Bangladesh har genoptaget opførelsen af landets International Mother Language Institute som blev besluttet i 2001, men aldrig er kommet ordentlig i gang, hvad deres hjemmesides tilstand afspejler.
Instituttet skal udvikle og forske i det bengalske sprog og dets “synkronisering med andre sprog verden over.” Komplekset kommer til at bestå af to store auditorier, et arkiv og et bibliotek og et sprogmuseum, samt parkeringsplads til 120 biler, skriver The Daily Star.
IMLI bliver indviet på den 10. Internationale Modersmålsdag som blev indstiftet af Unesco i 2000. Bangladesh var en drivende kraft i denne beslutning, og dagen, den 21. februar, er en bengalsk mindedag.
Bengalsk
Ved Britisk Sydasiens deling i 1947-8 blev Bengalen delt i en hindu- og en muslimsk del som blev en del af Pakistan, kaldet Østpakistan. Det nye Pakistan havde kun to officielle sprog, engelsk og urdu. Urdu var kun modersmål for en lillebitte elite, og det kunne netop anses for et gode, for så havde ingen af det nye lands folkeslag en fordel. I skolerne blev der kun undervist i og på urdu og engelsk og ikke på bengalsk som er modersmål for 98 % af Bangladesh’ befolkning.
Bengalsk hører lige som urdu til den indiske sprogfamilje. Det har en lang og ærværdig litterær tradition (og en nobelprismodtager i litteratur, Rabindranath Tagore 1913). Det har også sit eget alfabet, et stavelsesalfabet af den indiske type, til trods for at to tredjedele af det bengalske sprogsamfund er muslimer og alfabeter ofte følger religionen, som fx urdu der netop skrives med det arabiske konsonantalfabet. Der er en bengali wikipedia.
Sprogmartyrerne
Den 8. falgun 1359 (dvs 21. februar 1952 i den internationale kalender) åbnede politiet ild mod en studenterdemonstration der både protesterede mod urdu-kravet der var fastlagt et par tusinde km borte i Vestpakistan og Bangladesh-politikeres kompromisforslag om at bengalsk jo kunne skifte alfabet til arabiske bogstaver. Flere blev dræbt, sprogmartyrer (shahid) som man siger på bengalsk. Den bangladeshiske sprogbevægelse var en vigtig del af uafhængighedsbevægelsen som kulminerede med en vestpakistansk invasionshærs militære nederlag og Bangladesh’ selvstændighed i 1971. Den spiller stadig en stor identitetspolitisk rolle i landet.
Det bengalske sprogmuseum er en del af Bangladesh’ nationsopbygning og bliver nok først og fremmest en hyldest til det bengalske sprog. Der måtte 20 års bitter konflikt til for at en række små minoritetsbefolkninger i Chittagong i det østlige Bangladesh kunne få et minimum af anerkendelse af deres etniske identiteter og få en skrøbelig beskyttelse mod at blive overvældet af bengalsk indvandring.
