{"id":827,"date":"2009-06-11T20:34:10","date_gmt":"2009-06-11T18:34:10","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=827"},"modified":"2009-06-11T20:34:10","modified_gmt":"2009-06-11T18:34:10","slug":"holdninger-til-brugen-af-engelsk-rapport-fra-norsk-erhvervsliv","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2009\/06\/11\/holdninger-til-brugen-af-engelsk-rapport-fra-norsk-erhvervsliv\/","title":{"rendered":"Holdninger til brugen af engelsk: Rapport fra norsk erhvervsliv"},"content":{"rendered":"
\n
\n

Bruges der for meget engelsk i norske reklamer? Egner nogle varem\u00e6rker sig bedre til engelsksproget markedsf\u00f8ring end andre? G\u00f8r brugen af engelsk en virksomhed mere effektiv? Det er nogle af de sp\u00f8rgsm\u00e5l, der blev stillet i en unders\u00f8gelse, som i vinteren 2008-2009 blev udf\u00f8rt p\u00e5 foranledning af det norske Spr\u00e5kr\u00e5det<\/a><\/em><\/span>. Hensigten var at afd\u00e6kke aktuelle problemstillinger, der kunne stimulere til egentlig forskning inden for et omr\u00e5de, hvor der ikke foreligger megen viden.<\/span><\/p>\n

Rapportens resultater stammer fra tre forskellige unders\u00f8gelser: Dels en kvalitativ unders\u00f8gelse baseret p\u00e5 dybdeinterviews med ti erhvervsledere fra store norske virksomheder; dels to tematisk forbundne kvantitative unders\u00f8gelser, hvoraf den ene indbefattede en m\u00e5lgruppe best\u00e5ende af et repr\u00e6sentativt udvalg af befolkningen <\/em>(799 respondenter), den anden et repr\u00e6sentativt udsnit af virksomhedsledere <\/em>(802 respondenter). Visse sp\u00f8rgsm\u00e5l blev stillet til begge grupper. <\/span><\/p>\n

Befolkningsunders\u00f8gelsen <\/em> sigtede overordnet mod at kortl\u00e6gge befolkningens holdninger til den stadigt mere udbredte brug af engelsk i reklame og markedsf\u00f8ring.<\/span><\/p>\n

Overvejende vurderede 75% af de adspurgte, at de ikke i n\u00e6vnev\u00e6rdigt omfang lod sig p\u00e5virke af reklamer, ligegyldigt hvilket sprog de var formuleret p\u00e5. Halvdelen af de adspurgte erkl\u00e6rede, at de simpelthen aldrig t\u00e6nkte over, om en given reklame var forfattet p\u00e5 norsk eller engelsk, og der var heller ikke hos flertallet (59%) nogen form for pr\u00e6ference for butikker, som reklamerer p\u00e5 norsk frem for butikker som reklamerer p\u00e5 engelsk. Til sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvorvidt norsk burde anvendes i al reklame og markedsf\u00f8ring var befolkningen delt i to n\u00e6sten lige store grupper: 51% svarede bekr\u00e6ftende, mens 47% erkl\u00e6rede sig uenige. Der var dog udbredt enighed om, at konsekvensen af engelsksproget reklame er, at den ikke n\u00e5r ud til \u00e6ldre mennesker.<\/span><\/p>\n

N\u00e6sten tre ud af fire adspurgte (72%) mener ikke, at engelsksproget markedsf\u00f8ring f\u00e5r et produkt til at virke mere raffineret eller eksklusivt, og endnu flere (93%) afviser, at reklame p\u00e5 engelsk virker mere trov\u00e6rdig end reklame p\u00e5 norsk. Et stort flertal af de adspurgte (80%) mente heller ikke, at andre mennesker end dem selv i h\u00f8jere grad lod sig p\u00e5virke af reklamer p\u00e5 engelsk end af reklamer p\u00e5 norsk. Det var 79% af virksomhedslederne enige med dem i! <\/span><\/p>\n

Hvad ang\u00e5r m\u00e6ngden<\/em> af engelsk i reklamer, mente 58% af befolkningsudsnittet ikke, at der blev brugt for meget, mens det tilsvarende tal for virksomhedsledere var 47%. Det ser alts\u00e5 umiddelbart ud til, at befolkningen er mere tolerant over for brugen af engelsk end erhvervslivets ledere, hvoraf 62% erkl\u00e6rer sig enige i udsagnet om, at norsk b\u00f8r benyttes i al reklame og markedsf\u00f8ring i Norge\u2026<\/span><\/p>\n

Imidlertid till\u00e6gger ingen af grupperne engelsk nogen st\u00f8rre virkning<\/em>. S\u00e5ledes mener 75% af befolkningen og 68% af virksomhedslederne ikke<\/em>, at brugen af engelsk fremmer salget, ligesom ingen af grupperne tror, at engelsk \u00f8ger virksomhedernes effektivitet:\u00a0 77% af befolkningen og 72 % af lederne mente ikke, at engelsk fremmede effektiviteten internt i virksomheden. Det er her v\u00e6rd at bem\u00e6rke, at hvor der for mange af sp\u00f8rgsm\u00e5lene ikke kunne ses signifikante k\u00f8ns-, alder- eller uddannelsesrelaterede forskelle i befolkningsudsnittet, udg\u00f8r sp\u00f8rgsm\u00e5let om effektiviteten af engelsk en undtagelse: Blot 13% af respondenter med en h\u00f8jere uddannelse tror, at engelsk er effektivitetsfremmende, mens dette er tilf\u00e6ldet for hele 30% af dem, der har afsluttet deres uddannelsesforl\u00f8b med grundskoleeksamen. <\/span><\/p>\n

At blot lidt mere end hver tiende (12%) virksomhedsleder mener, at engelsk fremmer effektiviteten internt i virksomheden er et overraskende lavt tal, og man fristes til at sp\u00f8rge, hvorfor i alverden der bruges stadig mere engelsk i reklamer og markedsf\u00f8ring, hvis de f\u00e6rreste tror p\u00e5, at det rykker ved forbrugeradf\u00e6rd eller fremmer effektiviteten? Det vil v\u00e6re sp\u00e6ndende at se Spr\u00e5kr\u00e5det<\/em> grave et spadestik dybere i disse sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvoraf nogle uddybes i den kvalitative <\/em><\/strong>del af unders\u00f8gelsen. <\/span><\/p>\n

Interview-personerne, som alle indtager centrale positioner i ledende norske virksomheder, var enige om, at engelsk var blevet vigtigere i de seneste fem \u00e5r, og at det ville blive endnu vigtigere fremover. <\/span><\/p>\n

Det fremgik af redeg\u00f8relsen for h\u00e5ndteringen af engelsk internt i virksomheden, at sproget bruges hyppigere p\u00e5 overordnet koncernniveau \u2013 i ledelsen og p\u00e5 ledelsesm\u00f8der \u2013 end i andre dele af virksomheden. Men ogs\u00e5 p\u00e5 hjemmesider, i \u00e5rsrapporter og anden information rettet mod udenlandske samarbejdspartnere er det ofte engelsk, der bliver brugt. Endelig anvendes engelsk meget som interskandinavisk lingua franca<\/em> og som arbejdssprog blandt teknikere og specialister.<\/span><\/p>\n

Ingen respondenter kan give eksempler p\u00e5 hverken at have opn\u00e5et eller mistet en kontrakt pga. godt eller d\u00e5rligt engelsk, men de mener, at engelsk kan bidrage til f.eks. at g\u00f8re kommunikationen mere effektiv og spare ressourcer til overs\u00e6ttelser. P\u00e5 minussiden p\u00e5peger enkelte, at det kan skabe sp\u00e6ndinger mellem top og bund, hvis ledelsen kommunikerer p\u00e5 engelsk, mens den resterende del af organisationen taler norsk. Ogs\u00e5 denne problemstilling kunne det v\u00e6re interessant at f\u00e5 mere viden om.<\/span><\/p>\n

Rapporten beskriver, at n\u00e5r respondenterne i den kvalitative unders\u00f8gelse bliver bedt om at vurdere sprogkompetencen internt i virksomheden, opst\u00e5r der tit en pause i samtalen\u2026 En pause, der synes at afsl\u00f8re et manglende fokus p\u00e5 (fremmed)sprog i virksomhederne. Ni ud af ti siger, at deres virksomhed ikke har en sprogpolitik! For de fleste interviewpersoner handler \u201dsprog i virksomheden\u201d mere om bevidsthed om den m\u00e5de, der kommunikeres p\u00e5 udadtil<\/em> i reklamer og medier \u2013 end om konkrete retningslinjer for daglig intern <\/em>sprogbrug. <\/span><\/p>\n

De fleste er enige i, at alle virksomheder har interesse i at fremme god og pr\u00e6cis sprogbrug p\u00e5 arbejdspladsen men mener samtidig, at en egentlig \u201dsprogpolitik” som v\u00e6rn om kvaliteten i s\u00e5vel norsk som engelsk er et samfundsansvar, som ikke kan p\u00e5l\u00e6gges virksomhederne. Denne afvisning af en egentlig \u201dspr\u00e5kpolitik\u201d kan h\u00e6nge sammen med forskellige fortolkninger af begrebet, der ser ud til at blive opfattet b\u00e5de som retningslinjer internt i virksomheden og som statslig reguleringspolitik. <\/span><\/p>\n

Nogle giver udtryk for, at engelske udtryk som \u201dBest Practice\u201d, \u201dRetail\u201d, \u201dCorporate Branding\u201d og \u201dHR\u201d forst\u00e6rker det internationale image og giver en oplevelse af en ambiti\u00f8s og professionel virksomhed. Sprog til imagebrug kr\u00e6ver dog en vanskelig balancegang, hvad de globalt orienterede selskaber synes at have taget bestik af, idet de nok anvender engelsk i deres internationale afdelinger men ofte norsk, n\u00e5r der skal kommunikeres med den norske befolkning. <\/span><\/p>\n

Kun et par sp\u00f8rgsm\u00e5l i unders\u00f8gelsen handlede om andre fremmedsprog end engelsk. Blandt virksomhedslederne i den kvantitative<\/em> unders\u00f8gelse var det kun hver fjerde, der vurderede, at andre sprog end norsk og engelsk var vigtige for virksomheden\u2026 Hvilket alts\u00e5 er ensbetydende med, at 3 ud af 4 ikke<\/em> mener, at andre sprog end norsk og engelsk er vigtige for deres aktiviteter! Af de andre fremmedsprog end engelsk, som dog blev n\u00e6vnt som v\u00e6rende af en vis vigtighed, var tysk det mest frekvente, men ogs\u00e5 svensk, dansk, fransk og polsk blev n\u00e6vnt. <\/span><\/p>\n

Hvad man kan s\u00e5 bruge resultaterne til? <\/span><\/h3>\n

Umiddelbart kan man undrer sig over, at mange har en afslappet n\u00e6rmest positiv holdning til den stigende brug af engelsk samtidig med, at de ikke tror p\u00e5 nogen st\u00f8rre effekt \u2013 hverken symbolsk eller materielt \u2013 af det! Det er i den forbindelse v\u00e6rd at bem\u00e6rke, at sk\u00f8nt engelsk med stadig stigende intensitet fremh\u00e6ves som d\u00e9t globale f\u00e6llessprog, der potentielt oph\u00e6ver alle nationale og kulturelle gr\u00e6nser, er der noget, der tyder p\u00e5, at i hvert fald nordm\u00e6ndene fortsat forbinder engelsk med noget specifikt anglo-amerikansk: Til sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvilke varem\u00e6rker, der blandt en r\u00e6kke udvalgte produkter forekom hhv. mest og mindst egnede til markedsf\u00f8ring p\u00e5 engelsk, viser svarene, at engelsk for de norske forbrugere virkede mest velvalgt til Coca-Cola, Twinings Te <\/em>og Play Station<\/em>-spillemaskine. Herefter kom andre udenlandske m\u00e6rker (som f.eks. B&O<\/em>), <\/em> mens lokale m\u00e6rker som Tine melk, Kvikk Lunsj,<\/em> Solo leskedrikk,<\/em> Bergans turutstyr<\/em> og Viking Dekk <\/em> forekom befolkningsrepr\u00e6sentanterne ganske uegnede til markedsf\u00f8ring p\u00e5 engelsk. <\/span><\/p>\n

Det store ubesvarede sp\u00f8rgsm\u00e5l er, om den stigende brug af engelsk er et resultat af bevidste beslutninger, eller simpelthen en ureflekteret opfattelse af, at hvis bare der bruges engelsk, s\u00e5 er virksomheden (eller uddannelsesinstitutionen for den sags skyld) pr. definition internationaliseret og rustet til at tage kampen op mod \u2026 \u201dglobaliseringens udfordringer\u201d, hvad det s\u00e5 end er… Sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de: Man f\u00e5r lyst til at vide meget mere om, hvilke faktorer, der p\u00e5virker sprogpolitiske beslutninger hos beslutningstagere, virksomhedsledere og uddannelsespolitiske akt\u00f8rer. Om de holdninger, der ligger bag valg (eller fravalg) af fremmedsprog i befolkningen og gennem hele uddannelsessystemet. Om alders-, uddannelses-, og professionsrelaterede forskelle i holdningerne til sprog\u2026 <\/span><\/p>\n

Der er alts\u00e5 nok at g\u00e5 i gang med – ikke bare i Norge men ogs\u00e5 herhjemme.<\/span><\/p>\n

En mere udf\u00f8rlig omtale af rapporten og dens enkelte dele kan ses p\u00e5 Spr\u00e5kr\u00e5dets <\/em> hjemmeside: <\/span><\/p>\n

Bruges der for meget engelsk i norske reklamer? Egner nogle varem\u00e6rker sig bedre til engelsksproget markedsf\u00f8ring end andre? G\u00f8r brugen af engelsk en virksomhed mere effektiv? Det er nogle af de sp\u00f8rgsm\u00e5l, der blev stillet i en unders\u00f8gelse, som i vinteren 2008-2009 blev udf\u00f8rt p\u00e5 foranledning af det norske Spr\u00e5kr\u00e5det. Hensigten var at afd\u00e6kke aktuelle… L\u00e6s mere Holdninger til brugen af engelsk: Rapport fra norsk erhvervsliv<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":27,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[41],"tags":[655,747,760,951,2095,2103,2451,2808],"class_list":["post-827","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-sprogpolitik","tag-domnetab","tag-engelsk","tag-erhvervsliv","tag-fremmedsprog","tag-norge","tag-norsk","tag-reklamer","tag-sprogpolitik","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/827","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/27"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=827"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/827\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=827"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=827"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=827"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}

http:\/\/www.sprakrad.no\/Toppmeny\/Publikasjoner\/Spraaknytt\/Spraaknytt-22009\/Meningsmalinger-om-engelsk\/<\/span><\/span><\/a><\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"