Foranlediget af Martin Perssons kommentar til Dorthe Bleses og Hans Basbølls artikel i går om at dansk er så utydeligt (eller forfinet moduleret med klangfulde vokaler næsten hele vejen igennem), at danske børn må bruge betydelig længere tid end svenske på at lære at skelne ordene – benytter jeg lige lejligheden til at minde om en berømt video der vedrører dette spørgsmål.
Jeg er sikker på at Martin er svensker 😉 for hans triumferende kommentar til det nedslående forskningsresultat var “Kameloso!”, eller som det oftest staves, Kamelåså. Ingen ved hvad det oprindelig skulle betyde – muligvis noget isenkramnoget – men med fare for at virke nedladende på den oplyste læser, vil jeg vove at fortælle at det nuomdage betyder, groft oversat og underforstået:
“De kan ikke engang forstå hinanden.”
Kamelåså er dansk!
Trods sit aldeles udanske udseende er kamelåså, med tryk på lå, angiveligt et dansk ord, måske endda det internationalt bedst kendte danske ord overhovedet, langt bedre kendt end fx hygge. Kamelåså giver næsten 25.000 træffere i en googlesøgning. Det kan også findes i online-slangordbogen Urban Dictionary (med bolle-å og det hele og korrekt forklaret).
Ordet stammer fra et underholdningsprogram i norsk fjernsyn, “Uti vår hage“, der i 2003 havde to sketches om os danskere, der må trækkes med et sprog vi har gjort så utydeligt at vi ikke længere kan forstå hinanden. Kamelåså optræder første gang 1:25 inde.
Alene på YouTube er Danish Language blevet set over halvanden million gange, og den har affødt langt over 5.000 kommentarer. De er værd at pluklæse i!
Senere på sæsonen lavede “Uti vår hage” en lille opfølger: More Danish Language. Den har kun scoret en kvart million visninger og sølle 900 kommentarer. Men den er heller ikke så sjov:
Rødgrød med fløde
I det hele taget er der masser af videoer på nettet om dansks umulighed. og mindst et halvhundrede af dem (foreløbig) demonstrerer det morsomme i at få udlændinge til forgæves at sige “rødgrød med fløde“. Gad vide hvor lige netop dén sprogtest stammer fra? Andre sprog har jo lignende kringlede, umulige sætninger, et sjovt fænomen. Mange (alle?) sprog har sådan nogle sætninger der er mere eller mindre umulige for fremmede at udtale. De kaldes shibboleth efter et hebraisk ord, שִׁבֹּלֶת, hvis indledende konsonant [ʃ] efraimitterne ikke kunne udtale korrekt.
Et uforståeligt problem for danskere, men et velkendt problem for udlændinge er dansks “bløde d” der på ingen måde lyder som et engelsk blødt d, men grangivelig som et “l”, og det er det altså ikke. Men en hollænder tvivler:
Der er også masser af videoer af typen “Italiener prøver forgæves at tale dansk, amerikaner prøver forgæves at tale dansk, kineser prøver forgæves at tale dansk.” Og den sidste skal I lige have, selv om det er en reklame:
Der er naturligvis også undervisning, professionel og amatør og alt mulig andet. I det hele taget vrimler det med mere eller mindre ironiske præsentationer af “dansk” på videonettet.
Et frugtbart supplerende forskningsfelt måske, de “folkelige” forestillinger?
Ole Stig Andersen
Redaktør, Sprogmuseet.dk
Beslægtede artikler på sprogmuseet.dk:
- Slarvig danska? af Jan Verhove, Therese Leinonen, Vincent van Heuven och Charlotte Gooskens
- Stavelser. Del 1: Hvad er en stavelse? af Ruben Schachtenhaufen
- Etsprogede og flersprogede med og uden problemer af Anders Højen og Dorthe Bleses
- Er dansk sværere at tilegne sig end svensk? af Dorthe Bleses & Hans Basbøll
Visst är jag svensk, men det var inte min avsikt att verka triumferande. Tvärtom gläds jag åt att det händer något spännande och intressant inom det östnordiska språkområdet. Här i Sverige har vi bara accelererande dialektdöd och läsuttal.
Jeg skylder Martin en undskyldning. Min kommentar var ironisk ment. “Kamelåså” var ikke triumferende og forskningsresultatet var heller ikke nedslående 🙂
Ole
Jeg var til et speks (http://sv.wikipedia.org/wiki/Spex) i går opført af studerende fra Göteborg. Undervejs forsøgte en af hovedpersonerne at undgå sine forfølgere ved at forklæde sig som en dansk håndværker. Da han i forklædning blev spurgt hvor den eftersøgte var blevet af svarede han på forbavsende godt dansk for en svensker: “han løb den vej med en kamelåså i hånden.”
Det gik ret hurtigt, så jeg tror ikke der var mange i det finlandssvenske publikum, der fattede referencen, men jeg var ved at falde ned af stolen af grin.