{"id":6018,"date":"2010-05-21T00:02:17","date_gmt":"2010-05-20T22:02:17","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=6018"},"modified":"2010-05-21T00:02:17","modified_gmt":"2010-05-20T22:02:17","slug":"tjerkesserne-21-maj-1864-2014","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2010\/05\/21\/tjerkesserne-21-maj-1864-2014\/","title":{"rendered":"Tjerkesserne 21. maj 1864-2014"},"content":{"rendered":"
\"x\"
Tjerkessere over hele verden h\u00f8jtideligholder i dag mindedagen for folkedrabet 21. maj 1864<\/figcaption><\/figure>\n

Det er ikke blot i Danmark der markeres et 150 \u00e5rs jubil\u00e6um i 2014, ogs\u00e5 det kaukasiske folkeslag tjerkesserne, som findes spredt over flere kontinenter, markerer i 2014 150-\u00e5ret for deres fordrivelse og flugt fra Kaukasus.<\/p>\n

<\/p>\n
\"Tjerkessere
Der er voksende protester over at vinter-OL 2014 skal finde sted lige oven p\u00e5 tjerkessernes grave i Sotji. Se www.nosochi2014.com<\/figcaption><\/figure>\n

Det sker samtidig med afholdelsen af Vinterolympiaden i den russiske Sortehavsby Sotji, som er det sidste sted tjerkesserne blev udskibet fra efter nederlaget i 1864, og som var hjemsted for det sidste tjerkessiske parlament.<\/p>\n

Ydermere vil de alpine discipliner finde sted i Krasnaja Poljana, som i nutiden is\u00e6r er kendt som hjemsted for Putins sommerhus, men som for tjerkesserne er det mytologiske sted Kbaada,<\/em> hvor man led det endelige milit\u00e6re nederlag i den 101 \u00e5r lange krig mod Rusland.<\/p>\n

Tjerkessere i mange lande markerer dette nederlag hvert \u00e5r den 21 . maj, som er den dag hvor det russiske milit\u00e6r afholdt en sejrsparade i Krasnaja Poljana\/Kbaada.<\/p>\n

For tjerkesserne finder Vinter OL derfor sted p\u00e5 omr\u00e5der, som ikke blot har symbolsk v\u00e6rdi, men hvor mange tjerkessere d\u00f8de og ligger begravet. Dagen er officiel s\u00f8rgedag i de nordkaukasiske republikker.<\/p>\n

<\/p>\n

\"Etnisk
Etnisk kort over Kaukasusregionen. Tjerkesserne er nr 1, 2, 3 og 4, klokken 9-12 p\u00e5 kortet.<\/figcaption><\/figure>\n
\"De
De kaukasiske republikkers formelle opdeling. I januar i \u00e5r skabtes en ny administrativ enhed, det Kaukasiske Forbunds Distrikt, best\u00e5ende af seks af de nordkaukasiske republikker som bliver lagt under Stavropolprovinsen. Den vestligste, Adygea, bliver lagt under Krasnodarprovinsen. <\/figcaption><\/figure>\n

De nordvestkaukasiske republikker<\/h3>\n

I Kaukasus findes tjerkesserne i dag prim\u00e6rt i de tre vestligste republikker i Nordkaukasus, Kabardien-Balkarien, Karatjai-Tjerkessien og Adygea som hhv. kabardere, tjerkessere og adygere<\/strong>. Balkarerne<\/a> og karatjaierne er to n\u00e6rt besl\u00e6gtede tyrkisktalende folkeslag, som er bosat i de sydligste bjergrige egne i de to f\u00f8rstn\u00e6vnte republikker.<\/p>\n

Republiksammens\u00e6tningen illustrerer tydeligt den sovjetiske del-og-hersk politik i omr\u00e5det, hvor man p\u00e5 trods af den officielle ceremonielle nationalitetspolitik bevidst undgik at s\u00e6tte de tjerkessiske folk sammen i en f\u00e6lles republik. Det illustrerer ogs\u00e5 den sovjetiske s\u00e5kaldte \u2019etniske ingeni\u00f8rkunst\u2019 (ethnic engineering), for mens kabarderne er en historisk veletableret tjerkessisk stamme, s\u00e5 er begge de to andre f\u00e6llesbetegnelser \u2013 \u2019adyg\u2019 er tjerkessernes egenbetegnelse og \u2019tjerkes\u2019 er den russiske betegnelse \u2013 som blev til nye betegnelser for tjerkessiske grupper af blandet stammem\u00e6ssig herkomst. Herved kom de sovjetiske myndigheder (uforvarende) til at etablere nye etniske kategorier og administrativt-territorielle enheder, som alene p\u00e5 baggrund af navnet fik stor symbolsk betydning \u2013 is\u00e6r blandt den talst\u00e6rke diaspora.<\/p>\n

I Kabardien-Balkarien udg\u00f8r kabarderne nu flertallet med 55%, medens balkarerne udg\u00f8r lidt over 10%. I Karatjai-Tjerkessien er det tjerkesserne der udg\u00f8r et mindretal p\u00e5 lidt over 10% mens hverken karatjaierne eller russerne udg\u00f8r et direkte flertal. I disse to republikker m\u00e5 de etniske russere som regel finde sig i at v\u00e6re tredjevalg n\u00e5r indflydelsesrige politiske poster skal bes\u00e6ttes, p\u00e5 trods af at de er den n\u00e6stst\u00f8rste gruppe i begge tilf\u00e6lde. En del af de etniske russere har valgt at flytte, dels pga. forringede karriere- og besk\u00e6ftigelsesmuligheder og dels pga. \u2019etnificeringen\u2019 af samfundene.<\/p>\n

Alligevel kan man tale om en fortsat russificering, ikke blot fordi det er magtens sprog og f\u00e6llessproget, men is\u00e6r fordi de russisksprogede medier \u2013 is\u00e6r de elektroniske medier \u2013 har opn\u00e5et en omfattende dominans. I Adygea udg\u00f8r adygerne et mindretal p\u00e5 under 30 %, men har alligevel s\u00e6rstatus, bl.a. skulle pr\u00e6sidentkandidater tidligere tale tjerkessisk, og den tradition ser ud til at forts\u00e6tte efter at pr\u00e6sidenten nu udpeges fra Moskva. Der findes yderligere omkring 20.000 tjerkessere ved Sortehavskysten i Krasnodar Krai.<\/p>\n

Tjerkessisk identitet<\/h3>\n

Tjerkesserne regnes for et indf\u00f8dt kaukasisk folk og deres sprog tilh\u00f8rer den nordvestkaukasiske<\/span> sproggruppe. Deres historie i regionen fremg\u00e5r bl.a. af en lang r\u00e6kke landkort fra is\u00e6r 1500-tallet til 1800-tallet \u2013 disse kort er blevet genoptryk utallige gange efter Sovjetunionens opl\u00f8sning og talrige versioner kan findes p\u00e5 internettet. Nogle tjerkessiske stammer, f.eks. kabarderne, boede tidligere i lavlandet op til Don-floden, men blev langsomt presset ned mod de kaukasiske bjerge efterh\u00e5nden som Rusland rykkede mod syd og kosakker blev bosat i omr\u00e5derne.<\/p>\n

\"Efter
Efter fordrivelsen i 1864 blev kaukasiske flygtninge i den tyrkiske del af det Osmanniske Rige hovedsagelig bosat i et b\u00e6lte midt ned gennem landet som en slags st\u00f8dpude mellem tyrkere i vest og kurdere i \u00f8st, og efter Tyrkiets nederlag i 1. Balkankrig 1878 p\u00e5 sultanatets krongodser syd og \u00f8st for Marmarahavet.<\/figcaption><\/figure>\n

I diasporaen ansl\u00e5s det ofte at der findes mellem to og fire millioner tjerkessere, men disse tal er sv\u00e6re at fastsl\u00e5 pga. manglende statistikker is\u00e6r i Tyrkiet, hvor man regner med at seks til syv millioner er af kaukasisk afstamning \u2013 heraf er flertallet af tjerkessisk afstamning.<\/p>\n

Der findes i Tyrkiet mere end to hundrede tjerkessiske landsbyer, hvoraf hovedparten er lokaliseret p\u00e5 den anatolske h\u00f8jslette. Usikkerheden om tallene skyldes ogs\u00e5 at betegnelsen tjerkesser ofte er blevet brugt om alle migranter fra Kaukasus.<\/p>\n

\"Tjerkesser\"
Den karakteristiske tjerkessiske kl\u00e6dedragt med patroner p\u00e5 brystet \u2013 tjerkeskaen \u2013 er verden over mest kendt som kosakkernes kl\u00e6dedragt. Men kosakkerne havde overtaget den fra tjerkesserne, som de gennem \u00e5rhundrederne kom i t\u00e6ttere og t\u00e6ttere kontakt med efterh\u00e5nden som den russiske imperiale udvidelse bredte sig mod syd. Dette billede er fra den danske geograf Oluf Langes bes\u00f8g i Kaukasus, som udkom som bog i 1891.<\/figcaption><\/figure>\n

F\u00f8rst efter Sovjetunionens sammenbrud og efterf\u00f8lgende krige i Abkhasien og Tjetjenien begyndte der at ske en vis udskilning og etablering af nye etnisk definerede kaukasiske grupperinger. Men man finder stadig f.eks. tjetjenere og abkhasere som aktive i tjerkessiske foreninger og organisationer (dog sj\u00e6ldent mere end 10-20%) \u2013 hvilket dels er et udtryk for en form for f\u00e6lles-kaukasisk solidaritet og dels en praktisk anordning i omr\u00e5der hvor der ikke er folk nok til at danne en etnisk-defineret forening.<\/p>\n

I \u00f8vrigt blev betegnelsen \u2019tjerkessere\u2019 allerede i 1800-tallet ofte anvendt som f\u00e6llesbetegnelse for de kaukasiske bjergfolk som gennem mange \u00e5rtier opn\u00e5ede en mytologisk status i Vesten for deres kamp mod Rusland. Den tjerkessiske diaspora findes ydermere i Mellem\u00f8sten, som f\u00f8lge af territorielle anvisninger under det Osmanniske Rige, i Vesteuropa is\u00e6r som g\u00e6stearbejdere fra Tyrkiet eller efterkommere heraf og i USA is\u00e6r pga. flytninger af hele landsbyer fra Golan-h\u00f8jderne efter at krigen i 1967 gjorde dem til flygtninge.<\/p>\n

Den russiske erobring af Tjerkessien<\/h3>\n

Det nordvestlige Kaukasus er efter Sovjetunionens sammenbrud \u2013 igen \u2013 blevet en gr\u00e6nseregion og har dermed f\u00e5et en st\u00f8rre geopolitisk betydning, hvilket bringer paralleller til situationen i 1800-tallet. Dette er senest set i forbindelse med krigen i mellem Georgien og Rusland i 2008 og den efterf\u00f8lgende anerkendelse af Abkhasien som selvst\u00e6ndig stat.<\/p>\n

I store dele af 1800-tallet var der i Storbritannien en udbredt frygt for at det ekspanderende russiske imperium skulle true de britiske besiddelser i Indien og i Mellem\u00f8sten. Via relativt nye medier som aviser og blade fulgte offentligheden med i krigene i Kaukasus, og ikke blot i Storbritannien men ogs\u00e5 andre steder i Europa blev der etableret tjekessiske st\u00f8ttekomiteer, som afholdt offentlige m\u00f8der og lobbyede politikerne til at bakke op om den tjerkessiske sag.<\/p>\n

Rusland mente at have ret til Tjerkessien efter at Tyrkiet i 1829 i Adrianopolis-traktaten afstod retten til den tjerkessiske Sortehavskyst til Rusland, men eftersom det Osmaniske Rige aldrig havde besiddet omr\u00e5det afviste tjerkesserne denne tolkning. Rusland henviser stadig til aftalen af 1829 \u2013 ogs\u00e5 turist-guider i Sotji.<\/p>\n

\"flag\"
Det tjerkessiske flag best\u00e5r af 12 gule stjerner p\u00e5 m\u00f8rkegr\u00f8n baggrund, som symboliserer de 12 vigtigste tjerkessiske stammer, og tre pile som symboliserer enhed og f\u00e6llesskab. Flaget blev tegnet af skotten David Urquhart i midten af 1830\u2019erne, da han som den m\u00e5ske mest ber\u00f8mte af de britiske akt\u00f8rer var aktiv i Tjerkessien. Han endte med at blive fyret fra den britiske ambassade i Konstantinopel pga. sin st\u00f8tte til tjerkesserne, som inkluderede aktiv st\u00f8tte til at bryde den russiske blokade af den tjerkessiske Sortehavskyst. Urquhart promoverede behovet for enhed og samarbejde mellem de tjerkessiske stammer og fyrster, som ellers holdt deres individuelle frihed h\u00f8jt og kun i begr\u00e6nset omfang havde samarbejdet. Den lange kamp mod den russiske invasion skabte gradvis et nyt nationalt f\u00e6llesskab blandt tjerkesserne.<\/figcaption><\/figure>\n

I 1830\u2019erne kom en del britiske udsendinge til Tjerkessien med det form\u00e5l at vurdere mulighederne for at st\u00f8tte deres kamp mod Rusland. En del af disse udsendinge endte med selv at blive personligt aktive i tjerkessernes kamp, og flere skrev efterf\u00f8lgende b\u00f8ger om deres ophold i Tjerkessien. Disse b\u00f8ger bliver i disse \u00e5r genoptrykt og till\u00e6gges stor betydning for beskrivelsen af politik og hverdagsliv i datidens Tjerkessien.<\/p>\n

I 1836 valgte tjerkesserne at offentligg\u00f8re en s\u00e5kaldt selvst\u00e6ndighedserkl\u00e6ring i det engelske blad Portfolio, som var t\u00e6t knyttet til det britiske udenrigsministerium. Erkl\u00e6ringen inkluderede et landkort over Tjerkessien, som var redigeret af den britiske udenrigsminister Lord Palmerston. I forl\u00e6ngelse heraf blev tjerkessiske delegationer sendt til ikke blot Storbritannien, men ogs\u00e5 til Tyrkiet og Frankrig, hvor der ligeledes fandtes tjerkessiske st\u00f8ttekomiteer. Storbritannien anerkendte i 1838 officielt Tjerkessien.<\/p>\n

Alligevel endte Storbritannien med at tage en realpolitisk beslutning om ikke at udfordre Rusland via officiel st\u00f8tte til tjerkesserne. Dette scenarie gentager sig i 1856, hvor de allierede i forbindelse med udformningen af Parisertraktaten valgte at ignorere de nordkaukasiske \u00f8nsker. Noget lignende gjorde sig g\u00e6ldende i Versaillestraktaten i 1919, men p\u00e5 det tidspunkt var de fleste tjerkessere ikke l\u00e6ngere i Kaukasus.<\/p>\n

I begyndelsen af 1860\u2019erne havde Rusland indtaget store dele af Tjerkessien og hundredevis af landsbyer var blevet afbr\u00e6ndt og beboerne fordrevet. Tre af de resterende tjerkessiske stammer etablerede et parlament i Sashe\/Shakhe \u2013 nutidens Sotji \u2013 og anmodede igen vestlige stormagter om st\u00f8tte. Men trods megen offentlig diskussion og st\u00f8tte endte Storbritannien med at vurdere den tjerkessiske kamp for umulig og overlod dem til selv at k\u00e6mpe mod overmagten.<\/p>\n

Folkemord<\/h3>\n

Den efterf\u00f8lgende fordrivelse af tjerkesserne er af mange i b\u00e5de datiden og i eftertiden blevet betegnet som en tragedie og endda som et organiseret fors\u00f8g p\u00e5 folkemord. Det armenske folkemord omtales ofte som det f\u00f8rste fors\u00f8g p\u00e5 folkemord i det 20. \u00e5rhundrede. Andre har betegnet den tjerkessiske fordrivelse som det f\u00f8rste folkemord i moderne tid.<\/p>\n

Stort set hele Tjerkessien var lagt i ruiner og det er ansl\u00e5et at omkring 800.000 var blevet dr\u00e6bt som f\u00f8lge af krigene. Ansl\u00e5et mellem en halv og en hel million valgte efterf\u00f8lgende at s\u00f8ge eksil i Det Osmanniske Rige \u2013 blandt venligtsindede muslimske f\u00e6ller \u2013 da de ikke \u00f8nskede at flytte til de omr\u00e5der i lavlandet l\u00e6ngere mod nord som de russiske myndigheder kr\u00e6vede.<\/p>\n

\"Tjerkessernes
Tjerkessernes flugt over Sortehavet 1864 til Tyrkiet, Mellem\u00f8sten og Balkan (bl\u00e5 pile) og senere efter det tyrkiske nederlag i 1. Balkankrig (1878) fra tyrkisk Balkan til Mellem\u00f8sten og egnene syd og \u00f8st for Istanbul (r\u00f8de pile). Flugten i -64 kostede mange, mange tusinde livet, og b\u00e5dflygtningekatastrofen fik omfattende d\u00e6kning i britiske medier is\u00e6r, men ogs\u00e5 i Danmark. Mange tjerkessere vil den dag i dag ikke spise fisk fra Sortehavet, de kan jo have \u00e6dt af de druknede! Siden 1960erne er mange tusinde tjerkessere kommet til Vesteuropa som en del af arbejdskraftindvandringen fra Tyrkiet. Der er ogs\u00e5 nogle hundrede i Danmark. I 1967 flygtede tjerkessere til USA fra deres landsbyer i de syriske Golanh\u00f8jder som Israel havde erobret. Den seneste udvikling i den tjerkessiske diaspora er landsbyboere fra Kosova der blev fordrevet af albanere i 1998. De vendte 'tilbage' til Adygea i Nordkaukasus.<\/figcaption><\/figure>\n

At s\u00e5 stort et antal valgte at flygte kom bag p\u00e5 b\u00e5de de russiske og de tyrkiske myndigheder og en stor del af tjerkesserne omkom under frygtelige forhold undervejs. Mange skibe var s\u00e5 overfyldte at de sank i Sortehavet, s\u00e5 den dag i dag er der stadig mange tjerkessere i Tyrkiet, som ikke spiser fisk fra Sortehavet. Andre omkom undervejs til deres endelige lokalisering p\u00e5 den anatolske h\u00f8jslette, hvor de udhungrede men krigsvante tjerkessere ofte blev placeret i en slags bufferzone i forhold til andre befolkningsgrupper som armenere og kurdere. Kun omkring ti procent af tjerkesserne valgte at forblive i Rusland.<\/p>\n

Det er disse h\u00e6ndelser som har f\u00e5et tjerkessiske organisationer i b\u00e5de Nordkaukasus og i diasporaen til i 2006 formelt at anmode det russiske parlament om anerkendelse af den tjerkessiske fordrivelse som et folkemord. Da parlamentet afslog at g\u00f8re dette, blev den videresendt til Europar\u00e5det og Europaparlamentet, som indlemmede anmodningen i de l\u00f8bende diskussioner med Rusland om minoritetsrettigheder. I 2010 har tjerkessiske organisationer igen valgt at tage sagen op, men har denne gang undladt at sende den til det russiske parlament, men derimod direkte til det europ\u00e6iske parlament.<\/p>\n

I begge tilf\u00e6lde var der vedlagt en lang r\u00e6kke historisk dokumenter med ans\u00f8gningerne, hvilket bl.a. er resultatet af mange arkivstudier, som ofte har v\u00e6ret udf\u00f8rt eller st\u00f8ttet af de tjerkessiske organisationer. Mange har fundet inspiration i den armenske succes med at f\u00e5 forskellige landes parlamenter til at st\u00f8tte deres krav om anerkendelse af det armenske folkemord. Senest har det georgiske parlament diskuteret eventuelt at anerkende den tjerkessiske fordrivelse\/flugt som et folkemord<\/p>\n

\"Tjerkessisk
Tjerkessisk sk\u00f8nhed, malet af den franske orientalist Jean-L\u00e9on G\u00e9r\u00f4me i 1860erne. Bem\u00e6rk sl\u00f8ret. Tjerkessiske kvinder blev i \u00e5rhundreder anset for at v\u00e6re blandt de smukkeste og mest attraktive i de tyrkiske haremmer pga. deres hvide hud og bl\u00e5 \u00f8jne. Mange europ\u00e6ere var fascineret af Orientens haremmer, hvilket fremg\u00e5r af en del af datidens malerier, romaner og digte. Unge tjerkessiske kvinder kunne findes p\u00e5 datidens slavemarkeder, hvilket bl.a. H. C. Andersen har bevidnet. Det var is\u00e6r fattige tjerkessere som solgte deres b\u00f8rn som slaver, hvilket ikke kun blev anset for s\u00f8rgeligt, men ogs\u00e5 som en social opstigning. Adskillige af de osmanniske sultaner har gennem tiden haft tjerkessiske m\u00f8dre, hvilket anses for at have styrket relationen mellem Osmannerriget og Tjerkessien. Efter slaveriets afvikling og den russiske kolonisering af Kaukasus kunne man i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet finde tjerkessiske kvinder fremvist p\u00e5 udstillinger i Nordamerika og Europa, og ogs\u00e5 i Danmark. Tivoli udstillede tjerkessere i \u00e5r 1900.<\/figcaption><\/figure>\n

Tjerkesserromantik<\/h3>\n

Ogs\u00e5 i Danmark blev den tjerkessiske kamp mod russisk indlemmelse fulgt t\u00e6t, bl.a. fordi mange af reportagerne i de britiske aviser blev oversat og bragt i danske aviser. S\u00e5ledes lader Hostrup i sit ber\u00f8mte skuespil \u2019Genboerne\u2019 de studerende i K\u00f8benhavn diskutere om de skal sende deres indsamlede penge til st\u00f8tte til tjerkessernes frihedskamp. H. C. Andersen kendte ogs\u00e5 til tjerkesserne, men n\u00e6vner dog is\u00e6r deres smukke kvinder og flotte bjerge, som han dr\u00f8mmer om en dag at f\u00e5 at se.<\/p>\n

Kaukasus havde i 1800-tallet en stor tiltr\u00e6kningskraft for eventyrlystne rejseskribenter \u2013 b\u00e5de i tiden f\u00f8r og efter den endelige russiske sejr over tjerkesserne. Groft sagt kan disse inddeles i de pro-tjerkessiske og de pro-russiske. Danskerne C. A. Koefoed og Oluf Lange tilh\u00f8rer den sidste gruppe og rejste til Kaukasus enten via de russiske myndigheder eller som ansat her. Begge beskriver sk\u00f8nheden af landet og begr\u00e6der tjerkessernes flugt, men anser den russiske indlemmelse som en n\u00f8dvendighed i fremskridtets og civilisationens navn.<\/p>\n

\"Lermontov\"
Den russiske forfatter Lermontov var ligesom Pusjkin og Tolstoj t\u00e6t knyttet til Kaukasus. Her er en tegning han lavede i 1830erne. Lermontov og Pusjkin var i perioder forvist til Kaukasus. Lermontov mistede endda livet i en duel i Kaukasus, hvor hans hus i Pjatigorsk i dag fungerer som museum. Omr\u00e5det havde tidligere v\u00e6ret tjerkessisk, men var blevet erobret af Rusland i begyndelsen af 1800-tallet efter mange \u00e5rs krig, som havde presset tjerkesserne l\u00e6ngere op mod bjergene i syd. Pjatigorsk blev i 1800-tallet den russiske overklasses kursted \u2013 p\u00e5 linje med Baden-Baden i samtidens Mellemeuropa.<\/figcaption><\/figure>\n

Det tjerkessiske sprog<\/h3>\n

Det tjerkessiske sprog er af UNESCO blevet placeret p\u00e5 listen over truede sprog. Blandt diasporaen, hvor man gennem mere end seks generationer i landflygtighed har v\u00e6ret i stand til at fastholde sproget, er antallet af tjerkessisk-talende i disse \u00e5r for st\u00e6rkt nedadg\u00e5ende. Fra omkring 90% til 20% p\u00e5 en generation.<\/p>\n

I eksilet har tjerkesserne hidtil prim\u00e6rt boet i landsbyer, ofte relativt kompakt, hvilket har v\u00e6ret med til at bevare sproget. Den seneste generation er den f\u00f8rste som i overvejende grad er blevet urbaniseret i en kontekst hvor man har f.eks. tyrkisk eller arabisk som f\u00e6llessprog. En stigende grad af uddannelse i kombination med den almene globalisering har ogs\u00e5 medf\u00f8rt at engelsk er blevet et nyt sprog, som har medvirket til at skubbe tjerkessisk nedad p\u00e5 prioriteringslisten. Dette bekymrer i h\u00f8j grad de mange tjerkessiske foreninger og organisationer, som dog har sv\u00e6rt ved at komme op med en l\u00f8sning. Det skyldes bl.a. at i hjemlandet i Kaukasus benytter man det kyrilliske alfabet, mens man i diasporaen bruger det latinske eller arabiske alfabet.<\/p>\n

I de tre tjerkessiske republikker i Rusland er sproget bl.a. under pres pga. de mange russisksprogede elektroniske medier, men som et modtr\u00e6k har man gennem de seneste \u00e5rti styrket undervisningen i og p\u00e5 tjerkessisk i de tjerkessiske omr\u00e5der. Men antallet af tjerkessisksprogede aviser er mindre end i 1990\u2019erne, s\u00e5 ogs\u00e5 mht. de trykte medier er sproget under pres. Det faktum at tjerkesserne i b\u00e5de Adygea og Karatjai-Tjerkessien udg\u00f8r et mindretal, har betydet at tjerkessisk spiller en betydelig mindre rolle her end i Kabardien-Balkarien. For mange betyder det at denne republik nu har en \u00f8get symbolsk betydning, som det m\u00e5ske sidste sted hvor sproget kan overleve p\u00e5 en b\u00e6redygtig facon.<\/p>\n

De tjerkessiske sprog er enest\u00e5ende ved at have ganske f\u00e5 vokaler. Til geng\u00e6ld har de mange flere konsonanter end dansk. Det tjerkessiske sprog ubykh<\/em>, hvis sidste taler d\u00f8de i Tyrkiet i 1992, havde 78 konsonanter og to vokaler. Kabardisk har 56 bogstaver som man kan l\u00e6re her i tre afsnit. Det er i den tredje video man kan h\u00f8re de virkelig interessante sproglyde:<\/p>\n

<\/embed><\/object><\/p>\n

Hvis man vil se\/h\u00f8re hele det kabardiske alfabet, findes f\u00f8rste del af kurset her<\/a> og anden del her<\/a>.<\/p>\n

Tjerkesserne er muslimer s\u00e5 tjerkessisk blev oprindelig skrevet \u2013 n\u00e5r det en sj\u00e6lden gang blev skrevet \u2013 med arabiske bogstaver. I 1928 skiftede man til latinske bogstaver og bare ti \u00e5r senere til kyrilliske. Men i diasporaen skrives tjerkessisk b\u00e5de med arabiske og \u2013 is\u00e6r \u2013 latinske bogstaver efter folks mere eller mindre hjemmelavede regler.<\/p>\n

Her f\u00f8lger en video med en TV-nyhedsreportage om en tjerkessisk kulturfestival i 2008 i republikken Adygea. Den er p\u00e5 tjerkessisk s\u00e5 man kan f\u00e5 en id\u00e9 om hvordan sproget lyder.<\/p>\n

<\/embed><\/object><\/p>\n

Og et klip fra al-Jazeera om fors\u00f8gene p\u00e5 at bevare tjerkessisk i Amman, som i dag har sm\u00e5 to mio indbyggere, men som blot var en lille tjerkessisk by, da den i 1921 blev Jordans hovedstad.<\/p>\n

<\/embed><\/object><\/p>\n

Internettet<\/h3>\n

Som et interessant paradoks i forhold til sv\u00e6kkelsen af sproget foreg\u00e5r der i disse \u00e5r en omfattende ren\u00e6ssance for tjerkessisk kultur generelt via internettets stigende udbredelse og tilg\u00e6ngelighed. B\u00e5de i Rusland og Tyrkiet har de tjerkessiske minoriteters adgang til internettet v\u00e6ret begr\u00e6nset og kontrolleret, men der er gennem de senere \u00e5r opst\u00e5et nye muligheder. I Rusland bl.a. fordi det er blevet sv\u00e6rere at kontrollere de enkelte brugere i samme omfang som tidligere og i Tyrkiet fordi man i takt med tiln\u00e6rmelsen til EU har indf\u00f8rt reformer i forhold til minoriteters rettigheder til at organisere sig og til at publicere og kommunikere med omverdenen.<\/p>\n

\"Forside
Forside af det tyrkiske magasin Kafkasya Forumus 2007-nummer om OL i Sotji. Der udgives en del af den slags tidsskrifter i den tjerkessiske diaspora.<\/figcaption><\/figure>\n

S\u00e5ledes er tjerkessere og tjerkessisk kultur i dag lang mere synligt via internettet end tilf\u00e6ldet var med de mange tjerkessiske publikationer, som udkom i 1990\u2019erne med en begr\u00e6nset udbredelse. Diversiteten betyder ogs\u00e5 at f.eks. unge tjerkessere bruger internettet p\u00e5 andre m\u00e5der end den \u00e6ldre generation \u2013 blandt andet til at diskutere og afklare elementer af tjerkessisk tradition og identitet. Nu i stigende grad ogs\u00e5 p\u00e5 tv\u00e6rs af gr\u00e6nser og p\u00e5 forskellige sprog. I \u00f8vrigt bringer den megen nye information om tjerkesserne mindelser om situationen i 1800-tallet, hvor internationale medier fulgte med i tjerkessernes kamp mod den russiske kolonisering.<\/p>\n

Protester mod Vinterolympiaden i Sotji 2014<\/h3>\n

N\u00e5r mange tjerkessere \u2013 is\u00e6r blandt diasporaen \u2013 i disse \u00e5r samles i protest mod afholdelsen af Vinterolympiaden i Sotji i 2014 sker det med henvisning til Sotji og Krasnaja Poljana, som n\u00f8gle-lokaliteter for det tjerkessiske folkemord.<\/p>\n

Tjerkesserne er generelt meget forargede over at der nu bygges skibakker og hoteller p\u00e5 det sted som de kalder Kbaada,<\/em> hvilket betyder \u2019den r\u00f8de bakke\u2019, med henvisning til de mange tjerkessere som mistede livet her. Det olympiske byggeri anses af mange tjerkessere som en forl\u00e6ngelse af den sejrsparade der blev afholdt p\u00e5 dette sted den 21. maj 1864 og som halvtreds \u00e5r senere igen blev fejret med pomp og pragt i det russiske imperium.<\/p>\n

Den officielle fejring af 450-\u00e5ret for den frivillige union mellem tjerkesserne og Rusland i 2007 \u2013 prim\u00e6rt i Kabardien \u2013 ses ogs\u00e5 i forl\u00e6ngelse heraf. Under pr\u00e6sident Jeltsin blev fejringerne aflyst, bl.a. fordi russiske og tjerkessiske historikere i f\u00e6llesskab blev enige om at der ikke rigtig var tale om \u2019frivillighed\u2019. Under Putin blev fejringerne genindf\u00f8rt, hvilket tjerkesserne i diasporaen er forargede over, mens tjerkesserne i Kaukasus blot reagerer med en hovedrysten.<\/p>\n

Arven efter b\u00e5de det russiske og det sovjetiske imperium spiller s\u00e5ledes stadig en central rolle for tjerkesserne og udg\u00f8r et absolut centralt element i den ren\u00e6ssance der er i gang i disse \u00e5r.<\/p>\n

Takket v\u00e6re internettet er tjerkessernes protester begyndt at tr\u00e6nge igennem og komme h\u00f8jere op p\u00e5 en international dagsorden. Der var tjerkessiske organisationer til stede med protestaktioner under afholdelsen af Vinter OL i Vancouver i februar m\u00e5ned, hvilket markerede en ny tilgang til at bringe protesterne op p\u00e5 en nyt og h\u00f8jere niveau.<\/p>\n