Dalai Lama besøger København i disse dage. Hans fulde navn/titel er
Translitteration (bogstavoversættelse):
gong sa skjabs mgon rgjal ba’i dbang po taa la’i bla ma sku phreng bdju bsji pa bstan ‘dzin rgja mtso mtjog
Transskription (udtale). Sammenlign med bogstavoversættelsen og bemærk det store antal stumme bogstaver der er i tibetansk:
gong sa kjab gøn gjal væ wang po taa lai la ma ku treng tju sji pa ten dzin gja tso tjog
Betydning, ord for ord:
Høj stadie beskytte mester sejrrig herre Dalai Lama krop række 14 Doktrin-holde Hav excellent
dvs
Hans Excellence Tendzin Gjatso, Dalai Lamas 14. reinkarnation, den sejrrige herre, den høje mester og beskytter.
Det tibetanske sprog hører til den tibeto-burmanske sproggruppe, som indeholder omkring 250 sprog. Disse tales overvejende i Himalaya-områderne, på den tibetanske højslette og i Mekong- og Salween-områderne.
De ældste skriftsprog i denne gruppe er det tibetanske skriftsprog som stammer fra ca. det 7. århundrede, og det burmesiske skriftsprog som stammer fra det 12. århundrede.
Den tibeto-burmanske sproggruppe er del af den enorme sino-tibetanske sproggruppe som i størrelse og diversitet kan sidestilles med den indoeuropæiske sproggruppe.
Tibetansk tales af fem-seks millioner mennesker i forskellige dialekter over et meget stort område fra Baltistan i vest til Sichuan i øst, fra Qinghai i nord til Bhutan, Sikkim, Mustang, Dolpo og Solokhumbu-områderne i syd. Dialekterne tales således i fem lande: Kina, Bhutan, Nepal, Indien og Pakistan. I Kina tales der otte hoveddialekter, i Bhutan fem, i Nepal fire, i Indien seks og i Pakistan en.
Mens det talte sprog udviser store variationer både historisk og geografisk, har skriftsproget til gengæld ændret sig meget lidt gennem tiden. Man skelner mellem tre hovedperioder, det gamle tibetanske skriftsprog (7.-11. årh.), det klassiske litterære skriftsprog (12.-19. årh.) og det moderne litterære skriftsprog (20. årh.).
Det tibetanske alfabet består af 30 konsonantbogstaver (dog to vokaler og to halvvokaler). Tibetansk skrift er baseret på devanagariskriften og ligner derfor til en vis grad det burmesiske alfabet og andre alfabeter i Sydøstasien som er baseret på devanagari. Det skrives fra venstre til højre.
Bogstaverne i alfabetet læses ved hjælp af medlyden “a”. Ifølge den indiske tradition er bogstaverne ordnet efter deres artikulationssted, således at de første fire rækker ka, ca, ta og pa udtales med tungen mod henholdsvis den bløde gumme (velar), den hårde gumme (palatal) og tænderne (dental) og med læberne (labial).
Mere information om det tibetanske sprog findes på Omniglot og Wikipedia.