
Verbet at DRESSERE ’afrette, oplære’ er lånt fra fransk dresser som foruden ’dressere’ betyder: ’rette ud, gøre lige; anrette’. Det er igen lånt fra italiensk d(i)rizzare ’rejse op; surre fast’ som igen stammer fra vulgærlatin dîrectiâre ’rette ud, gøre lige’. Det er afledt af dîrectus ’rettet ud, (gjort) lige’. Det er det samme som fremmedordet direkte – et participium af verbet dîrigere ’rette ud, rette, bestemme’, jf. fremmedordet dirigere ’styre, lede (især orkestermusik)’.

Det samme franske verbum dresser er lånt til engelsk som dress. Det har betydninger der ligner det franske verbums som fx ’rette ind i geleddet; ordne …’ men også betydninger som det franske verbum ikke har, først og fremmest ’klæde på’. Heraf afledes navneordet dress ’påklædning; kjole’.

Verbet dress betyder på engelsk også ligesom fransk dresser ’anrette’ fx ’anrette en salat’, og deraf fås afledningen dressing som på dansk kun betyder ’flydende tilbehør til salat’; men på engelsk desuden også ’det at klæde sig på; forbinding; salve; tøjstivelse; udspredt kompost [kendt på dansk som topdressing].

En udvidelse af fransk dresser med forstavelsen a-: adresser betyder ’rette til, sende til, stile til’, lånt på dansk som adressere ’forsyne et brev med en angivelse af det sted hvor modtageren af brevet bor’, med det afledte substantiv adresse ’angivelse af det sted en person bor’.

Det latinske verbum dîrigere kommer af ældre disregere, sammensat af dis- ’fra hinanden, i alle retninger’ + regere ’styre, rette’. Andre sammensætninger med regere ’styre, rette’ på latin har vi i de verber der er lånt på dansk som erigere, korrigere. Og dette regere er igen afledt af ordet rex ’konge’; det er beslægtet med indisk rajah ’konge’ (sml. maharajah egtl. ’storkonge’), og også med keltisk –rix i fyrstenavne som fx Vercingetorix. Det keltiske –rix er lånt videre til germansk som rîk- ’mægtig, rig’, det er det der er blevet til dansk rig.
Jan Katlev, ph.d. i lingvistik
forfatter til Politikens “Etymologisk Ordbog”