Hjælp jeg har fået hund – eller rettere sagt kærestens datter har fået hund og midlertidigt parkeret den hos os under et længerevarende udlandsophold.
Det er en såkaldt mindre selskabshund af racen GRIFFON BRUXELLOIS. Filmelskere vil genkende den fra Jack Nicholson – filmkomedien As Good As It Gets (Det bliver ikke bedre ) hvor en bøssenabo prakker ham den på til pasning og han starter med at smide den ned gennem affaldsskakten.
Det gør vi ikke med ’vores’ meget søde lille GRIFFON – som for resten bærer det grønlandske navn NUKA (egtl. ’lillesøster’). Men jeg spekulerer på hvad det er for et ord GRIFFON?
Det er
- <1> et fransk ord som kan betyde følgende: <a> grif (fabeldyr, vinget løve med ørnehoved), <b> grib, lammegrib (fugle) <c> en art pincher (hund);
der er desuden andre franske ord GRIFFON som betyder
- <2> <a> dobbeltkrog, geddekrog, <b> takket fil .
Det er tydeligt nok at ’vores’ betydning af ordet, <1c>, hænger tæt sammen med betydningerne ’grif’ og ’grib’ – hundens ansigtsform får faktisk en til at tænke på fabeldyr og rovfugle. – Det er derimod ikke umiddelbart helt indlysende hvilken forbindelse der er mellem betydningerne <1> og <2>.
Der er dem der mener at ’hundebetydningen’ <1c> er en afledning af et ældre fransk GRIFFE ’støver, sporhund, blodhund’, en afledning af verbet GRIFFER ’slå klo i, gribe med kløerne, gribe, hugge’, men så i formen tilpasset ordet <1a, 1b> ’grif, grib’ pga en vis lighed mellem griffer og gribbe og så hundens ansigtsform. –
Lad os se på oprindelsen til de to ordgrupper hver for sig – pdes ordet GRIFFON om både griffer, gribbe og hunde med grifansigt – pdas ordet GRIFFER ’slå klo i, gribe….’ med bl a afledningen GRIFFE ’støver, sporhund..’.
Ordet GRIFFON ’grif, grib….’ er en afledning af ældre fransk GRIF, som via latin GRIPPUS, GRYPHUS er lånt fra oldgræsk GRYPÓS med betydningen ’som har høgenæse, krumnæset’ og GRYPS ’grib, grif’. – Man kunne gætte på et oprindeligt slægtskab med en germansk stamme *KRUMB- ’krum’, ud fra en oprindelig indoeuropæisk stamme *GRUMB- *GRUMP- ’krum, krumnæset’. – Det er også, måske mere usikkert, blevet foreslået at ordet i græsk igen er lånt fra et semitisk sprog, hvor vi har betegnelser som hebraisk KëRÛB ’kerub, grif’ og akkadisk (babylonisk) KARÛBU ’kerub, grif’ om visse typer vogterengle med skræmmende rovdyransigter.
Ordet GRIFFER ’slå klo i, gribe….’ og det afledte GRIFFE ’støver, sporhund…’ har oldfransk lånt fra oldhøjtysk GRIFAN ’gribe’, beslægtet med dansk GRIBE, af fællesgermansk *GRIPAN. – Betydninger som <2a,b> ’krog, takket fil’, kan vel så forstås som ’griber, griberformet redskab’.
Jan Katlev, ph.d. i lingvistik,
forfatter til Politikens ETYMOLOGISK ORDBOG