Kalasha i Danmark

– Hvem er du, og hvorfor er du i Danmark?

Mit navn er Taj Khan Kalash. Jeg er indfødt kalasha.

Vi er ikke mere end 4.000 mennesker. Vi er det sidste indoeuropæiske folk der stadig eksisterer, der har beholdt deres før-islamiske religion. Kalashaerne lever i Hindukush-bjergene i det vestlige Himalaya, i grænseområdet mellem Afghanistan og Pakistan.

Jeg er involveret i projekter vedrørende alfabetisering af truede sprog, og jeg laver dokumentarfilm. Derudover er jeg aktivist for indfødte kulturer som kalasha. Jeg har en kandidatuddannelse i menneskerettigheder.

Jeg er inviteret til Danmark af Svend Castenfeldt, som arbejder på publikationen af tredje del af Halfdan Siigers værk om kalasha, og jeg er en af redaktørerne.

– Hvem er Halfdan Siiger?

Halfdan Siiger var etnograf, den første danske etnograf der har besøgt vores kalasha-stamme og boede hos dem. Han døde for 10 år siden. Han har dokumenteret kalashaernes tro, ceremonier, ritualer, sproglige og historiske data. Han skrev tre akademiske bøger om bjergkulturer i Himalaya. Han underviste i teologi and etnografi på Aarhus Universitet. De første to dele af hans værk er publiceret, de handlede om andre stammer. Men den tredje del om vores folk er aldrig blevet trykt.

Det er min opgave at transskribere de fonetiske og sproglige data som citeres i bogen på kalashasproget og nabosprogene, og oversætte dem korrekt til engelsk. Derudover bidrager jeg med mit kendskab til kalasha-samfundet for at forklare Siigers tekst.

– Hvornår var Siiger hos kalasha-folket?

Han var i Kalasha-dalene sidst i 1940erne. På det tidspunkt var der et uafhængigt kongerige, Chitral, under britisk overhøjhed. Siiger var deltager i den Tredje Danske Ekspedition til Himalayafolkene. Han havde fået speciel tilladelse af Chitrals konge til at lave sin etnografiske forskning i de dale som var forbeholdt kalashaerne den gang.

Hans værk har ikke kun historisk værdi, det er også forbundet med den realitet at området er del af det nuværende Pakistan. Kalasha-folket er truet på deres eksistens, både religiøst, kulturelt og sprogligt.

– Hvem er kalasha-folket?

Kalasha-folket er oprindelige beboere af Hindukush i Himalayabjergene. Fysisk ser de fleste meget nordiske ud. Mange af dem har nordiske og mediterrane træk som blå øjne, lys og lysebrun hudfarve og lyst hår. Genetisk er kalashaerne faktisk en fuldstændigt adskilt gruppe. Baseret på disse træk, har den norske lingvist Georg Morgenstierne hævdet at kalasha-folket var de første der ankom til disse områder fra Europa for måske 5000 år siden. Morgenstierne skrev:

“Kafirs of the Hindu Kush are Aryan tribes as they are the only Indo-Europeans who have preserved an illiterate paganism, relatively uninfluenced by higher religions …anthropologically they vary much, more or less ‘Nordic’ types occur but also Alpine and among the Kalasha, Australoid types.” (G. Morgenstierne, The Kafirs of Hindu Kush, Proceedings of Societies, School of oriental Studies, p. 3.)

En anden dominerende teori siger at kalashaernes tro viser religiøse overensstemmelser med klassisk græsk tro med dets Panteon af guder. Man har identificeret græsk indflydelse på kalasha-musik, dans, værktøj, tøj, vinproduktion. Både ældre kalashaer og vestlige historikere har forbundet disse ligheder med Aleksander den Store, der var i området for næsten 2500 år siden.

Her er hvad kalasha-stammehistoriker Kazi Khosh Nawaz fortalte antropologen Michael Wood (In the Footsteps of Alexander the Great, BBC Books, p. 8).

Long long ago, before the days of Islam, Sikandar e Aazem came to India. The Two Horned one whom you British people call Alexander the Great. He conquered the world, and was a great man, brave and dauntless and generous to his followers. When he left to go back to Greece, some of his men did not wish to go back with him but preferred to stay here. Their leader was general called Shalac shah. With some of his officers and men, he came to these valleys and took local women, and here they stayed.

Moderne DNA-forskning har vist at kalashaerne har deres egen unikke DNA-profil. Vi er forskellige fra vores naboer i Sydasien.

– Hvad er kalasha-sproget, og hvordan er det forbundet med kalasha-kulturen?

Kalasha-sproget er en identitetsmarkør for kalasha-folket og et aspekt af deres kultur. Det er et indoeuropæisk sprog af den dardiske gruppe. Det har udelukkede været et talt sprog indtil for nylig. Først i de sidste 10 år har folk prøvet seriøst at dokumentere kalasha-sproget og kulturen.

Der er blevet udviklet et skriftsprog. Jeg var involveret i organiseringen af den første konference om kalashas skriftsprog i 2000. Kalashaerne måtte vælge mellem den arabisk-persiske skrift og det latinske alfabet. De var enstemmigt for det latinske. Men det er bare begyndelsen. Hidtil har vi kun kunnet producere en ABC.

Når et sprog dør, så dør kulturen. Derfor er beskyttelsen af sproget ligeså vigtig som kulturen, da det ene ikke kan eksistere uden det andet.

Materialer indsamlet af  danske forskere er meget vigtige, da jeg vil bruge dem til at lave nye bøger der kan bruges til alfabetisering.

– Der er åbenbart en dyb historisk forbindelse mellem Kalasha og Danmark

Ja, det er utroligt. I Danmark findes verdens største samling af historiske kalasha-objekter af religiøs og kulturel betydning. Der er flere forskere der beskæftiger sig med kalasha her i Danmark end andre steder i verden. Der er to lingvister i København, Jan Heegaard og Ida Mørch der har lavet feltarbejde der og skrevet om det. Der er nogle antropologer i Jylland der laver forskning om kalasha, som Svend Castenfeldt og Mytte Fentz.

Der er en stor samling af videnskabelig litteratur samlet her i Århus – mere end 40 publikationer om vores lille folk.

– Hvad håber du at opnå med dit besøg, bortset fra at gøre Siigers bog færdig til udgivelse?

Jeg håber at få mere opmærksomhed for den farlige situation kalashaerne er i. Lige nu er en græsk frivillig underviser som bor hos os, taget til fange af Taliban. Han var i gang med et Kalasha-museum i dalene.

Det bliver sværere og sværere at forsvare vores kultur under  disse omstændigheder. Desuden håber jeg at der er danskere eller danske organisationer der vil sponsorere nye børnebøger på kalasha-sproget.

– Mange tak. Jeg ønsker dig held og lykke, og jeg vil i hvert fald gerne hjælpe dig.

Folk der vil i kontakt med Taj Khan Kalash eller støtte hans arbejde, kan kontakte ham via linpb@hum.au.dk. Han er i Danmark indtil 16 januar 2010.