskingev\u00e6rbeskydning.<\/p>\n

<\/p>\n

S\u00fcrg\u00fcn<\/em> – eksil i Centralasien<\/h3>\n

“De gav os kun to timer at g\u00f8re os klar til afgang i. Alle huse i alle landsbyerne blev clearet i l\u00f8bet af disse to timer. Det var is\u00e6r \u00e6ldre m\u00e6nd og b\u00f8rn der blev deporteret. I min familie var det min far, min mor og syv b\u00f8rn. Min stores\u00f8ster var 15 og jeg var kun halvanden m\u00e5ned gammel. Vi kunne kun tage de vigtigste ting med. Alt andet, huset, kv\u00e6get og mange andre ting som var blevet opbygget i \u00e5rhundreder, m\u00e5tte vi efterlade i vort hus.”<\/p><\/blockquote>\n

Det var en rejse med lurende d\u00f8d med folk stuvet sammen i kreaturvogne. Rejsen varede tre-fire uger og f\u00f8rte dem tv\u00e6rs over Kazakhstans afsvedne sommerstepper.<\/p>\n

“D\u00f8den h\u00f8stede de gamle, b\u00f8rnene, de svage. De d\u00f8de af t\u00f8rst, af kv\u00e6lning, af stanken..<\/p>\n

… P\u00e5 de lange str\u00e6k l\u00e5 ligene i bunker i vognene og gik i opl\u00f8sning, og under de kortvarige ophold, hvor der blev uddelt vand og mad, fik folk ikke lov til at begrave deres d\u00f8de, de m\u00e5tte efterlade dem langs jernbanesporene.\u201d<\/p><\/blockquote>\n

Det ansl\u00e5s at omkring 100.000 krimtatarer d\u00f8de undervejs og i de f\u00f8rste \u00e5r i eksilet hvor mange d\u00f8de af sult og sygdomme.<\/p>\n

“Da vi ankom blev vi indkvarteret i barakker uden nogen form for komfort. Vi ni personer boede i \u00e9t lille rum. Vort arbejde var at f\u00e6lde store tr\u00e6er. Det var meget h\u00e5rdt arbejde. Det var meget koldt, ned til minus 45\u00b0. Vi boede i en lille landsby, og m\u00e5tte ingen steder tage, vi skulle blive p\u00e5 dette ene sted. Hvis man fx gik til nabolandsbyen, kunne de s\u00e6tte \u00e9n i f\u00e6ngsel i 15 \u00e5r. S\u00e5danne tilf\u00e6lde var der mange af. I tusindvis af familjer var blevet adskilt under deportationen.”<\/p><\/blockquote>\n

Forvisning \u00f8stp\u00e5 er en gammel russisk straf for politiske forbrydelser. Mange af den russiske revolutions ledere, inklusive Stalin selv, har v\u00e6ret i arbejdslejr i Sibirien. Da de selv kom til magten udviklede de denne h\u00e6derkronede id\u00e9 til perfektion.<\/p>\n

Sibirien og Centralasien blev kommunisternes losseplads for u\u00f8nskede mennesker, enkeltpersoner s\u00e5vel som folkeslag. I Lenin- og Stalintiden blev mange millioner mennesker interneret i tvangsarbejdslejrene, Da terroren var v\u00e6rst midt i 30\u2019erne sad m\u00e5ske mere end 5% af Sovjetunionens samlede befolkning interneret.<\/p>\n

De koloniserede folkeslag havde i stort omfang st\u00f8ttet revolutionen i 1918. De havde i den set en mulighed for at slippe ud af det russiske greb, en forestilling Lenin st\u00f8ttede i skrift og tale, omend ikke i praksis. Da Stalin greb magten, indledtes en massiv integrationskampagne mod mindretallene. I l\u00f8bet af 1930erne blev de fleste politiske og intellektuelle ledere af de nationale mindretal likvideret eller sat i koncentrationslejr, uanset om de var kommunister eller ej. Ber\u00f8vet deres egne eliter l\u00e5 minoriteterne p\u00e5 den m\u00e5de \u00e5ben for russificeringen.<\/p>\n

Alfabetskift<\/span><\/h3>\n

I lighed med et halvt hundrede andre sprog i Sovjetunionen blev ogs\u00e5 krimtatarisk udsat for flere alfabetskift. Krimtatarerne er muslimer og skrev derfor deres sprog med arabiske bogstaver. Men i 1928 gik man over til latinske. Det skete som en moderniseringsbestr\u00e6belse anf\u00f8rt af de s\u00e5kaldte nationalkommunister, som havde til hensigt at afsk\u00e6re nye generationer af krimtatarers forbindelse til deres folks fortid, til deres kulturelle arv, for at bygge en fremtid uden den tyngende historiske arv.<\/p>\n

Overgangen til latinske bogstaver skete omtrent samtidig i en lang r\u00e6kke sprog, og de forskellige tyrkiske sprog byggede deres nye latinske ortografi p\u00e5 det “Forenede alfabet for de tyrkiske sprog” som var blevet vedtaget p\u00e5 en stor konference i Baku i Azerbajdjan i 1926. Det er det alfabet der bruges af tyrkiske og aserbajdjansk i dag.<\/p>\n

I 1938 skiftede man til det kyrilliske alfabet. Denne gang var det et dekret fra Moskva, alle de nationale kommunister var henrettet eller sad i koncentrationslejr. Og denne gang var der ikke noget samarbejde mellem de tyrkiske sprog. Det tillod Moskva ikke, form\u00e5let var at splitte de tyrkiske folk der nu fik skriftsprog der var s\u00e5 forskellige som muligt.<\/p>\n

Men i forbindelse med de mange sovjetiske folkeslags voksende nationale og historiske bevidsthed i 1980erne, besluttede krimtatarerne at g\u00e5 tilbage til det latinske alfabet igen, og dets udformning blev betroet professor ved P\u00e6dagogisk Institut i Tasjkent, Uzbekistan, Aider Memetov, den f\u00f8rste krimtatar med en sprogvidenskabelig uddannelse.<\/p>\n

Russisk har ingen rundede fortungevokaler, y<\/em> og \u00f8,<\/em> men det har krimsk, lige som alle andre tyrkiske sprog. Som almindeligt er, argumenterer Memetov med at krimsks sproglige struktur derfor ikke kan afspejles tilfredsstillende med kyrilliske bogstaver. Men det er naturligvis noget sludder. Man kan jo bare lave nogle nye kyrilliske bogstaver eller bruge en digraf (som fx i dansk, hvor de to bogstaver ng<\/em> st\u00e5r for lyden \u014b.)<\/em> Og det er netop ogs\u00e5 s\u00e5dan har man gjort i alle de tyrkiske sprog der skrives med kyrilliske bogstaver. Dansk \u00f8<\/em> og tyrkisk \u00f6<\/em> er jo ogs\u00e5 tilpasninger af det latinske bogstav o.<\/em><\/p>\n

Den virkelige grund til at \u00f8nske et latinsk alfabet er identitetspolitisk. Kyrilliske bogstaver symboliserer krimtatarisks underkastelse under russisk, latinske en \u00e5bning mod verden uden for den russiske sf\u00e6re.<\/p>\n

Det krimtatariske sprog har lidt alvorligt under eksilet. Krimtatarer der er under 70, kender d\u00e5rligt deres modersm\u00e5l. Mange af dem kan tale det p\u00e5 familjeniveau, men mange andre kan det overhovedet ikke. Kun et par % af den krimtatariske befolkning behersker sproget s\u00e5 de vil kunne lave en skriftlig rapport eller holde en tale p\u00e5 et m\u00f8de p\u00e5 krimsk. Forhandlingerne p\u00e5 krimtatarernes f\u00f8rste parlamentariske forsamling i 1991 foregik p\u00e5 russisk.<\/p>\n

Deportation og rehabilitering<\/h3>\n

De f\u00f8rste forvisninger skete allerede i 1920erne hvor kosakker blev deporteret fra Kaukasus til Sibirien. I 1937 blev over 100.000 koreanere tvangsforflyttet til Centralasisen fra gr\u00e6nsen til Korea og Kina. Under Anden Verdenskrig tog deportationerne virkelig fart. I 1940-41 blev volgatyskerne deporteret og i 1943-44 tjetjenerne, ingusjerne, meskheterne, karatjajerne, balkarerne, kalmykkerne.<\/p>\n

For disse nationaliteters vedkommende var det hele befolkningen der blev deporteret, rub og stub, for andres vedkommende (fx baltere, polakker, finner, kurdere, gr\u00e6kere) var det kun en del. Mange af deres efterkommere lever den dag i dag i Centralasien.<\/p>\n

I Usbekistan var tyskere og koreanere blandt landets st\u00f8rste mindretal, og l\u00e6ngere nede ad listen kommer s\u00e5 krimtatarerer og andre deporterede folkeslag. Under omv\u00e6ltningerne i Kirgisien i sidste m\u00e5ned var der ogs\u00e5 sammenst\u00f8d mellem kirgisere og meskheter hvis for\u00e6ldre eller bedstefor\u00e6ldre var blevet deporteret fra Kaukasus.<\/p>\n

I 1956 blev anklagerne for samarbejde med tyskerne trukket tilbage og de deporterede folkeslag blev rehabiliteret, dog uden at f\u00e5 erstatning eller kompensation. Det skete ved generalsekret\u00e6r Khrustjovs hemmelige tale til den 20. partikongres, hvor han undsagde stalintidens forbrydelser (som han selv havde deltaget ivrigt i). De fordrevne fik lov at vende tilbage til deres hjemland, undtagen volgatyskerne, meskheterne og krimtatarerne. Men i 60erne begyndte folk at vende tilbage illegalt. Ved Sovjetunionens sammenbrud i 1991 boede omkring en kvart million krimtatarer igen p\u00e5 Krim.<\/p>\n

Men hjemlandet havde jo ikke st\u00e5et tomt siden deportationen. Nu boede der andre mennesker i folks huse og andre dyrkede deres jord og drev deres virksomheder. En del af disse mennesker var ogs\u00e5 tvangforflyttede. Det var russere og ukrainere der blev tvunget til eller betalt for at bos\u00e6tte sig p\u00e5 Krim, og i 1954 for\u00e6rede<\/em> Khrustjev Krim til Ukraine i f\u00f8dselsdagsgave!<\/p>\n

I dag er russere og ukrainere Krims st\u00f8rste folkeslag, og den oprindelige befolkning, krimtatarerne, ligger p\u00e5 en fjern tredjeplads. Der er talrige lokale konflikter i forbindelse med de fordrevnes tilbagevenden til deres eksproprierede ejendomme.<\/p>\n

Krimtatarerne<\/h3>\n

Krim har i \u00e5rtusinder v\u00e6ret en smeltedigel af folkeslag. Der var gr\u00e6ske kolonier helt tilbage i 800-tallet fvt, og siden har mange forskellige folkeslag sl\u00e5et sig ned p\u00e5 halv\u00f8en, iransktalende kimmerer og skyter, germansktalende goter, tyrkisktalende hunner, khazarer og kiptjaker, og ogs\u00e5 bulgarere og armeniere. Krims befolkning var en blanding af alle disse folkeslag. De beholdt typisk deres religion, men talte krimtatarisk. Krimsktalende armeniere, bulgarer og gr\u00e6kere blev ogs\u00e5 deporteret i 1944.<\/p>\n

I 1223 blev Krim erobret af mongolerne, hvis soldater var tyrkisktalende tatarer fra Centralasien. Det var deres sprog der blev til krimtatarisk, men befolkningen var som sagt en blanding af mange forskellige folkeslag. Krimtatarer er ikke en betegnelse de selv er glade for. De kalder sig q\u0131r\u0131ml\u0131lar,<\/em> ‘dem fra Q\u0131r\u0131m’, ‘krimere’, og anser ikke sig selv for tatarer. Men det g\u00f8r omverden, is\u00e6r den russiske. Dertil kommer at ‘tatar’ har en neds\u00e6ttende klang af ‘barbar’ p\u00e5 russisk.<\/p>\n

I \u00e5rhundrederne efter den mongolske erobring opstod der et selvst\u00e6ndigt, blomstrende Krim under Giray-familjens styre som var en lokal stormagt indtil 1700-tallet. I 1571 kunne sultan Devlet Giray endda angribe Moskva og br\u00e6nde byens forst\u00e6der ned.<\/p>\n

I 1771 erobrede Rusland Krim og et stort antal krimtatarer flygtede til Osmannerriget, hvor de blandt andet blev bosat i Bulgarien, som dengang var tyrkisk. Det russiske pres mod syd fortsatte, og i 1853-55 f\u00f8rte en alliance mellem England, Frankrig og Tyrkiet til Krimkrigen der igen \u00f8delagde landet og sendte mange krimtatarer p\u00e5 flugt til Tyrkiet hvor deres efterkommere lever i dag.<\/p>\n

I \u00e5rene efter revolutionen f\u00f8rtes mange af kampene mellem ‘de hvide’ og ‘de r\u00f8de’ p\u00e5 Krim. Det endte med de r\u00f8des sejr og oprettelse af *Den Autonome Socialistiske SovjetRepublik Krim” som eksisterede fra 1924 frem til verdenskrigen i 1941.<\/span><\/p>\n

Der var jo et gotisk befolkningsisl\u00e6t p\u00e5 Krim helt tilbage fra folkevandringstiden i det 4. \u00e5rhundrede, og gotisk taltes m\u00e5ske stadig s\u00e5 sent som i 1700-tallet. Det havde nazisterne h\u00e6ftet sig ved, og deres projekt gik ud p\u00e5 at fjerne hele befolkningen, bos\u00e6tte halv\u00f8en med tyskere og indrette et ‘Gotenland’, en slags subtropisk Idealtyskland.
\n<\/span><\/p>\n

Det blev i stedet kommunisterne der gennemf\u00f8rte deportationen, og efter den forsvandt <\/span>den autonome socialistiske sovjetrepublik Krim<\/span> fra jordens overflade og fra officielle dokumenter som havde den aldrig eksisteret. Myndighederne gik i gang med systematisk at \u00f8del\u00e6gge den krimtatariske kulturarv, dokumenter p\u00e5 krimtatarisk blev br\u00e6ndt, b\u00e5de klassiske og marxistiske skrifter, gravsteder blev sl\u00f8jfet, og krimtatariske stednavne blev skiftet ud med russiske og ukrainske.<\/span><\/p>\n

Det er den dag i dag et ul\u00f8st problem hvordan Krims fordrevne indf\u00f8dte befolkning skal kompenseres e<\/span>fterh\u00e5nden som de vender tilbage. “Det var ikke os der deporterede jer”, siger de russere og ukrainere der i dag besidder halv\u00f8en. “Det var heller ikke os russere”, siger de i Kreml, “det var Sovjetunionen”. Som ikke findes mere.<\/span><\/p>\n

Ole Stig Andersen<\/strong>
\nRedakt\u00f8r, Sprogmuseet.dk<\/span><\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Kara G\u00fcn, Den Sorte Dag I dag, den 18 maj for 66 \u00e5r siden blev hele den samlede krimtatariske befolkning, m\u00e6nd og kvinder, b\u00f8rn og gamle, syge og raske, soldater og civile deporteret til Gulag \u00d8havet i Sibirien og Centralasien. Det skete blot f\u00e5 uger efter at den R\u00f8de H\u00e6r havde erobret Krim tilbage fra… L\u00e6s mere Krimsk<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[9],"tags":[88,110,112,140,185,257,368,463,922,1101,1335,1605,1608,1609,1662,1689,1991,1982,2066,3415,2218,2454,2522,2615,2740,3023,3025,3191,3197,3277,3393],"class_list":["post-5974","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-deportationer","tag-aider-memetov","tag-alfabeter","tag-alfabetskift","tag-anden-verdenskrig","tag-arabisk","tag-azerbajdjansk","tag-bogstaver","tag-centralasien","tag-fortungevokal","tag-gulag","tag-islam","tag-krim","tag-krimsk","tag-krimtatar","tag-kyrillisk","tag-latin","tag-mrkedage","tag-muslim","tag-ng","tag-3415","tag-ortografi","tag-religion","tag-rusland","tag-sibirien","tag-sovjetunionen","tag-tasjkent","tag-tatar","tag-tyrkisk","tag-tyskland","tag-uzbekistan","tag-y","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5974","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5974"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5974\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5974"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5974"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5974"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}