{"id":702,"date":"2009-06-02T10:28:30","date_gmt":"2009-06-02T08:28:30","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=702"},"modified":"2009-06-02T10:28:30","modified_gmt":"2009-06-02T08:28:30","slug":"videnskabens-sprog","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2009\/06\/02\/videnskabens-sprog\/","title":{"rendered":"Videnskabens sprog"},"content":{"rendered":"

Videnskabsministerens store interesse for dansk<\/h3>\n
Regeringen har med Globaliseringsstrategien<\/a> sat sig som m\u00e5l, at kvaliteten i den offentlige forskning skal kunne m\u00e5le sig med den bedste i verden. I den forbindelse har Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling besluttet at udvikle en s\u00e5kaldt bibliometrisk forskningsindikator<\/a>, der har til form\u00e5l at fremme publicering i de mest anerkendte udgivelseskanaler og styrke kvaliteten af dansk forskning. Disse tidskrifter er som udgangspunkt engelsksprogede. Kvaliteten af dansk forskning skal med andre ord styrkes, men p\u00e5\u00a0engelsk.<\/div>\n

Den bibliometriske forskningsindikator skal skabe incitament hos forskerne til at publicere i de bedste tidsskrifter. Og det kommer til at foreg\u00e5 prim\u00e6rt p\u00e5 engelsk. Videnskabsministeriet skriver herom:<\/p>\n

“… det er rigtigt, at der er et krav om, at tidsskrifterne eller forlagene skal v\u00e6re internationale for at befinde sig p\u00e5 det h\u00f8jeste niveau (niveau 2). Men indikatoren er tilpasset de meget nationalt orienterede fagomr\u00e5der, s\u00e5 danske tidsskrifter ogs\u00e5 kan komme p\u00e5 det h\u00f8jeste niveau. Fx har faggruppen for Nordisk litteratur og sprog f\u00e5et 13 tidsskrifter p\u00e5 dansk eller nordisk ud af i alt 45 tidsskrifter p\u00e5 niveau 2. Herudover er seks engelsksprogede tidsskrifter om Skandinavien eller Norden kommet p\u00e5 niveau 2.”<\/p><\/blockquote>\n

Trods forsikringerne st\u00e5r det ikke helt godt til med mulighederne for at formidle videnskabelige forskningsresultater af h\u00f8jeste internationale karat p\u00e5 dansk. Heller ikke for de danske forlag. Ministeriet ser sig n\u00f8dsaget til at forklare:<\/p>\n

“Med hensyn til forlag, s\u00e5som Gyldendal, er de ofte bredere end et enkelt fagomr\u00e5de. Fagligt Udvalg har derfor lagt v\u00e6gt p\u00e5, at mange grupper skulle v\u00e6re enige om, at et forlag skulle p\u00e5 niveau 2, for at det blev accepteret. Faggrupperne har v\u00e6ret uenige om at nominere danske forlag, mens enigheden om at nominere anerkendte internationale forlag har v\u00e6ret st\u00f8rre. Derfor har Fagligt Udvalg i f\u00f8rste omgang valgt at acceptere alle danske forlag, som er indstillet af faggrupperne, og som har fagf\u00e6llebed\u00f8mmelse, til niveau 1, og har accepteret internationale forlag valgt af mange grupper til niveau 2. Pointforskellen for niveau 1 og niveau 2 er ikke s\u00e5 stor for b\u00f8ger: Der gives henholdsvis 5 og 8 point for b\u00f8ger p\u00e5 niveau 1 og 2. Ministeriet er opm\u00e6rksomt p\u00e5, at der er s\u00e6rlige forhold omkring universitetsforlagene, og ministeriet har derfor en god og konstruktiv dialog med disse forlag for at finde en fornuftig l\u00f8sning p\u00e5 l\u00e6ngere sigt.”<\/p><\/blockquote>\n

Videnskabsminister Helge Sanders holdning til dansk og engelsk p\u00e5 universiteterne kom klart til udtryk i ministerens tale<\/a> ved Danmarks Forskningspolitiske R\u00e5ds \u00e5rskonference i Nationalmuseets Festsal 10. marts 2009. Her sagde han:<\/p>\n

“N\u00e5r vi taler om \u00f8get internationalisering burde det i \u00f8vrigt v\u00e6re en selvf\u00f8lge, at universiteterne frit kan udbyde fag. Men det er netop d\u00e9t, som visse partier i Folketinget vil forhindre med vidtr\u00e6kkende krav og detailstyring af universiteterne fra Folketinget. Jeg forst\u00e5r godt \u00f8nsket om at v\u00e6rne om det danske sprog, men omvendt forst\u00e5r jeg ikke bekymringen. Og vigtigst af alt: Hvordan skal universiteterne v\u00e6re i stand til at hente udenlandske topforskere eller studerende hertil, hvis der er krav om dansk? Jeg har da ogs\u00e5 bidt m\u00e6rke i, at b\u00e5de universiteterne og erhvervslivet er imod forslaget.”<\/p><\/blockquote>\n

Men man er vel politiker, og i en pressemeddelelse<\/a> forsikrer ministeren, at “dansksproget forskning slet ikke er i fare”. Hvis man skulle v\u00e6re i tvivl. Videnskabsminister Helge Sander beroliger de kritiske r\u00f8ster, som frygter, at publicering p\u00e5 dansk fremover vil f\u00e5 sv\u00e6rere vilk\u00e5r, fordi internationale forskningstidsskrifter vil v\u00e6gte mere, n\u00e5r man skal m\u00e5le forskningskvalitet. Forskere i historie, retsvidenskab, nordisk litteratur og filologi beh\u00f8ver ikke at frygte bibliometrisk forskningsindikator:<\/p>\n

“\u2013 Vi har lyttet til bekymringerne fra s\u00e6rlige forskningsomr\u00e5der og har allerede foretaget en r\u00e6kke tilpasninger, s\u00e5 forskere, der arbejder med danske og nordiske emner og temaer, ikke f\u00e5r sv\u00e6rere vilk\u00e5r end kolleger inden for mere internationalt orienterede fagomr\u00e5der”,<\/p><\/blockquote>\n

siger Helge Sander. Og\u00a0 videre:<\/p>\n

“Baggrunden for forskningsindikatoren er bl.a. et grundl\u00e6ggende \u00f8nske om at styrke dansk forsknings internationalisering, hvilket afspejles i listerne. Men for flere fagomr\u00e5der er det allerede i begyndelsen af oktober sidste \u00e5r blevet bestemt, at der skal v\u00e6re en tilpasning, s\u00e5 flere danske og nordiske forskningstidsskrifter er med p\u00e5 listerne”.<\/p><\/blockquote>\n

Det g\u00e6lder for retsvidenskab, historie og nordisk litteratur og filologi. Arbejdet i Danmark bygger bla. p\u00e5 erfaringerne fra Norge. Videnskabsministeren fremh\u00e6ver blandt andet, at de norske forskere p\u00e5 bare fire \u00e5r har for\u00f8get deres publiceringer med ca. 50 procent i de tidsskrifter og p\u00e5 de forlag, som er repr\u00e6senteret p\u00e5 de norske, bibliometriske publiceringslister. Sammenlignet med den norske liste over tidsskrifter og forlag har man dog til den danske forskningsindikator v\u00e6ret mere im\u00f8dekommende over for at medtage danske universitetsforlag, og Videnskabsministeriet har en god og konstruktiv dialog med universitetsforlagene om forlagenes rolle, hedder det.<\/p>\n

Finn Collin, der er professor i filosofi ved K\u00f8benhavns Universitet, har en mere kritisk holdning. I bladet Forskerforum<\/a> nr. 224, maj 2009, anmelder Finn Collin bogen Fremtidens Universiteter<\/a>, Gyldendal 2009 , der har Helge Sander som redakt\u00f8r. Finn Collin skriver bl.a.:<\/p>\n

“N\u00e5r “v\u00e6kst” betyder \u00f8konomisk v\u00e6kst, betyder det at universitetet nu skal rette ind efter erhvervslivet, ikke l\u00e6ngere efter biskopperne. Det er da ogs\u00e5 det f\u00f8rstn\u00e6vnte, og ikke den h\u00f8jere gejstlighed, der i dag bemander universiteternes nye eksterne bestyrelser. Det betyder, at universiteternes forskning og \u00f8vrige aktiviteter styres hen imod det der umiddelbart kan oms\u00e6ttes til \u00f8konomisk v\u00e6rdi, den ber\u00f8mte bev\u00e6gelse fra forskning til faktura. Konsekvensen er bl.a. en orientering v\u00e6k fra humaniora og samfundsvidenskab. Udviklingen styrkes af den rolle ordet “kvalitet” spiller. For n\u00e5r “kvalitet” af forskning m\u00e5les ved, om den appellerer til amerikanske eller engelske forskningstidsskrifter, og n\u00e5r bevillinger omfordeles efter “kvalitet”, vil de dele af dansk humaniora, der s\u00e6rligt handler om dansk historie, dansk litteratur, dansk billedkunst etc. i fremtiden skulle k\u00e6mpe meget h\u00e5rdt for sine midler.”<\/p><\/blockquote>\n

L\u00e6s mere:<\/p>\n