{"id":6380,"date":"2010-09-09T01:01:44","date_gmt":"2010-09-08T23:01:44","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=6380"},"modified":"2010-09-09T01:01:44","modified_gmt":"2010-09-08T23:01:44","slug":"standardisering-af-berberisk","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2010\/09\/09\/standardisering-af-berberisk\/","title":{"rendered":"Standardisering af berberisk"},"content":{"rendered":"
\"Berbersprog
Berbersprog tales af omkring 15 mio mennesker i Nordafrika, hovedsageligt i Marokko og Algeriet (Kort: Wikipedia)<\/figcaption><\/figure>\n

Det berberiske sprog eller tamazight, <\/em>som berberne (amazigherne) selv kalder det, best\u00e5r af mange dialekter, som igen best\u00e5r af mange subdialekter. Disse dialekter og subdialekter tales over et vidtstrakt omr\u00e5de, som str\u00e6kker sig fra \u00f8st til vest, d\u00e6kkende omr\u00e5det mellem Siwa-oasen i \u00c6gypten og Marokko ved Atlanterhavet, og fra nord til syd, d\u00e6kkende omr\u00e5det mellem Nordafrikas middelhavskyst og Burkina Faso.<\/p>\n

Sk\u00f8nt st\u00f8rstedelen af dette store omr\u00e5de oprindeligt var berbernes land, tales det berberiske sprog kun i temmelig sm\u00e5 omr\u00e5der. Det st\u00f8rste berberisktalende omr\u00e5de omfatter flere lande og bebos af Tuareg-nomaderne i syd. Men de fleste berbere bor i Marokko og i Algeriet. N\u00e6sten halvdelen af befolkningen i Marokko taler berberisk, mens omkring 30 procent af den berberisktalende befolkning i Algeriet er koncentreret i Kabyliet og i Aures-bjergene.. Hvis man fors\u00f8gte at lave statistik over antallet af berbere, ville man sikkert n\u00e5 frem til et tal p\u00e5 ikke mindre end 15 millioner.<\/p>\n

Sk\u00f8nt man ofte taler om berberisk sprog, eksisterer det dog ikke som et homogent sprog i en socio-kulturel virkelighed, men tales i forskellige versioner i de forskellige lande, og visse versioner adskiller sig meget fra hinanden. Som en hovedregel kan man sige, at jo n\u00e6rmere de berberisktalende omr\u00e5der er p\u00e5 hinanden geografisk set, jo mere ligner dialekterne hinanden.<\/p>\n

\"Berberisk\"
Berberiske dialekter i Maghreb<\/figcaption><\/figure>\n

Ser man bort fra dialekterne p\u00e5 Djerba-\u00f8en i Tunesien, Siwa i \u00c6gypten, Aoudjila og Neffousa i Libyen og andre mindre kendte dialekter, er det muligt at inddele det berberiske sprog i syv hoveddialekter:<\/p>\n

    \n
  1. Den kabylske dialekt (inklusive de dialekter, der tales i Chenoua-bjergk\u00e6den og i Oursenis) i det nordlige Algeriet<\/li>\n
  2. Chaoui-dialekten fra Aures syd\u00f8st for Algeriets hovedstad, Alger<\/li>\n
  3. Mzab-dialekten i Algeriets nordlige Sahara<\/li>\n
  4. Rif-dialekten i det nordlige Marokko<\/li>\n
  5. Tamazight-dialekten i det centrale Marokko<\/li>\n
  6. Tachelhit<\/span>-dialekten i det sydlige Marokko<\/li>\n
  7. Tuareg-dialekten, som hovedsagelig tales i det sydlige Algeriet, i det nordlige Niger, i Mali og i det nordlige Burkina Faso.<\/li>\n<\/ol>\n

    Med undervisningsform\u00e5l for \u00f8je kan disse syv dialekter endvidere reduceres til tre hoveddialekter:<\/p>\n

      \n
    1. tuaregisk berberisk<\/li>\n
    2. algerisk berberisk (chaoui, kabylsk og mzab) og<\/li>\n
    3. marokkansk berberisk (rif, tamazight og tachelhit)<\/li>\n<\/ol>\n

      Man kan selvf\u00f8lgelig s\u00e6tte sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved denne klassificering. F.eks kan nogle dialekter, i forhold til visse lingvistiske aspekter, ligne dialekter, der geografisk set er fjernt fra dem. Det g\u00e6lder f.eks Rif dialekten i Marokko, som har flere fonetiske ligheder med de nordalgeriske dialekter end med andre marokkanske dialekter som fx tachelhit. Det samme g\u00e6lder ogs\u00e5 subdialekterne. Der findes subdialekter i den kabylske dialekt i Algeriet, som i visse henseende er t\u00e6ttere p\u00e5 de marokkanske dialekter end p\u00e5 andre subdialekter i selve den kabylske dialekt. Men sk\u00f8nt visse subdialekter fra forskellige dialekter kan have f\u00e6lles lingvistiske tr\u00e6k, er der ikke n\u00f8dvendigvis interforst\u00e5elighed mellem dem. mens der er fuld forst\u00e5elighed inden for dialekterne, endog selvom disse dialekter kan have subdialekter, som er indbyrdes forskellige.<\/p>\n

      To kabylere, som kommer fra helt forskellige egne af det kabylske omr\u00e5de og som taler forskellige subdialekter, vil s\u00e5ledes uden problemer kunne forst\u00e5 hinanden. Det er derfor forsvarligt at tale om den kabylske dialekt, den tuaregiske dialekt og s\u00e5 videre som relativt homogene dialekter. Og endda s\u00e5 homogene, at de i virkeligheden udg\u00f8r selvst\u00e6ndige sprog.<\/p>\n

      I den henseende er det berberiske sprogs situation ikke meget anderledes end et hvilket som helst andet officielt sprog i verden. Der eksisterer nemlig ikke noget sprog, som ikke har indbyggede forskelligheder i sig. Forskellen ligger i at anerkendte sprog har v\u00e6ret udsat for en eller anden form for standardisering, som i de fleste tilf\u00e6lde har involveret \u00e9n dominerende dialekt.<\/p>\n

      For blot at give et eksempel stammer det franske sprog fx hovedsageligt fra den dialekt, man talte i \u00cele de France, hvor den herskende elite boede. Det samme kan siges om engelsk, dansk, tysk og s\u00e5 videre. I mods\u00e6tning hertil har det berberiske sprog til geng\u00e6ld ikke v\u00e6ret igennem nogen standardiseringsproces. Af den grund har der indtil for nylig aldrig v\u00e6ret undervist i det berberiske sprog, og derfor har der heller ikke v\u00e6ret behov for en standardisering af de forskellige dialekter i sproget.<\/p>\n

      Alle herskende berberiske ledere har igennem berbernes historie kun v\u00e6ret tr\u00e6net og uddannet p\u00e5 fremmede sprog. S\u00e5 der har aldrig v\u00e6ret nogen politiske interesser i at g\u00f8re det berberiske sprog til et nationalt sprog. Teoretisk set er berberisk alts\u00e5 ikke forskelligt fra andre sprog.<\/p>\n

      Den herskende holdning hos mange forskere i det berberiske sprog er dog den, at en evt. standardisering af sproget frem for at tage afs\u00e6t i \u00e9n dialekt, b\u00f8r udf\u00f8res p\u00e5 basis af en eller anden form for rekonstruktion. Vi vil senere se p\u00e5 de rent sproglige konsekvenser af en standardisering af sproget. Men f\u00f8r vi kommer s\u00e5 vidt, lad os se p\u00e5, hvad dette vil medf\u00f8re p\u00e5 andre niveauer. Der er ingen tvivl om, at dette emne udover at v\u00e6re et lingvistisk problem, ogs\u00e5 har mange politiske overtoner.<\/p>\n

      Indtil midten af 90\u2019erne har berberisk aldrig v\u00e6ret anerkendt som et aktivt sprog i de lande, hvor det taltes. Begrebet \u201dAmazighit\u00e8\u201d (Berberisk identitet) optr\u00e5dte i den algeriske konstitution for f\u00f8rste gang f\u00f8rst i 1996 i de officielle tekster. Dette bet\u00f8d dog ikke, at sproget nu blev gjort til et officielt eller nationalt sprog, men blot at der nu kunne undervises i sproget om n\u00f8dvendigt.<\/p>\n

      For nogle \u00e5r siden udtalte pr\u00e6sident Bouteflika, at berberisk aldrig ville blive et officielt sprog, og at det kun ville blive anerkendt som et nationalt sprog p\u00e5 baggrund af en folkeafstemning! Det er en helt absurd tanke, for der er mange berbere, b\u00e5de i Algeriet og i de omkringliggende lande, der den dag i dag ikke kan andre sprog end berberisk. Pr\u00e6sident Bouteflika adskiller sig s\u00e5ledes ikke synderligt meget fra sine forg\u00e6ngere, som havde til vane at udtale at hele den algeriske befolkning er arabisk, og dets sprog udelukkende arabisk. Enhver diskussion om standardisering af det berberiske sprog m\u00e5 derfor n\u00f8dvendigvis tage afs\u00e6t i to aspekter: det politiske aspekt og det lingvistiske aspekt.<\/p>\n

      \n

      \"Bejaija
      Bejaija - kabylsk by i Nordalgeriet<\/figcaption><\/figure>\n

      Det politiske aspekt<\/h3>\n

      Det berberiske sprog har indtil for nylig v\u00e6ret n\u00e6gtet enhver institutionalisering, og alle opr\u00e5b om dets anerkendelse voldsomt bek\u00e6mpet, og ophavsm\u00e6ndene til disse fors\u00f8g udr\u00e5bt som separatister. Dette var i det mindste tilf\u00e6ldet i Algeriet, hvor forsvarerne af det berberiske sprog i hele landets nyere historie er blevet bek\u00e6mpet kompromisl\u00f8st. Nogle politikere har endda gjort sig bem\u00e6rket ved at udtale, at berberisk blot er en arabisk dialekt. Igen helt absurd! For berberisk som sprog er faktisk \u00e6ldre end arabisk. Den herskende klasse har aldrig v\u00e6ret og er stadig ikke villig til at anerkende, at Algeriet er et multi-lingvistisk land.<\/p>\n

      Dagen efter det blodige opr\u00f8r i 1988 opstod der et virkeligt h\u00e5b om en demokratisk \u00e5bning: politiske partier blev anerkendt, og det vrimlede med aviser, af hvilke to var p\u00e5 berberisk, fortrinsvis kabylsk. Men denne demokratiske \u00e5bning varede ikke l\u00e6nge, f\u00f8r et maskeret diktatur tog sin begyndelse. De to berberisk-sprogede aviser, som havde til hensigt at promovere berberisk som \u00e9t sprog, blev udsat for \u00f8konomisk pres, og dette f\u00f8rte til lukning af dem. Eksistensen af disse aviser m\u00e5 have forstyrret magthaverne, idet de var redigeret p\u00e5 \u00e9t sprog, fortrinsvis kabylsk, men dog et meget modificeret kabylsk, karakteriseret ved nye ord, udtryk og nyskabelser, som hovedsagelig var hentet fra andre berberiske dialekter. Disse aviser kunne have spillet en meget central rolle i homogeniseringen af sproget, og dette var tydeligvis ikke i magthavernes interesse.<\/p>\n

      S\u00e5 kan man sp\u00f8rge sig selv, hvorfor de ikke gjorde det samme med TV-nyhederne p\u00e5 berberisk. Men her er der en vigtig forskel. TV nyhederne bliver sendt p\u00e5 tre dialekter: kabylsk, chaoui og mzab. Mange mener, at denne opsplitning af sproget er skabt fors\u00e6tligt for at forhindre enhver form for krav om at g\u00f8re sproget officielt. Selv om der i dag er en vis frihed til b\u00e5de at undervise og forske i sproget, har det stadig ingen officiel status. I den henseende m\u00e5 berberisk anses for fortsat at t\u00e6lle blandt undertrykte sprog, hvilket mange berbere er helt klar over. Og det mest triste ved denne sprogundertrykkelse er, at jo mere det berberiske sprog kommer under pres, jo st\u00f8rre modstand vil der v\u00e6re imod det arabiske sprog og som f\u00f8lge deraf ligeledes st\u00f8rre modstand imod den for l\u00e6ngst igangsatte arabiseringsproces.<\/p>\n

      Men lad os nu antage at man politisk endelig vedtog at det berberiske sprog fik status som officielt sprog. Dette vil medf\u00f8re at sproget da skal udbredes vidt og bredt, og for st\u00f8rstedelen i skreven form. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er s\u00e5, hvilket skriftsystem man da skal benytte? Det mest \u00e5benlyse svar for mange berberologer (forskere i berberisk sprog) ville v\u00e6re et system baseret p\u00e5 latin, da der allerede er udf\u00f8rt en masse arbejde inden for berberiske studier, hvor dette skriftsystem er blevet benyttet. Alligevel er sp\u00f8rgsm\u00e5let om skriftsystem ikke s\u00e5 enkelt endda.<\/p>\n

      P\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om de ville anerkende det berberiske sprog, hvis de kom til magten, svarer nogle islamister positivt, dog under foruds\u00e6tning af, at sproget ville blive skrevet med arabiske tegn. Faktisk kan berberisk skrives i et hvilket som helst system, og arabisk er endda velegnet, fordi berberisk er et konsonantsprog ligesom arabisk, og i begge sprog noteres vokalerne ikke. Vokalerne spiller blot en morfologisk rolle i sproget. Arabisk ville p\u00e5 den m\u00e5de l\u00f8se det problem, om hvor vidt et givet ord skulle begynde med vokalen a (abidi = frakke<\/em> i visse subdialekter) eller med vokalen i (ibidi = frakke<\/em> i andre subdialekter). Den slags problemer kan nemt l\u00f8ses ved, at man ganske enkelt ikke noterer vokalen. S\u00e5 arabisk som skriftsystem er et aldeles godt bud. Det er det konsonantiske tifinagh-<\/span>alfabet ogs\u00e5.<\/span> Men i betragtning af modstanden mod den p\u00e5tvungne arabisering, ville mange formentlig foretr\u00e6kke Tifinagh, som ligeledes vil kunne l\u00f8se ovenn\u00e6vnte problemer. <\/span><\/span><\/p>\n

      \"Tifinagh\"
      Tifinagh menes at v\u00e6re et \u00e6ldgammelt berberisk alfabet, som er blevet brugt og stadig bruges af tuaregerne og til en vis grad ogs\u00e5 af kabylerne (Fra www.omniglot.com)<\/figcaption><\/figure>\n

      Men n\u00e5r dette er sagt, er det trods alt mere fordelagtigt at bruge det allerede godt etablerede latinskbaserede system. Sp\u00f8rgsm\u00e5let om \u201dustabile\u201d vokaler beh\u00f8ver ikke at v\u00e6re et problem. Varianter af samme ord kunne sagtens eksistere side om side. Endvidere er det berberiske sprog ikke l\u00e6ngere s\u00e5 konsonantisk, som det f\u00f8r har v\u00e6ret. Der er ord som i =\u201dtil\u201d<\/em>, a = som<\/em>, u= s\u00f8n<\/em>\u201d, som er helt konsonantl\u00f8se. Og hvad med de fleste ord i maskulinum, som i vore dages berberisk begynder med en vokal: amalu = vest<\/em>, uccen = ulv<\/em>, irgazen= m\u00e6nd<\/em>?<\/p>\n

      Der er ingen tvivl om, at anerkendelsen af det berberiske sprog g\u00e5r en h\u00e5rd fremtid i m\u00f8de. Der er s\u00e5 mange modstridende interesser, b\u00e5de lingvistiske og ideologisk-politiske. Kun en sand demokratisk tilstand ville kunne \u00e5bne vejen for en \u00e6rlig og reel anerkendelse af sprogets rettigheder. En anerkendelse af s\u00e5danne rettigheder skal ikke blot v\u00e6re en formalitet, men skal kunne udl\u00f8se midler, b\u00e5de \u00f8konomiske og p\u00e6dagogiske. I alle tilf\u00e6lde er det f\u00f8rste krav for at berberisk kan overleve og udvikle sig, politisk vilje, for st\u00f8tte fra regeringen m\u00e5 anses for at v\u00e6re en af n\u00f8glefaktorerne i udbredelsen af sproget, eftersom det er regeringen, som kontrollerer uddannelsessystemet (Jahani, s.36). Hvad derefter beh\u00f8ves, er simpelthen et sp\u00f8rgsm\u00e5l om h\u00e5rdt arbejde.<\/p>\n

      Da berberisk nu tales i forskellige og suver\u00e6ne stater, st\u00e5r det sp\u00f8rgsm\u00e5l tilbage, om sproget skal standardiseres i sin helhed eller kun i dets algeriske, marokkanske eller anden version. Der er ingen tvivl om, at standardisering af berberisk inden for en enkelt stat er en noget enklere opgave, og udviklingen af sproget ville blive mere ensartet.<\/p>\n

      At standardisere hele det berberiske sprog i sin fulde udstr\u00e6kning ville ikke n\u00f8dvendigvis sikre en ensartet udvikling i s\u00e5 politisk set forskellige lande. Selv s\u00e5 internationale sprog som engelsk og fransk udvikler sig forskelligt, fordi de tales i forskellige lande. Canadisk fransk er f.eks ikke helt det samme som fransk fransk. Der er selvf\u00f8lgelig indbyrdes forst\u00e5elighed mellem de forskellige versioner af fransk, men alligevel er de ikke helt ens. Det samme kunne blive tilf\u00e6ldet med berberisk, hvis det blev undervist som marokkansk berberisk, algerisk berberisk og s\u00e5 videre.<\/p>\n

      Men hvis man standardiserer sproget p\u00e5 hele sprogomr\u00e5det p\u00e5 tv\u00e6rs af landegr\u00e6nser, kunne man frygte, at sproget ville f\u00e5 samme sk\u00e6bne som arabisk. For mens de forskellige versioner af engelsk udvikler sig efter de befolkninger, der taler dem, s\u00e5 udvikler det arabiske sprog sig uafh\u00e6ngigt af de arabiske versioner, der tales i de forskellige arabisktalende lande. Med andre ord: afstanden mellem det talte og det skrevne engelsk eller fransk er ret lille, medens den forskel der er mellem de arabiske versioner, der tales i de forskellige arabiske lande, og det skrevne arabisk, er ret stor. Det er uden tvivl lettere at alfabetisere folk i deres faktiske end i pseudofaktiske sprog. For det er meget mere realistisk at udvikle en national uddannelseskultur med et udviklet \u201dfaktisk\u201d sprog.<\/p>\n

      Det lingvistiske aspekt<\/h3>\n

      Som tidligere n\u00e6vnt best\u00e5r det berberiske sprog af mange dialekter og subdialekter, som vi ovenfor har reduceret til tre hoveddialekter. De algeriske dialekter, som kabylsk, chaoui og mzab kan grupperes sammen i \u00e9n dialekt og endda \u00e9t sprog. Det samme kan siges om de marokkanske dialekter, rif, tamazight og tachelhit.<\/span><\/p>\n

      S\u00e5 har vi tuareg-dialekten, som kan grupperes med de sm\u00e5 nabodialekter, som ghat, ghadames og andre. Tuaregisk er nok den dialekt, som ville volde de alvorligste problemer i forhold til en standardisering af det berberiske sprog. Tuaregisk er allerede i sig selv et uafh\u00e6ngigt sprog, der adskiller sig en del fra andre berberiske dialekter. Men p\u00e5 trods af denne forskel kan tuaregisk alligevel godt indg\u00e5 i en standardiseringsproces. Det vil vi komme tilbage til senere.<\/p>\n

      Lad os nu se p\u00e5, hvori de berberiske dialekter adskiller sig fra hinanden, og hvori de ligner hinanden. Der er fire hovedaspekter at tage hensyn til: det leksikalske, det syntaktiske, det morfologiske og det fonetiske aspekt.<\/p>\n

      Det leksikalske aspekt<\/h3>\n

      Hvor meget adskiller de berberiske dialekter sig fra hinanden i forhold til ordforr\u00e5d? Berberne er igennem historien blevet invaderet af mange fremmede magter; f\u00f8nikere, romere, byzantinere, vandaler, arabere, spaniere, tyrkere og franskm\u00e6nd. Men det er araberne, der har haft st\u00f8rst indflydelse p\u00e5 berberne, og det arabiske sprog har uden tvivl sat de st\u00f8rste aftryk p\u00e5 sproget. Faktisk mistede st\u00f8rstedelen af berberne deres eget berberiske sprog under islamiseringen, til fordel for arabisk.<\/p>\n

      Men p\u00e5 trods af p\u00e5virkningen fra de herskendes sprog, har berberisk alligevel bibeholdt en h\u00f8j procentdel af sit originale ordforr\u00e5d, is\u00e6r tuaregisk, som er forblevet \u201dden reneste\u201d af alle berberiske dialekter. Sammenlignet med andre sprog i verden kan man bestemt sige, at berberisk er et temmelig konservativt sprog. Berberisk er i sine forskellige versioner blevet influeret af mere eller mindre de samme sprog, og ordforr\u00e5det, inklusive alle fremmedord, varierer ikke meget fra dialekt til dialekt. N\u00e6sten hvert eneste berberisk ord eller fremmedord i en given dialekt, findes i en anden dialekt eller i det mindste i en af dens subdialekter. For eksempel eksisterer ordet agdid = \u201dfugl\u201d<\/em> i visse dialekter, som f.eks. tuaregisk, men ikke i de mest kendte kabylske subdialekter, og alligevel findes det i andre mindre kendte subdialekter.<\/p>\n

      Bortset fra en relativt lille m\u00e6ngde af spanske ord i rif-dialekten og ord, der stammer fra de afrikanske sprog i de sydlige subdialekter i tuaregisk, varierer det berberiske sprog alligevel ikke meget fra en dialekt til en anden. Indflydelsen fra fremmede sprog ville i det lange l\u00f8b f\u00f8re til en udvidelse og en berigelse af sproget.<\/p>\n

      Det syntaktiske aspekt<\/h3>\n

      Alle forskere i berberisk er enige om, at det element der allermest kan forene de forskellige varianter af berberisk er det syntaktiske aspekt. I alle sine versioner udviser berberisk n\u00e6sten identiske syntaktiske karakteristika. Med andre ord, berberisk syntaks er faktisk, helt ind til den mindste detalje, styret efter n\u00f8jagtig samme syntaktiske principper. Der findes imidlertid visse forskelligheder, hvis man i det hele taget kan tale om forskelligheder, hvad ang\u00e5r s\u00e6rlige strukturer, der findes i nogle dialekter, men ikke n\u00f8dvendigvis i andre.\u00a0 <\/em><\/span><\/p>\n

      Sk\u00f8nt der er syntaktiske strukturer, som udelukkende karakteriserer visse dialekter, er disse strukturer ikke desto mindre forudsigelige ud fra de generelle underliggende principper. Sk\u00f8nt imidlertid ikke alle forskere i berberisk er enige om syntaktisk forudsigelighed, s\u00e5 viser studier og forskning i andre sprog, at syntaktiske strukturer hverken forsvinder eller optr\u00e6der tilf\u00e6ldigt i sprog, men g\u00f8r det efter n\u00f8je underliggende principper. S\u00e5 det er slet ikke overraskende at finde visse strukturer i \u00e9n dialekt, men ikke i en anden. Dette kan forklares ved syntaktisk forudsigelighed.<\/p>\n

      Det morfologiske aspekt<\/h3>\n

      Det morfologiske og fonetiske aspekt er, som vi vil se l\u00e6ngere nede, utvivlsomt de mest differentierende aspekter i det berberiske sprog. Lige netop i disse aspekter adskiller dialekterne sig mere eller mindre fra hinanden. Forskellene kan v\u00e6re s\u00e5 store, at indbyrdes forst\u00e5elighed er sv\u00e6rt opn\u00e5elig. Men hvordan er det g\u00e5et til, at de berberiske dialekter adskiller sig fra hinanden i netop disse to aspekter?<\/p>\n

      I et hvilket som helst sprog er ord, udover at indeholde meninger, ogs\u00e5 former, og former \u00e6ndrer sig gennem tiden. Faktisk kan de fleste morfologiske forskelligheder reduceres til fonetiske forskelligheder. Andre forskelle skyldes det faktum, at visse dialekter har bibeholdt de fleste af de originale morfologiske karakteristika i sproget, mens andre ganske enkelt har forladt de oprindelige former. Dette er f.eks tilf\u00e6ldet med den verbale form, som almindeligvis kaldes participium, og som viser sig i tuaregisk i tre former, som skelner mellem singularis og pluralis p\u00e5 den ene side, og femininum og maskulinum p\u00e5 den anden side. Dette er ogs\u00e5 tilf\u00e6ldet med den foranstillede partikel \u201dd\u201d<\/em> som bibeholdes i nogle dialekter, som kabylsk, men er g\u00e5et delvis tabt i andre, som i tuaregisk. Og der er ogs\u00e5 andre forskelle, som skyldes det faktum, at dialekterne ganske enkelt har udviklet varianter af originalformerne. Men selvom disse varianter m\u00e5ske er en hel del forskellige fra dialekt til dialekt, kan de alligevel rekonstrueres tilbage til den oprindelige form uden mange omkostninger.<\/p>\n

      Det fonetiske aspekt<\/h3>\n

      Det fonetiske aspekt er tilsyneladende det, som synes at give de st\u00f8rste problemer i en evt. standardisering af sproget, s\u00e6rligt fra nord til syd. Faktisk synes de nordlige dialekter at v\u00e6re kommet meget langt v\u00e6k fra de sydlige. S\u00e5danne nordlige dialekter som kabylsk, chaoui, rif og s\u00e5 videre karakteriseres ved bl\u00f8de konsonanter, som er fuldst\u00e6ndig frav\u00e6rende i de sydlige dialekter som tuaregisk, mazab, chleuh og s\u00e5 videre.<\/p>\n

      Der er mange andre fonetiske aspekter, som adskiller dialekterne. F.eks. er antallet af vokaler st\u00f8rre i tuaregisk end i andre dialekter. Endvidere har berberisk en hj\u00e6lpevokal, det s\u00e5kaldte shva<\/em> (\u04d9<\/em>), som er meget stabil i tuaregisk, men ustabil i mange andre dialekter.<\/p>\n

      Der kan n\u00e6vnes andre forskelle, men det mest interessante sp\u00f8rgsm\u00e5l er, om berberisk ogs\u00e5 kan standardiseres p\u00e5 det fonetiske niveau. Mange ville nok sige nej. Men hvis man studerer disse forskelle grundigt, ville man komme til den konklusion, at de fleste forskelle generelt set slet ikke er afg\u00f8rende, og med andre ord og lingvistisk set, er de ikke fonologiske og beh\u00f8ver derfor ikke gives megen opm\u00e6rksomhed. Men hvordan kan dette problem da blive l\u00f8st i standardiseringen af sproget?<\/p>\n

      Problemet kan l\u00f8ses ved at v\u00e6lge et strengt og fonologisk skriftsystem. Dette betyder, at alle fonetiske tr\u00e6k i en given dialekt, som ikke er afg\u00f8rende eller som synes at have en meget lille betydning, ikke skal repr\u00e6senteres i systemet. Dette er f. eks. tilf\u00e6ldet med vokalerne \u201de\u201d<\/em> og \u201do\u201d<\/em> i tuaregisk. Selv om Prasse<\/span> i sit studium af vokalerne i tuaregisk er n\u00e5et frem til den konklusion at vokalerne \u201de\u201d<\/em> og \u201do\u201d <\/em>er originale, er det dog usandsynligt, at disse vokaler er \u00e6gte berberiske vokaler, fordi de for det meste er varianter af forholdsvis \u201di\u201d<\/em> og \u201du\u201d<\/em> og normalt forekommer i forudsigelige sammenh\u00e6nge. Vedr\u00f8rende hj\u00e6lpevokalen \u04d9<\/em> som er temmelig stabil i tuaregisk, b\u00f8r den ikke mindst af \u00e6stetiske grunde stabiliseres for bl.a. at im\u00f8dekomme \u00a0det tuaregiske behov. F.eks. er\u00a0 det mere \u00e6stetisk at skrive xemmem = at t\u00e6nke<\/em> frem for det mere u\u00e6stetiske<\/span> xemmm.<\/em><\/p>\n

      Valget af et strikt fonologisk skriftsystem vil i det lange l\u00f8b medf\u00f8re, at de fonetiske forskelle mellem de forskellige versioner af berberisk formindskes. Der er ingen tvivl om, at et fonetisk skriftsystem, hvori alle sprogets fonetiske karakteristika er repr\u00e6senteret, ville v\u00e6re at foretr\u00e6kke, men i et standardiseringsperspektiv vil et fonologisk skriftsystem v\u00e6re det eneste alternativ. Faktisk findes der ingen sprog, hvor skriftsproget er fuldst\u00e6ndig det samme som talesproget, af den simple grund, at det skrevne sprog har en tendens til at v\u00e6re konservativt, hvilket ikke er tilf\u00e6ldet med talesproget, som forandrer sig hele tiden.<\/p>\n

      Standardiseringen af berberisk til undervisningsform\u00e5l:<\/h2>\n

      Enhver ide om standardisering af det berberiske sprog til undervisningsform\u00e5l, m\u00e5 n\u00f8dvendigvis debatteres i forhold til minimum f\u00f8lgende fire emner:<\/p>\n

        \n
      1. Udbredelsen af berberisk som \u00e9t<\/em> eller flere sprog<\/em><\/li>\n
      2. Tilf\u00f8rslen af neologismer<\/li>\n
      3. Betydningen af et f\u00e6lles skriftsystem for alle dialekter<\/li>\n
      4. Status for det berberiske sprog som et modersm\u00e5lssprog<\/li>\n<\/ol>\n

        1. Udbredelse af tamazight som \u00e9t eller flere sprog<\/h3>\n

        Vil man debattere berberisk i et undervisningsperspektiv, bliver man uv\u00e6gerligt konfronteret med sp\u00f8rgsm\u00e5let, om hvor vidt man skal undervise i berberisk som \u00e9t eller flere sprog. Som tidligere n\u00e6vnt bliver f\u00f8lgende tre dialekter allerede brugt i medierne: kabylsk, chaoui og mzab, og disse tre dialekter kan, som tidligere forklaret, godt sammenfattes i \u00e9n stor dialekt eller endog \u00e9t s\u00e6rskilt sprog. Senere vil vi vende tilbage til muligheden af at arbejde for standardisering af berberisk inden for gr\u00e6nserne af de eksisterende stater. Men lad os nu betragte f\u00f8lgende to valgmuligheder:<\/p>\n

        a. Udbredelsen af berberisk som \u00e9t forenet sprog:<\/h4>\n

        Vi har argumenteret for, at berberisk i det lange l\u00f8b helt bestemt ville kunne standardiseres og homogeniseres ved at g\u00e5 ind for et fonologisk skriftsystem. Vi fremf\u00f8rte tidligere, at mange forskere i berberisk og kabylerne i almindelighed, har den holdning, at en slags rekonstruktion af sproget ville v\u00e6re n\u00f8dvendig i en standardiseringsproces. Men lad os nu antage, at berberisk ville kunne rekonstrueres. Dette ville n\u00f8dvendigvis kr\u00e6ve en meget n\u00f8jagtig sammenl\u00e6gning af de eksisterende dialekter gennem n\u00f8je lingvistiske valg.<\/p>\n

        S\u00e5dan en rekonstruktion vil medf\u00f8re b\u00e5de fordele og ulemper. Fordele p\u00e5 den m\u00e5de, at vi vil have et standardiseret sprog p\u00e5 alle niveauer, som vil v\u00e6re lettere at undervise i p\u00e5 det nationale niveau, ikke mindst til de ikke-berberisk talende, som har lyst til at l\u00e6re berberisk uden at skulle v\u00e6lge mellem flere versioner af sproget. Et standardiseret sprog p\u00e5 et nationalt niveau vil endvidere v\u00e6re bedre egnet til at levere solide argumenter imod den aktuelle politik, som ikke er til gavn for en standardisering af sproget.<\/p>\n

        Bagsiden ved en rekonstruktion af berberisk er p\u00e5 den anden side en omfattende modificering af de eksisterende dialekter. Et rekonstrueret berberisk vil hverken v\u00e6re helt kabylsk eller tuaregisk eller helt nogen anden dialekt. Et rekonstrueret berberisk vil l\u00f8be risikoen for at blive de uddannedes sprog, s\u00e5dan som latin var det i fortiden f\u00f8r de dengang folkelige sprog som fransk, spansk og s\u00e5 videre, og som det arabiske sprog til en vis grad er det den dag i dag. Et rekonstrueret berberisk vil p\u00e5 en m\u00e5de minde os om klassisk arabisk i forhold til de eksisterende arabiske dialekter. Dette ville faktisk betyde, at berberne ville blive \u201dberberiserede\u201d, og dette ville minde os om den katastrofale arabiseringspolitik (af \u201daraberne\u201d), og<\/span> dette er p\u00e5 ingen m\u00e5de \u00f8nskeligt.<\/p>\n

        I hvert fald ville s\u00e5dan en opgave medf\u00f8re tab, og en eventuel succes for en rekonstruktion ville kun v\u00e6re opn\u00e5elig efter en meget lang periode. At rekonstruere eller standardisere p\u00e5 basis af en dominerende dialekt er en opgave, der vil str\u00e6kke sig over lang tid.<\/p>\n

        b. Promovering af de eksisterende dialekter i retning af uafh\u00e6ngige sprog:<\/h4>\n

        Ved en s\u00e5dan proces er der vel lige s\u00e5 mange fordele som ulemper. Fordele i den betydning, at ingen dialekt ville blive udsat for nogen s\u00e6rlig forandring, som ville kunne fremmedg\u00f8re dem, som tilf\u00e6ldet ville v\u00e6re for et rekonstrueret berberisk. De eneste \u00e6ndringer disse \u201ddialekt-sprog\u201d ville blive udsat for, ville v\u00e6re tilf\u00f8rsel af n\u00f8dvendige neologismer.<\/p>\n

        Bagsiden ved et s\u00e5dant valg ville p\u00e5 den anden side medf\u00f8re, at de dialekter, der er blevet promoverede til at blive sprog, ville fjerne sig mere og mere fra hinanden, og argumenterne, som skulle danne basis for at g\u00f8re berberisk officielt, ville ikke l\u00e6ngere have nogen politisk v\u00e6gt. Disse nye konstituerede sprog ville, under politisk pres, sandsynligvis blot have status af sv\u00e6kkede lokale sprog uden nogen betydning p\u00e5 det nationale niveau.<\/p>\n

        I begge tilf\u00e6lde vil det imidlertid vise sig at v\u00e6re meget vigtigt at arbejde hen imod en standardisering af et f\u00e6lles skriftsprog. Som vi tidligere har argumenteret, m\u00e5tte s\u00e5dan et system v\u00e6re fonologisk orienteret, s\u00e5 ikke-betydningsb\u00e6rende fonetiske s\u00e6rheder i den ene eller anden dialekt ikke kommer med. Desuden vil et s\u00e5dant f\u00e6lles skriftsystem i det lange l\u00f8b have en homogeniserende virkning p\u00e5 sproget, set ud fra et fonetisk niveau. De leksikale og, p\u00e5 et mindre niveau, de strukturelle forskelle, vil da forekomme at v\u00e6re en berigelse af sproget.<\/p>\n

        Endnu vigtigere i forhold til en s\u00e5dan l\u00f8sning, er det faktum, at dette absolut ville udg\u00f8re et tredje alternativ, som faktisk p\u00e5 det praktiske niveau ville give fordelene ved begge de to f\u00f8rn\u00e6vnte muligheder. Endvidere ville dette alternativ ikke indeb\u00e6re noget rekonstruktionsarbejde, og at undervise i berberisk ville v\u00e6re det samme som at undervise i de allerede eksisterende dialekter beriget med ordforr\u00e5d og udtryk, der er s\u00e6regne for hver enkelt dialekt (se Gudschinsky, s.136, 1079, Venezky,s.47-48,1977).<\/span><\/p>\n

        Berigelsen af dialekterne ville selvf\u00f8lgelig blive udf\u00f8rt p\u00e5 en m\u00e5de, som ville egne sig for hver af dem. Man kunne ved et s\u00e5dant skriftsystem forvente, at de forstyrrende fonetiske forskelle ville forsvinde lidt efter lidt. Ved standardiseringen af et skriftsystem som beskrevet, ville de berberiske dialekt-sprog ganske sikkert komme t\u00e6ttere p\u00e5 hinanden, end de skandinaviske sprog er det i dag, da disse jo netop ikke har et f\u00e6lles skriftsystem<\/p>\n

        Det synes helt evident, at et f\u00e6lles skriftsystem i et givet sprog har en homogeniserende virkning p\u00e5 de p\u00e5g\u00e6ldende sprog. Hvis ortografien i de forskellige versioner af fransk ikke have v\u00e6ret ens for dem alle, ville fransk i Schweiz, fransk i Canada og fransk i Frankrig have v\u00e6ret meget mere forskellige fra hinanden, end de er det i dag. Dette ville ogs\u00e5 g\u00e6lde for engelsk, spansk etc.<\/p>\n

        2. Sp\u00f8rgsm\u00e5let om neologismer<\/h3>\n

        Der er ingen tvivl om, at berberisk af velkendte \u00e5rsager lider under en mangel p\u00e5 ordforr\u00e5d, som kan benyttes i moderne kommunikation, og derfor n\u00f8dvendigheden af neologismer (nye ord) til at udfylde det tomrum, som sproget lider under i vor tid. Arbejde med neologismer, som kan benyttes til s\u00e5dan et form\u00e5l, er allerede i gang. Det findes f.eks i Ramdane Achabs tese og Mouloud Mammeris arbejde.<\/span><\/p>\n

        Men man m\u00e5 l\u00e6gge m\u00e6rke til, at den kabylske dialekt i dag er fuld af uigenkendelige neologismer. Virkelig n\u00f8dvendige neologismer er en gunstig ting, men en overdrevet brug risikerer at virke fremmedg\u00f8rende. F.eks er der mange kabylere, som ikke helt forst\u00e5r TV -nyhederne sendt p\u00e5 kabylsk af den simple grund, at dialekten er s\u00e5 overfyldt med neologismer, at den virker fremmedg\u00f8rende.<\/p>\n

        Det er slet ikke n\u00f8dvendigt at skabe neologismer til erstatning af allerede eksisterende, blot fordi disse er af fremmed oprindelse. Det er ligeledes v\u00e6rd at l\u00e6gge m\u00e6rke til, at engelsk, som er det sprog i verden, der mest undervises i, har bevaret en meget lille del af sit oprindelige ordforr\u00e5d uden af den grund at have mistet sin \u201drenhed\u201d. Faktisk vil indflydelse fra andre sprog kun v\u00e6re berigende. Dette er \u00e5rsagen til, at man m\u00e5 t\u00e6nke sig godt om, n\u00e5r man arbejder med at skabe neologismer.<\/p>\n

        3. Betydningen af et f\u00e6lles skriftsystem for alle tamazight-dialekter<\/h3>\n

        Hvis man kun betragter den kabylske dialekt, vil man straks l\u00e6gge m\u00e6rke til, at denne dialekt i sig selv har mange fonetiske forskelligheder. Men studerer man den n\u00e6rmere, opdager man, at denne fonetiske diversitet blot afspejler simple varianter, som ikke har nogen betydning for dialektens interforst\u00e5elighed. Der er mange tilf\u00e6lde, hvor den samme diversitet i de \u00f8vrige berberiske dialekter helt enkelt skyldes simple fonetiske variationer.<\/p>\n

        F.eks er labio-velarisering, som er en<\/span> meget st\u00e6rk karakteristik i mange kabylske subdialekter, sandsynligvis en lokal fornyelse, som ikke b\u00f8r medtages i et fonologisk baseret skriftsystem. For det f\u00f8rste, fordi denne fonetiske karakteristik ikke udg\u00f8r et uafh\u00e6ngigt fonem (bortset fra i sj\u00e6ldne tilf\u00e6lde, som sikkert er opst\u00e5et ved fonetiske \u201duheld\u201d), og dern\u00e6st fordi dette f\u00e6nomen ikke optr\u00e6der i alle kabylske dialekter og heller ikke i alle kabylske subdialekter. Spirantisation er endn<\/span>u et eksempel p\u00e5 dette f\u00e6nomen.<\/p>\n

        4. Det berberiske sprogs status i forhold til modersm\u00e5lsundervisning<\/h3>\n

        Sproget er par excellence tankens udtryk. Et kultursamfund kan kun opbygges, n\u00e5r sprog kan benyttes frit p\u00e5 alle niveauer. N\u00e5r et sprog af politiske \u00e5rsager bliver holdt tilbage og forbudt enhver adgang til at blive et sprog, som kan bruges i uddannelses\u00f8jemed, s\u00e5 bliver sproget helt sikkert handikappet og oph\u00f8rer da med at frembringe de n\u00f8dvendige v\u00e6rdier, som beh\u00f8ves for at opbygge en demokratisk stat med lige rettigheder for alle. Alle studier omkring sprog som udtryksmiddel og kommunikationsmiddel l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5, hvor utroligt vigtige modersm\u00e5l og f\u00f8rstesprog er. S\u00e5ledes har foragten for berberisk i Algeriet og andre steder, og dette af politiske \u00e5rsager, haft katastrofale virkninger for fremmedsprogsundervisningen.<\/p>\n

        Resultatet er, at klassisk arabisk og fransk, de eneste uddannelsessprog, er blevet elitens og dermed de veluddannedes sprog, og som f\u00f8lge heraf har Algeriet en katastrofal uddannelsessituation. Mens 90 procent af eleverne i et land som Danmark best\u00e5r deres eksaminer i gymnasiet, og omkring 80 procent i Frankrig, er statistikkerne i Algeriet helt anderledes ringe.<\/p>\n

        Der er ingen tvivl om, at hvis algeriernes modersm\u00e5l, hvilket vil sige det s\u00e5kaldte dialektale arabisk og berberisk, var blevet benyttet og undervist i, ville eleverne mestre uddannelsessprogene som klassisk arabisk og fransk meget bedre, og uddannelsesniveauet ville helt sikkert v\u00e6re meget h\u00f8jere, end det er i dag. Succesraten for fremmedsprogsindl\u00e6ring i en st\u00f8rre skala er t\u00e6t forbundet med forudg\u00e5ende undervisning i modersm\u00e5let. For s\u00e5ledes at sikre et st\u00f8rre kendskab til klassisk arabisk og fransk, er det n\u00f8dvendigt i det mindste at undervise \u00a0de berberisksprogede b\u00f8rn p\u00e5 berberisk og kun p\u00e5 dette sprog i de tre f\u00f8rste skole\u00e5r.<\/p>\n

        Slutbem\u00e6rkninger<\/h3>\n

        Det vil vise sig at v\u00e6re af den st\u00f8rste betydning, at nye berberiskl\u00e6rere ikke alene besidder en solid p\u00e6dagogisk baggrund, men ogs\u00e5 et yderst solidt praktisk kendskab til sproget. Den tvungne begr\u00e6nsning af det berberiske sprog som modersm\u00e5l har haft den triste virkning, at sproget er stagneret. P\u00e5 grund af dette m\u00e5 et meget solidt kendskab til det talte sprog (hvilket selvf\u00f8lgelig ikke m\u00e5 betyde, at skriftsproget bliver underordnet) optage en stor del af uddannelsen af nye berberiskl\u00e6rere. Det er velkendt, at berberisk- og arabisktalende, is\u00e6r de der kommer fra Algeriet, har den uheldige tendens at blande sproget med fransk, n\u00e5r de taler enten berberisk eller dialektalt arabisk, hvilket ogs\u00e5 i h\u00f8j grad har bidraget til sprogets stagnation. Succesraten for opbygningen af berberisk i uddannelsessystemet i de lande, hvor det tales, vil alts\u00e5 p\u00e5 en m\u00e5de afh\u00e6nge af f\u00f8lgende kriterier:<\/p>\n

          \n
        1. Politisk st\u00f8tte (se Jahani, s.65, 1989)<\/li>\n
        2. Berigelse og udvidelse af sproget med velegnede og n\u00f8dvendige neologismer<\/li>\n
        3. Valg af undervisningsmateriale baseret p\u00e5 en p\u00e6dagogik, der l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5 vigtigheden af modersm\u00e5l i sprogundervisning<\/li>\n
        4. Dannelsen af et p\u00e6dagogisk korps, som svarer til sprogets behov og m\u00e5l<\/li>\n<\/ol>\n

          Litteraturliste<\/h3>\n

          Achab R. 1998(?), (Thesis on Berber Neologism), INALCO, Paris.
          \nAllaoua, M.
          \n–\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 1994, Variations phon\u00e9tiques et phonologiques en kabyle<\/em>, pp.63-76 in Etudes et documents berb\u00e8res, 11, Paris.
          \n–\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 1997, Sur les pronoms personnels: questions d’autonomie primitive<\/em> pp. 7-23 in Acta Orientalia,\u00a0 58, Oslo.
          \nBlomfield, L. 1933, Language, New York.
          \nChomsky, N. & Halle, M. 1968, The Sound Pattern of English, New York.
          \nGaland, L. 1988, Le Berb\u00e8re<\/em>, Les langues dans le monde ancien\u00a0 et moderne, Paris
          \nGudschinsky, S. S. 1979, A Manual of Literacy for Preliterate people, New Guinea.
          \nJahani, C.
          \n–\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 1989, Standardization and Orthography<\/em>, the Balochi Language, Uppsala.
          \n–\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Jahani C. (ed.). 2000, Languages<\/em>, Society -Eight sociolinguistic Essays on Balochi., Uppsala.
          \nMammeri M. 1988, Amawal,\u00a0 Edition Imedyazen, Paris.
          \nRay, P. S.
          \n–\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 1962, Formal Procedures of Standardization<\/em>, pp. 16-41 in Anthropological Linguistics, 4.
          \n–\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 1963, Language Standardization<\/em>, Studies in Prescriptive Linguistic, the Hague.
          \nPrasse, K.
          \n–\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 1972 , Manual de grammaire touareque tome 1, Copenhagen.
          \n–\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 1973, Manual de grammaire touaregue, tome 2, Copenhagen.
          \n–\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 1974, Manual de grammaire touaregue, tome 3, Copenhagen.
          \nSuojanen, P. 1992, Aspects and Identity: Rights and obligations of Ethnic Groups <\/em>pp. 5-16 in Nordic Journal of African Studies, Uppsala.
          \nVenezky, R. L. 1977, Principles for the Design of Practical Writing Systems<\/em>, pp. 37-54 in Advances in the Creation and Revision of Writing systems, Paris.\n<\/p>\n

          Madjid Allaoua<\/strong><\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

          Det berberiske sprog eller tamazight, som berberne (amazigherne) selv kalder det, best\u00e5r af mange dialekter, som igen best\u00e5r af mange subdialekter. Disse dialekter og subdialekter tales over et vidtstrakt omr\u00e5de, som str\u00e6kker sig fra \u00f8st til vest, d\u00e6kkende omr\u00e5det mellem Siwa-oasen i \u00c6gypten og Marokko ved Atlanterhavet, og fra nord til syd, d\u00e6kkende omr\u00e5det mellem… L\u00e6s mere Standardisering af berberisk<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":90,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[41],"tags":[78,110,113,185,308,609,882,936,1414,1820,1855,1963,2081,2151,2197,2580,2660,2674,2787,2808,2818,2859,2965,3014,3022,3084,3166,3214,3244],"class_list":["post-6380","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-sprogpolitik","tag-afrika","tag-alfabeter","tag-algeriet","tag-arabisk","tag-berberisk","tag-dialekter","tag-fonologi","tag-fransk","tag-kabylsk","tag-maghreb","tag-marokko","tag-morfologi","tag-nordafrika","tag-officielt-sprog","tag-ordforrad","tag-schwa","tag-skole","tag-skriftsprog","tag-sprogkort","tag-sprogpolitik","tag-sprogrettigheder","tag-standardisering","tag-syntaks","tag-tamazight","tag-tashelheit","tag-tifinagh","tag-tuareg","tag-udtale","tag-undervisning","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6380","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/90"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6380"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6380\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6380"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6380"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6380"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}