{"id":6181,"date":"2010-06-02T15:15:26","date_gmt":"2010-06-02T13:15:26","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=6181"},"modified":"2010-06-02T15:15:26","modified_gmt":"2010-06-02T13:15:26","slug":"ungarerne","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2010\/06\/02\/ungarerne\/","title":{"rendered":"Ungarerne"},"content":{"rendered":"
\"Ungarn\"
Der er store ungarske mindretal i Ungarns nabolande, is\u00e6r i Rum\u00e6nien (1,4 mio), Slovakiet (500.000) og Serbien (400.000). (Kort: Wikipedia)<\/figcaption><\/figure>\n

Ungarns nationale problem g\u00e5r langt tilbage i tiden. Da magyarerne (udtales madjarerne) br\u00f8d ind p\u00e5 den ungarske slette i slutningen af 800-tallet, var de hedninge uden eget skriftsprog. Med kristendommens indf\u00f8relse i 1000-tallet fik landet to sprog: kirkens latin og det magyariske sprog, som bruger latinsk alfabet, men i en tyskp\u00e5virket udgave. Det er grunden til, at S p\u00e5 ungarsk udtales som sj (svarende til lydkvaliteten i ord som Stahl og Spiel), mens SZ betegner et almindeligt s (svarende til det tyske sprogs anvendelse af ss eller \u00df som angivelse af, at dette s hverken skal udtales stemt (som i “Saal”) eller som sj).<\/p>\n

Ungarn kom til at d\u00e6kke hele omr\u00e5det inden for Karpatherbuen, d.v.s. ud over det nuv\u00e6rende Ungarn ogs\u00e5 Slovakiet, den transkarpatiske del af Ukraine, Transsilvanien, Vojvodina i Serbien og Burgenland i \u00d8strig. Ungarerne har h\u00f8jst udgjort 50% af dette store territoriums befolkning, hvortil kommer det oprindelig selvst\u00e6ndige kongerige Kroatien, som den dav\u00e6rende ungarske konge bem\u00e6gtigede sig i 1102 og som gav Ungarn adgang til havet. En stor del af indbyggerne i dette v\u00e6ldige territorium var slaver, men de ungarske konger importerede ogs\u00e5 tyskere fra Rhinlandet, de s\u00e5kaldte sachsere, som der stadig er nogle tilbage af i de omr\u00e5der, som i dag h\u00f8rer til Rum\u00e6nien.<\/p>\n

Riget var alts\u00e5 alts\u00e5 multietnisk, men indtil omkring 1500 monoreligi\u00f8st (romersk-katolsk). Og her som andre steder varetoges administrationen af kirkens veluddannede folk, som naturligvis beherskede Romerkirkens sprog: latin. Dette blev det kit, som bandt riget sammen, ogs\u00e5 efter at de tyske habsburgere i 1500-tallet havde erhvervet den ungarske kongemagt og den religi\u00f8se enhed ved reformationen var g\u00e5et i opl\u00f8sning. (At protestantismen overlevede i Ungarn skyldes i h\u00f8j grad, at den centrale og \u00f8stlige del af riget var under tyrkisk overherred\u00f8mme fra 1526 frem til slutningen af 1600-tallet, d.v.s. ogs\u00e5 i den periode, hvor habsburgerne fors\u00f8gte at udrydde protestantismen i deres lande.) Sproget i det ungarske parlament var s\u00e5ledes officielt latin, og det var ubestridt frem til 1700-tallet.<\/p>\n

Kejser Josef II, der tillige blev Ungarns konge efter sin moder, Maria Theresias d\u00f8d i 1780, \u00e6ndrede denne politik. Han ville binde alle sine lande sammen via tysk som administrationssprog. Det var meget upopul\u00e6rt i store dele af de ikke-tyske befolkningsgrupper, herunder ungarerne, som i stedet \u00f8nskede at indf\u00f8re ungarsk som forvaltnings- og forhandlingssprog. Josef IIs efterf\u00f8lger, Leopold II, genindsatte dog hurtigt efter sin magtovertagelse i 1790 latin i sin tidligere politiske rolle i Ungarn, inklusive Kroatien, p\u00e5 trods af ungarske \u00f8nsker om at g\u00e5 over til ungarsk.<\/p>\n

Men bev\u00e6gelsen for ungarsk som f\u00e6lles sprog for hele det ungarske-kroatiske kongerige fortsatte og blev st\u00e6rkere, rigsdagens flertal fik 1805 gennemtvunget brug af ungarsk, men kroatiske protester f\u00f8rte til, at Kroatien beholdt latin som officielt sprog. Konflikten fortsatte og kulminerede i 1840erne, hvor kroaterne fastholdt latinen som f\u00e6lles forhandlingssprog, men samtidig indf\u00f8rte kroatisk som sideordnet forhandlingssprog i deres lokale landdag i Zagreb. Ungarerne ville ogs\u00e5 indf\u00f8re ungarsk som undervisningssprog i skolerne i Kroatien, hvilket blev heftigt bek\u00e6mpet af kroaterne. Sprogproblemet var med til at fremkalde en magyarisk revolution i Ungarn i 1848, som endte med landets l\u00f8srivelse fra habsburgerne og udr\u00e5belse af en ungarsk republik. Denne blev imidlertid nedk\u00e6mpet med v\u00e5benmagt i 1849, hvor de tre h\u00e6re, som sammen slog ungarerne, var den \u00f8strigske h\u00e6r, der rykkede frem fra Tjekkiet, den russiske, som rykkede over Karpatherne for at nedk\u00e6mpe republikken, og en kroatisk ledet h\u00e6r, som k\u00e6mpede mod den magyariske dominans. Koalitionen sejrede, Ungarn oph\u00f8rte formelt med at v\u00e6re et selvstyrende land inden for Habsburgmonarkiet, og Kroatien blev autonomt med sejrherren fra 1849, Jela\u010di\u0107, som “ban”, kejserens vicekonge.<\/p>\n

Efter \u00d8strigs nederlag til Preussen i 1866 s\u00f8gte kejserparret Frans Josef I og Elisabeth en udsoning med ungarerne, hvilket 1867 f\u00f8rte til monarkiets opdeling i en \u00f8strigsk og en ungarsk del. Ungarsk, et sprog som begge monarkerne havde tilegnet sig og holdt af, blev det overordnede sprog i kongeriget Ungarn, som omfattede hele det historisk ungarske omr\u00e5de fra 1000-tallet plus det nordlige og vestlige Kroatien (med undtagelse af Istrien og Dalmatien, som forblev under \u00f8strigsk herred\u00f8mme). De ungarske politikere gjorde i de f\u00f8lgende \u00e5rtier, hvad de kunne for at fremme det ungarske sprog, s\u00e5ledes indf\u00f8rtes en lov om, at alle ansatte ved de ungarske statsbaner skulle kunne ungarsk \u2013 hvad man blev meget forbitret over i Kroatien. Situationen tilspidsedes omkring \u00e5r 1900, og i 1905 fik en koalition af kroatiske og serbiske politikere flertal i den kroatiske landdag i Zagreb med det form\u00e5l at forsvare det kroatoserbiske (serbokroatiske) sprogs stilling i de kroatiske dele af det ungarske rige.<\/p>\n

I nord var slovakiske politikere ligeledes utilfredse med den ungarske dominans. De slaviske indbyggere f\u00f8lte sig placeret p\u00e5 trediepladsen i monarkiet efter ungarsk- og tysk-talende. Deres krav blev st\u00f8ttet af sejrherrerne efter F\u00f8rste Verdenskrig, som gennemtvang en opl\u00f8sning ikke blot af Habsburg-monarkiet som helhed, men ogs\u00e5 af det historiske Ungarn. Af dette gik ikke blot Kroatien, men ogs\u00e5 omr\u00e5det Vojvodina til et nydannet sydslavisk kongerige, som var en forening af Kroatien, Slovenien, Vojvodina, Bosnien-Hercegovina og Montenegro med Serbien (som da ogs\u00e5 omfattede Kosovo og den moderne republik Makedonien). Samtidig blev Transsilvanien overdraget til Rum\u00e6nien og Karpatho-Ukraine (Ruthenien) og Slovakiet til den nydannede republik Tjekkoslovakiet. Italien fik lov til at tilegne sig Fiume, den nuv\u00e6rende kroatiske havneby Rijeka. Selv den nyoprettede \u00f8strigske forbundsrepublik fik en luns af det historiske \u00a0Ungarn, nemlig Burgenland (hvis hovedstad \u00d6denburg, ungarsk Sopron, dog havde ungarsk befolkningsflertal og efter en folkeafstemning i 1921 blev givet tilbage til Ungarn). Det meste af alt dette var en f\u00f8lge af fredtraktaten i Trianon 1919. Derfor er “Trianon” et meget negativt ord for flertallet af ungarere i dag.<\/p>\n

Det tilbagev\u00e6rende “Rest-Ungarn” udgjorde kun godt halvdelen af dobbeltmonarkiet \u00d8strig-Ungarns ungarske del, og kun omr\u00e5der med magyarisk flertal, selv om der ogs\u00e5 her var mindretal af alle mulige slags, is\u00e6r j\u00f8der, tyskere og roma. Det er ogs\u00e5 situationen i dag, de gr\u00e6nserevisioner, Ungarn fik gennemf\u00f8rt under Anden Verdenskrig, er alle blevet oph\u00e6vet. Og nu som f\u00f8r Anden Verdenskrig er der store ungarske mindretal i nabolandene Slovakiet, Rum\u00e6nien og Serbien. Is\u00e6r i Slovakiet har det ungarske mindretal v\u00e6ret udsat for et h\u00e5rdt pres efter Tjekkoslovakiets opl\u00f8sning i 1993, bl.a. fors\u00f8gte den slovakiske regering at tvinge ungarerne til at “slovakisere” deres efternavne (b\u00e5de stavem\u00e5den og overgang til den tjekkiske og slovakiske navneskik, hvorefter kvinders efternavne har en s\u00e6rlig hunk\u00f8nsform, typisk ved efterh\u00e6ngning af “-ova” til mandens efternavn). Ogs\u00e5 i Rum\u00e6nien har presset mod ungarerne v\u00e6ret st\u00e6rkt, b\u00e5de under kommunismen og fra rum\u00e6nske nationalisters side i 1990erne.<\/p>\n

I 2001 var 9,7% af befolkningen i Slovakiet (godt 500.000), 6,6% i Rum\u00e6nien (1,4 millioner) og 3,9% i Serbien (290.000) registreret som v\u00e6rende af ungarsk nationalitet, i Ungarn i dag udg\u00f8r ungarerne 96,6% af landets ca. 10 millioner indbyggere. Det st\u00f8rste mindretal er roma, som ansl\u00e5et udg\u00f8r mellem 600.000 og 800.000. En del personer af ungarsk afstamning i nabolandene har i dag ladet sig assimilere i majoritetsbefolkningen, men har normalt bevaret i det mindste deres efternavn, dog ofte med tilpasset stavem\u00e5de \u2013 i de slaviske nabolande har man konsekvent fonetisk retskrivning, hvilket medf\u00f8rer et pres for at tilpasse stavem\u00e5den af de ungarske navne.<\/p>\n

Alt dette kan tjene til en udm\u00e6rket forklaring p\u00e5, hvorfor nationalisme og ultranationalisme er i v\u00e6kst i Ungarn, forst\u00e6rket af den aktuelle \u00f8konomiske krise. Ungarn er simpelthen det land i Europa, som har f\u00e5et den barskeste behandling efter F\u00f8rste Verdenskrig. Efter Anden Verdenskrig var det Polen og Tyskland, som blev h\u00e5rdest behandlet, men Polen fik delvis erstatning for sine tabte \u00f8stomr\u00e5der p\u00e5 Tysklands bekostning. Ungarn fik intet andet ud af 1945 end sovjetisk bes\u00e6ttelse, ingen af gr\u00e6nserevisonerne under Anden Verdenskrig blev opretholdt, hverken tilbagegivelsen af en del af Transsilvanien, den sydlige del af Slovakiet langs Donau, den centrale del af Vojvodina eller Karpatho-Ukraine. Frustrationerne efter det historiske Ungarns opl\u00f8sning i 1900-tallet er derfor ikke sv\u00e6re at forklare. Men heller ikke de slaviske naboers erindring om ungarernes tidligere fors\u00f8g p\u00e5 at magyarisere dem.<\/p>\n

En af de st\u00f8rste successer i europ\u00e6isk politik efter 1989 er, at det hidtil er lykkedes at undg\u00e5 en v\u00e6bnet konflikt inden for det gamle ungarske omr\u00e5de. Men mange ungarere f\u00f8ler sig i dag igen afm\u00e6gtige. Og denne f\u00f8lelse forst\u00e6rkes af, at landet efter sin optagelse i EU har haft en meget uheldig \u00f8konomisk udvikling, s\u00e5ledes blev Ungarn det f\u00f8rste EU-land, som m\u00e5tte bede den Internationale Valutafond om hj\u00e6lp, i december 2008, efter at landets valuta, forinten, var raslet ned i v\u00e6rdi. Alt dette er med til at sk\u00e6rpe de indre sp\u00e6ndinger og belaste forholdet til naboerne, som hidtil har klaret sig v\u00e6sentlig bedre under den internationale \u00f8konomiske krise.<\/p>\n

Karsten Fledelius<\/strong><\/em><\/p>\n

\n

\n

\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Ungarns nationale problem g\u00e5r langt tilbage i tiden. Da magyarerne (udtales madjarerne) br\u00f8d ind p\u00e5 den ungarske slette i slutningen af 800-tallet, var de hedninge uden eget skriftsprog. Med kristendommens indf\u00f8relse i 1000-tallet fik landet to sprog: kirkens latin og det magyariske sprog, som bruger latinsk alfabet, men i en tyskp\u00e5virket udgave. Det er grunden… L\u00e6s mere Ungarerne<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":39,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[93,846,1114,1342,1618,1689,1823,1920,3435,2454,2514,2600,2702,2705,2783,2808,3194,3228,3251,3252,3344],"class_list":["post-6181","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-enkeltsprog","tag-aktuelle-sprog","tag-finsk-ugriske-sprog","tag-habsburg","tag-istrien","tag-kroatien","tag-latin","tag-magyarisk","tag-mindretal","tag-strig","tag-religion","tag-rumnien","tag-serbien","tag-slovakiet","tag-slovenien","tag-sproghistorie","tag-sprogpolitik","tag-tysk","tag-ukraine","tag-ungarn","tag-ungarsk","tag-vojvodina","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6181","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/39"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6181"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6181\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6181"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6181"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6181"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}