Da jeg i februar i en mail til Ole Stig Andersen nævnte, at jeg var i det tidligere Dansk Vestindien, svarede han således:
Vi glæder os på Sprogmuseet til at høre vor korrespondents beretning fra de kære gamle danske kolonier. Med fotos af gadeskilte hvor der står Kongensgade, og afrikanere der kan sige noget på dansk, og sådan noget. Ikke?
Mon ikke den Gamle Redacteur lider af et nationalromantisk sprogsyn? Men det er der ingen næring at hente til i nutidens US Virgin Islands.
Ganske vist er der i hovedstaden Charlotte Amalies hovedgade hist og her hængt nogle nye gadeskilte op, der har gadenavne på engelsk og dansk, King Street/Kongensgade o.s.v., men dem er der ingen bortset fra turister, der tager notits af. Gaden hedder i virkeligheden Main Street.
Ligeså er det med byens navn. Jeg har ikke hørt en eneste af de lokale omtale byen som Charlotte Amalie. Den hedder Downtown. Selv på naboøen Sankt Jan kalder man den Downtown. Når man skal gå om bord på færgen fra Sankt Jan til Charlotte Amalie, bliver der råbt “Ferry to Downtown”. Da jeg spurgte den danske rejseleder, der har boet på Sankt Thomas i 30 år, hvordan Amalie udtales af de lokale, fik jeg ikke noget overbevisende svar. Han bruger åbenbart kun ordet, når han taler dansk med turisterne.
Den danske læge Knud Knud-Hansen, der var en af de få danskere, der blev på Sankt Thomas, da alle andre pakkede sammen og rejste hjem i 1917, fortæller i sin meget interessante erindringsbog “From Denmark to the Virgin Islands”, 1947 (genudgivet 2009), at den første amerikanske guvernør over øerne, en flådeofficer, dekreterede at navnet Charlotte Amalie skulle afskaffes og byen blot skulle hedde Sankt Thomas. Som nybagt guvernør over et US Territory har han nok overvurderet sin magt. Nu har folket altså bestemt at byen hedder Downtown og det kan der nok ikke rokkes ved. Knud-Hansen var i øvrigt så vred på sit fædreland for salget af øerne, at han besluttede, at hans sønner ikke skulle lære et ord dansk. Han fik en glimrende karriere og hospitalet i Charlotte Amalie bærer hans navn.
Med hensyn til afrikanere, der kan sige noget på dansk, så står det sløjt til. Det gør det blandt andet fordi dansk i den danske kolonitid kun blev talt af embedsmændene, militæret og de få af plantageejerne, der var danske. Det store flertal, inklusive slaverne og slavepiskerne, talte engelsk eller noget der lignede. Da den tredje Galatheaekspedition anløb Dansk Vestindien, trak den vod i folkedybet og fandt på Skt. Jan en gammel mand, der var født som dansk statsborger før vi solgte øerne. Han fik en side i bogen På jordomrejse med Galathea 3, bd.2 (Jyllandspostens Forlag, 2007). Hvis han havde kunnet sige noget på dansk, så ville det nok have været nævnt.
Nævnte bog tåler i øvrigt ingen sammenligning med Hakon Mielches tilsvarende bog om den anden Galatheaekspedition. Da denne ekspedition anløb Sankt Thomas havde den knap nok penge til at betale den olie, der skulle bruges til drive skibet hjem til Danmark, så opholdet blev meget kort. Det blev til en side i Galathea vender hjem, hvor Mielche fortæller om “en syndflod af danske kunstindustriprodukter, der er ved at dominere turistbutikkernes udstillinger” og at “Gamle negre hilste os med “Goddag, landsmand” på alle gadehjørner.” Højdepunktet var, at en af Mielches gamle bekendte fra tidligere besøg forærede ham en “sprællevende havskildpadde til otte personer”, som blev forvandlet til skildpaddesuppe af øens bedste kok. “Det blev et symbolsk måltid, for det blev vort farvel til troperne”.
I dag er der næsten dødsstraf for at fange en havskildpadde, og de gamle negre, der kunne hilse på dansk, er for længst døde. Det er de danske kunstindustriprodukter også. Nu står der libanesiske og indiske ejere bag diskene i turistbutikkerne, der alle handler med guldsmykker og diamanter. Hver tirsdag kommer der 26000 krydstogtpassagerer til Charlotte Amalie. På andre dage lidt færre.
Hvis man gerne vil vide, hvordan man taler på øerne nu, så skal man søge i Facebook. Der kan man finde Virgin Islanders, der skriver, som de taler:
I a real thomian my boi. I rep the rock all day. Tha my home town. You know you a real thomian if you nevah been to st croix because you fraid to fly and cyant swim.
Det er ikke sikkert at engelsk kan holde skansen på Sankt Thomas i det lange løb. Der er en stor indvandring fra Puerto Rico, og man hører meget spansk i gaderne.
Hans Degn, cand. scient