{"id":6122,"date":"2010-05-23T21:14:12","date_gmt":"2010-05-23T19:14:12","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=6122"},"modified":"2010-05-23T21:14:12","modified_gmt":"2010-05-23T19:14:12","slug":"tungetale","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2010\/05\/23\/tungetale\/","title":{"rendered":"Tungetale"},"content":{"rendered":"

PINSEUNDERET.<\/strong> “Og de var ude af sig selv af forundring og sagde: “Se, er de, der taler, ikke allesammen galil\u00e6ere? Hvor kan vi s\u00e5 h\u00f8re dem tale, hver p\u00e5 vort eget modersm\u00e5l?”<\/em><\/span><\/p><\/blockquote>\n

\"tungetale\"<\/span>
Der st\u00e5r ikke noget i Apostlenes Gerninger om at Guds Moder skulle have v\u00e6ret med ved pinsemiraklet. Men det er hun alligevel tit i de gamle afbildninger. Ildtungerne skal forestille Hellig\u00e5nden. Duen symboliserer Guds N\u00e5de, og tungetale er en n\u00e5degave. St Albans Psalter, England, ca 1130.<\/figcaption><\/figure>\n

S\u00e5 er det pinse igen, og hvorfor er det lige det \u00e9r d\u00e9t?<\/span><\/p>\n

Det er der ikke mange der v\u00e9d selv om det sker hvert eneste \u00e5r og giver en fridag. Pinsen er en rest af fordums kristentro som kun en br\u00f8kdel af befolkningen kan redeg\u00f8re for.<\/span><\/p>\n

Og det er synd. For pinsen er interessant, i hvert fald ud fra en sproglig synsvinkel.<\/span><\/p>\n

Hellig\u00e5nden<\/span><\/h3>\n

Efter at Jesus<\/a> var steget til himmels, sad apostlene noget r\u00e5dvilde tilbage. Hvad nu? Her havde de f\u00e5et til opgave at g\u00f8re alverden til Hans disciple, og s\u00e5 kunne de kun tale aram\u00e6isk<\/a>. Men s\u00e5 en dag hvor de atter ville viderebringe det glade budskab til folk der talte en stribe andre sprog, skete der et mirakel.<\/span><\/p>\n

Forfatteren Lukas<\/a> har fastholdt h\u00e6ndelsen i kapitel 2 i “Apostlenes Gerninger”:<\/span><\/p>\n

Da l\u00f8d med eet fra Himmelen en susen som af et v\u00e6ldigt \u00e5ndepust, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og der viste sig for dem tunger som af ild, og de fordelte sig og satte sig p\u00e5 hver enkelt af dem. Og de blev alle fyldt med Hellig\u00e5nd, og de begyndte at tale i andre tungem\u00e5l, efter hvad \u00c5nden indgav dem at forkynde.<\/span><\/p><\/blockquote>\n

Denne begivenhed regnes for ‘Kirkens f\u00f8dsel’. Den er grunden til at vi holder pinse.<\/span><\/p>\n

<\/span><\/p>\n

\"sxentlel\"<\/span>
"Pinse" af Istv\u00e1n Dorffmaister, 1782. Ungarns nationalgalleri, Budapest.<\/figcaption><\/figure>\n

Det er ikke til at sige om det foregik s\u00e5dan at det sprog der kom ud af munden p\u00e5 apostlene mirakul\u00f8st var deres tilh\u00f8reres. Eller om det tv\u00e6rtimod var s\u00e5dan at det der kom ud var helt almindeligt aram\u00e6isk, mens det tilh\u00f8rerne h\u00f8rte, mirakul\u00f8st var deres egne sprog.<\/span><\/p>\n

Hvordan det nu end forholder sig, s\u00e5 opregner Biblen i hvert fald n\u00f8je hvilke 17 folkeslags sprog det drejer sig om:<\/span><\/p>\n

… vi partere og medere og elamitter, og vi som h\u00f8rer hjemme i Mesopotamien, Jud\u00e6a og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, i Frygien og Pamfylien, \u00c6gypten og Libyens egne ved Kyrene, og vi tilflyttede romere, j\u00f8der og proselytter, kretere og arabere, vi h\u00f8rer dem tale om Guds store gerninger p\u00e5 vore egne tungem\u00e5l?”<\/span><\/p><\/blockquote>\n

Pinsebev\u00e6gelsen<\/span><\/h3>\n

Men selv om troende ofte er bogstavtro, is\u00e6r n\u00e5r det drejer sig om forbud mod seksuallivets konkurrerende lyksaligheder, er de dog ikke s\u00e5 bogstavtro at de tror at lige de 17 folkeslag Biblen n\u00e6vner, er de eneste Gud interesserer sig for. Nej, de 17 skal forst\u00e5s som ALLE verdens folkeslag, v\u00e9d de, selv om der ubestrideligt st\u00e5r noget ganske andet i den hellige tekst.<\/span><\/p>\n

Det gode ved at v\u00e6re bogstavtro er at man selv v\u00e6lger hvilke bogstaver man vil tro p\u00e5, og hvordan de skal forst\u00e5s.<\/span><\/p>\n

<\/span><\/p>\n

\"Agnes<\/span>
Agnes Ozman LaBerge (1870-1931), den f\u00f8rste moderne tungetaler.<\/figcaption><\/figure>\n

Den f\u00f8rste rapporterede tungetale<\/a> i moderne tid fandt sted i Topeka, Kansas, nyt\u00e5rsdag 1901, den f\u00f8rste dag i det nye \u00e5rhundrede, hvor Agnes Ozman LaBerge<\/a> i tre dage kun kunne tale og skrive kinesisk, mens hun var besat af Hellig\u00e5nden.<\/span><\/p>\n

Snart havde Hellig\u00e5nden l\u00e6rt mange af menighedens medlemmer at tale kinesisk, og man havde kun h\u00e5n til overs for mere gammeldags og langsomme m\u00e5der at l\u00e6re sprog p\u00e5. Med sine nyligt \u00e5benbarede sprogkundskaber drog pastor T. J. McIntosh til Kina i 1909 for at omvende kineserne, men m\u00e5tte desv\u00e6rre konstatere at kinesere ikke kan kinesisk, i hvert fald ikke hellig\u00e5ndskinesisk.<\/span><\/p>\n

Siden har f\u00e6nomenet spredt sig over hele verden. Pinsebev\u00e6gelsen og besl\u00e6gtede s\u00e5kaldte karismatiske kristne bev\u00e6gelser er verdens mest succesrige mission, dels p\u00e5 hjemmebane, i USA, men ogs\u00e5 ude i verden, is\u00e6r i Latinamerika og Afrika. Det ansl\u00e5s at omkring 10% af verdens befolkning, over 600 millioner mennesker, er tilknyttet forskellige af disse hellig\u00e5ndskulter, og de er i hastig v\u00e6kst.<\/span><\/p>\n

<\/embed><\/object><\/span><\/p>\n

Videnskab<\/span><\/h3>\n

Pinsemenighederne taler i tunger i varierende grad, men i intet tilf\u00e6lde er sproget pontisk, kappadokisk, pamfylisk eller et af de 14 andre sprog, apostlene if\u00f8lge Biblen talte (eller kunne forst\u00e5s p\u00e5). Det er heller ikke andre nulevende eller d\u00f8de sprog. Faktisk er det slet ikke sprog, Hellig\u00e5nden indgyder de tungetalende. Men det ligner.<\/span><\/p>\n

Tungetale har en lydm\u00e6ssig opbygning der minder om den tungetalendes eget sprog. Det bruger bare et mere begr\u00e6nset s\u00e6t af lyde, lidt lige som sm\u00e5b\u00f8rn der er ved at l\u00e6re at tale. Og som hos sm\u00e5b\u00f8rn er der mange gentagelser af stavelser.<\/span><\/p>\n

De tunger danske pinsetroende taler i, bruger alts\u00e5 det danske lydinventar og har svagt dansk-lignende simple lyde og stavelser, men netop uden mening.<\/span><\/p>\n

Tilh\u00f8rerne kan ikke forst\u00e5 det, og normalt kan den tungetalende heller ikke selv, men menighedens forstander kan, og han udl\u00e6gger teksten. Ikke overraskende viser budskabet sig gerne at falde helt i tr\u00e5d med sektens grundp\u00e5stande.<\/span><\/p>\n

At forstanderen kan forst\u00e5 tungetalen, er ikke m\u00e6rkeligt, for tungetale er en f\u00e6rdighed man l\u00e6rer n\u00e5r man optages i kirken, man forberedes p\u00e5 det, man undervises i det.<\/span><\/p>\n

Trance<\/span><\/h3>\n

Tungetale indg\u00e5r nemlig sammen med fx h\u00e5ndsp\u00e5l\u00e6ggelse, mirakul\u00f8se helbredelser og profetier i pinsebev\u00e6gelsens arsenal af tranceinducerende teknikker. Trance<\/a> er koncentrationstilstande hvor ‘sindet’ kan f\u00e5 adgang til resurser som normalt ikke er tilg\u00e6ngelige. Trance er en del af hverdagslivet, n\u00e5r man fordyber sig, bliver opslugt af noget, er man i trance s\u00e5 man ‘ikke \u00e6nser omgivelserne.’<\/span><\/p>\n

Trance kan induceres p\u00e5 en lang r\u00e6kke forskellige forskellige m\u00e5der, tungetale er en af dem. Det samme er de himmelvendte \u00f8jne, og den rysten eller stivnen der ofte griber den tungetalende n\u00e5r Hellig\u00e5nden er p\u00e5 bes\u00f8g.<\/span><\/p>\n

Tungetale er n\u00e6ppe et udslag af pinsekirkens s\u00e6rlige pagt med Gud, det er et almindeligt trancef\u00e6nomen og forekommer i andre sammenh\u00e6nge og i andre religioner hvor f\u00e6nomenet ogs\u00e5 ses som gudens eller hans hj\u00e6lperes tale.<\/span><\/p>\n

Det giver de ekstatiske troende visse teologiske problemer. N\u00e5r tungetale ogs\u00e5 forekommer i andre religioner, kan det vel ikke v\u00e6re Hellig\u00e5nden alt sammen. Hvor er det Satan der g\u00f8gler?<\/span><\/p>\n

<\/span><\/p>\n

\"Bygningen<\/span>
Bygningen af Babelst\u00e5rnet. Hertugen af Bedfords Mester ca 1423. (British Library)<\/figcaption><\/figure>\n

Babelst\u00e5rnet<\/span><\/h3>\n

Beretningerne i Det Ny Testamente er ikke fri fantasi, som man ellers skulle tro. De er konstrueret s\u00e5 de fremtr\u00e6der som opfyldelser af eller kommentarer til profetier i Det Gamle Testamente.<\/span><\/p>\n

Historien om Pinseunderet er s\u00e5ledes en slags modv\u00e6gt til historien om Babelst\u00e5rnet. Menneskene ville bygge et t\u00e5rn der rakte helt op i Himlen, men det ville Gud ikke have og forhindrede dem i at samarbejde ved at sl\u00e5 dem med sproglig mangfoldighed.<\/span><\/p>\n

Men kristendommens aggressive mission uden for j\u00f8dedommen n\u00f8dvendiggjorde en udbedring, en tilf\u00f8jelse eller udvidelse af den gamle myte, og den kom s\u00e5 i form af fort\u00e6llingen om hvordan apostlenes beretning om det glade budskab kunne forst\u00e5s af hele 17 sprog.<\/span><\/p>\n

Verdens mange sprog er naturligvis en alvorlig h\u00e6msko for udbredelsen af budskabet om Guds genkomst i skikkelse af S\u00f8nnen. Det glade evangelium skal alle kunne forst\u00e5, og derfor opfandt Det Ny Testamentes forfattere en historie med en pointe lige modsat Babelst\u00e5rnet.<\/span><\/p>\n

<\/span><\/p>\n

Derfor fejrer vi pinse, det er en sproglig helligdag.<\/span><\/p>\n

Ole Stig Andersen<\/strong>
\nRedakt\u00f8r, Sprogmuseet.dk<\/em><\/span>
\n<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

PINSEUNDERET. “Og de var ude af sig selv af forundring og sagde: “Se, er de, der taler, ikke allesammen galil\u00e6ere? Hvor kan vi s\u00e5 h\u00f8re dem tale, hver p\u00e5 vort eget modersm\u00e5l?” S\u00e5 er det pinse igen, og hvorfor er det lige det \u00e9r d\u00e9t? Det er der ikke mange der v\u00e9d selv om det… L\u00e6s mere Tungetale<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[31],"tags":[78,188,259,333,1096,1152,1154,1228,1365,1490,1612,1691,1766,1779,1937,2316,2454,2569,2958,3141,3170,3214,3237,3271,3322],"class_list":["post-6122","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-religion","tag-afrika","tag-aramisk","tag-babelstarnet","tag-biblen","tag-gud","tag-helliganden","tag-helligdage","tag-hypnose","tag-jesus","tag-kinesisk","tag-kristendom","tag-latinamerika","tag-lukas","tag-lyde","tag-missionrer","tag-pinsebevgelsen","tag-religion","tag-satan","tag-symboler","tag-trance","tag-tungetale","tag-udtale","tag-undere","tag-usa","tag-videoer","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6122","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6122"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6122\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6122"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6122"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6122"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}