Stilhed – nu med lyd

Undervandsmusik i Badeanstalt Spanien med dub-DJ Tzara
Undervandsmusik i Badeanstalt Spanien med dubstep-DJ Tzara

Aarhus Kulturnat, 9. oktober. Der var flere sprogligt interessante begivenheder.

Jeg ville tage til en hvor man ikke kunne høre noget. En undervandskoncert. I brochuren Kulturvejleder lovede man at der i Badeanstalten Spanien ville finde “en undervandskoncert med den talentfulde dubstep DJ Tzarasted. Plus: “Der er tale om en anderledes oplevelse, hvor elementer som lys, lyd og vand smelter sammen på en helt ny måde”. Derudover lovede de: “Musikken kan kun høres under vand – husk badetøj!”

Det ville jeg gerne opleve. Men jeg havde ikke badetøj med. Jeg spurgte kassedamen om det var et problem. Nej, det var det ikke, jeg kunne gå op på anden sal, sætte mig ned der, og opleve undervandkoncerten fra balkonen. Men så skulle jeg ikke glemme at betale 37 kroner for adgang til svømmehallen. “Du kan også købe et NATTEGN til 60 kroner, så kan du også komme ind andre steder i aften”. Så ville jeg hellere købe et nattegn. “Hmm, nej, det sælger jeg ikke.” Heldigvis var hun så venlig at bruge sin walkie-talkie, som hun måske ellers kun bruger når hun er i stor fare, for at spørge en anden, alvidende person, hvor man kunne købe et nattegn. Efter få minutter kom svaret gennem walkie-talkie: Nej, man kan ikke købe nattegn mere, det kunne man kun købe INDEN kulturnatten, ikke på dagen selv. Jeg betalte derfor en billet  til svømmehallen. Så havde hun brugt sin første livline.

Der var noget ventetid inden koncerten skulle starte, men jeg tog op på anden sal så jeg kunne finde den bedste plads. Der skulle jeg gennem herrernes omklædningsrum, tage mine sko af og så tog jeg plads på balkonen. På højde med mig, på anden sal, stod der en mand i badebukser med en computer som åbenbart var fyldt med musik, for han trykkede hele tiden på knapperne og så kom der en sang. Jeg satte mig ned og ventede spændt til klokken 8, hvor undervandskoncerten skulle begynde. Men også efter kl. 8 spillede han sange som igen lignede de forrige.

Ti meter under mig kunne jeg se svømmebassinet. Der var en del badegæster. To af dem dansede, med hovedet – og mere – over vandet. De kunne vist lige så godt som mig høre musikken. Og jeg ventede til koncerten skulle begynde. Nogle gange så jeg en eller to svømmere der havde  ørerne under vandet i et eller to sekunder, måske tre. Var det tilfældigt, eller kunne de høre en anderledes koncert under vandet? Det var svært at bedømme oppefra. Jeg kunne ikke gå derned for at spørge da jeg havde mit tøj på. Måske kunne jeg have beholdt underbukserne på. Men jeg gik ikke ned af trappen alligevel, med eller uden tøj.

Kvart over otte skulle koncerten være begyndt for et kvarter siden. Men det var nøjagtigt den samme oplevelse – måske var det stadig den samme sang også – og en lokalt verdensberømt DJ bevægede kroppen mekanisk til rytmen af elektronisk producerede bas og trommer. Da det fortsatte sådan endnu et stykke tid, besluttede jeg at tage en seriøs snak med kassedamen med walkie-talkien..

Det var faktisk ikke nemt at finde udgangen fra omklædningsrummet. Man kan kun komme ind, men ikke ud. Jeg stod der lidt fortvivlet, og der var ingen som jeg kunne spørge, bortset fra en stor nøgen mænd med muskelrige tatoverede arme. Jeg turde ikke, måske sagde jeg noget forkert. Jeg tænkte: “Hmm, min er alligevel ikke så lille.” Til gengæld har jeg ingen tatoveringer …

Nu så jeg også et skilt: Fotografering forbudt. Jeg havde lige taget to billeder af DJ’en. Med blitz, altså ikke hemmeligt. DJ’en så det også, for han kiggede i min retning. Livvagterne kunne have set det. Ingen vagt var kommet for at destruere mine billeder. Måske gjaldt det kun fotografering i omklædningsrummet. Da jeg for nyligt tog et billede på en sprogudstilling i Bremen, så blev jeg med det samme pågrebet af en langhåret vagt. Jeg skulle have en “Genehmigung” hvis jeg ville fotografere. Billeder fra en sprogudstilling og et omklædningsrum kan jo nemt misbruges.

Efter nogen tids forvirring opdagede jeg at der var en lille billetdims hvor jeg stak min adgangsbillet ind, og nu åbnede Sesam sig pludselig. Jeg skyndte mig gennem døren. Og jeg gik ned og fandt den samme dame ved kassen, med to livliner tilbage.

“Hej, der skulle finde en undervandskoncert sted her, som man KUN skulle kunne høre under vandet. Men jeg har siddet på anden sal, og jeg hører musikken som om jeg er på diskotek! Og jeg har ikke været under vandet.”

“Nå, har du badetøj med?”, spurgte hun. Nogle gange skal folk vænne sig lidt til min udenlandske accent, de forstår mig ikke. Plus, hun kunne åbenbart ikke huske vores tidligere samtale hvor jeg spurgte om det var muligt at opleve undervandskoncerten fra balkonen, da jeg ikke havde badetøj med.

“Nej, uden badetøj. Jeg ville opleve undervandskoncerten fra balkonen, men jeg kunne alligevel høre det hele.”

“Men hvad er så problemet?”

“Kig her, der står: Musikken kan kun høres under vand. Men jeg kan høre det hele på balkonen! Jeg føler mig snydt!”

“Nå, måske kunne de ikke få teknikken til at virke.”

“Så skulle du have advaret mig. Jeg kom her for IKKE at høre musik, og så kunne jeg alligevel høre alt! Det er snyd.”

Hun kiggede forbavset og lidt forskrækket på mig, derefter flyttede blikket sig til hvor hendes walkie-talkie var. Jeg fortsatte:

“Det forekommer vel oftere at folk føler sig snydt når de IKKE kan høre noget når de har betalt for en koncert. Nu er det omvendt. I lover at det kun kan høres under vandet. Jeg klager for jeg kunne alligevel høre musikken højt, klart og tydeligt, selvom jeg ikke var under vandet. Jeg ville opleve en koncert som jeg ikke kunne høre, men jeg har hørt det hele. Jeg synes ikke jeg fik hvad jeg har betalt for: en koncert som jeg ikke kunne høre uden badebusker.”

Det var forgæves. Jeg synes oven i købet ikke at koncerten var særlig flot. Jeg fik ikke mine penge tilbage, men insisterede heller ikke. Der havde dannet sig en beskeden kø bagved mig, og jeg ville ikke genere dem.

Fem minutter senere købte jeg et NATTEGN i Musikhuset, hvor de havde en hel bunke liggende, og jeg fik en appelsin med i købet.

5 kommentarer

  1. Hej,

    Jeg er en af personerne bag undervandskoncerten, og jeg synes du skal høre en anden side af arrangementet. Det er selvfølgelig ærgerligt at du ikke nød koncerten, og at du følte dig snydt. Vores hovedmål var trods alt at eksperimentet skulle give folk en ny oplevelse som ikke var hverdagskost.
    Det er ikke særlig mange der har prøvet at lave en koncert under vand før, og derfor var aftenen (som sagt) et eksperiment. Vi havde lavet lydprøver i rigtig mange timer, og konkluderede at vi ikke kunne gøre vores koncert præsentabel hvis lyden var udelukkende under vand. Ser du, lyd forplanter sig anderledes gennem vand end gennem luft, og dette gav lyden en ubalanceret tone som jeg som kunstner ikke kunne byde folk på. Så vi besluttede os for at give folk en anden oplevelse, da ting udviklede sig uden om vores forventninger.
    At du ikke nød koncerten vil jeg ikke tage på mig. Det er for mig en skuffelse i sig selv at du ikke gjorde, men jeg synes at vores mål blev nået! Vi leverede en alternativ koncertoplevelse, og gav mange glade mennesker en positiv og opkvikkende aften. Det kunne du måske også ha fået.
    Stay open-minded!

    Mvh,
    Tzara

  2. Ingen bekymring, Tzara. Jeg forbliver åben/openminded.
    Hvis jeg kunne have været i svømmebassin, med badbukser og uden influenza, havde det vist været en fantastisk flot oplevelse. Men nu var det som at være i en diskoket med dårlig akustik. Men jar har jo nydt det – på en måde.
    Der er i øvrigt også andre svømmehaller der byder på musik og dans i vandet – med anderledes musik. Aquarobics og den slags.
    Min fætter er tilfældigvis specialiseret i hvordan lydbølger forvrænges under vandet, og det var også en af grundene at jeg var interesseret i hvilken løsning i havde fundet. Åbenbart ikke nogen der var forsvarlig.
    Spanien skulle have advaret besøgende at det ikke var en undervandskoncert, men en svømmedisko.

    Oh ja, jeg henviste skjult til Ole Klitgaards meget interessante artikel om tavshed, med nervepirrende eksempler.

  3. Jeg var også til stede til undervandskoncerten, og jeg må indrømme at jeg finde din kommentar lidt mærkelig.
    Thumbs up, super fed koncert, og lyden under vandet var et fedt element, håber det kommer igen, måske kunne man godt savne noget mere lys.
    Det er korrekt, at der ikke var annonceret med at der var lyd over vandet, men hvad gør det af forskel når man også kunne høre det under vandet, du regnede med andre ord med at du bare skulle se en flok unge mennesker med hovedet nede i vandet, uden at kunne høre det mindste?
    Det svarer jo til at tage til landskamp i Parken med bind for øjnene og brokke sig over at de andre tilskuer larmer. Get real!

    Mikkel P

  4. Mikkel skrev: “du regnede med andre ord med at du bare skulle se en flok unge mennesker med hovedet nede i vandet, uden at kunne høre det mindste?”
    Jeg svarer: Netop. Det var det der var lovet.
    Mikkel skrev: Det svarer jo til at tage til landskamp i Parken med bind for øjnene og brokke sig over at de andre tilskuer larmer.
    Jeg svarer: ikke helt. Medmindre men lover på forhånd at kampen er usynlig eller ikke hørbar. Måske kan man bedre sammenligne det med hvad man har på italiensk TV. Nogle mennesker kan ikke betale for kanaler der udsender fodboldkampe direkte. Så er der nogle ikke-kommercielle kanaler der under hele kampen filmer kommentatorer på tribunen, og publikum, men disse kanaler har ikke lov til at vise kampen selve. Fodboldbanen ser man kun kort efter kampen er slut. Men man oplever noget af atmosfæren. Jeg ville føle mig snydt hvis jeg forventer at se kommentatorer og tribunen, men de viser pludselig en fodboldkamp! Jeg vil se (og høre, i dette tilfælde) publikummet!

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *