StandUpResearch – med lyd og billeder

“Er nogle sprog kønnere end andre?
Og hvad er dit yndlingssprog?”

Sådan lød et af spørgsmålene da vi den 4. marts igen afholdt StandUpResearch med emnet (næsten) alt om sprog. Spørgsmålet var lige trukket op af hatten og der udspandt sig en livlig diskussion hvorunder man bl.a. ikke var enige om hvorvidt der overhovedet kunne gives nogen form for videnskabelige belæg for at svare på sådan et spørgsmål.

Panelet
Også til denne dag havde vi samlet et stærkt hold. Siddende fra venstre: Steffen Krogh, tysk, (Sprog, Litteratur og Kultur); Alexandra Kratschmer, italiensk, (Sprog, Litteratur og Kultur); Peter Bakker, lingvistik, (Antropologi, Arkæologi og Lingvistik); Ocke Bohn, engelsk, (Sprog, Litteratur og Kultur); Sten Vikner, engelsk, (Sprog, Litteratur og Kultur), Ole Togeby, Nordisk; og stående helt ude til venstre, holdleder Henning Nølke, fransk, (Sprog, Litteratur og Kultur).

Indhold

x
Hvert spørgsmål er en selvstændig enhed, med varighed angivet

Indledning

Det hele begyndte med at jeg præsenterede konceptet hvis motto er:

x

og holdet blev præsenteret:

_____________________________________________________________________

Nasaler og snøft

Herefter var hatten klar til at gå rundt, og første spørgsmål blev trukket:

ppt1

_____________________________________________________________________

Kønne sprog?

Næste spørgsmål vakte en mere følelsesladet debat:

ppt2

_____________________________________________________________________

Jyder og sjællænderes udtale

Næste spørgsmål kunne skille vandene:

ppt3

_____________________________________________________________________

Nægtelsens placering

Så får vi lidt at vide om hvordan nægtelserne fungerer på forskellige sprog:

ppt4

_____________________________________________________________________

Tøvemarkører

Hvordan tøver man egentlig bedst? Det ser ud til at variere meget fra person til person og sågar fra sprog til sprog:

ppt5

_____________________________________________________________________

Sprog og køn

Det ser ud til at man skal være meget varsom med hvordan man stiller spørgsmål. Man kommer let til at være uhøflig eller direkte uforskammet:

ppt6

_____________________________________________________________________

Da Hans han kom

Taler vi virkelig sådan? Og hvordan kan det være?

ppt7

____________________________________________________________________

Ét verdenssprog?

Hvad om vi alle sammen talte samme sprog?

ppt8

_____________________________________________________________________

Det trækker op…

Så trækker det op til…. Ja, hvad kan det egentlig trække op til? Og hvorfor trækker det lige (op)? Næste spørgsmålsstiller ønsker et seriøst svar (!)

ppt9

_____________________________________________________________________

‘A’

Hvorfor udtales ’a’ så forskelligt?

ppt10

_____________________________________________________________________

Komplekse sprog

Ja, vi ved jo alle sammen at fransk er svært og dansk er let, eller hvordan er det nu?

ppt11

_____________________________________________________________________

Annonce

Og så skal vi have et lille reklameindslag: en særlig lækker parfume, ser det ud til, specielt designet til lingvister:

© Julie Hansen
af Julie Hansen

_____________________________________________________________________

Bevægelsesverber

Nu var tiden gået, men tilskuerne ville have et DaCaponummer. Vi sluttede så af med et spørgsmål om nogle forskelle på de romanske og de germanske sprog. Spørgsmålsstilleren havde illustreret sit spørgsmål med en masse eksempler, der desværre blev så små på sliden at de var vanskelige at læse. Måske var det derfor et par deltagere kom til at vrøvle lidt. De kom dog alle på rette spor igen.

ppt13

Alexandra hilser og siger, at hun i farten kom til at kludre i det. Det romanske sprog, når de ikke bruger helt tomme verber som andare/aller, har (i kontekster, hvor der skal udtrykkes både bevægelsesretning og -måde) en tendens til at beskrive bevægelsesretning indenfor verbet: salire/monter og måden uden for verbet: di corsa/en courant, mens de germanske sprog har en tendens til at beskrive bevægelsesmåden inden for verbet: run/løbe og retning uden for: down/ned. Men for kontekster, hvor retning er u-udtrykt, står der bevægelsesmådes-verber til rådighed også på romansk: correre/courir. Og så findes der også romanske verber, der kan det hele på én gang: ital. arrampicarsi = “at klatre op”.

_____________________________________________________________________

Afslutning

Så var det tid til at slutte af:

Vi havde en dejlig dag og om et år prøver vi igen. Man bliver aldrig træt af at tale om sprog. Og man bliver nok heller aldrig enige. Alle bruger det hele tiden. De fleste har meninger om det, og mange undrer sig over det. At arbejde med sprog er sjovt!

Henning Nølke, professor
Afdelingen for fransk, Aarhus Universitet

1 kommentar

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *