{"id":879,"date":"2009-06-18T12:46:21","date_gmt":"2009-06-18T10:46:21","guid":{"rendered":"http:\/\/sprogmuseet.dk\/?p=879"},"modified":"2009-06-18T12:46:21","modified_gmt":"2009-06-18T10:46:21","slug":"malagassisk","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/2009\/06\/18\/malagassisk\/","title":{"rendered":"Malagassisk"},"content":{"rendered":"
\"
<\/figcaption><\/figure>\n

Madagaskar<\/a>. De fleste vil vel forbinde navnet med en l\u00f8ve, en giraf, en flodhest og en zebra, der stak af fra New Yorks Zoologiske Have, fire snedige pingviner og en flok sk\u00f8re, dansende og syngende lemurer: “I like to move it, move it!<\/a><\/p>\n

Andre vil nok have h\u00f8rt landet omtalt i nyhederne for nylig i forbindelse med en forhenv\u00e6rende DJ<\/a>s magtovertagelse<\/a> hjulpet af milit\u00e6ret efter flere m\u00e5neders uro.<\/p>\n

Men rent faktisk har Madagaskar meget mere at byde p\u00e5.<\/p>\n

Den k\u00e6mpe\u00f8 der ligger \u00f8st for det sydlige Afrika er verdens fjerdest\u00f8rste, og med sine 20 millioner indbyggere udg\u00f8r den den ottendemest befolkede \u00f8 i verden. Desuden huser den 5% af verdens biodiversitet (hvoraf 80% er endemisk). Men det er ikke landets sp\u00e6ndende flora og fauna (og nej, der er ingen l\u00f8ver, giraffer, flodheste, zebraer eller pingviner p\u00e5 Madagaskar, endnu mindre en der hedder Alex!) jeg skal besk\u00e6ftige mig med her.<\/p>\n

Det jeg vil dr\u00f8fte i det f\u00f8lgende, er endnu et eksempel p\u00e5 et unikt tr\u00e6k ved Den R\u00f8de \u00d8. Det er indbyggernes sprog, malagassisk<\/em> som det hedder p\u00e5 dansk. Eller malagasy<\/em> (som udtales nogenlunde ‘malgas’<\/em> med tryk p\u00e5 anden stavelse). I mange henseender er dette sprog ualmindelgt.<\/p>\n

\"Den
Den austronesiske sprogfamilie<\/figcaption><\/figure>\n

Malagasy h\u00f8rer ikke til nogen afrikansk sprogfamilie, som man ellers ville forvente, det tilh\u00f8rer derimod verdens n\u00e6stst\u00f8rste sprogfamilie, den austronesiske<\/em>, der tales fra Madagaskar i vest til Rapa Nui (P\u00e5ske\u00f8en) i \u00f8st og fra Taiwan i nord til New Zealand i syd. Dette skyldes, at landet blev koloniseret af folk fra Indonesien for omkring 1500 \u00e5r siden, men man ved stadig ikke, hvad der drog disse mennesker s\u00e5 langt fra deres hjemegn.<\/p>\n

Ledf\u00f8lge<\/span><\/h3>\n

Malagasy er et af de f\u00e5 sprog i verden, der normalt udtrykker udsagnsordet f\u00f8rst, derefter objektet og subjektet sidst: Spiser en burger jeg.<\/em><\/span> Ca. 1% af verdens sprog foretr\u00e6kker denne r\u00e6kkef\u00f8lge.<\/p>\n

Diatese<\/span><\/h3>\n

En anden s\u00e6regenhed ved malagasy er dets indviklede diatese<\/a>system.<\/p>\n

Dansk kan nok betragtes som temmelig udviklet p\u00e5 den front i forhold til de andre europ\u00e6iske sprog, som oftest kun har to muligheder (aktiv eller passiv). P\u00e5 dansk kan man v\u00e6lge mellem en aktiv-, en passiv- eller en middelform, afh\u00e6ngigt af hvad man vil s\u00e6tte i fokus: Jeg spiser en burger. En burger spises af mig. Der spises en burger.<\/em><\/span><\/p>\n

P\u00e5 malagasy kan man ligeledes s\u00e6tte forskellige ting i fokus ved at inds\u00e6tte sm\u00e5 affikser forskellige steder p\u00e5 udsagnsordet.<\/p>\n

Malagasy har et rigt system af derivationel morfologi, og derfor kan udsagnsord afledes af et navneord. Den aktive form udtrykkes ved hj\u00e6lp af et pr\u00e6fiks, der starter med m-<\/em>, og der skelnes mellem udsagnsord der kan tage et genstandsled (transitive) og dem, der ikke kan (intranstitive): mi-<\/em> er den intransitive form (asa<\/em> \u201carbejde\u201d > mi<\/em><\/strong>asa<\/em> > \u201c(jeg) arbejder\u201d):<\/p>\n

Mipoaka\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 ny\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 masoandro<\/em>
\nINTRANS.skinne\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 ART\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 sol
\nSolen skinner<\/p>\n

hvorimod man-<\/em> er den transitive form (soratra<\/em> \u2018skrift\u2019 > man<\/strong>oratra<\/em> \u2018(jeg) skriver):<\/p>\n

Manarona\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 ny\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 laoka\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 amin\u2019ny\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 lovia\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 aho<\/em>
\nTRANS.d\u00e6kke\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 ART\u00a0\u00a0 mad\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 med\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 tallerken\u00a0\u00a0\u00a0 1SG
\nJeg d\u00e6kker maden med en tallerken.<\/p>\n

Infikset -amp-<\/em> \u00e6ndrer udsagnsordet til kausativ (lidt som p\u00e5 dansk med pr\u00e6fikset be-<\/em>, selvom denne ikke l\u00e6ngere er produktiv): teny<\/em> \u201cord\u201d > miteny<\/em> \u201c(jeg) taler\u201d > m<\/em>amp<\/em><\/strong>iteny<\/em> \u201cat f\u00e5 en til at tale\u201d, mens infisket -ifamp-<\/em> viser gensidighed: jery<\/em> \u201cblik\u201d > mijery<\/em> \u201c(jeg) kigger\u201d > m<\/em>ifamp<\/em><\/strong>ijery<\/em> \u201c(vi) kigger p\u00e5 hinanden\u201d. Den mest almindelig m\u00e5de at udtrykke den passive form er ved at p\u00e5klistre udsagnsordet et suffiks -ana<\/em> eller -ina<\/em>: soratra<\/em> \u201cskrift\u201d > sorat<\/em>ana<\/em><\/strong> \u201csom skrives\u201d.<\/p>\n

Den s\u00e5kaldte instrumentale form (som udtrykkes med pr\u00e6fikset a-<\/em>) g\u00f8r det muligt at vise, hvem eller hvad der er \u00e5rsag til den h\u00e6ndelse udsagnsordet betegner:<\/p>\n

A<\/em><\/strong>didy\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 ny\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 hena\u00a0\u00a0\u00a0 ny\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 antsy<\/em>
\nAt sk\u00e6re\u00a0\u00a0 ART\u00a0\u00a0 k\u00f8d\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 ART\u00a0\u00a0 kniv
\n\u201cK\u00f8det sk\u00e6res med en kniv\u201d<\/p>\n

Det mest indviklede i det malagassiske diatesesystem er nok den s\u00e5kaldte circumstancial<\/em> form, hvor man kan pr\u00e6cisere flere parametre, der relaterer til hvordan h\u00e6ndelsen udfolder sig. Man markerer denne form p\u00e5 udsagnsordet med cirkumfikserne i-…-ana<\/em> eller an-…-ana<\/em>. De mest almindelig parametre man kan udtrykke er:<\/p>\n

Sted:
\nI<\/em><\/strong>lalaov<\/em>ana<\/em><\/strong> eo\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 an-tokotany.<\/em>
\nCIRC-lege-CIRC\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 ADV\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 i-\u00a0\u00a0 dreng.land [sic!]
\nStedet hvor man leger, er g\u00e5rden
\n= Man leger i g\u00e5rden.<\/p>\n

Middel:
\nAn<\/em><\/strong>didi<\/em>ana <\/em><\/strong> ny\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 hena\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 ny\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 antsy.<\/em>
\nCIRC-sk\u00e6re-CIRC\u00a0\u00a0 ART\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 k\u00f8d\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 ART\u00a0\u00a0\u00a0 kniv
\nDet middel der bruges til at sk\u00e6re k\u00f8det med, er kniven
\n= Man sk\u00e6rer k\u00f8det med kniven.<\/p>\n

Materiale:
\nAn<\/em><\/strong>amboar<\/em>ana<\/em><\/strong> antsy\u00a0\u00a0\u00a0 ny\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 vy.<\/em>
\nCIRC-fremstille-CIRC\u00a0\u00a0\u00a0 kniv\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 ART\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 jern
\nDet materiale der bruges til at fremstille kniven med, er jern
\n= Kniven fremstilles med jern.<\/p>\n

Del (i forhold til en helhed):
\nN<\/em>an<\/em><\/strong>ombin<\/em>ana <\/em><\/strong> ny\u00a0\u00a0\u00a0 vola\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 tao\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 am-bata.<\/em>
\nPST.CIRC.fjerne.CIRC\u00a0\u00a0\u00a0 ART\u00a0 penge\u00a0 aktion\u00a0\u00a0 i- b\u00e6re
\nEn del blev taget af de penge der l\u00e5 i pengeskabet
\n= Der blev taget en del af de penge, der l\u00e5 i pengeskabet.<\/p>\n

H\u00e6ndelse:
\nTsy\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 n<\/em>i<\/em><\/strong>laz<\/em>ana<\/em><\/strong> ilay\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 vaovao\u00a0 ny\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 zanany.<\/em>
\nNEG\u00a0\u00a0\u00a0 PST.CIRC.fort\u00e6lle.CIRC\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 ham\u00a0\u00a0\u00a0 nyhed\u00a0 ART\u00a0\u00a0 s\u00f8n
\nNyheden blev ikke fortalt til hans s\u00f8n
\n= Man har ikke fortalt hans s\u00f8n nyheden.<\/p>\n

Grund:
\nNy\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 f<\/em>i<\/em><\/strong>tiav<\/em>ana<\/em><\/strong> no\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 namonoany\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 tena.<\/em> ART\u00a0\u00a0 NOM.CIRC.elske.CIRC\u00a0\u00a0\u00a0 CONJ\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 PST.sl\u00e5-ihjel\u00a0\u00a0 REFL
\nK\u00e6rligheden er grunden til han begik selvmord
\n= Han begik selvmord pga. k\u00e6rlighed.<\/p>\n

Tid:
\nAmin\u2019ny\u00a0\u00a0\u00a0 alarobia\u00a0\u00a0\u00a0 no \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 h<\/em>an<\/em><\/strong>deh<\/em>ana<\/em><\/strong>ny.<\/em>
\nPREP\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 onsdag\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 CONJ\u00a0\u00a0\u00a0 FUT.CIRC.tage-afsted.CIRC
\nHans afskedstagen er p\u00e5 onsdag
\n= Han tager af sted p\u00e5 onsdag.<\/p>\n

M\u00e5l:
\nMba\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 ho\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 hendry\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 no <\/em> an<\/em><\/strong>asazi<\/em>ana<\/em><\/strong> azy.<\/em> \u201cm\u00e5-han\u201d
\nFUT\u00a0\u00a0 klog\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 CONJ\u00a0\u00a0\u00a0 CIRC.straffe.CIRC\u00a0\u00a0 til.ham
\nAt straffe ham er fordi han skal v\u00e6re klog
\n= Han straffes for at g\u00f8re ham klogere.<\/p>\n

Deiksis<\/span><\/h3>\n

Et andet s\u00e6rtr\u00e6k ved Malagasy er dets deiktiske system. Hvor man p\u00e5 dansk kun har to stedsadverbier (her, der), kan malagasy udtrykke ikke mindre end syv forskellige nuancer om beliggenhed, samtidig med at taleren kan udtrykke, hvorvidt der er tale om noget synligt eller usynligt for ham (dvs. i alt 14 stedord, som kan b\u00f8jes i singularis, pluralis eller generisk, s\u00e5 man i alt kan udtrykke 42 forskellige nuancer af beliggenhed!).<\/p>\n

Tallene<\/span><\/h3>\n

Man kunne skildre mange andre unikke eller sj\u00e6ldne tr\u00e6k p\u00e5 malagasy. Men jeg v\u00e6lger lige at bruge et sidste eksempel. Malagasys talsystem er ogs\u00e5 unikt, idet man altid t\u00e6ller ‘bagl\u00e6ns’, noget som h\u00f8rer til de ekstreme sj\u00e6ldenheder p\u00e5 verdensplan (hvorimod det er temmelig almindeligt at g\u00f8re som p\u00e5 dansk, hvor man t\u00e6ller bagl\u00e6ns op til 99 og derefter skifter til den almindelige orden). Skal man udtale tallet 5.671.234, starter man fra det mindste element, og derefter t\u00e6ller man altid opad: efatra amby telopolo amby roan-jato sy arivo sy fito alina sy enina hetsy sy dimy tapitrisa.<\/em> (fire og tredive og to hundrede og et tusinde og syv ti-tusinde og seks hundrede-tusinde og fem millioner).<\/p>\n

Engelsk<\/span><\/h3>\n

Heldigvis er malagasy ikke et af verdens mange truede sprog. Men siden 2007 har en skolereform bl.a. medf\u00f8rt, at dette unikke talsystem fors\u00f8ges erstattet med den mere g\u00e6ngse orden, som f.eks. bruges p\u00e5 engelsk. S\u00f8rgeligt at engelsk som internationalt kommunikationsmiddel endnu engang medvirker til fattigg\u00f8relsen af den sproglige mangfoldighed. Men det ser (endnu) ikke ud som om befolkningen har taget denne nye reform til sig. Is\u00e6r ikke med den nye regering, der muligvis vender tilbage til et uddannelsesystem udelukkende baseret p\u00e5 malagasy.<\/p>\n

Der er en lille wikipedia p\u00e5 malagasy<\/a> (1400 artikler).<\/p>\n

Borgerkrig?<\/span><\/h3>\n

N\u00e5 ja, forresten, det er stadigv\u00e6k DJ’en, der styrer landets overgangsregering. At landet nu er i undtagelsestilstand og p\u00e5 vej mod en regul\u00e6r borgerkrig, synes de fleste medier ikke (i hvert fald ingen her i Danmark), at det er v\u00e6rd at informere om. I like to move it, move it!<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Madagaskar. De fleste vil vel forbinde navnet med en l\u00f8ve, en giraf, en flodhest og en zebra, der stak af fra New Yorks Zoologiske Have, fire snedige pingviner og en flok sk\u00f8re, dansende og syngende lemurer: “I like to move it, move it! Andre vil nok have h\u00f8rt landet omtalt i nyhederne for nylig i… L\u00e6s mere Malagassisk<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[78,93,242,1812,1813,2781,2787],"class_list":["post-879","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-enkeltsprog","tag-afrika","tag-aktuelle-sprog","tag-austronesiske-sprog","tag-madagaskisk","tag-madagskar","tag-sproggeografi","tag-sprogkort","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/879","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=879"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/879\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=879"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=879"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sprogmuseet.schwa.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=879"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}