Språkpolitikk i Noreg

I dag er det 125 år siden at Norges Storting vedtog “jamstillingsvedtaket” som sidestillede nynorsk og bokmål. ”Dansketida” Rundt 1450 var det gamle norske (norrøne) skriftsspråket daudt, ingen kunne det lenger, og det var dansk (og delvis svensk) som vart brukt i dokument og brev. Dansk tok fullstendig over med innføringa av reformasjonen like før… Læs mere Språkpolitikk i Noreg

Sumardagurinn fyrsti – den første sommerdag i Island

Den første sommerdag fejrede islændinge i går torsdag 22. april. Fejringen markeres med hejste flag og fest. Fra mit vindue så jeg de 9 nordiske flag som vajer i vinden foran Nordens Hus. Og i min indboks har jeg e-hilsner fra kolleger som ønsker ”gleðilegt sumar”! Jeg har ladet mig fortælle og set i en… Læs mere Sumardagurinn fyrsti – den første sommerdag i Island

Amikejo: Esperanto-landet der næsten var til

[Traduko en Esperanton ĉi tie] Baggrund: Napoleonskrigene Det er nok ikke alle der er klar over at Danmark og Frankrig en overgang har haft fælles grænse. Under Napoleon strakte Frankrig sig helt til Lübeck, mens Holsten var et hertugdømme under den danske krone. Alle ved til gengæld at Napoleon mødte sit waterloo ved Waterloo i… Læs mere Amikejo: Esperanto-landet der næsten var til

Kamelåså

Foranlediget af Martin Perssons kommentar til Dorthe Bleses og Hans Basbølls artikel i går om at dansk er så utydeligt (eller forfinet moduleret med klangfulde vokaler næsten hele vejen igennem), at danske børn må bruge betydelig længere tid end svenske på at lære at skelne ordene – benytter jeg lige lejligheden til at minde om… Læs mere Kamelåså

Norsk sprog 1807-1820 [del 2 af 2]

[Første del her] Sprogkuppet Selvom man i Norge endnu ikke tillagde sproget den samme værdi som i Danmark, så var der kredse der tillagde det en klar national betydning. Opløsningen af den dansk-norske stat fik øjeblikkelig konsekvenser for betegnelsen af sproget. I februar 1814 bemærkede Claus Pavels en tendens til at folk talte om det… Læs mere Norsk sprog 1807-1820 [del 2 af 2]

Norsk sprog 1807-1820 [del 1 af 2]

Sprogets betydning og den nordiske renæssance Før nationalismens tidsalder blev sproget sjældent tillagt en kulturel eller politisk betydning. Sproget var for de fleste et instrument til at kommunikere med. Men hos den danske elite begyndte der allerede i slutningen af 1600-tallet at opstå en sprogpatriotisme, der søgte at rense og forbedre nationalsprogene.[1] Afgørende betydning fik… Læs mere Norsk sprog 1807-1820 [del 1 af 2]

Varför saknar Sverige språkstatistik?

Tidigare i år kritiserade EU:s expertkommitté Sverige för att inte bedriva någon officiell statistikinhämtning vad beträffar regionala språk eller minoritetsspråk. “Detta begränsar de svenska myndigheternas förmåga att planera och genomföra lämpliga åtgärder för skyddet och befrämjandet av dessa språk och gör det svårt för Expertkommittén att värdera om Sverige fullgör sina åligganden,” hette det i… Læs mere Varför saknar Sverige språkstatistik?

Engelsk fra 1. klasse?

I et uddannelsespolitisk oplæg, 10 forslag fra KL til styrket uddannelse, foreslår Kommunernes Landsforening at der skal undervises i engelsk allerede fra 1. klasse. Danmarks Lærerforening mener dog at man først bør lave nogle forsøg og se hvordan det virker. De Radikales uddannelsespolitiske ordfører Marianne Jelved advarer mod for tidlig engelskstart, fordi:

Holdninger til brugen af engelsk: Rapport fra norsk erhvervsliv

Bruges der for meget engelsk i norske reklamer? Egner nogle varemærker sig bedre til engelsksproget markedsføring end andre? Gør brugen af engelsk en virksomhed mere effektiv? Det er nogle af de spørgsmål, der blev stillet i en undersøgelse, som i vinteren 2008-2009 blev udført på foranledning af det norske Språkrådet. Hensigten var at afdække aktuelle… Læs mere Holdninger til brugen af engelsk: Rapport fra norsk erhvervsliv