Bogen som medie går tilbage til skriftrullen og andre medier, som kan rumme en større mængde tekst. Det vi i dag forstår ved en bog, nemlig en tekst som er trykt på begge sider af papiret og som er samlet i ryggen, så man kan bladre i den, var et fremskridt på to områder i forhold til skriftrullen: dels brugte man begge sider af papiret (eller hvad man nu skrev på), og dels var det lettere at finde et bestemt sted i teksten. Denne form for bog kaldes codex på latin.
En e-bog er ikke nogen codex. Det er en større tekst, som eksisterer som en elektronisk fil, som kan læses på en skærm. Den er ikke samlet i ryggen, og man har dét som kaldes random access til teksten. Man kan søge i den og finde alle de steder, hvor ens søgestreng findes i teksten. I dén henseende er e-bogen en revolution af bogen.
E-bøger er i deres form helt afhængige af det programmel, de findes i. Mange af de tidlige e-bøger ligger i Adobes pdf-format. Når man skifter side bladrer man ikke. Den nye side kommer nedefra, så teksten ligner en skriftrulle, hvor teksten – i modsætning til oldtidens ruller – i virkeligheden står i en lang klumme kun afbrudt af side- og kapitelskift. Men teksten kan lige så godt komme fra venstre, så e-bogen ligner en romersk papyrus-rulle. Men den kan endelig også komme i et bladre-format, hvor softwaren illuderer, at man får en ny side op, ’som ligger under den forrrige’. I det Kongelige Biblioteks nye digitaliserede udgave af professor David Simonsens hebraiske og jiddishe håndskrifter kan man læse dem rigtigt, dvs. bladre fra højre til venstre. Man kan prøve det af her:
De fleste e-bøger ser grafisk ud som deres trykte tvillinger. Samme typografi, samme paginering, samme illustrationer. Men det er ikke nogen selvfølge, men snarere noget som hænger sammen med udviklingen på markedet. Man kan sagtens tænke sig e-bøger i en meget enklere typografi. Sådan er det fx i mange databaser med artikler, at man kan vælge mellem en (stor) pdf-fil eller en (lille) html-fil. Den sidste gengiver det tekstlige indhold, men ikke brugen af typografien som en formattering af teksten og ikke illustrationerne. Den er hurtigere at uploade og hurtigere at søge i. Fordelen ved den store pdf-fil er, at paginering i fil og trykt udgave stemmer overens, at typografien er læservenlig og at illustrationerne er med. Faktisk kan filerne også være i rent tekstformat uden de muligheder, som html giver. Tekstformat begrænser fx mulighederne til de 128 ascii-karakterer, mens html giver mulighed for at bruge alle karakterer som er i unicode-systemet, hvilket næsten vil sige alle kendte skriftsystemer.
Digitalisering af bøger er næsten lige så gammel som internettet selv. Se fx Projekt Gutenberg, Digital Book Index, Ebook Archive, Projekt Runeberg og Det kgl. Bibliotek.
Mange af de ældre ligger som serier af billeder, mens andre ligger i pdf-format. Man har i mange år diskuteret, hvorfor e-bøgerne ikke slog kommercielt an, og man slog sig til tåls med tanken, at folk ikke ville læse bøger på computerskærmen med dens hårde forskel mellem sort og hvidt eller simpelthen med, at folk ville have en materiel bog i hånden når de læste. Sony lancerede i 2004 er særlig e-bogslæser, Librié, som vejede det samme som en gennemsnitlig bog, og hvor kontrasten på skærmen var knapt så trættende for øjnene. Men den blev ikke den revolution af bogmarkedet, som nogen havde forudsagt. Sony fortsatte imidlertid med at forbedre læseren, ligesom andre læsere kom på markedet. Man begyndte at arbejde med en teknologi, som hedder elektronisk papir, som kunne gøre skærmen tyndere og som gav et tekstbillede, som var stabilt og som i kontrast kunne ligne en trykt bog.
I 2007 lancerede internetboghandlen Amazon deres læser, Kindle, samtidig med at de åbnede en velassorteret e-boghandel. Det særlige ved Kindlen er, at den er i trådløs forbindelse med Amazon, så man altid kan købe e-bøger on-line. Men forbindelsen gælder også den anden vej, så Amazon kan gå ind og slette filer på ens kindle. Firmaet havde solgt mange Kindler med en bestemt e-bog på, som firmaet ikke havde copyright til, og derfor slettede Amazon bogen på alle de solgte Kindler. Om denne forbindelse også indebærer, at Amazon kan se, hvad der er på hver enkelt læser, er uklart.
I april 2010 annoncerede Apple deres iPad med en teknologi, som ligner på iPod og iPhone. Den er en håndholdt computer med touch-screen, og den skal fungere sammen med en iBook-store, ligesom iPoden fungerer sammen med programmet iTunes og Apples iTunes-store.
Wikipedia har lavet en skematisk sammenligning af læserne her.
Det store problem med e-bøger er fuldstændig det samme, som vi har set med video-formater og e-musikformater, nemlig at forskellige firmaer prøver at monopolisere sig til en større bid af kagen. I sin tid med video-formaterne var der en hel række formater på markedet, men det blev efter en blodig kamp VHS-formatet der vandt, ikke fordi det var det bedste, men fordi den amerikanske pornoindustri havde valgt dette format, og de andre producenter måtte følge efter, hvis de ville med i distribution osv. At brugerne stod tilbage med ubrugeligt aspilningsudstyr spillede ingen rolle. Vi ser det samme i øjeblikket med formaterne for e-musik. Her har Apple sat standarden med sit mp3 format. Det har de bl.a. kunnet gøre ved at lancere den mest attraktive mp3 afspiller nemlig iPoden. På e-bogsområdet er det Amazon, som startede med sit Kindle-format og fik en meget stor luns af markedet, da det begyndte at flytte sig med e-bogsmarkedet for et par år siden.
Wikipedia har også lavet en skematisk sammenligning af e-bogsformater her.
Amazon er alene med sit e-bogformat, og fremtiden vil vise om vi skal igennem en ny VHS-krig. I øjeblikket prøver bl.a. udbydere af gratis e-bøger at lægge dem ud i forskellige formater, men efterhånden som formaterne yngler, bliver det mere og mere uoverskueligt, ligesom programmørerne gør det umuligt at reformattere mange af formaterne til det, som ens computer eller e-bogslæser kan læse.
En af parametrene i den igangværende e-bogskrig er udbuddet af e-bøger, og det er her Amazon har godt fat. Da Amazon i forvejen havde et sikkert distributionsnet på nettet som folk kendte, fik butikken hurtigt sit e-bogssalg boosted. Apple har annonceret, at en iBookstore vil åbne den 3. april, hvor også salget af iPads vil starte. Men store e-boghandlere som Penguin, Simon & Schuster og HarperCollins vil også producere iBooks. Går man ind på fx Barnes & Nobles hjemmeside for e-bøger, vil man se et relativt stort udbud allerede, men slet ikke noget som ligner udbuddet af trykte bøger. Og prøver man danske e-boghandler, står det ret skralt til. Men der er ikke tvivl om, at det vil ændre sig meget i løbet af de kommende år. Netboghandel har i det hele taget vist sig at gavne også marginale titler, fordi nettet gennem søgninger kommer i kontakt med marginale købere. Når det drejer sig om e-bøger vil denne tendens formentlig blive styrket, da e-bøger ikke kræver nogen lagerplads, men kun volumen på servere og søgesystemer. Vi vil formentlig se, at ikke alene vil bøger udkomme som både e-bog og trykt bog, men at mange marginale og ældre titler vil blive prøvet af på markedet i elektronisk form.
Også for brugerne vil det komme til at spille en rolle, at e-bøger ikke fylder på hylderne. På bibliotekerne har man længe prøvet dette af indenfor tidsskriftområdet, hvor man har kasseret i hundredvis af hyldekilometer trykte tidsskrifter, fordi man havde elektronisk adgang til teksterne via forskellige databaser. Hvis bibliotekerne får et ordentlig e-bogsudlån op at stå, vil vi sikkert se mængden af hylder skrumpe også i bogområdet.
For studenter vil det fx være tillokkende at købe en elektronisk pakke af e-bøger designet til et særligt studieforløb til den bærbare, til e-bogslæseren eller sågar til sin smartphone. Bøgerne kræver ingen boghylde, og de er altid med, hvor læseren er stillet op og altid lige til at søge i. Mange tegn peger også på, at den barriere som den materielle bog var tidligere for inkarnerede boglæsere, nu er overskredet. Ikke forstået på den måde, som det tidligere blev formuleret, at den papirbaserede bog var død. Snarere som to forskellige måder at have bøger på. Bøger og bogreoler vil formentlig en rum tid endnu være vigtige dele af mange menneskers hjem, men e-bøger vil opfylde særlige funktioner. Vi vil sikkert se e-bogen udfylde mange specialiserede fagbogsnicher, ligesom den sikkert vil imødekomme et stort behov hos folk som læser rigtig mange bøger, men kun læser dem en gang, fx krimilæsere. Også som ferielekture vil e-bøger have en oplagt chance. Herfra vil området sikkert ekspandere, ligesom vi har set med med e-musik i forhold til at have LPer eller CDer på hylden. Men inden det kommer så vidt skal giganterne slås på e-bogsmarkedet og e-bogslæsermarkedet.
Morten Thing, dr. phil.
Forskningsbibliotekar, Roskilde Universitetsbibliotek
Jeg er nødt til at linke til denne morsomme video: http://www.youtube.com/watch?v=N5mLK4V5P30