Festival der Sprachen

 Sprogfestivalen i Bremen
Sprogfestivalen i Bremen

Var Bremen den sproglige verdenshovedstad i september-oktober 2009? Jævnligt fik vi mails og brochurer tilsendt om den storslående begivenhed Festival der Sprachen. Der var aktiviteter for publikum, der var sprogdage, der var udstillinger, offentlige forelæsninger, og ikke færre end 13 videnskabelige konferencer, alt sammen indenfor tre uger. Initiativtageren var Thomas Stolz, lingvistikprofessor i Bremen.

Vi havde fået så meget at vide om det, at jeg forventede tusindvis af sproglige aktiviteter på Hovedbanegården da jeg landede med toget i Bremen. Det eneste jeg kunne finde var en Festivalavis hos turistinformationen. Jeg lejede en cykel, kørte en tur på et par kilometer, men fandt ingen yderligere spor af sprogfestival. Det var nok ikke en gadefestival.

Hvad var det så? Der var lyn-sprogkurser i flere europæiske og verdenssprog. Der var teater, dans, musik. Der var sprogdage for katalansk, kinesisk, ladin (Italien), polsk, chamorro (Guam, Stillehavet), maltesisk, afrikanske sprog, franske regionalsprog, tyrkisk, lëtzebuergesch, nedertysk, middelhavssprog, uzbekisk (et tyrkisk sprog), canadiske sprog, tyske dialekter, indianersprog, baskisk, spansk, og mere – hver dag et nyt sprog.

Der var offentlige forelæsninger om afrikanske sprog, komi (Nordrusland), universalsprog, esperanto, flersprogethed, Letland, Finland og selv Silbo Gomero, det vidunderlige fløjtesprog fra de Kanariske øer.

En del sproglige foreninger blev oprettet: International Centre for the Study and Teaching of Lesser-Used Languages (CeSTeaLUL), European Network of Amerindian Linguistics (ENAL), International Association of Mediterranean Linguistics (IAML) og Chamorro Linguistics – an International Network (ChIn).

Som videnskabsmand fokuserede jeg selvfølgelig på de lingvistiske konferencer, og deltog i konferencer om morfologi i kontakt, om uregelmæssighed, om indianersprog og om sprog i Canada. Jeg sidder jo i bestyrelsen for Nordic Association for Canadian Studies.

Verdens alfabeter

Jeg nåede at besøge en udstilling og et Babelstårn der var bygget til denne Festival. Udstillingen hedder Schriftsysteme der Welt. Der var nogle flotte plakater på væggene med meget tekst og flotte og relevante billeder. Derudover var der kabinetter med eksempler på alfabeter. Der var plakater om arabisk skrift, runer, indiske skrifter, kinesisk, koreansk, japansk, men også mindre kendte skrifter som georgisk, armensk og maya.

Endvidere var der eksempler på skriftens forløbere, og en forklaring på skrift som logografisk (symboler for begreber) og fonologisk (symboler repræsenterer lyd). Selvfølgelig også en del om dechifrering af indskrifter. Plus, der var noget også om braille og spektrogrammer, det vil sige grafiske billeder af sproglyd. Det mest spændende  var de dele der handlede om opfundne og fiktive alfabeter, og om evolution af skrift – så vidt jeg nåede at læse dem.

Så var der en del artefakter: bøger med nye og gamle skrifter, inklusive Harry Potter og Le Petit Prince på en del forskellige alfabeter, og bøger med eksempler på hieratisk skrift og hieroglyffer. En af de sjoveste var en T-shirt med runer fra den tyske gothic-scene. Jeg har selv en med teksten “der alte Glaube lebt” med runer, købt på en heavy metal-festival.

Babelstårnet i Bremen
Babelstårnet i Bremen ligger uden for Videnskabsmuseet og en café. Jeg ved ikke hvor længe det skal blive stående. (Foto: Peter Bakker)

Babelstårnet

Derudover var der et Babelstårn med alle 6500 nuværende sprog skrevet på det. Det var vel ca. 7 meter højt. Det var et imponerende bygningsværk.

Selvom tårnet er bygget som en trappe, er det forbudt at klatre op på det. Man er vel bange for at det skal styrte sammen hvis man gør det og at nogen kunne komme til skade. Det ville ellers være en flot symbolsk handling.

En gang cyklede jeg forbi et savværk i Jylland, og de havde at affaldsprodukt som var træklodser på størrelse med en lille lommebog. Måske smed de dem bare ud, måske solgte de dem som brænde. Nu ved jeg hvad man kan bruge dem til.

Jeg fandt hurtigt – hjulpet af ånderne – mit yndlingssprog michif. (Foto: Peter Bakker)
Jeg fandt hurtigt – hjulpet af ånderne – mit yndlingssprog michif. (Foto: Peter Bakker)

I Bremen havde de sendt kasser med sådanne træklodser (måske lidt større) til forskellige skoler, sammen med filtpenne og en liste over sprognavne. Sådan fik festivalens organisatorer næsten 7000 brikker med sprognavne i skoleelevers fantastisk varierede håndskrift. Børnene fik også noget ud af det. De lærte at der er stadig helt vildt mange sprog på jordkloden. Og nu ved de også at det ikke kun er pandaer, isbjørne og fladlus der er truede af udryddelse.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *