Kristeligt Dagblads Julie Jo Boding fortæller i dag at der er opstandelse i Geneve fordi en prominent prostitueret er blevet begravet på byens fineste kirkegård hvor bl.a. den protestantiske fundamentalist John Calvin også ligger begravet. Ham kommer vi snart til at høre meget mere til for 10. juli i år er det 500 år siden han blev født, og det skal nok blive fejret grundigt af de mange millioner mennesker verden rundt der hylder hans salafistiske udgave af kristendommen.
Men det er ikke den side af historien der interesserer os her på sprogbloggen, det er kirkegårdens navn. Det er i følge Boding “Cemetery of the Kings”, og det oversætter hun rimeligt nok til “Kongernes Kirkegård”. Men hvorfor skulle en kirkegård i Geneve hedde noget engelsk?
Ganske vist ligger der en masse internationale institutioner i Geneve, men er befolkningens sprog ikke fransk? Jo, og kirkegården hedder da også i virkeligheden “Le cimetière des Rois“. Og religionsstifteren var franskmand og hed Jean, og hvis det ikke er godt nok kunne man måske oversætte det til dansk Johannes, Jens eller Hans. Men John?
I sin herlige bog om sprogmyter, “Lagom finns bara i Sverige“, opregner lingvisten Mikael Parkvall en stribe muntre eksempler på hvordan svenske journalister også synes at mene at stednavne i hele verden skal hedde noget engelsk. Han skriver bl.a. (side 44):
… i utlandsreportage i Dagens Nyheter under de senaste två åren rapporteras om Jacabamba Valley i Peru, Mount Merapi i Indonesien och Mount Lebanon i Libanon, och man kan också berätta att valutan på Nederländska Antillerna heter Netherlands Antilles guilder, liksom att man i 1663 i Antwerpen grundade The Royal Academy of Fine Arts. Konkurrenten Svenska Dagbladet besöker floden Danube i Serbien, torget Tribunka Square i Somalia, Copacabana Beach i Brasilien och orterna Bokor Hill Station, Rabbit Island og Bamboo Island i Kambodja, samt vet att berätta att rysserna varje år firar Victory Day till minne av segern i andra världskriget. Och SVT anser att Japans högsta berg heter Mount Fuji. Inget av dessa länder är – ens officiellt – engelskspråkigt.
Jeg tycker dock att priset måste gå til TV4, i vars reseprogram När & fjärran man besökte Lake Thingvellir på språkpuristparadiset Island.
Så i stedet for at brokke sig over at en fransk religionsstifter og en kirkegård i det fransktalende Geneve har fået engelske navne i en dansk avis, burde man nok snarere glæde sig over at byen i artiklen i det mindste hedder Geneve og ikke Geneva, og at den ligger i Schweiz og ikke i Switzerland.
At journalister ikke længere er uddannede i andre sprog end engelsk – hvilket måske ikke er deres fejl, men uddannelsens – er der mange sjove historier om. Hedengangne Land og Folk havde engang en historie om Det hellige Hav i Rom – de mente Den hellige Stol, også kendt som La Santa Sede eller Der Heilige Stuhl, men havde åbenbart læst i deres kilde om The Holy See og så gik den galt.
Information omtalte engang Giuseppe Pellizza da Volpedos maleri ‘Il quarto stato’ (kendt bl.a. fra Bertoluccis film 1900) som ‘Den fjerde Stat’. Godt de ikke oversatte ‘Tiers-État’ med ‘Det tredje Rige’ …
(http://it.wikipedia.org/wiki/Il_Quarto_Stato)
Jeg læste også i Kristeligt Dagblad en artikel om den tyrkiske forfatter Orhan Pamuk, hvori journalisten opregnede nogle af hans bøger: “… ‘Den sorte bog’ (‘The Black Book’), ‘Sne’ (‘Snow’)…” og så fremdeles. Det er lidt af en gåde hvorfor vi skulle have den ekstra oplysning om den engelske oversættelses titel…
Men fænomenet er ikke forbeholdt journalister. Jeg drak en fortræffelig tysk øl, og kunne på etiketten læse at den stammede fra “The Black Forest”. Hva’beha’r!