Internettets betydning for esperanto

Internettet fik sit gennembrud med Tim Berners-Lees bidrag sidst i 1980-erne, som førte til oprettelsen af www.

For at kunne se, hvad internettets sejrsgang betyder for esperanto, må vi lige kigge meget kort på esperantos historie:

I 1887 offentliggjorde Zamenhof sin første lærebog, hvori han erklærede esperanto for ”open source”: Han gav afkald på alle rettigheder og erklærede, at esperanto tilhører (verdens)samfundet. Med andre ord, at alle har ret til at bruge sproget, det er ikke knyttet til nogen som helst verdensanskuelse eller lignende.

I de følgende årtier arbejdede esperantisterne på at få skabt sig en organisation. Meget forkortet sagt, så var resultatet Universala Esperanto Asocio (UEA), grundlagt i 1908. I 1921 dannedes arbejderbevægelsens Sennacieca Asocio Tutmonda (SAT). Blandt deres aktiviteter skal som de vigtigste nævnes organisation af verdenskongresser, udgivelser af bøger, plader mm, afholdelse af eller støtte til kurser i esperanto. UEA opbyggede landsorganisationer og et verdensomspændende net af ”delegerede”. Det var hovedsagelig disse to foreningers arbejde og organisation, som gav esperanto livskraft.

Så kom internettet.

Da jeg i midten af 1990-erne for første gang fik forklaret og vist, hvad internettet er, viste browseren 60 henvisninger under stikordet ”esperanto”. Lige nu er det små 45.000.000.

Der er kommet et hav af hjemmesider om og/eller på esperanto. To grupper skal nævnes:

1. Sider fra organisationerne

Selvfølgelig har UEA og SAT længe været repræsenteret med hver deres side. For nylig er UEA hoppet med på den nyeste bølge, at der skal sendes videoer ud, fx her og her. De fleste landsorganisationer har deres egen hjemmeside, den danske findes på esperanto.dk, osv, osv. Jernbanemedarbejderne har en hjemmeside, det samme har journalistforbundene.

2. Frie sider

• På Lernu.net finder man det største internetkursus i esperanto. For tiden er der 72.354 brugere, hjemmesiden byder på et verdenskort, hvor man kan se, hvor brugerne bor.
• Bertilow.com byder på en fremragende og omfattende esperanto-grammatik.
  
• Liberafolio.org er én af flere uafhængige netaviser.
  
• Hvis man gerne vil deltage i et møde med esperantotalende, kan man se på mondakalendaro.org hvor og hvornår der er et esperanto-møde
• Under pasportaservo.org kan man finde adresser på esperantister, som gerne giver nogle døgns gratis overnatningsmulighed, især til unge mennesker.
• Søger man pennevenner, er det her.
• Hele esperanto.net/literaturo handler om den originale esperanto-literatur.
• Selvfølgelig findes der også alle slags ordbøger, generelle som faglige, alle mulige diskussiongrupper mm.
• På Skype kan man vælge esperanto som modersmål, OpenOffice har en stavekontrol for esperanto, Vikipedio har en udgave på esperanto, Firefox og Google kan installeres på esperanto.
• Alle, som ønsker det, kan finde rigelig information om esperanto og kulturen omkring esperanto på nettet. Kig bare på worldcat.org som opregner små 12.000 bogtitler under stikordet esperanto.