{"id":6152,"date":"2010-06-04T14:00:12","date_gmt":"2010-06-04T12:00:12","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=6152"},"modified":"2010-06-04T14:00:12","modified_gmt":"2010-06-04T12:00:12","slug":"dk-kultur-sprog","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2010\/06\/04\/dk-kultur-sprog\/","title":{"rendered":"dk.kultur.sprog"},"content":{"rendered":"
\"dk-hierarkiet\"
dk-hierarkiet, de danske nyhedsgrupper<\/figcaption><\/figure>\n

Der er noget der kaldes nyhedsgrupper (newsgroups)<\/strong>. De er \u00e5bne for alle i hele verden, men folk har en naturlig tendens til at bruge dem der h\u00f8rer til deres eget sprogomr\u00e5de. Der er ingen betingelser for at deltage ud over at ens udbyder kan s\u00e6tte visse grundbetingelser for hvordan man benytter sin opkobling og opf\u00f8rer sig i offentlig sammenh\u00e6ng.<\/p>\n

Der er grupper om alt muligt mellem himmel og jord. De er organiseret i forskellige hierarkier. Nogle er nationale og indledes med en landekode, mens andre er oprettet under andre overordnede hierarkier (f.eks. rec. for recreation = fritid) \u2013 og endnu andre er oprettet af private firmaer eller personer som har deres egen server. Servere der f\u00f8rer nyhedsgrupper, kaldes newsservere. Alle newsservere udveksler l\u00f8bende alle indl\u00e6g i alle grupper. Det er derved de kan distribueres over hele verden.<\/p>\n

De danske gruppers navne begynder med “dk.”, men ogs\u00e5 den del er underopdelt i admin, edb, fritid osv., hvor grupperne s\u00e5 hedder noget med dk.admin, dk.edb, dk.fritid og tilsvarende. En oversigt over alle de danske grupper kan man finde her<\/a>. P\u00e5 det site ligger der i \u00f8vrigt mange oplysninger om det danske hierarki.<\/p>\n

Der findes ogs\u00e5 en gruppe om sprog, og den hedder dk.kultur.sprog<\/strong>. Den blev oprettet i begyndelsen af 1998, og den samlede hurtigt en del folk med speciel interesse for sprog, b\u00e5de ukyndige, halvstuderede r\u00f8vere og eksperter. Emnerne tager naturligvis udgangspunkt i sproglige forhold, men da sprog jo altid handler om noget, bliver det ret ofte n\u00f8dvendigt at inddrage andre emner for at kunne afklare de sproglige forhold. Det betyder at diskussionerne bliver mangfoldige, levende og sp\u00e6ndende.<\/p>\n

Det er v\u00e6rdifuldt for belysningen af sproglige forhold at der er deltagere fra mange egne af landet og med forskellig alder s\u00e5 man kan f\u00e5 opklaret om en sproglig afvigelse er betinget af region eller generation. Det er imidlertid nemmest n\u00e5r det drejer sig om selve ordene og formuleringerne. N\u00e5r talen derimod falder p\u00e5 udtalen, bliver det sv\u00e6rt med et skriftligt medie. Der gik lang tid hvor vi rendte ind i form\u00e5lsl\u00f8se debatter fordi en m\u00e5ske skrev at han udtalte “korn” s\u00e5 det rimer p\u00e5 “horn” – hvorefter en anden spurgte hvordan han da udtalte “horn”, og s\u00e5 var vi lige vidt.<\/p>\n

Vi satte os s\u00e5 for at lave en nem lydskrift<\/strong>. Langt fra alle deltagere kender de standardiserede \u2013 og ganske komplekse \u2013 lydskriftsystemer der findes, og nye deltagere skulle jo ogs\u00e5 gerne relativt nemt kunne s\u00e6tte sig ind i det. Flere gange pr\u00f8vede vi at enes om en grundstamme af ord som vi udtalte ens s\u00e5 de kunne bruges som eksempelord, men det strandede hele tiden indtil der en dag kom et forslag som der til vores store forundring ikke var protester imod. Det fungerer forbavsende godt. Der ligger en oversigt her<\/a>:<\/p>\n

\"OBC\"
OBC<\/figcaption><\/figure>\n

Da gruppen havde fungeret nogle \u00e5r, viste det sig at der var en relativt stor kerne af faste deltagere, og s\u00e5 kom der et forslag om at vi skulle m\u00f8des i virkeligheden. Det f\u00f8rte til at vi m\u00f8des en gang om \u00e5ret omkring september hvor vi hver gang v\u00e6lger en ny dansk by at bes\u00f8ge for at se p\u00e5 lokale sproglige udskejelser, men ogs\u00e5 for bare at snakke om l\u00f8st og fast. Den f\u00f8rste blev holdt i \u00e5r 2000, og Odense blev valgt som f\u00f8rste by fordi to af deltagerne havde tr\u00e5dt deres barnesko i den by, og ikke mindst fordi gruppens yndlingshadeobjekt, Odense Baneg\u00e5rd Center, ligger der. Det f\u00f8rte senere til at forkortelsen “OBC” udtalt som et ord, “obese<\/strong>” (tryk p\u00e5 anden stavelse), blev betegnelsen for disse m\u00f8der. Det er ogs\u00e5 det der bruges som dom\u00e6nenavn til gruppens hjemmeside der ligger her<\/a>:<\/p>\n

P\u00e5 den hjemmeside ligger ogs\u00e5 vores OSS (Ofte Stillede Sp\u00f8rgsm\u00e5l) med forklaringer p\u00e5 ting som nye deltagere kan have forn\u00f8jelse af at l\u00e6se. Der er ogs\u00e5 link til alle obeserne. Der bliver taget billeder hver gang, s\u00e5 man kan b\u00e5de f\u00e5 et (syns)indtryk af deltagerne og se hvad der fangede vores opm\u00e6rksomhed undervejs. Vi er godt klar over at ordet falder sammen med et engelsk ord der har med fedmeproblemer at g\u00f8re, men det tager vi os ikke af.<\/p>\n

Obeserne var nu ikke det eneste initiativ der udsprang af sproggruppen. Nogle af os var nemlig tr\u00e6tte af sproglig sjusk og ligegyldighed, og det var gennemg\u00e5ende at vi ofte f\u00f8lte os lidt ugleset hvis vi gav udtryk for vores irritation eller pr\u00f8vede at rette andres sprogbrug. Hermed ikke v\u00e6re sagt at det altid er smart, men det var i hvert fald en oplevelse vi pludsdselig fandt ud af at vi var f\u00e6lles om, og det f\u00f8rte til at vi besluttede at oprette en forening for ligesindede. Straks blev det besluttet at vi skulle have en forkortelse der var slagf\u00e6rdig, s\u00e5 det var det f\u00f8rste vi gik i krig med. Der kom flere mere eller mindre gode forslag, men da \u00e9n foreslog “FIDUSO”, var vi solgt med det samme. Det var simpelthen genialt. N\u00e5 … men hvad skulle det s\u00e5 v\u00e6re en forkortelse for? Ja, det var v\u00e6rre, men efter nogen tids brainstorm fandt vi frem til <\/strong>Foreningen af Intelligente Danskere til Udryddelse af Splittede Ord.<\/em><\/p>\n

Det holdt dog ikke l\u00e6nge. For det f\u00f8rste var der \u00e9n der bad om at det blev en folkefront i stedet for. Han var vokset op i en tid hvor der var s\u00e5 mange folkefronter, men det var aldrig lykkedes ham at finde en han ville v\u00e6re medlem af. Nu var chancen der. Det kunne vi ikke st\u00e5 for. Kort tid efter blev vi enige om at det med udryddelse l\u00f8d for negativt, og efter et par variationer fandt vi den endelige form: Folkefronten af Intelligente Danskere til Udbredelse af Sproglig Omhu.<\/strong><\/p>\n

En positiv og bredere formulering. Man skal dog v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 at ikke alle deltagerne i dk.kultur.sprog er medlemmer af Fiduso. Nogle synes endda at det er en d\u00e5rlig id\u00e9 med folkefronten. S\u00e5 Fiduso er ikke en afdeling af nyhedsgrupperne. Og nye deltagere kan komme til som m\u00e5ske ikke engang ved hvad det er for noget. Folkefronten er blot udsprunget af en gruppe deltageres diskussioner – anden forbindelse er der ikke mellem de to f\u00e6nomener.<\/p>\n

Fiduso fik straks sin egen hjemmeside<\/a>, og der har vi samlet forskelligt materiale, bl.a. sider med notitser fra folk \u2013 medlemmer eller ej \u2013 som er faldet over en eller anden fejl eller et sprogligt forhold som de synes de ville delagtigg\u00f8re andre i. Hensigten med Fiduso er ikke at g\u00f8re folk utrygge ved at bruge sproget, s\u00e5 kritiske notitser handler kun om fejl der er fundet hos professionelle sprogbrugere i en offentlig sammenh\u00e6ng \u2013 typisk aviser eller reklamer.<\/p>\n

Hvis man nu har f\u00e5et lyst til at deltage i nyhedsgruppens debatter, s\u00e5 er der noget teknisk man skal hitte ud af. Jeg har i sin tid skrevet en forklaring der ligger her<\/a>.<\/p>\n

Den forklaring er stadig gyldig, men efter at den blev skrevet, er der kommet en b\u00f8lge af blogs og andre browserbaserede forummer, og det har f\u00f8rt til at nogle servere blev sat op til at pr\u00e6sentere nyhedsgruppernes indl\u00e6g s\u00e5 de kunne l\u00e6ses i en browser. Det vil man m\u00e5ske som nybegynder foretr\u00e6kke fordi man kan g\u00e5 til dem uden at s\u00e6tte sig ind i noget nyt, men for os der er vant til at bruge nyhedsgrupperne, forekommer en browsergr\u00e6nseflade som stenalderagtig i forhold til hvordan det er at bruge de l\u00e6seprogrammer der er beregnet til det (newsreadere).<\/p>\n

Men hvis man vil fors\u00f8ge sig med en browser, kan man f.eks. v\u00e6lge Googles gr\u00e6nseflade og finde indgangssiden her<\/a>, og dk.kultur.sprog kan man f\u00e5 adgang til her<\/a>.<\/p>\n

Bem\u00e6rk at Google tilbyder at man kan oprette sine egne grupper. Da skal man lige v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 at s\u00e5 bliver det googlegrupper og ikke dk-grupper. Google har ikke mandat til at blande sig i organiseringen af dk-hierarkiet, med de har samme ret som alle andre servere til at formidle indl\u00e6ggene til deres brugere. Os der er vant til at bruge nyhedsgrupperne fra gammel tid, er blot tr\u00e6tte af at folk pludselig er begyndt at tro at det er Googles grupper (eller at de tilh\u00f8rer en anden server som de m\u00e5ske benytter).<\/p>\n

Bertel Lund Hansen<\/strong><\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Der er noget der kaldes nyhedsgrupper (newsgroups). De er \u00e5bne for alle i hele verden, men folk har en naturlig tendens til at bruge dem der h\u00f8rer til deres eget sprogomr\u00e5de. Der er ingen betingelser for at deltage ud over at ens udbyder kan s\u00e6tte visse grundbetingelser for hvordan man benytter sin opkobling og opf\u00f8rer… L\u00e6s mere dk.kultur.sprog<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":88,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[23],"tags":[537,609,639,1048,1319,1786,1870,2064,2124,2134,2972,2541,3039,3214],"class_list":["post-6152","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-medier","tag-dansk","tag-dialekter","tag-dk-kultur-sprog","tag-google","tag-internet","tag-lydskrift","tag-medier","tag-newsgroups","tag-nyhedsgrupper","tag-obese","tag-srskrivning","tag-sammensatte-ord","tag-teknologi","tag-udtale","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6152","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/88"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6152"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6152\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6152"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6152"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6152"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}