Det var overskriften p\u00e5 Danskl\u00e6rerforeningens sprogkonference den 26. februar 2009 i Dronningesalen, Den Sorte Diamant, Det Kongelige Bibliotek. Dronningesalen, Den Sorte Diamant, lyder i sig selv som indledningen p\u00e5 en fantastisk fort\u00e6lling. Konferencen blev en fantastisk fort\u00e6lling, med start kl. 9.00 og slut kl. 17.00, der ikke levnede meget rejsetid for provinsboerne, der formentlig for de flestes vedkommende tog t\u00e5lt ophold i K\u00f8benhavn.<\/p>\n
Som titlen lader ane lagde konferencen afstand til tidens tilb\u00f8jelighed til sproglig konsensus og politisk korrekthed: Hvert rum sit sprog. P\u00e5 Christiansborg, i Vendsyssel, i klasselokalet, p\u00e5 pensionistrejsen til Korfu og i omkl\u00e6dningsrummet – det lyder forskelligt, men det er alt sammen dansk.<\/p>\n
<\/p>\n
Sproget fort\u00e6ller hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvordan vi forst\u00e5r os selv. Det viser hvem der s\u00e6tter dagsordenen i dag, hvem der vil s\u00e6tte den i morgen, det forandrer sig mens det bliver brugt. Samtidig er borgernes evne til at bruge sproget kritisk og dialogisk en grundpille i demokratiet.<\/p>\n
P\u00e5 Danskl\u00e6reforeningens sprogkonference blev der sat fokus p\u00e5 det danske sprog, dets udtryksmuligheder og variationer, dets rationelle og \u00e6stetiske dimensioner. Sproget ejes af alle og ingen, vi er i det, og vi kan ikke komme ud af det. Den bedste retoriske tale m\u00e5 have sin forankring i taleren selv.<\/p>\n
Formanden for Danskl\u00e6rerforeningens F\u00e6llesbestyrelse Thomas Frandsen b\u00f8d velkommen<\/a>. Thomas Frandsen ramte ind i kernen i sprogdebatten i Danmark med sine indledende sp\u00f8rgsm\u00e5l:<\/p>\n Danskl\u00e6rerforeningen har nogle m\u00e5l, blandt andre:<\/p>\n \u201dVi vil b\u00e5de det rumlige og det rummelige.\u201d\u2026. \u201dVi vil \u00f8ge den sproglige bevidsthed og sprogbrugerens evne til at s\u00e6tte ord p\u00e5 sin omverden, p\u00e5 sine \u00f8nsker og dr\u00f8mme, v\u00e6rdier og meninger. Alene og i f\u00e6llesskab med andre.\u201d \u2026 Vi \u00f8nsker at g\u00f8re alle i stand til \u2013 med ord man kan kalde sine egne \u2013 at fort\u00e6lle sit eget liv. For kan man ikke fort\u00e6lle sit eget liv, s\u00e5 er der andre som g\u00f8r det for \u00e9n. Og s\u00e5 er det \u201dde andre\u201d, der v\u00e6lger ordene. Konsekvensen bliver en reduktion af mangfoldighed, og denne reduktion vil v\u00e6re en demokratisk udfordring, et demokratisk problem.\u201d \u2026 \u201dDanskl\u00e6rerforeningens m\u00e5l er at for\u00f8ge den sproglige tolerance og at g\u00f8re sprogbrugerne i stand til at forst\u00e5 hinanden \u2013 selv om ordene m\u00e5ske ikke lyder helt som de plejer.\u201d<\/p><\/blockquote>\n Thomas Frandsen gav ordet videre til Knud Lindholm Lau, der talte under overskriften \u201dNej til den f\u00e6rdige opskrift – giv st\u00f8tten til den copianske befrielsesbev\u00e6gelse\u201d.<\/p>\n Knud Lindholm Lau er talel\u00e6rer og kommunikationsr\u00e5dgiver, cand. phil., uddannet som medieretoriker ved Danmarks Radio 1987-89, journalist ved DR 1973-1989. Nu med egen virksomhed tekst og tale a\/s<\/a> med speciale i mundtlig retorik. Knud Lindholm Lau visualiserede sit opl\u00e6g med denne historie:<\/p>\n \u201dDer var engang nogle indk\u00f8bere i et firma der morede sig med at f\u00f8lge s\u00e6lgerens kamp for at skabe Attention, fremkalde Interest, udvikle Desire og n\u00f8dvendigg\u00f8re Action: A – I – D – A, den tids mode-model. Ciseleringsarbejde i salgsbeton var det, og k\u00f8berne blev mere optaget af kommunikationen end af produktet. F\u00e6rdige opskrifter som genveje for god pr\u00e6sentation, undervisning eller opl\u00e6sning kan alts\u00e5 hurtigt slides op. Vi m\u00e5 i stedet st\u00f8tte den copianske befrielsesbev\u00e6gelse, s\u00e5 forr\u00e5det af udtryk \u2013 copia \u2013 bliver stort. Alle elementer m\u00e5 udvikles og tr\u00e6nes, fra krop, stemme, lyd og ord til s\u00e6tningsopbygning, komposition og sociale reaktionsm\u00e5der. Med et stort copia tr\u00e6ffer taleren frie valg, og at tr\u00e6ffe disse valg giver fantasien et liv, stemmen en gl\u00f8d og ordene en ladning. For resten: Indledningen er udformet som “storytelling”, endnu en modeb\u00f8lge, der, ofte noget akavet, i disse \u00e5r fortr\u00e6nger den helt almindelige freml\u00e6ggelse af et stof.\u201d \u2013 d\u00e9t var opl\u00e6gget.<\/p><\/blockquote>\n Fra talerstolen sagde Knud Lindholm Lau, at det vigtige for ham er evnen til at forl\u00e6nge sig selv. En tale kan blive for regelbunden, s\u00e5 taleren fremst\u00e5r som en saltst\u00f8tte. Det er vigtigt i talesituationen at have copia, et forr\u00e5dskammer eller et lager, at tr\u00e6kke p\u00e5. De samme regler kan ikke bruges p\u00e5 samme m\u00e5de af den kortuddannede tillidsrepr\u00e6sentant, direkt\u00f8ren der vil fremst\u00e5 levende, advokaten, den kommunale leder, der savner dialog, eller en person der har dansk som 1., 2., eller 4. sprog. Kodificerede regler, en f\u00e6lles opskrift og s\u00e6rlige fif er ikke en genvej til en medrivende tale og et str\u00e5lende liv p\u00e5 talerstolen. F\u00e6rdige opskrifter er et angreb p\u00e5 rummeligheden. Den meningsbaserede frasering skal have en indre sammenh\u00e6ng og et ydre udtryk. Knud Lindholm Lau citerede Viggo Forchhammer:<\/p>\n \u201dM\u00e5let med al stemmedannelse m\u00e5 v\u00e6re det at fjerne alle hindringer og udvikle alle muligheder for, at stemme og sprog kan blive et umiddelbart levende udtryk for vor tanke og f\u00f8lelse\u201d.<\/p><\/blockquote>\n Form\u00e5let med prosaisk kommunikation er at n\u00e5 en virkning, sluttede Knud Lindholm Lau og spillede bolden til Niels Krause-Kj\u00e6r, der driblede videre.<\/p>\n Niels Krause-Kj\u00e6r, der er journalist og forfatter, talte over emnet \u201dDen der lever stille, d\u00f8r\u201d. Niels Krause-Kj\u00e6r har bl.a. skrevet romanen Kongekabale. Han er tidligere journalist p\u00e5 Jyllands-Posten, pressechef for den konservative folketingsgruppe og leder af journalistuddannelsen p\u00e5 Syddansk Universitet, og ogs\u00e5 v\u00e6rt p\u00e5 det ugentlige radioprogram \u201dKrause p\u00e5 Tv\u00e6rs\u201d p\u00e5 DR P1.<\/p>\n Niels Krause-Kj\u00e6r fokuserede p\u00e5 tid og opm\u00e6rksomhed.<\/p>\n \u201dHvem styrer debatten, hvem f\u00e5r magten, hvem flytter holdninger? Det g\u00f8r de kloge og nogle gange kyniske historiefort\u00e6llere. Engang sagde man at den der lever stille, lever godt. I dag d\u00f8r den der lever stille. Opm\u00e6rksomheds\u00f8konomien har gjort opm\u00e6rksomhed til tidens knappeste ressource, og ofte afg\u00f8res det hele p\u00e5 blot 15 sekunder. Nogle politikere og erhvervsfolk har l\u00e6rt det. Andre g\u00f8r det aldrig og d\u00f8r derfor en langsom og pinefuld d\u00f8d.\u201d<\/p><\/blockquote>\n De afg\u00f8rende for succes i vor tid, sagde Niels Krause-Kj\u00e6r, er tid og opm\u00e6rksomhed. Vi lever i en opm\u00e6rksomhedskultur eller -\u00f8konomi. Det drejer sig om opm\u00e6rksomhed, men p\u00e5 egne pr\u00e6misser, vel at m\u00e6rke. Informationer uden opm\u00e6rksomhed giver ingen mening. M\u00e6ngden af informationer stiger konstant, p\u00e5 papir, i b\u00f8ger, p\u00e5 internettet. Niels Krause-Kj\u00e6r fortalte at man i politiske kampagner opererer med budskaber, der er beregnet til at sl\u00e5 igennem hos v\u00e6lgerne p\u00e5 turen fra postkassen til skraldespanden, fordi kampagneplanl\u00e6ggerne ved at brochuren ikke bliver taget med ind i stuen. Med de korte klip der er p\u00e5 TV er magten flyttet ind i redigeringsrummet, seertal m\u00e5les minut for minut. Er seerne utilfredse med det de ser finder de blot en anden kanal. Vi lever i en slags \u201dsound-bite-demokrati\u201d. Hver gang strukturerne i informations- og kommunikationsteknologien (IKT) \u00e6ndrer sig, \u00e6ndrer magtstrukturerne sig. Vi er altid tilb\u00f8jelige til at overvurdere s\u00e5danne virkninger p\u00e5 kort sigt og undervurdere dem p\u00e5 langt sigt. Politikerne l\u00e6rer at udtrykke mening i hoveds\u00e6tninger p\u00e5 7 sekunder. De g\u00f8r det for at erobre magten tilbage fra redigeringsrummet, ikke fordi de \u00f8nsker den udvikling.<\/p>\n Steen Nepper Larsen er lektor ved GNOSIS<\/a>, Aarhus Universitets forskningsenhed til studiet af sind og t\u00e6nkning. \u201d Sproget er ikke et v\u00e6rkt\u00f8j, men erkendelsens k\u00f8d og blod. Sproget er ikke en privat opfindelse, og det var her lang tid f\u00f8r der overhovedet var t\u00e6nkt p\u00e5 mig\u201d \u2013 l\u00f8d opl\u00e6gget fra Steen Nepper Larsen.<\/p>\n \u201dSproget er mundens blomst og et socialt b\u00e5nd. Det taler gennem os, og vi kan ikke l\u00e6gge det fra os, endsige tale os ud af det. Jeg er i det, og det er i mig. En cykel kan vi parkere, og en tom m\u00e6lkekarton kan vi smide ud; men vi kan ikke parkere sproget, smide alle konsonanterne p\u00e5 m\u00f8ddingen eller delete alle navneord.<\/p>\n Det vidunderlige ved sproget er at der bliver mere af det n\u00e5r det bliver brugt, at det er alles og ingens. Men samtidig med at sproget ikke er et v\u00e6rkt\u00f8j, og at det principielt ikke kan ejes af \u201dnogen\u201d, s\u00e5 kan det bruges til magtud\u00f8velse og manipulation. Der tales om udl\u00e6ndingeservice, formuleres kompetencekrav, skrives elevplaner og gennemf\u00f8res medarbejderudviklingssamtaler, mens det falske sniger sig ind i ordene.<\/p>\n N\u00e5r der navngives og klassificeres s\u00e5 s\u00e6ttes scenerne for de sociale spil \u2013 og de er hverken frie eller neutrale. Hvis borgerne og professionsb\u00e6rerne (fx l\u00e6rerne, de uddannelsess\u00f8gende og \u201dklienterne\u201d) ikke er i stand til at beskrive hvad de selv vil og kan, s\u00e5 bliver de beskrevet af andre. Ud over et v\u00e5gent sprogligt beredskab g\u00e6lder det om at erhverve sig et v\u00e6rdigt sprog. S\u00e5dan kunne en ambition formuleres.\u201d<\/p><\/blockquote>\n Til tilh\u00f8rerne sagde Steen Nepper Larsen, at sproget ikke er et redskab. Man kan ikke parkere det, og man kan ikke undvige det. Vi kan ikke slippe v\u00e6k fra sproget i dr\u00f8mme, vi kan ikke drikke os ud af det, og vi kan ikke tale os ud af det. Man kan ikke deducere danske kernev\u00e6rdier fra danske salmer, for hvad er dansk? Sproget er indoeurop\u00e6isk, f\u00e6llesgermansk, oldnordisk, fyldt med nye og gamle ord. Sproget er ikke truet, men bev\u00e6ger sig. Ingen ejer sproget, ingen blev taget med p\u00e5 r\u00e5d da grammatikken blev til, mening bliver skabt sprogligt, eller med Heidegger: \u201dSproget er menneskets herskerinde\u201d. Vi har ikke selv fundet p\u00e5 sproget, vi kontrollerer det ikke, vi deler det altid med andre. Vi er altid allerede i sproget, i kroppen, i tide og i det sociale.<\/p>\n Steen Nepper Larsen gav eksempler p\u00e5 at sproget ogs\u00e5 kan misbruges. Myndigheder kan eksempelvis henvise til 3. instans, uden begrundelse og uden argumenter: \u201dDet skyldes skattestoppet, det skyldes forureningen, det er n\u00f8dvendigt\u201d, og fral\u00e6gger sig dermed et ansvar. \u201dAlle andre sprogspil st\u00e5r til ansvar over for det \u00f8konomiske\u201d.<\/p>\n Michael Ejstrup<\/a> er sprogforsker og ph.d.-stipendiat. Han er ved at afslutte en afhandling om moderne dansk talesprog. Arbejdet med ph.d.-afhandlingen sker blandt andet i samarbejde med Lunds Universitet. Skoler og medier har i flere hundrede \u00e5r brugt k\u00f8benhavnsk som rettesnor for rigtigt og forkert dansk. Men den sproglige mangfoldighed trives og vil ogs\u00e5 fremover v\u00e6re en del af vores hverdag.<\/p>\n Michael Ejstrup mener, \u201dat dialekterne lever og har det godt, men at vi glemmer at skelne klart mellem skrift og tale. Skriftsproget er underlagt regler som f.eks. retstavning, mens talesprog er prim\u00e6re og ikke underlagt formelle regler, selvom vi alle bestemt har b\u00e5de smag og fine fornemmelser, n\u00e5r det g\u00e6lder sprog.<\/p>\n Vi skal \u00f8ge fokus p\u00e5 forskellene mellem skrift og tale, fordi det har stor betydning i undervisning af b\u00f8rn. Vi skal acceptere og gl\u00e6de os over vores sprudlende sproglige mangfoldighed i dansk, og vi skal have st\u00f8rre opm\u00e6rksomhed p\u00e5 den. Der er aldrig kommet noget godt ud af at pege fingre ad noget, som i den grad er en integreret del af kultur og identitet.\u201d<\/p><\/blockquote>\n Bag computeren sagde Michael Ejstrup, at der ikke er noget der er mere rigsdansk end andet. Vi har et f\u00e6lles skriftsprog, men danske talesprog. Alle danskere har som udgangspunkt en f\u00e6lles forst\u00e5else af det f\u00e6lles skriftsprog. Vi skal ikke se ned p\u00e5 sprog der falder uden for rammerne, men v\u00e6re opm\u00e6rksomme p\u00e5 dialekter og b\u00f8rns sprogbrug. Sprogfejl og sproglig mangfoldighed bliver ofte til nye former for korrekt dansk. Mangfoldighed i form af sprogfejl, der overlever, er ofte mere systematiske end de regler der var der f\u00f8r. Sproget er ikke en kode, ikke kun logos og logik. Michael Ejstrup afspillede sjove sound-bites og gav eksempler p\u00e5 sjove udtryk og l\u00e5n: \u201dsweetheart er et engelsk l\u00e5n der er kommet for at forsvinde\u201d. Men hvordan med \u201dsy i tr\u00e5d med tidens trendenser\u201d.<\/p>\n Anne Holmen er professor i tosprogethed og dansk som andetsprog. Hun er optaget af forholdet mellem sprog og samfund og is\u00e6r af de problemstillinger, dette forhold rejser i forbindelse med p\u00e6dagogik og uddannelse. Anne Holmen er leder af ph.d.-skolen i uddannelsesforskning ved Danmarks P\u00e6dagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.<\/p>\n Anne Holmen tog i sit indl\u00e6g \u201dudgangspunkt i folkeskolens officielle terminologi vedr\u00f8rende de s\u00e5kaldte \u201dtosprogede elever\u201d og skitserede hvilken uddannelsest\u00e6nkning der pr\u00e6ger deres skolegang. Hvad kan man kalde skolens ikke-tosprogede elever? Hvordan kan man karakterisere den danske sprogpolitiske t\u00e6nkning i lyset af fx den nordiske sprogdeklaration og arbejdet med at udvikle sproglig mangfoldighed i Europa?\u201d<\/p>\n I det danske samfund, forklarede Anne Holmen med st\u00f8tte fra sine powerpoints, bruges mange sprog. Der er en langt st\u00f8rre sproglig kompleksitet end tidligere. Men hvor mange modersm\u00e5l tales egentlig i Danmark, det ved vi ikke helt pr\u00e6cist. Og hvor mange sprog p\u00e5 forskellige niveauer?<\/p>\n Anne Holmen bel\u00e6rte os om at tosproget eller tosprogethed ikke bare er noget vi kalder de andre. Det er faktisk officiel terminologi fra lov om folkeskolens \u00a7 4. Der er i d\u00e9n forstand omkring 10 procent tosprogede i Danmark. Nogle taler \u00e9t sprog ude, et andet sprog hjemme \u2013 det er hovedd\u00f8ren der skiller. Der kan ogs\u00e5 v\u00e6re tale om sprogblandinger, sprog tales i forskellig grad, i forskellig sammenh\u00e6ng i forskellige niveauer: \u201dDer er mange m\u00e5der at v\u00e6re tosproget p\u00e5\u201d.<\/p>\n Regeringsgrundlaget fra 2001 afskaffede tilskud til modersm\u00e5lsundervisning, bortset fra EU-borgeres b\u00f8rn. Debatten i uddannelsessystemet handler blandt andet om mainstreaming, dvs. de tosprogedes deltagelse i almindelige klasser. Er der tale om submersion (sprogdrukning) eller immersion (sprogbad)? Tosprogede elever klarer sig d\u00e5rligt i mainstreaming-klasser i Danmark. Det er blandt andet sv\u00e6rt at skelne hvorvidt der er tale om indl\u00e6ringsvanskeligheder eller d\u00e5rlige kundskaber i dansk. Anne Holmen fortalte om kampagnen \u201dEducation for all\u201d i Afrika og anbefalede dansk andetsprog som fag, modersm\u00e5let som l\u00e6ringsredskab. Sproget skal v\u00e6re en refleksiv komponent, en bevidsthedskomponent. Det at udvikle sprog b\u00f8r v\u00e6re en del af alle fag.<\/p>\n Ursula Andkj\u00e6r Olsen<\/a> er forfatter og har udgivet fem digtsamlinger, senest Havet er en scene.<\/a> 2008, Gyldendal. Ursula Andkj\u00e6r Olsen talte om \u201dpoesi der er b\u00e5ret af en forestilling om stemme i teksten. En forestilling om stemme som har hentet n\u00e6ring fra musikalske formprincipper, men som ogs\u00e5 helt grundl\u00e6ggende har at g\u00f8re med sproget n\u00e5r det er henvendelse, sproget n\u00e5r det st\u00e5r sp\u00e6ndt ud mellem individualitet og kollektivitet, og sproget n\u00e5r det holder begreber og billeder i n\u00f8dvendigt dynamisk spil.\u201d<\/p>\n Ursula Andkj\u00e6r Olsen talte om stemmen i poesien og i litteraturen, om kompositionen i poesien som strukturen i musikken, det tidlige, det gentagne, det udfoldede tema. Skriftlige stemmer henvender sig til os, fx i reklamer. Ursula Andkj\u00e6r Olsen arbejder med det stadige versus det dynamiske, det uudsigelige i forhold til det sigelige, om m\u00f8destedet for klang, begreber, ord og lyd:<\/p>\n \u201dKvalificering af begrebet om stemmen i litteraturen r\u00e6kker ud efter tidligheden i musikken. Stemmen skal have tid til at leve og \u00e5nde\u201d.<\/p><\/blockquote>\n Metafor- eller billedpoesi versus stemmepoesi. Ursula Andkj\u00e6r Olsen \u00f8nsker begreber fra musikken i poesien, en ikke-narrativ sammenh\u00e6ng, en klanglig, rytmisk bearbejdning, m\u00f8nstre i tid.<\/p>\n Afslutning<\/a> p\u00e5 konferencen ved Claus Nielsen, Danskl\u00e6rerforeningens n\u00e6stformand<\/p>\n \u201dHver dag har sit sprog\u201d<\/p>\n J\u00f8rgen Christian Wind Nielsen<\/a><\/p>\n Forbundet Kommunikation og Sprog<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det var overskriften p\u00e5 Danskl\u00e6rerforeningens sprogkonference den 26. februar 2009 i Dronningesalen, Den Sorte Diamant, Det Kongelige Bibliotek. Dronningesalen, Den Sorte Diamant, lyder i sig selv som indledningen p\u00e5 en fantastisk fort\u00e6lling. Konferencen blev en fantastisk fort\u00e6lling, med start kl. 9.00 og slut kl. 17.00, der ikke levnede meget rejsetid for provinsboerne, der formentlig for… L\u00e6s mere Det rum[me]lige sprog\u2013 hvor mange slags dansk kan du?<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":8,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[158,537,550,893,1548],"class_list":["post-66","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-anmeldelser","tag-anmeldelser","tag-dansk","tag-dansklrerforeningen","tag-foredrag","tag-konferencer","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/66","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/8"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=66"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/66\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=66"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=66"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=66"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}\n
Den copianske befrielsesbev\u00e6gelse<\/h3>\n
Den der lever stille, d\u00f8r<\/h3>\n
Sproget er ikke et redskab – tanker om sprog, magt og professionsetik<\/h3>\n
Sproglig mangfoldighed l\u00e6nge leve<\/h3>\n
Er det danske samfund et-, to- eller flersproget, og er det overhovedet vigtigt?<\/h3>\n
Det danner p\u00e5 sigt en lille ekstra klump brusk til at b\u00e6re belastningen. Af sanseapparatet<\/h3>\n