{"id":803,"date":"2009-06-10T00:03:11","date_gmt":"2009-06-09T22:03:11","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=803"},"modified":"2009-06-10T00:03:11","modified_gmt":"2009-06-09T22:03:11","slug":"det-sproglige-lavvande-er-over-os","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2009\/06\/10\/det-sproglige-lavvande-er-over-os\/","title":{"rendered":"Det sproglige lavvande er over os"},"content":{"rendered":"

Vi er langsomt, men sikkert ved at reducere Danmark til en nation af dansk- og engelsktalende \u2013 at best, so to speak<\/em>. Derfor v\u00e6lger vi at r\u00e5be til opr\u00f8r mod sprogd\u00f8den i Danmark.<\/p>\n

I dag, onsdag 10. juni, lancerer vi netv\u00e6rket \u2019Ja til sprog\u2019.<\/p>\n

Vi vil have sat sproget \u2013 b\u00e5de vort eget og alle de andre \u2013 \u00f8verst p\u00e5 dagsordenen. Netv\u00e6rket favner bredt \u2013 for det sproglige lavvande rammer bredt: i folkeskolen, p\u00e5 ungdomsuddannelserne, p\u00e5 de videreg\u00e5ende uddannelser og i arbejdslivet.<\/p>\n

For sent i gang <\/strong><\/h3>\n

Lad os tegne et statusbillede af sprogets tilstand anno 2009. Vi kommer sent i gang med sprog. I den danske folkeskole introduceres det f\u00f8rste fremmedsprog flere \u00e5r senere, end det er tilf\u00e6ldet hos vore nordiske naboer.<\/p>\n

De danske b\u00f8rn kommer derfor senere i gang og f\u00e5r ikke mulighed for at lege fremmedsprog ind. De danske elever er typisk 9 \u00e5r, n\u00e5r engelsk introduceres. I Sverige og Finland er eleverne 7 \u00e5r, mens de i Norge er 6 \u00e5r.<\/p>\n

\"\"<\/div>\n

Ogs\u00e5 2. fremmedsprog introduceres sent. Undervisningen i tysk og fransk begynder f\u00f8rst i 7. klasse, hvilket placerer os p\u00e5 en 13.-plads blandt de europ\u00e6iske lande.<\/p>\n

Senest er det kommet frem, at 42 kommuner simpelthen ikke udbyder fransk p\u00e5 en eneste folkeskole. Samtidig er vi ved at udrydde den tosproglige folkeskolel\u00e6rer: De l\u00e6rerstuderende har s\u00e5ledes ikke l\u00e6ngere mulighed for at f\u00e5 en sproglig profil med kombinationen engelsk og tysk eller fransk.<\/p>\n

Vi taber tysk og fransk <\/strong><\/h3>\n

P\u00e5 gymnasierne er sprog heller ikke i h\u00f8js\u00e6det. Mens andelen af elever, som har engelsk p\u00e5 h\u00f8jt niveau, er steget efter gymnasiereformen, er andelen af elever med 3 fremmedsprog raslet ned. Fra 40 pct. i 2006 til knap 8 pct. i 2009.<\/p>\n

Det er positivt, at vi styrker engelskkompetencerne hos unge. Unders\u00f8gelser viser nemlig, at vi langtfra er s\u00e5 gode til engelsk, som vi selv tror \u2013 specielt ikke n\u00e5r det g\u00e6lder forretningsengelsk.<\/p>\n

Men det er \u00e6rgerligt, at vi samtidig taber tysk og fransk. Under 20 pct. af studenterne har fransk, og under halvdelen har tysk med sig i bagagen fra gymnasiet. P\u00e5 hf-uddannelsen er andelen af studerende med tysk som forts\u00e6tterfag faldet fra 78,6 pct. i 2005 til 7 pct. i 2008.<\/p>\n

Sprog er dannelse <\/strong><\/h3>\n

I en global verden, hvor samhandelen er st\u00f8rre end nogensinde f\u00f8r, og hvor vi rejser langt mere end tidligere, n\u00e6rmer vi os et scenarium, hvor kun f\u00e5 af os kan beg\u00e5 os tilstr\u00e6kkeligt p\u00e5 mere end \u00e9t fremmedsprog.<\/p>\n

Det g\u00e5r jo fint med det tyske, s\u00e5 l\u00e6nge der kun er tale om at bestille Bratwurst og Bier p\u00e5 familiens ferietur til Tyskland, men det r\u00e6kker ikke, n\u00e5r man sidder ved m\u00f8debordet og skal forhandle en ordre hjem eller skal orientere sig om, hvad tyske politikere eller tyske virksomheder mener om finanskrisen.<\/p>\n

Sprog er b\u00e5de kommunikation og kultur, der giver den enkelte mulighed for at beg\u00e5 sig. Sprog er dannelse, som giver den enkelte bedre muligheder som borger i Danmark og som verdensborger.<\/p>\n

En DI-unders\u00f8gelse fra 2007 viser, at godt 4 ud af 10 virksomheder har oplevet kommunikationsproblemer med virksomheder i andre lande p\u00e5 grund af manglende sproglige f\u00e6rdigheder.<\/p>\n

Medarbejdere med dobbeltkompetencer<\/strong><\/h3>\n

N\u00e6sten hver fjerde virksomhed har oplevet store vanskeligheder i forhandlingssituationer. 8 procent af virksomhederne har ligefrem afst\u00e5et fra markedsfremst\u00f8d p\u00e5 grund af manglende fremmedsproglige kompetencer.<\/p>\n

Specielt de faldende tyskkompetencer er bekymrende set fra et samfundsperspektiv. Tyskland er det st\u00f8rste eksportmarked for danske virksomheder.<\/p>\n

Knap 80 pct. af de danske virksomheder har aktiviteter i det tyske sprogomr\u00e5de, dvs. Tyskland, Schweiz og \u00d8strig. Og p\u00e5 det tyske marked er det ikke tilstr\u00e6kkeligt at have engelsk med i bagagen. En EU-unders\u00f8gelse viser, at det kun er halvdelen af tyskerne, der kan beg\u00e5 sig p\u00e5 samtaleniveau p\u00e5 engelsk.<\/p>\n

Det, virksomhederne eftersp\u00f8rger, er medarbejdere med dobbeltkompetencer. Det vil sige ingeni\u00f8rer, der kan beg\u00e5 sig p\u00e5 tysk, eller markedsanalytikere, der taler kinesisk.<\/p>\n

Merit for sprogundervisning<\/strong><\/h3>\n

Derfor er det et problem, at studerende p\u00e5 de videreg\u00e5ende uddannelser ikke har et incitament til at vedligeholde de sprogkompetencer, som de tilegner sig i folkeskolen og gymnasiet.<\/p>\n

Sprogundervisning p\u00e5 de videreg\u00e5ende uddannelser giver nemlig ikke merit \u2013 medmindre man alts\u00e5 er en af de efterh\u00e5nden meget f\u00e5 studerende, der faktisk l\u00e6ser sprog. Men hvorfor ikke give de studerende mulighed for at tage sprogundervisning ved siden af deres \u00f8vrige studier?<\/p>\n

I initiativgruppen vil vi vende det tidevand, der i \u00f8jeblikket oversv\u00f8mmer tidligere tiders gode sprogkompetencer.<\/p>\n

Og der er fem veje til et sprogligt st\u00e6rkt Danmark:<\/p>\n

    \n
  1. Vi skal udforske det danske sprogs mangfoldighed.<\/li>\n
  2. Vi skal v\u00e6re bedre til engelsk.<\/li>\n
  3. Engelsk er en selvf\u00f8lge, men langtfra nok.<\/li>\n
  4. Tosproglighed er en ressource, som skal anerkendes.<\/li>\n
  5. Interessen for sprog skal sprudle blandt b\u00f8rn og voksne.<\/li>\n<\/ol>\n

    Disse fem veje er et opl\u00e6g til debat om, hvor gr\u00e6nsen g\u00e5r for sproglig devaluering.<\/p>\n

    Netv\u00e6rket er \u00e5bent for alle, der interesserer sig for sprog \u2013 og vil v\u00e6re med til at r\u00e5be b\u00e5de politikere, skoler, universiteter, virksomheder, for\u00e6ldre, b\u00f8rn og unge op, s\u00e5 Danmark ikke bliver en sprogfattig nation.<\/p>\n

    Initiativgruppen bag netv\u00e6rket ‘Ja til sprog’ best\u00e5r af<\/p>\n