I dag er det 125 år siden at Norges Storting vedtog “jamstillingsvedtaket” som sidestillede nynorsk og bokmål. ”Dansketida” Rundt 1450 var det gamle norske (norrøne) skriftsspråket daudt, ingen kunne det lenger, og det var dansk (og delvis svensk) som vart brukt i dokument og brev. Dansk tok fullstendig over med innføringa av reformasjonen like før… Læs mere Språkpolitikk i Noreg
Tag: Danmark
Negerhollands
For små 100 år siden overdrog Danmark sin sidste tropekoloni til USA. Prisen for de tre vestindiske Jomfruøer, Skt Thomas, Skt Croix og Skt Jan, var 25 mio $. Der fulgte 40.000 danske borgere med i handelen. Til sammen er øerne på størrelse med det halve Bornholm. Danmark havde besiddet kolonien i 250 år og… Læs mere Negerhollands
Sumardagurinn fyrsti – den første sommerdag i Island
Den første sommerdag fejrede islændinge i går torsdag 22. april. Fejringen markeres med hejste flag og fest. Fra mit vindue så jeg de 9 nordiske flag som vajer i vinden foran Nordens Hus. Og i min indboks har jeg e-hilsner fra kolleger som ønsker ”gleðilegt sumar”! Jeg har ladet mig fortælle og set i en… Læs mere Sumardagurinn fyrsti – den første sommerdag i Island
De arma goterna
“Kong Christian stod ved højen mast i røg og damp. Hans værge hamrede så fast, at gotens hjælm og hjerne brast …” Stopp och belägg: När slogs egentligen Kristian IV mot goterna? (Eller, vad den saken beträffar, någon annan av de danska kungar som hetat Kristian.) Så vitt känt aldrig. Danska kungssången handlar heller inte… Læs mere De arma goterna
Amikejo: Esperanto-landet der næsten var til
[Traduko en Esperanton ĉi tie] Baggrund: Napoleonskrigene Det er nok ikke alle der er klar over at Danmark og Frankrig en overgang har haft fælles grænse. Under Napoleon strakte Frankrig sig helt til Lübeck, mens Holsten var et hertugdømme under den danske krone. Alle ved til gengæld at Napoleon mødte sit waterloo ved Waterloo i… Læs mere Amikejo: Esperanto-landet der næsten var til
Borgmesterkæder og dialektgrænser
Kortet over borgmesterposterne fra kommunevalget 17. november virkede mærkeligt bekendt for os på Afdeling for Dialektforskning. Grænsen mellem venstreborgmestrene i vest og de socialdemokratiske borgmestre i øst viste sig at følge grænsen mellem de østjyske dialekter og de vestjyske dialekter forbløffende tæt. Kortet ovenfor viser udbredelsen af vestjysk stød, men omtrent på samme måde går… Læs mere Borgmesterkæder og dialektgrænser
Etsprogede og tosprogede med og uden sprogproblemer
En undersøgelse foretaget ved Syddansk Universitet af 12.992 sprogvurderinger har vist at flere faktorer har indflydelse på børns dansksproglige udvikling allerede i treårsalderen. Rapporten kan findes i Center for Børnesprogs E-prints. I nærværende artikel fokuseres på to faktorer, nemlig forældres uddannelse, og oprindelsesland. Den sidstnævnte faktor er i praksis det samme som tosprogethed. Der ses… Læs mere Etsprogede og tosprogede med og uden sprogproblemer
Hvad sker der med dansk skriftsprog på internettet?
En stadig større del af de tekster som offentliggøres og læses på internettet, er skrevet af ikkeprofessionelle skribenter, og tekster af professionelle og ikkeprofessionelle optræder mellem hinanden. I forhold til skriftsproget repræsenterer denne udvikling en helt ny situation. Tidligere kunne almindelige mennesker ikke i samme omfang læse andre almindelige menneskers tekster. Massemediernes massepublicerede tekster var… Læs mere Hvad sker der med dansk skriftsprog på internettet?
Personnavnegeografi
En ny kortlægning af danske efternavne viser at danskerne ikke har flyttet så meget rundt i landet de seneste ca. 150 år som undertegnede troede. Da de danske sen-efternavne, som vi kender dem i dag, blev dannet i løbet af 1800-tallet, var visse af de mandsnavne efternavnene blev dannet til, nemlig særligt udbredte i bestemte… Læs mere Personnavnegeografi
Norsk sprog 1807-1820 [del 2 af 2]
[Første del her] Sprogkuppet Selvom man i Norge endnu ikke tillagde sproget den samme værdi som i Danmark, så var der kredse der tillagde det en klar national betydning. Opløsningen af den dansk-norske stat fik øjeblikkelig konsekvenser for betegnelsen af sproget. I februar 1814 bemærkede Claus Pavels en tendens til at folk talte om det… Læs mere Norsk sprog 1807-1820 [del 2 af 2]