For en måned siden besluttede Portugals ministerråd at indrette et Portugisisk Sprogmuseum i Lissabon. Museet indgår i en omfattende renovering af Lissabons havnefront ved Tejo-floden i bydelen Belém (“Betlehem”).
Museet skal “fremme det portugisiske sprog” og forventes at åbne i oktober 2010, 100-året for indførelsen af republik i Portugal.
Bygningen kan rumme omkring 300 besøgende ad gangen, og der forventes en 200.000 gæster årligt.
Der bliver ingen fysiske udstillingsgenstande, museet kommer udelukkende til at indeholde “multimediepræsentationer ved hjælp af avanceret teknologi for interaktiv kommunikation”.
Det bliver det andet museum for portugisisk. Der er allerede et i Brasilien.
Det første portugisiske sprogmuseum åbnede i marts 2006 i São Paulo i Brasilien. Det kostede lidt over 100 mio kroner at indrette den flotte gamle tog/metro-station Estação da Luz.
Allerede det første år var der over en halv million besøgende.
I forbindelse med beslutningen om museet i Lissabon gav kulturminister José Antonio Pinto Ribeiro udtryk for ønsket om at der blev opretttet tilsvarende museer i hovedstæderne i de øvrige seks medlemmer af Sammenslutningen af Portugisisktalende Lande, også kaldet “lusofonien”.
Det vil nok tage sin tid; de er alle seks urfattige.
Portugisisk er verdens femte-sjette-syvendestørste sprog, alt efter hvordan man tæller. Det tales af en lille kvart milliard mennesker, først og fremmest i Brasilien (190 mio) og Portugal (10 mio), men også i fem af landets tidligere kolonier i Afrika: Moçambique (21 mio), Angola (20 mio), Guinea-Bissau (1,5 mio), Kap Verde (0,5 mio) og Sao Tomé og Principe (0,2 mio); og en enkelt i Sydøstasien, Østtimor (1 mio).
Disse tal af portugiesisk-talende:
Guinea-Bissau (1,5 mio), Kap Verde (0,5 mio) og Sao Tomé og Principe
er vel for høje, især Kap Verde og Sao Tomé, hvor langt de fleste taler Kreol (kabuverdianu) som modersmål. Portugisisk er et officielt sprog, men langt fra alle taler Portugisisk som modersmål der. I Kap Verde er der måske 15,000 der har portugisisk som modersmål.
Principense kreolsprog er næsten uddødt, der er lige udkommet en grammatik og på forlagets hjemmeside http://www.battlebridge.com kan man også høre lydfiler.
De andre kreolsprog tales af alle generationer
Tallene for Angola (20 mio) og Moçambique (21 mio) må også være alt for høje. Portugisisk er oversproget, men ikke folks modersmål, så der må være millioner der ikke behersker det.
Og for Østtimors vedkommende er 1 mio helt sikkert for højt, for efter at USA forærede den tidligere portugisiske koloni til Indonesien i 1975 blev portugisisk skiftet ud med indonesisk i undervisning og forvaltning, så en hel generation af østtimoresere er vokset op uden noget videre kendskab til portugisisk, der kun blev fastholdt i den katolske kirke. Derfor var der også talrige protester da portugisisk efter befrielsen i 2002 igen blev gjort til officielt sprog af den ledende generation af frihedskæmpere der var født i den portugisiske kolonitid.
Der er andre steder der tales portugisisk, fx i Macao i Kina som også er en tidligere portugisisk koloni med omkring en halv million indbyggere. I Macao er portugisisk officielt sprog ved siden af kinesisk, men Macao er ikke medlem af “lusofonien”.
I Angola lader portugisisk nu til at være blevet majoritetssprog takket være urbanisering samt en meget ung befolkning. Med sine omkring 50-60% portugisisk-sprogede (dvs. personer med portugisisk som modersmål) er landet dermed blevet det tredje land i verden, der har dette sprog som hovedsprog også i den private sfære, efter kæmpelandet Brasilien og moderlandet Portugal.